At-meddelelse 4.08.4, marts 1997, erstatter september 1992 Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse

At-meddelelse 4.08.4, marts 1997, erstatter september 1992 Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse

Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse

Denne At-meddelelse oplyser om vold og trusler om vold, røveri og lignende overgreb mod de ansatte i forbindelse med arbejdets udførelse. Der vejledes om, hvilke foranstaltninger der kan iværksættes for at reducere og forebygge sådanne typer hændelser.

At-meddelelsen omhandler såvel fysisk vold, der kan indebære en direkte eller indirekte trussel mod de ansattes sikkerhed og sundhed. Det indbefatter både ansatte, som direkte bliver udsat for vold, og ansatte, der er vidne til sådanne overgreb.

Ved fysisk vold er der tale om aktivt påført vold som fx slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik. Der kan også være tale om, at de ansatte bliver involveret i voldsomme hændelser, fx i forbindelse med et røveri.

Psyksisk vold omfatter episoder, hvor de ansatte bliver udsat for verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse eller lignende.

Begge typer af vold kan være rettet direkte mod den ansatte eller indirekte, hvor den ansattes familie, venner eller andre nærstående personer er genstand for vold eller trusler om vold.

Særligt udsatte erhvervsgrupper

Vold og trusler om vold forekommer hyppigst inden for følgende erhvervsgrupper

Erhver hvor ansatte administrerer eftertragtede værdier, fx penge, medicin eller lignende. Det gælder arbejde i pengeinstitut eller ved pengetransport, arbejde i posthus, på tankstation, i døgnkiosk, i lægepraksis eller apotek og ved taxakørsel.

Erhver hvor de ansatte i kraft af deres stilling forbindes med en kontrol- eller magtfunktion.

Det gælder arbejde i fængsler, kommunal administration, skoler, psykiatriske institutioner, flygtningecentre, politiet samt udøvelse af kontrol i offentlige transportmidler.

Voldsrisikoen optræder hyppigt i situationer, hvor den ansatte gennem sit arbejde bliver nødt til at nægte en bruger (klient, kunde o.l.) noget, vedkommende gene vil have, eller hvor der stilles krav om en bestemt adfærd hos brugeren, som denne ikke accepterer. Den voldelige udtryksform kan være udtryk for, at brugeren reagerer i frustration eller fordi vedkommende føler sig provokeret. Den voldelige reaktion kan også være udtryk for, at brugeren føler sig presset eller oplever manglende respekt og omsorg.

Erhverv som indebærer en særlig risiko for konfrontation med muligt aggressive eller voldsomt udadreagerende personer. Det gælder fx arbejde i institutioner for psykisk udviklingshæmmede eller senil demente personer, psykiatriske afdelinger, socialforvaltninger, krisecentre, butikscentre, offentlige transportmidler, restauranter/diskoteker eller arbejde på skadestuer.

Volden er her ofte udtryk for afmagt, frustration og fortvivlelse fra patientens eller brugerens side, fx fordi vedkommende oplever, at han/hun bliver overhørt eller ikke forstået. Voldssituationer kan ligeledes opstå på grund af påvirkning af alkohol, medicin eller andre stoffer.

Særligt sårbare grupper

I arbejdsmiljølovgivningen er der fastlagt specielle regler for særligt sårbare grupper.

Ved arbejde, der indebærer en særlig risiko for vold, må unge under 18 år ikke beskæftiges, medmindre den unge arbejder sammen med en person over 18 år.

Endvidere skal gravide og ammende ansatte beskyttes mod farer, som for dem er særlig alvorlige. På arbejdspladser med særlig voldsrisiko må det derfor vurderes, hvornår der er behov for at træffe særlige foranstaltninger til beskyttelse af den gravide, jf. At-anvisning nr. 4.0.0.2/oktober 1996 om gravide og ammendes arbejdsmiljø.

Reaktioner under og efter en voldsepisode

Udsættelse for voldsepisoder kan medføre død, legemsbeskadigelse, kropslige, følelsesmæssige reaktioner, ændret opmærksomhed/koncentration samt adfærdsmæssige reaktioner.

Følgende reaktioner kan opstå under og efter en voldsepisode

Kropslige reaktioner som utilpashed, urolig mave, tendens til opkastning, rysten på hænder og vanskeligheder med at styre sine bevægelser, svedtendens eller kuldefornemmelse, hjertebanken, svimmelhed og tendens til besvimelse. Ca. 1-7 dage efter episoden kan der endvidere forekommer reaktioner som søvnproblemer, herunder opvågning med mareridt, træthedsfornemmelser, overfølsomhed over for pludselige lyde samt angst for mørke.

Følelsesmæssige reaktioner som vrede, skyldsfølelse, angst, nedtrykthed samt panikreaktioner fx præget af handlingsmæssig blokering eller magtesløshed. Ca. 1-7 dage efter episoden kan der forekomme reaktioner som tilsyneladende umotiveret gråd, følelsesmæssig tilbagetrækning, irritabilitet, vredesudbrud, tibagevendende stærk genoplevelse af episoden (»flashbacks«), oplevelse af stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om episoden samt svækket selvtillid og tendens til selvbebrejdelser og skyldfølelse.

Ændret opmærksomhed/koncentration/tænkning hvor både egne og andres bevægelser opleves som unaturligt langsomme. Afstandsbedømmelsen kan forvrænges, så omgivelserne enten opleves meget tæt på eller langt væk. Ligeledes kan tidsopfattelsen forvrænges, så få minutter opleves som en væsentlig længere periode, eller tiden opleves, som om den næsten er gået i stå. Endvidere kan der optræde uvirkelighedsfornemmelse, nedsat opmærksmhed/koncentration og hukommelsesbesvær.

Adfærdsmæssige ændringer i form af overdreven eller formålsløs aktivitet eller formålsløs aktivitet. Reaktionen kan også være passivitet, nedsat bevægelsestempo eller overdreven pjattet adfærd eller sort humor. Ca. 1-7 dage efter episoden kan der optræde tendens til at isolere sig fra andre eller frygt for at være alene.

Ovennævnte reaktioner på en voldsepisode kan betragtes som advarselssignaler, som virksomheden bør være opmærksom på, når behovet for iværksættelse af hjælp og støtte til den voldsramte skal vurderes.

En del af de personer, som udsættes for vold eller trusler om vold, vil gennemløbe et reaktionsmønster, som omfatter flere af ovennævnte reaktioner. Reaktionerne vil kunne optræde med meget forskellig styrke fra person til person. Ligeledes kan tidspunktet for reaktionernes indtræden variere fra person til person.

Følgende forhold kan have indflydelse på personens oplevelser af og reaktioner på en voldsepisode

Personens erfaringer med tilsvarende voldsepisoder og den måde, de er blevet bearbejdet på.

Voldsepisodens alvorlighed, om den fx var livstruende, dens tidsmæssige udstrækning og personens rolle og placering under episoden.

Arbejdsforholdene generelt: En voldsepisode kan opleves mere alvorligt, hvis arbejdsforholdene er præget af en viden om, at en risiko for vold er til stede, specielt ved alenearbejde, ligesom manglende åbenhed og accept i virksomheden i forhold til voldsrisikoen kan forstærke de psykiske belastninger.

Som oftest vil førnævte reaktioner gradvist forsvinde efter 1-2 ugers forløb. I løbet af 1-2 uger efter voldsepisoden vil nogen ansatte dog i perioder fortsat kunne opleve nogle af ovennævnte symptomer ved begivenheder, der minder personen om voldsepisoden. Eller personen kan i perioder opleve stærk modvilje mod at gå på arbejde. For de flestes vedkommende vil sådanne periode blive kortere, som tiden går, og der vil gå længere tid imellem, at de indtræder.

I nogle tilfælde kan reaktionerne dog få et kronisk forløb (posttraumatisk belastningsreaktion).

I forhold til arbejdspladsen kan reaktionen efter en voldsepisode vise sig som en svækket faglig selvtillid, forringet konfliktløsningsevne og frygt for at gå ind i fremtidige voldssituationer. Evnen til at kunne gøre dette, vil ofte være påkrævet i visse erhverv.

Forebyggelse af vold på arbejdet

I nogle erhverv vil arbejdets udførelse altid indebære en vis risiko for vold. Ofte vil risikoen for vold dog kunne reduceres betydeligt eller endda fjernes helt gennem passende foranstaltninger.

På arbejdspladser, hvor der forekommer voldsepisoder, skal sikkerhedsorganisationen drøfte mulige foranstaltninger til forebyggelse af vold og risiko for vold, og informere de ansatte om planlagte og trufne foranstaltninger.

Vurdering af voldsrisikoen i forbindelse med arbejdets udførelse skal udgøre en del af arbejdspladsvurderingen. Vedlagte skema side 8 indholder vejledende retningslinjer for forebyggelse af vold, som kan tilpasses den enkelte arbejdsplads.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Ved arbejde med kendt voldsrisiko er det især vigtigt med tilpasset instruktion, uddannelse og information om forhold, som har betydning for voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Nyansatte har et særligt behov for instruktion.

Derudover kan - afhængig af erhverv - en eller flere af følgende foranstaltninger være nødvendige

Tekniske foranstaltninger som fx personbårne alarmsystemer, alarm- og kaldesystemer, TV-overvågning o.l. Ved særlig risiko for voldssituationer kan personligt sikkerhedsudstyr være nødvendig.

Indretningsmæssige foranstaltninger i form af indretning af arbejdspladsen, hvor hensynet til såvel brugeren som den ansatte tilgodeses, så risikoen for vold reduceres mest muligt. Dette kan bl.a. ske ved, at lokalet udformes og indrettes på en måde, der giver brugeren et roligt og venligt indtryk og som giver den ansatte sikkerhed og tryghed. Risikofyldt arbejde bør flyttes til egnede lokaler.

Etablering af flugtveje og fysisk afskærmning mellem den ansatte og kunden fx i form af skranke eller splintfri glas bør ligeledes overvejes.

Såfremt brugeren bor og lever på stedet, fx sygehus eller institution, kan eneværelse og god lokaleindretning have en forebyggende effekt i forhold til voldsrisiko.

Arbejdsorganisatoriske foranstaltninger i form af en organisering af arbejdet, som mest mulig forebygger aggressiv adfærd og vold. Dette kan bl.a. ske ved at sikre korte ventetider for brugeren og ved at undgå skiftende sagsbehandlere. Endvidere bør de ansattes sikkerhed inddrages og vurderes i tilknytning til fx visitering og vagtplanlægning. Endvidere kan omrokering af personale eller tilførsel af personale ved visse typer risikofyldt arbejde være en løsning.

Klare retningslinjer for hvordan de ansatte forholder sig i forbindelse med vold eller ved trusler om vold, herunder procedurer for, hvordan man kommer nødstedte kolleger til hjælp. Udarbejdelse af retningslinjer i forbindelse med evt. hurtig tilkaldelse af hjælp fra fx vagtberedskab eller politi.

Uddannelsesmæssige foranstaltninger i form af bl.a. særskilt uddannelse af ansatte hvad angår klienters/patienters tilstand og adfærd samt information om andre forhold, som har betydning for voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse.

I erhverv med kendt voldsrisiko kan det endvidere være hensigtmæssigt med uddannelse i samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Endvidere kan træning i frigørelses- og fastholdelsesteknik være hensigtsmæssig. Endelig bør de ansatte have kendskab til psykisk krisehjælp.

Når skaden er sket

Det er vigtigt, at der på arbejdspladsen er etableret procedurer, som sikrer anmeldelse og opfølgning ved episoder med vold og trusler om vold. Følgende elementer kan indgå i en sådan procedure

Både den skadelidte og evt. arbejdskolleger, som har været med ved hændelsen, kan have behov for kollegial psykisk førstehjælp og bør gives støtte og mulighed for at tale ud om sine oplevelser. Det er vigtigt, at skadelidte ikke efterlades alene de første timer efter hændelsen.

Ansatte, som har været udsat for stærkt chokerende hændelser, bør hurtigst muligt tilbydes lægelig og psykologisk behandlig efter behov.

Arbejdsgiver, arbejdsleder eller anden aftalt person informeres, så de nødvendige tiltag kan igangsættes.

Sikkerhedsorganisationen informeres med henblik på undersøgelse af hændelsen og drøftelse af forebyggende foranstaltninger.

Arbejdsulykker som følge af vold og trusler om vold skal anmeldes til Arbejdstilsynet efter gældende regler om arbejdsulykker, jf. At-meddelelse nr. 6.02.1 om anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde.

Ved mere alvorlige voldsepisoder er det vigtigt, at de ansatte informeres, så de indbyrdes og sammen med lederen kan drøfte den stedfundne voldsepisode med henblik på at forebygge usikkerhed og rygtedannelse samt individualisering af hændelsen.

Tabel

Vejledende retningslinjer for forebyggelse af vold på arbejdspladsen

Vedlagte tabel gengiver forskellige faser, som kan indgå i en systematisk forebyggelse af vold og voldsrisiko. For hver fase er angivet de tilhørende aktiviteter. Der er tale om et cyklisk forløb, hvor det kan vise sig, at overvågningsfasen (fase 5) giver anledning til nyvurdering af een af de tidligere faser. Informer altid de ansatte om resultaterne af de forskellige fasers aktiviteter med henblik på at fastholde opmærksomheden på problemet.

-------------------------------------------------------------------- Forløbsfase Aktiviteter -------------------------------------------------------------------- 1. Indkredsning Definer hvad der skal betragtes som vold og afklaring af og trusler om vold på denne arbejdsplads. voldsrisikoen Vurder i hvilken udstrækning volds- risikoen er tilstede på arbejdspladsen -------------------------------------------------------------------- 2. Bevidstgørelse Sæt fokus på voldsproblemets karakter og om volds- omfang med henblik på at skabe accept og problemet forståelse for en effektiv imødegåelse af problemet. -------------------------------------------------------------------- 3. Udarbejdelse Udarbejd et registreringsværktøj og fore- af en under- tag en løbende, systematisk registrering søgelsesproce- af voldsrisici, voldsepisoder og de om- dure for volde- stændigheder, hvorunder de forekommer. lige hændelser Registreringen kan bl.a. omfatte forhold som den skadelidtes joberfaring/ anciennitet, tidspunktet for episoden, voldens karakter, den udløsende hændelse, skadens art, fravær på grund af episoden og hvorvidt, der var kolleger tilstede under episoden. -------------------------------------------------------------------- 4. Opstilling Vurder de registrerede hændelsers årsager af løsnings- med henblik på at forhindre nye tilfælde, modeller og opstil løsningsmodeller på baggrund af fase 3. -------------------------------------------------------------------- 5. Overvågning af Gentag med passende mellemrum den gennem- iværksatte foran- førte risikoanalyse og de tilhørende for- staltninger anstaltninger med henblik på at afklare: hvorvidt de gennemførte foranstaltninger er effektive med hensyn til at kunne ned- bringe den voldsrisiko, som er konstateret og om de ansatte har kendskab til og for- ståelse for de gennemførte foranstalt- ninger, og er i stand til at udføre de sikkerhedsmæssige procedurer, som er indeholdt i foranstaltningerne. -------------------------------------------------------------------- 6. Justering Afhængig af udfaldet af fase 5 kan det blive nødvendigt at justere risikoana- lysen og/eller foranstaltningerne. Jens Andersen ---------------------------------------------------------------------

BAGGRUND

- Bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse.

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.