Legislator Case Law & Legislation
C19970320332 DK

Meddelelse nr. 16/97 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne. Nyt ansøgningsskema til godtgørelse og befordringstilskud

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1997 3203 Historic

Meddelelse nr. 16/97 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne. Nyt ansøgningsskema til godtgørelse og befordringstilskud

Til uddannelsesstedernes og a-kassers og Arbejdsformidlingens orientering vedlægges et eksemplar af et ny ansøgningsskema til godtgørelse og befordringstilskud.

Styrelsen skal anmode uddannelsesstederne om at anvende det nye ansøgningsskema snarest muligt og senest i forbindelse med uddannelser, der starter den 3. august 1997.

Uddannelsesstederne kan ligeledes anvende godtgørelsesskemaet til personer, der er omfattet af ungeindsatsen og deltager i AMU's U18-forløb, når uddannelsesstedet på forsiden af skemaet tydeligt markerer UNGEINDSATSEN , i givet fald i form af et stempel med farvet tekst, mærkat eller anden tydelig angivelse.

AMS-edb-systemet vil være konfigureret ca. den 1. juli 1997, hvorefter de uddannelsessteder (Tekniske skoler), der er tilkoblet dette system, kan udskrive forsiden af ansøgningsskemaet edb-mæssigt. Eventuelle spørgsmål hertil kan ske ved henvendelse til fuldmægtig Thomas Søes, 2. kontor.

AMBROSIUS vil være konfigureret ca. den 1. juli 1997, hvorefter de uddannelsessteder (AMU-centre), der tilkoblet dette system, kan udskrive ansøgningsskemaet edb-mæssigt. Eventuelle spørgsmål hertil kan ske ved henvendelse til systemkonsulent Flemming Jensen, 4. kontor.

Ansøgningsskemaet findes i følgende udgaver

AMS (14) 05-97 (foldet udgave)

AMS (14-1) 05-97 (foldet udgave, hvor forsiden er blank bortset fra en rød fortrykt tekst og side 2-4 er fortrykt) Denne udgave skal anvendes af de uddannelsessteder (Tekniske skoler), der er tilknyttet AMS-edb-systemet.

AMS (15) 05-97 (endeløse baner)

Ansøgningsskemaet om godtgørelse kan som sædvanlig rekvireres hos Interprint pr. telefaxnr. 31 49 91 91.

Eventuelle spørgsmål i øvrigt til skemaet kan ske ved henvendelse til fuldmægtig Rikke A. H. Petersen, fuldmægtig Tove Palm eller undertegnede.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →