At-cirkulæreskrivelse nr. 6/1997 Forhåndstilkendegivelser ved nybyggeri og større ombygninger

Kapitel 2, om planlægning af arbejdsstedet, kapitel 3 om almindelige bestemmelser og kapitel 4 om den enkelte arbejdsplads, indeholder en del bestemmelser, der ikke er egnede til at kunne indgå i en forhåndstilkendegivelse.

Det er muligt at meddele forhåndstilkendegivelser vedrørende bestemmelser i kapitel 5 om arbejdsrum.

Kapitel 6 om inventar vedrører ikke bygningsmæssige forhold, og spørgsmål herom kan derfor ikke indgå i forhåndstilkendegivelsen.

Kapitlerne 7, 8 og 9 om henholdsvis temperaturforhold, ventilation og kunstig belysning indeholder funktionskrav, som først kan vurderes, når anlæggene er taget i brug. Der kan dog normalt vejledes om, på hvilket niveau foranstaltningerne skal ligge, idet dette som regel er bestemt ud fra de arbejdsopgaver, der skal udføres (temperatur, belysning), eller det antal mennesker, der skal være i et lokale (ventilation).

Kapitel 10 indeholder funktionskrav vedrørende vedligeholdelse og rengøring. For at disse krav kan opfyldes, når der arbejdes i bygningen, er det nødvendigt at inddrage disse forhold i forbindelse med konstruktionen af bygningen.

Der kan derfor vejledes om disse forhold i forbindelse med forhåndstilkendegivelse.

Det er muligt at meddele forhåndstilkendegivelser vedrørende bestemmelser i kapitel 11 om velfærdsforanstaltninger

Da der i det væsentlige er tale om forsvarligheds- og funktionskrav til byggeriets anvendelse, forudsætter Arbejdstilsynets efterfølgende afgørelse om disse spørgsmål, at Arbejdstilsynet foretager en konkret vurdering af de faktiske forhold i forhold til lovgivningen, når arbejdspladsen er taget i brug.

7. Forbehold i forhåndstilkendegivelser

Det vil ikke være muligt at gøre forhåndstilkendegivelserne fuldt og permanent udtømmende under hensyn til arbejdsmiljølovgivningens princip om, at arbejdsmiljøet skal være i overensstemmelse med den sociale og tekniske udvikling i samfundet.

Grundlaget for en forhåndstilkendegivelse vil kunne bortfalde helt eller delvist, såfremt der efterfølgende opstår

- en ændret benyttelse eller ombygning af lokalerne,

- nye arbejdsmetoder og processer,

- ny viden (fx indeklima-problemer) eller

- nye lovgivningsmæssige krav.

Det skal endvidere fremgå af forhåndstilkendegivelsen, at Arbejdstilsynet har udtalt sig på det foreliggende grundlag. Såfremt Arbejdstilsynet i forbindelse med meddelelse af forhåndstilkendegivelsen bliver opmærksom på, at der mangler oplysning, skal det fremgå af forhåndstilkendegivelsen, at det pågældende forhold har været uoplyst, hvorfor spørgsmålet ikke indgår i forhåndstilkendegivelsen.

8. Tilsynspolitik

Da forhåndstilkendegivelserne ikke er afgørelser i medfør af forvaltningsloven, skal der ikke vejledes om klageadgang i forhåndtilkendegivelsen. Spørgsmål om formelle forhold fx Arbejdstilsynets behandling af sagen, kan imidlertid altid indbringes for højere administrativ myndighed som følge af den almindelige adgang til administrativ rekurs.

Meddelelse af forhåndstilkendegivelse medfører ikke, at Arbejdstilsynet som myndighed efterfølgende er begrænset i adgangen til at behandle klager og henvendelser vedrørende det pågældende arbejdssted

a) Hvis de forudsætninger, bygherren har meddelt, senere ændrer sig, ved at der fx sker ændringer i benyttelsen eller den bygningsmæssige konstruktion, falder grundlaget for hele eller dele af forhåndstilkendegivelsen bort.

b) Det samme gør sig gældende, hvis der indføres nye arbejdsmetoder og processer, der har betydning for eksempelvis de ergonomiske forhold.

c) Ny viden, om fx indeklima-problemer kan også betyde, at grundlaget for hele eller dele af forhåndstilkendegivelsen falder bort.

d) Nye lovgivningsmæssige krav kan også betyde, at grundlaget for hele eller dele af forhåndstilkendegivelsen falder bort.

Bortfald af grundlaget for hele eller dele af en forhåndstilkendegivelse medfører dog ikke en automatisk reaktion fra Arbejdstilsynet i form af påbud, idet Arbejdstilsynets hjemmel til at meddele påbud er betinget af, at »forholdene væsentligt afviger fra, eller der ikke er truffet bestemmelser derom i bygningsreglementet, og forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige uforsvarlige«, jf. bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 62.

9. Forhold til anden lovgivning

Det bygherreansvar, som er nævnt i arbejdsmiljølovens § 37, berøres ikke af forhåndstilkendegivelserne. Dette skyldes, at bygherreansvaret først indtræder i forbindelse med byggeriets fysiske opførelse og ikke på projekteringsstadiet. Det ansvar, der i medfør af arbejdsmiljølovens § 33 påhviler projekterende og rådgivere, berøres heller ikke af forhåndstilkendegivelserne.

Arbejdstilsynet skal ikke i forbindelse med meddelelse af forhåndstilkendegivelserne påse, at en eventuelt eksisterende sikkerhedsorganisation er blevet hørt vedrørende byggeriets udformning, idet dette skal påses af kommunerne i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Arbejdstilsynet vil dog i forbindelse med forhåndstilkendegivelserne gøre opmærksom på forpligtelsen til at foretage høring af sikkerhedsorganisation, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1181 af 18. december 1992 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning.

III. Ikrafttræden

Straks.

4. juli 1997

Jens Andersen

At-cirkulæreskrivelse nr. 6/1997 Forhåndstilkendegivelser ved nybyggeri og større ombygninger

I. orientering

1. Omfang

At-cirkulæreskrivelsen omhandler forhåndstilkendegivelser for »ukompliceret erhvervsbyggeri«, jf. bilag 1 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. At-cirkulæreskrivelsen vedrører alene nybygninger og større ombygninger, hvor primærkommunen, incl. København og Frederiksberg Kommune er bygherre.

Ordningen omfatter nybygninger, såsom daginstitutioner, skoler, plejehjem, rådhuse, biblioteker, idrætshaller og lignende. Ordningen omfatter desuden større ombygninger, der i omfang svarer til nybyggeri.

2. formål

Formålet med at indføre forhåndstilkendegivelser er et ønske om, at der tages hensyn til bygherrerne/borgerne, som kan have et behov for på forhånd at kende de arbejdsmiljøretlige krav til arbejdspladserne. Herved opnås samtidig i forhold til de ansatte, at sikkerhed og sundhed iagttages allerede ved bygningens opførelse.

I dag er det således at retten, for den der vil bygge eller omdanne en virksomhed, til at få en udtalelse fra Arbejdstilsynet om sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, er en følge af de almindelige forvaltningsretlige og arbejdsmiljøretlige grundsætninger om den almindelige vejledningspligt. Det er således op til den enkelte bygherre m.v. at vælge, hvorvidt der skal ske forelæggelse for Arbejdstilsynet eller ej. Ved eventuelle forelæggelser giver Arbejdstilsynet i dag en vejledende udtalelse om sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, jf. den almindelige vejledningsforpligtelse. I det omfang, der i bygningsreglementet og ældreboligvejledningen, jf. At-cirkulæreskrivelse nr. 3/1997, er fastsat regler inden for arbejdsmiljølovens område, og disse er fulgt, anses arbejdsmiljøloven for overholdt.

At-cirkulæreskrivelse nr. 11/1996 om kredsenes administration af § 62 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning fungerer sideløbende med forhåndstilkendegivelsesordningen.

3. Forhåndstilkendegivelser

Den etablerede ordning er forskellig fra Arbejdstilsynets almindelige vejledningspligt som forvaltningsmyndighed under hensyn til følgende aspekter ved forhåndstilkendegivelserne

- de hviler på en særlig aftale

- de er begrænset til bygningsfasen

- de er begrænset til kommunale bygherrer

- de hviler på det materiale og det grundlag, som de kommunale myndigheder tager udgangspunkt i ved deres byggetilladelser

- der er for behandlingen af sagerne etableret en særlig intern administrativ ordning for behandling af sagerne

Under hensyn hertil kan forhåndstilkendegivelserne antages at være en særlig kvalificeret vejledningsordning med baggrund i det overordnede aftalegrundlag og formål.

Forhåndstilkendegivelserne har karakter af vejledende udtalelser og er dermed ikke retligt bindende afgørelser. Dette skyldes, at afgørelser om godkendelse af planer af denne type er udenfor Arbejdstilsynets kompetenceområde i henhold til arbejdsmiljøloven, og at forhåndstilkendegivelserne ikke kan håndhæves af Arbejdstilsynet, idet byggeriet ikke er taget i brug på tidspunktet for meddelelse af forhåndstilkendegivelsen.

4. Grundlag for forhåndstilkendegivelserne

De forhåndstilkendegivelser, som Arbejdstilsynet fremover skal give, skal være så kvalificerede, at bygherren i en periode efter bygningens ibrugtagen ikke mødes med efterfølgendde supplerende krav fra Arbejdstilsynet vedrørende de forhold, der er omtalt i forhåndstilkendegivelsen.

Dette kan opnås ved, at forhåndstilkendegivelserne tager udgangspunkt i regler og udmeldt administrativ praksis i forhold til det, der forelægges til udtalelse i form af byggeplaner m.v.

I det omfang Arbejdstilsynet har udtalt sig om regler og praksis vedrørende det materiale, som bygherren fremlægger, bliver forhåndstilkendegivelserne imidlertid reelt bindende for Arbejdstilsynets administration vedrørende de forhold, Arbejdstilsynet har taget stilling til. Dette er en konsekvens af den almindelige forvaltningsretlige regel om, at borgerne må kunne stole på og indrette sig i tillid til forvaltningens vejledning.

5. Frivillig ordning

Det er stadig frivilligt for bygherren, om han ønsker at erhverve den forhåndstilkendegivelse, som ordningen giver mulighed for. Hvis bygherren retter sig efter forhåndstilkendegivelsen, er Arbejdstilsynet administrativt bundet heraf.

Arbejdstilsynet kan ikke med en forhåndstilkendegivelse binde kommunen i forhold til den endelige byggetilladelse. Det må dog forventes, at kommunerne, der i deres byggesagsbehandling skal påse overholdelse af arbejdsmiljøloven, tager hensyn til indholdet af forhåndstilkendegivelserne.

6. Styregruppe og arbejdsgruppe vedrørende forhåndstilkendegivelser

Der nedsættes en overordnet styregruppe, hvor de overordnede problemstillinger, herunder eventuelle afgrænsnings- og fortolkningsproblemer behandles. Styregruppen skal gennem indsamling af erfaringsmateriale vurdere, hvilke bestemmelser vedrørende faste arbejdssteders indretning, der egner sig til at indgå i en forhåndstilkendegivelse. Erfaringerne fra indkøringsfasen på det kommunale område er således et redskab til at fastlægge, hvilket omfang forhåndstilkendegivelser bør have, såfremt ordningen i fremtiden udvides til også at omfatte det private område. Styregruppen skal efter en periode på 6 mdr. evaluere ordningen med henblik på videreudvikling.

Endvidere nedsættes der en arbejdsgruppe centralt i Arbejdstilsynet, der skal forestå koordineringen af kredsenes meddelelse af forhåndstilkendegivelser.

II. Instruktion

For at sikre ensartetheden i de meddelte forhåndstilkendegivelser skal kredsenes udkast til forhåndstilkendegivelser forelægges centralt i Arbejdstilsynet indtil videre.

Der udnævnes en kontaktperson i hver tilsynskreds. Navnet på den pågældende meddeles den centrale arbejdsgruppe, som er ansvarlig for koordinering af kredsenes meddelelse af forhåndstilkendegivelser, og som yderligere er ansvarlig for tilbagemeldinger til den ovenfor omtalte styregruppe.

1. Anmodning om forhåndstilkendegivelse

Bygherren (i dette tilfælde kommunen selv) kan anmode kommunen (som byggesagsbehandlingsmyndighed) om at indhente en forhåndstilkendegivelse fra Arbejdstilsynet. Bygherren har på dette tidspunkt i forvejen - for kommunen - fremlagt de relevante oplysninger til brug for byggesagsbehandlingen.

2. Oplysninger til brug for meddelelse af forhåndstilkendegivelse

Arbejdstilsynet kan tage stilling til om et byggeri lever op til de arbejdsmiljøretlige krav, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om byggeriets udformning og indretning samt hvilken benyttelse af byggeriet, som forventes.

Ved anmodning om meddelelse af forhåndstilkendegivelse skal der derfor, sammen med et udkast til den endelige byggetilladelse, fremlægges oplysninger svarende til de oplysninger, der efter Bygningsreglementet BR 95 pkt. 1.3 stk. 4 og stk. 5 skal fremlægges ved ansøgning om byggetilladelse

a. Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen eller enheden.

b. Oplysning om de bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning, som projektet måtte være i strid med.

c. Oplysning om den påtænkte benyttelse af arbejdsstedet, herunder oplysning om eventuelle arbejdsprocesser/funktioner i rummene.

d. Oplysning om antal beskæftigede/brugere/børn/beboere m.v. pr. lokale.

e. Relevant tegningsmateriale med angivelse af målestokforholdet, herunder plan-, facade- og snittegninger (1 eksemplar).

Arbejdstilsynet indhenter ikke supplerendde oplysninger. Det er bygherrens ansvar, at alle relevante oplysninger foreligger til brug for meddelelse af forhåndstilkendegivelsen. Mangler eventuelle oplysninger, medfører dette, at det pågældende uoplyste forhold ikke indgår i forhåndstilkendegivelsen, og der tages forbehold herfor. Se afsnittet om forbehold.

3. Procedure

Kredsen udarbejder på baggrund af ovenstående materiale udkast til forhåndstilkendegivelse.

Procedure for, hvorledes der sikres koordinering og ensartethed er aftalt med kontaktpersonerne på en temadag i direktoratet den 19. juni 1997.

4. Vejledning i forbindelse med dispensationsansøgninger

Ansøger bygherren om dispensation i forbindelse med anmodning om forhåndstilkendegivelse, vejleder Arbejdstilsynet om dispensationspraksis på området og gør samtidig opmærksom på, at der først kan træffes afgørelse om dispensation, når arbejdsstedet er taget i brug.

5. Udformningen af forhåndstilkendegivelser

En forhåndstilkendegivelse indeholder en positiv opregning af, hvilke forhold, der på baggrund af det fremlagt materiale er medtaget i forhåndstilkendegivelsen. Der gøres samtidig opmærksom på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Forhåndstilkendegivelsen skal afsluttes med en opregning af eventuelle forbehold.

Forhåndstilkendegivelserne må hverken i form eller indhold fremstå som afgørelser.

6. Omfanget af forhåndstilkendegivelser

Arbejdstilsynets vejledning går ud på konkret at relatere arbejdsmiljølovgivningen, d.v.s. loven, bekendtgørelser, At-anvisninger, At-meddelelser, At-cirkulæreskrivelser og administrativ- samt retspraksis, der er offentliggjort og kendt, til de konkrete planer og oplysninger, der foreligger fra kommunernes tekniske forvaltning.

Forhåndstilkendegivelserne vedrører alene bygningskonstruktionsmæssige forhold og ikke eksempelvis inventar.

De forhold, der kan danne grundlag for en forhåndstilkendegivelse, er derfor bl.a. tegninger over størrelse af rum i forhold til oplysninger om antallet af personer og arbejdets art, dagslysforhold, velfærdsforhold, flugtveje og adgangsveje.

Følgende dele af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning kan således danne grundlag for Arbejdstilsynets meddelelse af forhåndstilkendegivelser

Ingen