NOA-Meddelelse om §§ 10 og 12 A i lov om orlov, jfr. lovbek. nr. 5 af 8. januar 1996 og §§ 40, 41, 60 og 61 i arbejdsmarkedsstyrelsen bekendtgørelse om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning (dagældende bek. 1169 af 21.12.95 nu bek. nr 346 af 18.5.97 Nr 3401 af 18/09/1997 BKG i MT: 00/00/0000

NOA-Meddelelse om §§ 10 og 12 A i lov om orlov, jfr. lovbek. nr. 5 af 8. januar 1996 og §§ 40, 41, 60 og 61 i arbejdsmarkedsstyrelsen bekendtgørelse om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning

(dagældende bek. 1169 af 21.12.95 nu bek. nr 346 af 18.5.97

Nr 3401 af 18/09/1997

BKG i MT: 00/00/0000

(Orlovsbekendtgørelsen).

Arbejdsmarkedets Ankenævns opretholdelse af en af Arbejdsformidlingens tilbagekaldt bevilling af børnepasningsorlov, da ankenævnet ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at trække bevilling af yderligere 13 ugers børnepasningsorlov tilbage.

Ved en afgørelse af 12. september 1996 tilbagekaldte Arbejdsformidlingen en den 28. august 1996 bevilget børnepasningsorlov af 13 ugers varighed, der var ansøgt afholdt i forlængelse af 13 ugers retmæssig orlov, en afgørelse som den orlovssøgende den 29. september 1996 indbragte for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Arbejdsformidlingen lagde ved afgørelsen om tilbagekaldelse af bevillingen vægt på, at klager som ledig sypeplejerske tilhørte fagområdet Social & Sundhed, og at hun allerede havde afholdt 13 ugers retmæssig orlov til samme barn. Da der inden for hendes fagområde var mangel på arbejdskraft, kunne der ikke bevilges yderligere orlov til børnepasning.

Arbejdsformidlingen henviste til § 41 i orlovsbekendtgørelsen og henviste desuden til det regionale Arbejdsmarkedsråds retningslinier for Arbejdsformidlingens stillingtagen til, om der under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov kunne bevilges yderligere orlov.

Klager gjorde i sin anke bl.a. gældende, at hun havde indrettet sig på, at orlovsansøgningen var godkendt. Da hun havde fremlagt alle oplysninger, og da det var Arbejdsformidlingen, der havde begået fejl ved behandlingen af hendes orlovsansøgning, fandt hun, at Arbejdsformidlingen måtte bære ansvaret derfor.

Klager gjorde desuden gældende, at der ikke var konkrete, væsentlige eller tungtvejende grunde til at tilbagekalde bevillingen udover den alminelige beskæftigelsessituation for sygeplejersker, som var Arbejdsformidlingen bekendt på bevillingstidspunktet. Det var derfor hendes udgangspunkt, at hun som borger havde modtaget en begunstigende forvaltningsakt, der var bindende for forvaltningen, da alle oplysninger var fremlagt fra hendes side.

Ankenævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at trække bevilling af yderligere 13 ugers børnepasningsorlov til pågældende tilbage.

Ved sin afgørelse har Arbejdsmarkedets Ankenævn lagt vægt på, at klager fremlagde alle oplysninger over for Arbejdsformidlingen, at det var Arbejdsformidlingen, der skulle påse at ansøgningen var behørigt attesteret af arbejdsløshedskassen og, at klager måtte anses for at have været i god tro, da hun modtog meddelelsen om, at bevillingen var godkendt.

Ankenævnet lagde desuden vægt på, at den aktuelle, almene beskæftigelssituation inden for klagers fagområde, ikke kunne betragtes som en konkret, væsentlig og tungtvejende grund til at tilbagekalde den for klager begunstigede forvaltningsakt, når hensås til sagens øvrige omstændigheder. Ankenævnet lagde herved særlig vægt på, at klager havde nået at indrette sig i tillid til den givne bevilling, idet der var indkøbt flybilletter, boligen i Danmark var udlejet og barnet var frameldt institution.