Meddelelse nr. 17/97 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne. Godtgørelse til deltidsforsikrede/deltidsansatte
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse nr. 17/97 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne. Godtgørelse til deltidsforsikrede/deltidsansatte
På foranledning skal styrelsen hermed præcisere, at reglen om, at deltidsbeskæftigede eller deltidsforsikrede kan modtage fuld godtgørelse ved deltagelse i heltidsundervisning (37 timer), når de ikke samtidig udfører en del af deres normale arbejde, ikke gælder mere fra den 1. januar 1997.
Deltidsforsikrede har ret til godtgørelse for det antal timer, de er forsikret for, dvs. det antal timer, de har tab af arbejdsmulighed.
Deltidsansatte har ret til godtgørelse for det antal timer, som de normalt skulle have arbejdet dvs. deres tab af arbejdsindtægt. Hvis en deltidsansat arbejder under kursusdeltagelsen skal godtgørelsen reduceres med det antal timer, vedkommende arbejder.