Legislator Case Law & Legislation
C19970019754 DK

Skrivelse om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik (Til samtlige kommuner m.fl.)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1997 197 Historic

Skrivelse om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik (Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har ved 3. behandling den 19. december 1997 vedtaget

L 122: Forslag til lov om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik (Rådighedsvurdering).

Lovforslaget er medtaget som bilag til denne skrivelse. Teksten svarer til den vedtagne lov. (* 1)

Ændringerne i bistandsloven træder i kraft den 1. april 1998.

Ændringerne i lov om aktiv socialpolitik træder i kraft den 1. juli 1998.

Formålet med lovændringerne

Lovændringerne har til formål at styrke reglerne om, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og for formidling af arbejde.

Indholdet af lovændringerne

Kommunerne får en pligt til at sørge for, at kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, bliver tilmeldt til arbejdsformidlingen. Samtidig får kommunerne en pligt til at sørge for at give meddelelse til arbejdsformidlingen, når personen ophører med at modtage hjælp.

Socialministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om tilmelding og afmelding til arbejdsformidlingen.

Kommunerne får endvidere en pligt til at foretage en vurdering af, om en kontanthjælpsmodtager, der afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Lovændringerne skal ses i sammenhæng med den samtidig vedtagne ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (L 127: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Tilmelding af kontanthjælpsmodtagere, aktivering ved raskmelding)). Denne lovændring medfører, at arbejdsformidlingen skal give underretning til kommunen, hvis en tilmeldt kontanthjælpsmodtager afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen.

Med venlig hilsen

Karen Jespersen /Eva Pedersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →