At-meddelelse nr. 3.02.2, september 1997, erstatter juni 1989 Brugsanvisning for stoffer og materialer
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Brugsanvisning
I rammerne er gengivet, hvilke oplysninger der er krav om efter § 20 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer.
Efter rammerne er der kommentarer og vejledning om, hvilke specielle virksomhedsrelevante oplysninger en brugsanvisning skal indeholde.
For en nærmere gennemgang af, hvilke oplysninger der også skal findes i en brugsanvisning, henvises til At-anvisning nr. 3.1.0.1. om leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer.
---------------------------------------------------------------------
1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren,
herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.), tildelt af Arbejdstilsynet.
For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, jf. § 5 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten.
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger gengives. Også interne navne, der bruges i virksomheden, og andre betegnelser angives.
---------------------------------------------------------------------
2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer,
herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljø- og Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmiler.
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger gengives og suppleres med de kemiske navne på eventuelle kræftrisikable stoffer, som ikke er gengivet i leverandørbrugsanvisningen.
---------------------------------------------------------------------
3. Fareidentifikation
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger om de vigtigste farer for sundhed, sikkerhed og miljø gengives.
Der må ikke bruges ord som »giftfri«, »miljøvenlig« og »ufarlig«.
---------------------------------------------------------------------
4. Førstehjælpsforanstaltninger
---------------------------------------------------------------------
Brugsanvisningen skal gengive leverandørens anvisninger om førstehjælp og skal desuden oplyse om, hvor førstehjælpsudstyr er anbragt. Et telefonnummer, hvorpå der kan tilkaldes hjælp, kan desuden angives.
---------------------------------------------------------------------
5. Brandbekæmpelse,
herunder oplysninger om forholdsregler ved brand
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger gengives, herunder oplysning om, at nogle slukningsmidler kan forværre branden, og anvisning på bestemte slukningsmidler. Det skal angives, hvor slukningsmateriellet findes.
---------------------------------------------------------------------
6. Forholdsregler over for udslip ved uheld,
herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på virksomheden
---------------------------------------------------------------------
Brugsanvisningen skal gengive leverandørens anvisning, og det skal desuden oplyses, hvor hjælpemidler m.v. findes, samt evt. telefonnummer til lokale myndigheder i tilfælde af udslip til omgivelserne.
---------------------------------------------------------------------
7. Håndtering og opbevaring,
herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på virksomheden
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens anvisninger om særlige krav til temperatur, fugtighed, opbevaring adskilt fra visse stoffer osv. skal anføres.
Steder for oplagring på virksomheden skal angives.
Eventuelt oplyses om krav til emballage ved omhældning. Arbejdsgiveren skal, hvor omhældning, ompakning m.v. finder sted, oplyse om kravene til emballagen, herunder om der er emballage, der ikke må bruges.
---------------------------------------------------------------------
8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler,
herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om særligt arbejdstøj og personlig værnemidler, samt eventuelt forbud mod enegang
---------------------------------------------------------------------
Leverandørbrugsanvisningens oplysninger om eksponeringskontrol (forebyggende foranstaltninger)/personlige værnemidler skal indeholdes i virksomhedens brugsanvisning. Arbejdsgiveren skal angive alle de foranstaltninger, der skal træffes ved brug. Leverandøren har opgivet egnede personlige værnemidler. Arbejdsgiveren skal beskrive, hvilke værnemidler der skal bruges i den aktuelle arbejdssituation (kvalitet og type), og hvor i virksomheden de fås.
Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at beskytte sig mod andre stoffer, fx spaltningsprodukter fra opvarmning.
For kodenummererede produkter skal der angives sikkerhedsforanstaltninger for pågældende arbejde i overensstemmelse med kodenummeret.
---------------------------------------------------------------------
9. Fysisk-kemiske egenskaber
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger skal gengives.
---------------------------------------------------------------------
10. Stabilitet og reaktivitet,
herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger skal gengives.
---------------------------------------------------------------------
11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber),
herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger om sundhedsfarlige egenskaber ved stoffet og materialet skal gengives.
Der må ikke bruges ord som fx »giftfri« og »ufarlig«.
Oplysninger som »i koncentrationer over de tilladte grænseværdier«, »ingen fare ved normalt brug«, »ingen fare på grund af de små mængder«, o.l. er misvisende, da afsnittet skal beskrive sundhedsfaren, såfremt der ikke arbejdes forsvarligt med stoffet eller materialet.
---------------------------------------------------------------------
12. Miljøoplysninger
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger skal gengives.
Der må ikke bruges ord som fx »miljøvenlig«.
---------------------------------------------------------------------
13. Bortskaffelse,
herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse
---------------------------------------------------------------------
Brugsanvisningen skal gengive leverandørens anvisning. Det skal desuden oplyses, hvor affald skal afleveres, og hvor særlige beholdere er placeret.
---------------------------------------------------------------------
14. Transportoplysninger
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger skal gengives.
Arbejdsgiveren skal angive nødvendige foranstaltninger ved intern transport m.v.
---------------------------------------------------------------------
15. Oplysninger om regulering,
herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v.
---------------------------------------------------------------------
Leverandørbrugsanvisningens oplysninger og begrænsninger skal indeholdes i virksomhedens brugsanvisninger, herunder gengivelse af fareetikette med faresymbol m.m. De eventuelle lovmæssige krav, der er anført i leverandørbrugsanvisningen, som fx anvendelsesbegrænsning for unge under 18 år, skal anføres.
---------------------------------------------------------------------
16. Andre oplysninger,
herunder anvendelsesområder på virksomheden
---------------------------------------------------------------------
Leverandørens oplysninger gengives. Anvendelse og eventuelle anvendelsesbegrænsninger i virksomheden samt eventuelle virksomhedskrav til uddannelse og instruktion skal anføres.
Eksempler
Må kun anvendes til anlæg xxx.
Må ikke bruges af personer, der ikke har fået virksomhedens skriftlige tilladelse.
Må ikke bruges til maskine xxx.
Må kun udleveres til og bruges af personer, der har gennemgået virksomhedens uddannelser om xxx.
Brugsanvisning for stoffer og materialer
efter arbejdsmiljølovgivningens regler
---------------------------------------------------------------------
BAGGRUND
- §§ 30 og 34 i Lov om arbejdsmiljø
- Bekendtgørelse om stoffer og materialer
- Bekendtgørelse om epoxyharpikser og isocyanater m.v.
- Bekendtgørelse om asbest
- Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v.
- Bekendtgørelse om materialer med indhold af flygtig stoffer herunder organiske opløsningsmidler
- Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter
- Bekendtgørelse om arbejde med asfaltmaterialer
- Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler
---------------------------------------------------------------------
Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.
At-meddelelse nr. 3.02.2, september 1997, erstatter juni 1989 Brugsanvisning for stoffer og materialer
Denne At-meddelelse oplyser om de brugsanvisninger, en arbejdsgiver skal udarbejde, hvis han har ansatte, der arbejder med stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed (i denne At-meddelelse kaldet farlige stoffer og materialer).
Disse stoffer og materialer er
- stoffer og materialer, der skal klassificeres efter Miljø- og Energiministeriets regler,
- stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer,
- stoffer og materialer, som anses for farlige efter bestemmelse fra direktøren for Arbejdstilsynet eller efter særskilt bekendtgørelse.
For stoffer og materialer, der anvendes ved arbejdsprocesser forbundet med udlægning og anvendelse af asfaltmaterialer, skal arbejdsgiveren udarbejde en brugsanvisning.
Asbestholdige materialer, der lovligt kan anvendes efter asbestbekendtgørelsens regler, må ikke anvendes uden at være forskriftsmæssigt mærket og forsynet med brugsanvisning.
Udarbejdelse af en brugsanvisning
Der findes to typer brugsanvisninger for stoffer og materialer: leverandørbrugsanvisninger og brugsanvisninger udarbejdet til brug på arbejdspladsen.
Leverandøren af et farligt stof eller materiale skal forsyne det med en letforståelig leverandørbrugsanvisning på dansk.
Arbejdsgiveren skal udarbejde en brugsanvisning, som omhandler virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet. Den kan udarbejdes på baggrund af oplysningerne i leverandørbruganvisningen og eventuelle tekniske datablade.
Formålet med arbejdsgiverens brugsanvisninger er bl.a., at ansatte skal kende de farer, der er forbundet med brugen af stoffet eller materialet, og især kende foranstaltningerne imod disse farer.
De ansatte skal derfor have brugsanvisningen udleveret og skal instrueres effektivt.
Arbejdsgiveren har ansvaret for, at der udarbejdes brugsanvisninger, og for deres indhold.
Brugsanvisningerne udarbejdes i samarbejde med sikkerhedsorganisationen, der derfor skal kende leverandørbrugsanvisningerne.
Arbejdsgiverne skal holde deres brugsanvisninger ajour med ændringer i leverandørens brugsanvisninger. Erfaringer af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, der fås under arbejdet, skal tilføjes brugsanvisningerne. Brugsanvisninger bør være daterede og evt. nummererede.
Hvis en virksomhed selv importerer eller fremstiller farlige stoffer og materialer til eget brug, skal virksomheden forsyne disse med brugsanvisninger.
Når de ansatte er blevet sat grundigt ind i brugsanvisningerne, kan disse fx slås op i nærheden af arbejdspladsen eller samles på et sted, som de ansatte har let adgang til.
Hvor der arbejdes med så små mængder farlige stoffer og materialer, at arbejdet kan sammenlignes med den private brugers, og brugen kun sker lejlighedsvis såsom brug af kontorlim og kontorkorrekturlak, kan mærkningen på emballagen og leverandørens brugsanvisning være tilstrækkelig.
Selv om det kun kræves, at der udarbejdes brugsanvisninger for farlige stoffer og materialer, bør arbejdsgivere vurdere, om ikke også andre stoffer og materialer med fordel kunne forsynes med en brugsanvisning. Brugsanvisninger kan fx også være vigtige for stoffer og materialer, der i sig selv er ufarlige, men som under brugen eller processen kan udvikle farlige stoffer, som det fx er tilfældet med plastvarematerialer, hvor der ved den tiltænkte forarbejdning/anvendelse af plastmaterialet afgives sundhedsfarlig røg, damp og støv.
Arbejdsgivere bør vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at forsyne tekniske hjælpemidler som fx markerpenne, der under brugen eller processen kan udvikle farlige stoffer, med en brugsanvisning.
Brugsanvisningens indhold
En brugsanvisning skal indeholde oplysninger om følgende 16 punkter, såfremt det er teknisk og fagligt muligt
1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.), tildelt af Arbejdstilsynet.
For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, jf. § 5 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten.
2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljø- og Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler.
3. Fareidentifikation (fare for sundhed, sikkerhed og miljø).
4. Førstehjælpsforanstaltninger.
5. Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand.
6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på virksomheden.
7. Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på virksomheden.
8. Eksponeringskontrol (forebyggende foranstaltninger)/personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, samt eventuelt forbud mod enegang.
9. Fysisk-kemiske egenskaber.
10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand.
11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen.
12. Miljøoplysninger.
13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse.
14. Transportoplysninger.
15. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig udannelse, særlig krav til alder m.v.
16. Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden.
Alle 16 punkter skal udfyldes, men der stilles ikke noget krav til brugsanvisningens udformning, brug af bestemte overskrifter eller en særlig rækkefølge af oplysningerne. Brugsanvisningerne skal være letforståelige, og oplysningerne skal gives på en overskuelig måde. Hvis der for et stof eller materiale ikke stilles særlige krav til de enkelte punkter, skal det tydeligt angives, fx med teksten »ingen særlige«.
For stoffer om materialer, der »ligner hinanden« med hensyn til farlighed, kan der laves een fælles brugsanvisning. Det kan være nødvendigt at udarbejde flere brugsanvisninger for samme stof eller materiale, hvis det anvendes på flere forskellige måder i virksomheden.
Efter Markedsføringsloven og efter Miljø- og Energiministeriets regler må der ikke ske vildledende markedsføring af et kemisk stof eller produkt.
En brugsanvisning må ikke indeholde udsagn, der kan give brugerne den opfattelse, at stoffet eller materialet ikke indebærer risiko for mennesker eller miljø. Dette gælder bl.a. angivelser som »ufarlig«, »ugiftig«, »ikke sundhedsskadelig«, »ikke mærkningspligtigt«, »testet«, herunder »testet for ... (fx allergi)», »godkendt«, »miljø« og »natur« og sammensætninger heraf.
Udsagn, der angiver, at et materiale ikke indeholder bestemte stoffer, må ikke anvendes, hvis udsagnet derved bliver vildledende.
Yderligere krav til indhold af en brugsanvisning
For epoxyharpikser og isocyanater skal brugsanvisningen yderligere indeholde oplysning om, hvorvidt materialet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler eller isocyanater. Udhærdningstiden skal også angives.
Hvis et materiale indeholder flygtige stoffer og/eller organiske opløsningsmidler, skal brugsanvisningen oplyse om indhold af flygtige stoffer og/eller organiske opløsningsmidler, og navnene på disse skal angives i brugsanvisningen.
Hvis et stof eller materiale indeholder stoffer opført på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, skal brugsanvisningen indeholde oplysning om, at arbejde med stoffet eller materialet kan udgøre en kræftrisiko. Det kemiske navn på det kræftrisikable stof skal angives i brugsanvisningen.
For kodenummererede produkter skal kodenummeret angives i brugsanvisningen sammen med årstallet for en bekendtgørelse, efter hvilken kodenummeret er fastsat, fx 00-1 (1993).
Hvordan skal en brugsanvisning se ud ?
En brugsanvisning kan være
- en brugsanvisning udarbejdet specielt til arbejdspladsen,
- en leverandørbrugsanvisning, hvor der er plads til tilføjelser under de enkelte punkter, suppleret md oplysninger beregnet til den aktuelle arbejdssituation,
- en samling af relevante leverandørbrugsanvisninger plus fx en laboratorieinstruks, der sammenskriver de konkrete forhold, der gør sig gældende på pågældende laboratorium,
- et tillæg, som beskriver forholdene på virksomheden, hæftet sammen med en leverandørbrugsanvisning.
Hvilken model der er mest velegnet til en virksomhed, afhænger af en vurdering af forholdene på den konkrete virksomhed. Såfremt der udarbejdes et tillæg til leverandørbrugsanvisningen, må denne kun indeholde de virksomhedsrelevante oplysninger og i øvrigt henvise til leverandørbrugsanvisningen.
En brugsanvisning skal ud over leverandørens oplysninger indeholde følgende virksomhedsrelevante oplysninger
1. Handelsnavn og interne navne, der bruges på virksomheden
2. Navnet på eventuelle kræftrisikable stoffer, der ikke er nævnt i leverandørbrugsanvisningen
4. Oplysning om, hvor førstehjælpsudstyr er anbragt, samt evt. telefonnummer, hvorpå der kan tilkaldes hjælp
5. Oplysning om, hvor slukningsmateriellet findes
6. Oplysning om, hvor eventuelle hjælpemidler m.v. til opsamling af spild findes, samt evt. telefonnummer til lokale myndigheder i tilfælde af udslip til omgivelserne
7. Steder for oplagring skal angives, samt evt. oplysning om krav til emballage ved omhældning
8. Oplysning om nødvendige foranstaltninger i virksomheden, herunder brug af evt. punktudsug, samt hvilke værnemidler der skal bruges i den aktuelle arbejdssituation (kvalitet og type), og hvor i virksomheden de fås
13. Oplysning om, hvor affald skal afleveres, og hvor særlige beholdere er placeret
14. Nødvendige foranstaltninger ved intern transport på virksomheden
16. Oplysning om anvendelse i virksomheden, oplysning om anvendelsesbegrænsning, samt evt. særlig udannelse/instruktion på virksomheden.
Hvor findes oplysninger til en brugsanvisning?
For farlige stoffer og materialer, som er forsynet med en leverandørbrugsanvisning, kan de fleste af oplysningerne findes i leverandørbrugsanvisningen og eventuelle tekniske datablade. Såfremt der er mangelfulde eller ukorrekte oplysninger i leverandørbrugsanvisningen, skal arbejdsgiveren selv fremskaffe de nødvendige oplysninger.
For farlige stoffer og materialer, som en virksomhed importerer til eget brug, er arbejdsgiveren selv ansvarlig for at fremskaffe de oplysninger, der skal fremgå af en brugsanvisning. De fleste udenlandske producenter udarbejder brugsanvisninger og tekniske datablade, som kan bruges i forbindelse med udarbejdelsen.
For stoffer og materialer, for hvilke der er krav om brugsanvisning udarbejdet til arbejdspladsen, men ikke leverandørbrugsanvisning, som fx stoffer og materialer omfattet af asfaltbekendtgørelsen, kan arbejdsgiveren udarbejde brugsanvisningen ud fra oplysninger fra tekniske datablade eller fra producenten/leverandøren, se endvidere At-meddelelse nr. 4.04.22 om arbejde med asfaltmaterialer.
For stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed, og som under den tiltænkte brug kan udvikle farlige stoffer, skal dette fremgå af en letforståelig anvisning fra leverandøren. Dette er fx tilfældet for plastvarematerialer, hvor der ved den tiltænkte forarbejdning/anvendelse af plastmaterialet afgives sundhedsfarlig røg, damp og støv. En sådan anvisning skal indeholde oplysning om, hvilke farlige stoffer der udvikles, sundhedsfarlige egenskaber ved de udviklede farlige stoffer samt oplyse sikkerhedsforskrifter ved brugen, men der er for denne type stoffer og materialer ikke krav om en 16 punkts leverandørbrugsanvisning.
Med levering af tekniske hjælpemidler som fx markerpenne, som under brugen eller processen kan udvikle farlige stoffer, skal følge en brugsanvisning, som er nødvendig, for at hjælpemidlet kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. En sådan brugsanvisning skal efter vurdering af det enkelte tekniske hjælpemiddel indeholde oplysning om, hvilke farlige stoffer der udvikles, sundhedsfarlige egenskaber ved de udviklede farlige stoffer samt oplyse sikkerhedsforskrifter ved brugen, men der er for denne type hjælpemidler ikke krav om en 16 punkts leverandørbrugsanvisning.
Standardskema til brug ved udarbejdelse af brugsanvisninger
Arbejdstilsynet har uddarbejet et standardskema med forslag til udformningen af brugsanvisninger. Forslaget kan fås hos Arbejdstilsynet.
Jens Andersen
---------------------------------------------------------------------
På de følgende sider er forklaret, hvordan udfyldningen kan ske.
Der er en gengivelse af standardskemaet udarbejdet af Arbejdstilsynet.
Endvidere er der et eksempel på, hvordan et tillægsskema, der hæftet sammen med en leverandørbrugsanvisning kan udgøre en brugsanvisning udarbejdet til arbejdspladsen, kan se ud.
---------------------------------------------------------------------
I At-meddelelse 0.01.1 findes en fortegnelse over gældende At-meddelelser.