Vejledning om seniorydelse

Kapitel 1 Overgang til seniorydelsesordningen

Kapitel 1

Overgang til seniorydelsesordningen

Til § 1

Betingelser for at overgå til seniorydelse.

Medlemmet skal ved overgangen til seniorydelsesordningen være ansat i et fleksjob eller modtage ledighedsydelse.

Derudover skal pågældende på overgangstidspunktet have været medlem af en arbejdsløshedskasse i 20 år inden for de seneste 25 år og have haft 52/34 ugers fuld beskæftigelse inden for de seneste 3 år.

Den særlige regel om medlemsanciennitet for efterlønsmodtagere optaget i kassen før 31. marts 1992 gælder ikke ved overgang til seniorydelse.

Medlemmet skal i den samlede medlemsperiode have haft en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked indtil det fyldte 50. år ved enten at have været i ordinær beskæftigelse eller ved at have kunnet opfylde de almindelige betingelser for at være dagpengeberettiget. Medlemmet må således f.eks. ikke før det fyldte 50. år have været beskæftiget i et fleksjob (tidligere en 50/50-stilling) eller have modtaget andre sociale ydelser over længere tidsrum på grund af helbredsmæssige forhold.

Beskæftigelseskravet opgøres på baggrund af principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Opgørelsen kan ske ved sammenlægning af ordinær beskæftigelse og beskæftigelse i fleksjobbet. For fuldtidsforsikrede medlemmer udgør beskæftigelseskravet 1.924 timer og for deltidsforsikrede 1.258 timer.

Medlemmet skal ved overgangen have været i beskæftigelse i et fleksjob eller have modtaget ledighedsydelse i de sidste 13 uger før overgangen. Kravet indebærer ikke, at medlemmet i denne periode skal have været beskæftiget på fuld tid.

Udbetaling af dagpengegodtgørelse i forbindelse med 1. og 2. ledighedsdag er uden betydning for retten til at overgå til seniorydelse og medfører heller ikke fradrag i ydelsen.

Anmodningen om overgang til seniorydelse skal afgives til kassen senest samtidig med, at medlemmet fratræder fleksjobbet eller modtager ledighedsydelsen.

Kassen skal ved godkendelsen af medlemmets ansøgning sikre sig dokumentation for, at medlemmet opfylder kravet til forudgående medlemsanciennitet svarende til efterlønsområdet. Der henvises også til det anførte om overgangsbestemmelsen i vejledningen til § 37.

Kassen skal sikre, at medlemmet opfylder kravet i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, om ordinær beskæftigelse eller dagpengeberettigelse indtil det fyldte 50. år. Da forholdene ligger langt tilbage i tiden, kan dokumentationen delvist baseres på tro- og love oplysninger fra medlemmet. Kravet til indholdet af dokumentationen afhænger af den konkrete situation, men kassen skal godtgøre, at den fra de sociale myndigheder har søgt oplysning om, at medlemmet ikke før det fyldte 50. år har været beskæftiget i et fleksjob (eller en 50/50-stilling) eller har modtaget andre sociale ydelser over længere tidsrum på grund af helbredsmæssige forhold. Kassens - og eventuelt medlemmets egne - oplysninger om tidligere beskæftigelses- og ledighedsforhold skal endvidere indgå i vurderingen af dokumentationen.

Kapitel 2 Arbejde og aktiviteter

Kapitel 2

Arbejde og aktiviteter

Til §§ 3-12

Arbejde - Fritidsaktivitet (hobby).

Retten til rene fritidsaktiviteter er ikke begrænset i seniorydelsesperioden.

Fritidsaktiviteter er som udgangspunkt aktiviteter, som efter deres karakter ikke kan udbydes som arbejde, og som ikke aflønnes.

Hvis beskæftigelsen medfører indtægt, enten direkte i form af aflønning eller mere indirekte i form af modydelser eller lignende, vil beskæftigelsen blive betragtet som arbejde.

Når der er tvivl, om en beskæftigelse efter sin art kan udbydes som egentligt arbejde, er det af betydning, om der inden for området findes en overenskomst eller anden aftale/retningslinier for, hvilke opgaver, der skal udføres af lønnede medarbejdere, og hvilke der kan udføres af frivillige. Findes sådanne retningslinier - f.eks. inden for det sociale område - bør de normalt følges, forudsat at beskæftigelsen konkret er ulønnet.

Særlige områder

a) Organisations- og foreningsarbejde

Ulønnede tillidshverv, foredragsvirksomhed om foreningens formål, udarbejdelse af foreningsblad, lederhverv i frivilligt ungdoms- og idrætsarbejde m.v. må normalt betragtes som fritidsaktivitet. Det forudsættes, at organisationen/foreningen udelukkende anvender ulønnet medhjælp til den pågældende beskæftigelse, og at beskæftigelse af denne art normalt er ulønnet.

b) Humanitært og socialt hjælpearbejde m.v.

Ulønnet socialt og humanitært hjælpearbejde vil under visse forudsætninger være at betragte som fritidsaktiviteter. Vedrørende frivillige ulønnede aktiviteter i visse organisationer, foreninger eller lignende henvises til nedenfor under afsnittet Frivillige ulønnede aktiviteter . § 5.

c) Beskæftigelse ved lokalradio og lokal TV

Produktion af udsendelser, deltagelse i planlægningsmøder, telefonpasning og lignende betragtes normalt som arbejde, selv om beskæftigelsen er ulønnet. Hvis driften helt eller i det væsentligste er baseret på frivillig ulønnet medvirken, kan aktiviteten eventuelt være omfattet af bekendtgørelsens § 5.

d) Oversættelse, redigering og illustration af bøger, pjecer m.v.

Beskæftigelse af denne art betragtes som arbejde, selv om beskæftigelsen er ulønnet, og skal derfor medregnes i de tilladte 200 timer. Beskæftigelsen vil imidlertid efter en konkret vurdering ofte kunne have karakter af selvstændig virksomhed.

e) Fiskeri

Aktivitet som fritidsfisker betragtes som hobby, hvis fangsten i det væsentligste er til eget forbrug.

f) Kunstnerisk virksomhed

Kunstnerisk virksomhed, der medfører indtægt eller udøves med henblik på at opnå økonomisk udbytte, betragtes som selvstændig virksomhed. Det gælder, uanset om medlemmet var professionel kunstner inden overgangen til seniorydelse, eller om kunstnerisk hobbyvirksomhed i seniorydelsesperioden udvikler sig til at være professionel kunstnerisk virksomhed, eksempelvis gennem salg af billeder, udgivelse af bøger og lignende.

Selvstændig virksomhed må ikke udføres i seniorydelsesperioden, med mindre der er tale om en enkeltstående arbejdsopgave, f.eks. et bestillingsarbejde, eller der er meddelt tilladelse efter bekendtgørelsens § 9. Arbejdstiden skal i alle tilfælde holdes inden for højst 200 timer om året.

Alle arbejdstimer skal medregnes ved opgørelsen af arbejdstiden, uanset om arbejdet resulterer i et færdigt kunstværk, og uanset om dette kan sælges.

g) Udøvelse af borgerligt ombud eller andet hverv

Udøvelse af borgerligt ombud eller andet hverv anses normalt ikke som arbejde i seniorydelsesperioden, men medfører dog fradrag. Der henvises til vejledningen til §§ 17-18.

Til § 3, stk. 1

Arbejde i seniorydelsesperioden.

Reduktionen af de tilladte 200 arbejdstimer gælder kun i det år, hvor medlemmet indtræder i ordningen. I det år, medlemmet udtræder af ordningen, må medlemmet arbejde 200 timer uanset udtrædelsestidspunktet.

Til § 3, stk. 2

Arbejde i de første 5 uger.

Fristen regnes fra datoen for overgang til seniorydelse. Det gælder, selv om medlemmet har holdt ferie inden overgangen.

Forbudet gælder alt arbejde, også ulønnet arbejde og arbejde i udlandet. Det er muligt at få tilladelse til at arbejde i 5 ugers perioden efter bekendtgørelsens § 4.

Et medlem, der driver jordbrug efter § 8, og et medlem, der har fået tilladelse til at drive selvstændig virksomhed efter § 9, må ligeledes arbejde i 5 ugers perioden.

Til § 3, stk. 3

Arbejde inden for de 200 timer.

1) Lønarbejde

Bestemmelsen omfatter alt lønarbejde, og løn- og ansættelsesvilkår er uden betydning. Det er ligeledes uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person.

Kursusdeltagelse i forbindelse med arbejde i seniorydelsesperioden anses for arbejde, hvis andre ansatte får løn under kursusdeltagelsen.

2) En enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed

Arbejdet må klart fremstå som udførelse af en enkeltstående opgave i modsætning til påbegyndelse af vedvarende selvstændig virksomhed, der ikke er tilladt, jf. § 7. I det tilfælde, at arbejdet er tilladt inden for 200 timers begrænsningen, medregnes alene de faktisk anvendte timer.

Hvis der sker annoncering, anskaffes driftsmidler, indrettes lokaler til brug for erhvervsudøvelse eller foretages andre skridt til etablering af vedvarende selvstændig virksomhed, bortfalder retten til seniorydelse. Dette gælder også i tilfælde, hvor en arbejdsopgave udføres efter en konkret ordre og derfor isoleret set kan betragtes som en enkeltstående arbejdsopgave.

3) Jordbrug

Om de nærmere betingelser for drift af jordbrug henvises til de gældende regler på efterlønsområdet.

4) Selvstændig bibeskæftigelse

Om de nærmere betingelser for tilladelse til at udøve selvstændig bibeskæftigelse henvises til § 9.

5) Medvirken ved byggeri og byggearbejde i eget hus m.v.

Reglen omfatter både arbejde som selvbygger og medbygger ved opførelse af egen bolig (hus eller sommerhus) og ved byggearbejder, hvorved huset, sommerhuset eller ejerlejligheden ændres eller udvides, herunder f.eks. med garage eller carport.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 4, fastsætter særlige regler om beregning af arbejdstiden og om indberetning til arbejdsløshedskassen.

Almindeligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde, f.eks. fornyelse af maling og tapet, betragtes ikke som arbejde og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.

Til § 3, stk. 4

Ulønnet arbejde.

Bekendtgørelsens regler finder anvendelse ved alle former for arbejde og selvstændig virksomhed, selv om der konkret ikke er udbetalt løn for beskæftigelsen eller opnået indtægt herved.

Til § 3, stk. 6

Arbejde i udlandet.

Arbejde, der kan udføres under 200 timers begrænsningen, skal også medregnes og oplyses på seniorydelseserklæringen, når det er udført i udlandet.

Reglen gælder, selv om udbetaling af seniorydelse er suspenderet på grund af medlemmets ophold i udlandet i en længere periode i henhold til §§ 29 - 32.

Retten til seniorydelse bortfalder, hvis medlemmet på grund af arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne skal omfattes af dette lands arbejdsløshedsforsikring, jf. § 11, stk. 4.

Til § 4

Forhåndstilladelse til at arbejde i de første 5 uger og/eller mere end 200 timer.

Bestemmelsen omfatter kun lønarbejde, der kan udføres i seniorydelsesperioden i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 3, nr. 1.

Reglen anvendes, hvis medlemmet har eller ønsker at påtage sig en mindre beskæftigelse, men hvor 200 timers grænsen er til hinder herfor. Forhåndstilladelsen gives normalt i forbindelse med bierhverv, dvs. arbejde som normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

Tilladelsen gives enten til det arbejde, som medlemmet allerede har ved overgangen til seniorydelse, eller til et konkret arbejde, som medlemmet senere påtager sig. Der kan således ikke gives en generel tilladelse til at arbejde ud over 200 timers begrænsningen. I tilladelsen fastsættes et højeste timetal baseret på enten arbejdets hidtidige omfang eller på oplysninger om det forventede omfang af det konkrete arbejdsforhold.

Særlige omstændigheder, der taler for en tilladelse, er blandt andet, hvor arbejdet er afgørende for medlemmets boligsituation, f.eks. viceværter, der ikke kan overholde 5 ugers reglen, hvis arbejdet fortsætter i perioden med seniorydelse. Desuden kan der være tale om sociale hensyn, f.eks. tilfælde, hvor seniorydelsesmodtageren har eller ønsker at få et barnebarn i døgnpleje.

Tilladelsen kan også gives i andre tilfælde, f.eks. hvor omregning af indtægten vil medføre overskridelse af 200 timers begrænsningen, selv om den faktiske arbejdstid - der kun vanskeligt kan kontrolleres - formentlig ofte ikke overskrider begrænsningen. I sådanne tilfælde kan en tilladelse være velbegrundet.

Hvis medlemmet arbejder i større omfang end fastsat i kassens tilladelse, bortfalder retten til seniorydelse med virkning fra tidspunktet for overskridelsen, jf. § 11, stk. 2.

Hvis medlemmet kan forudse, at arbejdet vil få et større omfang, end der er givet tilladelse til, har medlemmet mulighed for at søge om at få tilladelsen udvidet.

Hvis medlemmet ønsker at ophøre med et arbejde og påtage sig et andet, der overskrider 200 timers begrænsningen, skal der ligeledes søges på ny.

Hvis arbejdet vil udgøre mere end 300 timer årligt, eller hvis kassen finder, at der ikke bør knyttes økonomiske vilkår til tilladelsen, skal sagen med indstilling forelægges for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til afgørelse.

Tilladelse gives normalt på det vilkår, at indtægten ud over 200 timer fradrages fuldt ud i seniorydelsen.

Til § 5

Frivillige ulønnede aktiviteter.

Aktiviteter, der er omfattet af reglen, medregnes ikke i det arbejde, der er omfattet af begrænsningen på højst 200 timer i et kalenderår.

Om den nærmere afgrænsning af de aktiviteter, der kan udføres, henvises til reglerne i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Medlemmet skal skriftligt orientere kassen om aktiviteten ved arbejdets påbegyndelse, og hvis der sker væsentlige ændringer i aktivitetens art m.v.

Til § 6

Udøvelse af borgerligt ombud eller andet hverv.

Hverv, der omfattes af § 6, betragtes ikke som arbejde i seniorydelsesperioden, og er således hverken omfattet af 5 ugers reglen eller 200 timers begrænsningen.

Indtægt (aflønning) af disse hverv medfører i visse tilfælde fradrag i seniorydelsen, jf. § 17.

Hvis hvervet medfører fast regelmæssig beskæftigelse af ikke ubetydeligt omfang, f.eks. som »arbejdende formand« eller kasserer, kan bestyrelseshvervet eventuelt være arbejde, der er omfattet af § 3.

Til § 7

Vedvarende selvstændig virksomhed og arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed.

Retten til seniorydelse kan ikke bevares, hvis seniorydelsesmodtageren påbegynder vedvarende selvstændig virksomhed. Derimod er det tilladt at udføre en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, og at drive mindre jordbrug efter reglerne i § 8. Der kan desuden i særlige tilfælde gives tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed inden for 200 timers begrænsningen, jf. § 9.

Ifølge bestemmelsen er det - bortset fra mindre jordbrug i henhold til § 8 - i intet tilfælde tilladt at arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Dette gælder, uanset om der er tale om lønarbejde eller selvstændig virksomhed, idet der på grund af det nære interessefællesskab ikke er mulighed for at kontrollere overholdelse af 200 timers begrænsningen.

Ved anparts- eller aktieselskaber, der helt eller delvist ejes af medlemmet og/eller ægtefællen og nærmeste familie, må det afgøres, om det er lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Definitionen af selvstændig virksomhed i direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende gælder ved afgørelsen heraf.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medlemmet udfører helt små, tilfældige funktioner i ægtefællens virksomhed, som ikke kan betragtes som arbejde eller deltagelse i virksomheden, f.eks. tilfældig telefonpasning.

Til § 8

Drift af mindre jordbrug.

Et medlem, som tidligere har drevet jordbruget som hovedbeskæftigelse efter reglerne på dagpengeområdet, skal opfylde de almindelige betingelser i ophørsreglerne for selvstændige for at kunne få jordbruget anerkendt som bibeskæftigelse.

Hvis jordbruget drives som bibeskæftigelse, kan medlemmet overgå til seniorydelse og arbejde i op til 200 timer årligt på ejendommen, hvis betingelserne i § 8 er opfyldt.

Beskæftigede timer ved jordbruget skal angives på den årlige seniorydelseserklæring.

Til § 9

Tilladelse til selvstændig bibeskæftigelse.

Udøvelse af selvstændig virksomhed er ikke tilladt i seniorydelsesperioden, bortset fra drift af mindre jordbrug og en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.

I særlige tilfælde kan direktoratet efter indstilling fra arbejdsløshedskassen give tilladelse til at videreføre eller begynde selvstændig virksomhed i højst 200 timer årligt.

I hvert enkelt tilfælde skal det konkret vurderes, om det er sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer årligt eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret.

Der kan ikke gives tilladelse, hvis medlemmet ikke i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres inden for de 200 timer, og der er ikke mulighed for at få tilladelse til at arbejde i ægtefællens virksomhed, heller ikke i kortere perioder som f.eks. ferieafløser, vikar eller lignende.

Til § 10

Beregning af arbejdstiden

Faktisk anvendte timer. § 10, stk. 1.

Reglen i stk. 1 medfører, at et medlem aldrig må anvende mere end 200 faktiske timer pr. kalenderår til arbejde i seniorydelsesperioden.

Dette gælder, selv om arbejdstiden eventuelt beregnes til et mindre antal timer end det faktiske ved omregning af indtægten.

Hvis arbejdstiden skal beregnes ved omregning eller på anden særlig måde, må den beregnede arbejdstid heller ikke overstige 200 timer.

Omregning. § 10, stk. 2, 3 og 5.

Hvis arbejdstiden uden vanskelighed kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, f.eks. ved almindeligt timelønsarbejde på en arbejdsplads, opgøres som hovedregel kun det faktiske timetal, også selv om timelønnen er højere end omregningssatsen.

Omregning skal blandt andet ske, hvis arbejdstiden ikke eller kun vanskeligt lader sig kontrollere. Dette vil ofte være tilfældet ved freelance og honorarlønnet arbejde, samt arbejde, der kræver tidsforbrug til forberedelse, transport og lignende.

Omregning skal endvidere normalt ske, hvis medlemmets timeløn for samme arbejde, som han hidtil har udført, efter overgangen til seniorydelse stiger væsentligt.

Det bemærkes, at bestemmelsen i stk. 2 kun finder anvendelse på lønarbejde. Ved jordbrug, selvstændig virksomhed ved en enkeltstående arbejdsopgave og eventuel tilladt selvstændig virksomhed efter § 9, medregnes alene de faktisk anvendte timer.

Om afgrænsningen mellem kontrollabel og ukontrollabel beskæftigelse henvises i øvrigt til de gældende regler på dagpengeområdet.

Ved omregning af indtægter til timer anvendes den gældende omregningssats, jf. reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Indtægten omregnes til timer efter følgende formel

indtægt/omregningssats på arbejdstidspunktet = timer

Ifølge stk. 3 er det medlemmets indtægt efter fradrag af dokumenterede nødvendige udgifter, der godkendes af skattemyndighederne som fradragsberettigede, der omregnes til timer.

Ved opgørelsen af nettoindtægten foretages der således fradrag for de dokumenterede, nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler fradrages indtægten før skatteberegning. Der foretages ikke fradrag for arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde. I tvivlstilfælde må medlemmet indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvist er skattefri.

Der kan ikke foretages fradrag for ligningsmæssige fradrag, dvs. udgifter, der alene fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst i forbindelse med skatteligningen.

Medlemmet skal på bilaget til seniorydelseserklæringen oplyse både bruttoindtægten og størrelsen og arten af fradragene.

Stk. 5 omfatter alene undervisningsarbejde, hvor der findes en særlig omregningsfaktor. I disse tilfælde beregnes arbejdstiden ved at gange undervisningstimerne med den for området gældende omregningsfaktor.

Byggearbejde. § 10, stk. 4.

Tidsforbruget ved opførelse eller ombygning af eget hus m.v. er ukontrollabel. Det vil heller ikke være muligt at beregne arbejdstiden ved omregning, idet indtægten ikke kan opgøres.

For et medlem, der er selvbygger , dvs. deltager i byggeriet fra først til sidst, er udgangspunktet, at der skal medregnes fuld sædvanlig arbejdstid (37 timer) fra det tidspunkt, hvor byggeriet begyndes, og indtil det er afsluttet.

Som medbygger betragtes en person, der fra et bestemt tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet, og eventuelt ifølge aftale med entreprenøren eller de mestre, der har arbejdet, har forpligtet sig til som medbygger at udføre en del af arbejdet.

Almindeligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde anses ikke som arbejde og skal ikke opgøres inden for 200 timers reglen.

Til § 11

Overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsens §§ 3-4 og §§ 7-9 medfører bortfald af retten til seniorydelse. Ifølge lovens § 4 kan et medlem, der er udtrådt af seniorydelsesordningen, ikke på ny overgå til seniorydelse, med mindre pågældende udtrådte for at vende tilbage til et fleksjob.

Arbejde i de første 5 uger. § 11, stk. 1.

5 ugers reglen skal sikre, at medlemmet har forladt arbejdslivet. Ved en meget hurtig genoptagelse af arbejde kan arbejdslivet ikke anses for at være forladt, og betingelserne for at modtage seniorydelse er derfor ikke opfyldt.

Arbejde i mere end 200 timer. Selvstændig virksomhed m.v. § 11, stk. 2 og stk. 3.

Hovedreglen i stk. 2 finder normalt anvendelse, hvis overskridelsen fremkommer efter sammentælling af timerne i forskellige kortvarige arbejdsforhold. Reglen vil endvidere finde anvendelse, f.eks. hvis et længerevarende arbejde oprindeligt var aftalt som et kortvarigt vikariat, som efter 200 timers arbejde forlænges på grund af nye omstændigheder.

Hvis medlemmet derimod i forbindelse med overtagelse af arbejdet vender tilbage til arbejdslivet, sker udtrædelsen af seniorydelsesordningen allerede ved arbejdets påbegyndelse, jf. stk. 3.

Arbejde i udlandet, udmeldelse af kassen. § 11, stk. 4.

Om arbejde i udlandet inden for 200 timers reglen henvises til vejledningen til § 3, stk. 6.

Til § 12

Adgang til at dispensere.

Dispensationsadgangen i § 12 giver mulighed for at afværge den alvorlige konsekvens af mindre overtrædelser.

Der kan kun dispenseres, hvis overtrædelsen findes særlig undskyldelig. Som eksempel kan nævnes overtrædelser, der skyldes medlemmets misforståelse af reglerne, anvendelse af omregningssatsen, fejlagtig sammentælling af beskæftigede timer og lignende.

Hvis der foreligger en bevidst overtrædelse, eller hvis medlemmet efter at have konstateret en overtrædelse har undladt at underrette kassen (svigstilfælde), bør der ikke dispenseres.

Det følger af § 12, stk. 3, at der i alle tilfælde, hvor kassen giver dispensation, skal ske fradrag i seniorydelsen fuldt ud (det vil sige krone for krone) for medlemmets indtægt som følge af overskridelsen, således at medlemmet ikke har økonomisk fordel af overtrædelsen.

Hvis kassen finder, at fradragsreglen undtagelsesvis ikke bør anvendes, skal sagen forelægges med kassens indstilling for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til afgørelse, jf. § 12, stk. 4.

Kassen kan således kun dispensere for de overtrædelser, der er nævnt i § 12, stk. 2, og kun på den i stk. 3 nævnte betingelse.

Har medlemmet i forbindelse med overtrædelse af reglerne begået en forseelse mod kassen, kan der tillige pålægges sanktion i henhold til reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Dispensation givet af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Tilladelse efter § 12, stk. 4, gives normalt på betingelse af, at indtægten ved det ikke tilladte arbejde eller merarbejde fradrages fuldt ud i seniorydelsen.

Dispensation ved overskridelse af forhåndstilladelse givet efter § 4.

I tilfælde, hvor et medlem har overtrådt vilkårene for en forhåndstilladelse efter § 4, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen give dispensation til forbliven i seniorydelsesordningen. Dispensation gives kun, hvis overtrædelsen findes særlig undskyldelig.

Hvis medlemmet i forbindelse med overtrædelsen af en tilladelse har begået en forseelse mod kassen, kan arbejdsløshedsforsikringslovens sanktionsbestemmelser bringes i anvendelse.

Til kapitel 4

Indtægter i seniorydelsesperioden

Til § 17

Hverv, der medfører fradrag. § 17, stk. 1, 2 og 3.

Generelle bemærkninger og eksempler.

Seniorydelsesmodtagere kan uden tidsmæssig begrænsning have borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke betragtes som arbejde i seniorydelsesperioden. Som hovedregel medfører skattepligtige beløb, der modtages for hverv, fradrag i ydelsen. Der skal ske fradrag, hvad enten beløbet betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende.

Fradraget beregnes som angivet i § 28, og beregnes kun for den del af beløbet, der er skattepligtigt.

Anerkendes en del af et beløb som skattefrit eller fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget beregnes. I tvivlstilfælde må medlemmet indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvis er skattefri.

Som eksempler på borgerlige ombud og offentlige hverv, der medfører fradrag, kan nævnes

1) det offentliges repræsentant i institutioner, nævn, ankestyrelse m.v.,

2) medlem af menighedsråd samt andre kirkelige hverv,

3) medlem af skatteankenævn, skolebestyrelse og lignende,

4) vurderingsmand og

5) medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber og lignende.

Selv om indtægten er delt i f.eks. rådighedsvederlag og aflønning for faktiske timer, betragtes den samlede aktivitet som hverv, og det samlede beløb medfører fradrag i seniorydelsen.

Som eksempler på hverv inden for den private sektor, der er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes

1) bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber, pengeinstitutter,

2) bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger, kulturelle foreninger m.v., og

3) medlem af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Specielt til § 17, stk. 1.

De hverv, som ikke særskilt fremgår af § 17, stk. 2-5, er omfattet af § 17, stk. 1.

Hverv, der kun er omfattet af § 17, stk. 1, medfører fradrag i seniorydelsen ved omregning af indtægten til timer, jf. § 28, stk. 1 og stk. 2.

Medlemmer, der har hverv omfattet af § 17, stk. 1, og som ikke fuldt ud har benyttet retten til 200 timers arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, jf. § 18.

Specielt til § 17, stk. 2.

Indtægten for hverv omfattet af bestemmelsen fratrækkes krone for krone i seniorydelsen, jf. § 28, stk. 4, og kan ikke opgøres inden for 200 timers reglen, jf. § 18.

I praksis medfører reglen, at udbetalingen suspenderes så længe, medlemmet udøver hvervet, fordi indtægten for disse hverv typisk overstiger seniorydelsen. Når hvervet ophører, kan udbetalingen genoptages.

Specielt til § 17, stk. 3.

Indtægt for hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, herunder udvalg fastsat i kommunens styrelsesvedtægt, fradrages fuldt ud i seniorydelsen.

Omfattet af bestemmelsen er bl.a. beløb, der modtages for at være formand for økonomiudvalget, formand for teknisk udvalg eller formand for socialudvalget.

Indtægter fra hverv som formand for kommunale udvalg og nævn m.v., som ikke direkte er omfattet af de kommunale styrelseslove, er ikke omfattet af denne bestemmelse, men er omfattet af § 17, stk. 1. Det gælder f.eks. indtægter for hverv som formand for skatteankenævnet eller formand for skolebestyrelsen.

Det er kun det faste vederlag til udvalgsformænd, der medfører fradrag. Udbetales der mindre beløb (diæter m.v.), som ikke er skattepligtige, til dækning af faktiske udgifter i forbindelse med hvervet, medfører beløbet ikke fradrag. Er de pågældende samtidig menige medlemmer af kommunalbestyrelsen, medfører vederlaget herfor heller ikke fradrag i seniorydelsen, jf. § 17, stk. 4.

Fradraget for det faste vederlag beregnes efter § 28, stk. 4. Det betyder, at indtægten fradrages krone for krone i seniorydelsen.

Medlemmer, der har hverv omfattet af denne bestemmelse, og som ikke fuldt ud har udnyttet retten til arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret, jf. § 18.

Andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove. § 17, stk. 4.

Bestemmelsen gælder primært beløb, der modtages for hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller som medlem af et amtsråd.

Fritagelsen gælder dog også for vederlag, der modtages for at være menigt medlem af kommunale udvalg, som f.eks. økonomiudvalget eller teknisk udvalg, når udvalget er fastsat i de kommunale styrelseslove, herunder i kommunens styrelsesvedtægt.

Omfattet af bestemmelsen er vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diæter (mødediæter), der udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove.

Hvis hvervet er omfattet af anden lovgivning, men aflønnet efter reglerne i de kommunale styrelseslove, medfører indtægten fradrag efter § 17, stk. 1.

Til § 18

Bestemmelsen giver medlemmer, der ikke fuldt ud udnytter retten til 200 timers arbejde eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, mulighed for at opgøre indtægter, jf. § 17, stk. 1 og stk. 3, inden for den resterende del af de tilladte arbejdstimer.

Indtægter omfattet af bestemmelsen i § 17, stk. 2, hverv som folketingsmedlem, europa-parlamentsmedlem, medlem af regeringen, hverv som borgmester eller som rådmand, er ikke omfattet af § 18 og kan derfor ikke opgøres inden for de tilladte arbejdstimer.

Medlemmet har efter § 27, stk. 3, pligt til at underrette kassen om indtægter ved hverv, og arbejdsløshedskassen foretager i optjeningsåret fradrag for indtægten i overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 1 og stk. 3, sammenholdt med § 28.

Da antallet af arbejdstimer først kendes ved kalenderårets afslutning, sker reguleringen i januar det efterfølgende år. Har medlemmet ved kalenderårets afslutning ikke fuldt ud udnyttet retten til op til 200 timers arbejde, omregnes indtægten til timer med den omregningssats, der var gældende på udbetalingstidspunktet. Det antal omregnede timer, der kan opgøres i den resterende del af de 200 timer, medfører ikke fradrag i seniorydelsen, og tilbageholdt seniorydelse skal efterbetales til medlemmet.

Det løbende fradrag kan undgås, hvis medlemmet ikke forventer at udnytte retten til arbejde i 200 timer. Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen skriftligt erklære, at pågældende ikke forventer fuldt ud at udnytte 200 timers reglen.

I det kalenderår, hvor medlemmet første gang overgår til seniorydelse, kan der kun omregnes indtægter inden for det mindre timetal, der er tilladt i dette år. Retten til at omregne indtægter inden for 200 timers reglen gælder derimod også det kalenderår, hvor medlemmet udtræder af ordningen.

Til § 19

Løbende udbetaling af pension.

Løbende udbetalinger fra pensionsordninger, der er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og som normalt er helt eller delvist finansieret af arbejdsgiveren, medfører fradrag. Bestemmelsen omfatter alle pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner.

Følger pensionsordningen af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, og pensionsudbetalingen medfører fradrag.

Fradragsbestemmelsen omfatter også løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pension og f.eks. borgmesterpension og pension til tidligere medlemmer af Folketinget.

Privattegnede pensionsordninger, som er uden forbindelse med et ansættelsesforhold, er uden for denne bestemmelses område. Det gælder f.eks., hvis en arbejdsgiver som led i en betalingsserviceordning, tilbageholder bidrag i den ansattes løn og viderebetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning.

Udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag i seniorydelsen, når ydelsen udbetales med et fast løbende beløb af en tidligere arbejdsgiver eller en faglig organisation. Dette gælder også, når udbetalingerne er tidsbegrænset.

Bliver et medlem derimod berettiget til en ydelse, der har karakter af legat, er ydelsen uden for denne bestemmelse og påvirker ikke seniorydelsen.

Fradraget i seniorydelsen beregnes efter § 28, stk. 1 og stk. 2. Fradraget beregnes for den samlede pensionsudbetaling til medlemmet, såvel grundydelse som tillæg, bonus m.v.

Til § 20

Løbende udbetaling af pension fra udlandet.

Bestemmelsen om fradrag omfatter alle former for løbende pension fra udlandet, når pensionsordningen er etableret på grund af en arbejdsperiode i udlandet. Omfattet er således alle udenlandske obligatoriske og frivillige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Pensionsordningens finansieringsform er uden betydning, når ordningen er etableret på grund af et arbejdsforhold.

Privattegnede pensionsordninger uden forbindelse med et arbejds- eller ansættelsesforhold er ikke omfattet af bestemmelsen.

Fradraget i seniorydelsen beregnes efter § 28, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 5.

Til § 21

Udenlandsk pension, som kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension.

Hvis der er tvivl, om en udenlandsk pension helt svarer til dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med seniorydelse mod, at ydelsen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

Bestemmelsen i § 21, stk. 2, kan anvendes, hvis den udenlandske pension, omregnet til danske kroner, er mindre end det grundbeløb, der udbetales til enlige folkepensionister.

Bliver medlemmet berettiget til en udenlandsk pensionsydelse, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller, jf. stk. 1, udtræde af seniorydelsesordningen. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i ordningen.

Til § 22

Feriegodtgørelse.

Ifølge bestemmelsen skal feriegodtgørelse, der udbetales umiddelbart før overgangen til seniorydelse, medføre fradrag i seniorydelsen. Efter ferieloven er det en betingelse for udbetaling af feriegodtgørelse, at det attesteres, at ferie holdes umiddelbart efter udbetalingstidspunktet. Ferien ligger derfor i seniorydelsesperioden, og situationen sidestilles med den situation, hvor feriegodtgørelsen først udbetales efter overgangen til seniorydelse.

Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der f.eks. optjent 12 1/2 feriedag, skal der ske fradrag i seniorydelsen for 12 1/2 dag. Da antallet af feriedage i en uge imidlertid er 6 dage ifølge ferieloven, ganges feriedagene med 5/6. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler.

I det ferieår, hvor overgang til seniorydelse finder sted, er medlemmet omfattet af de almindelige regler om feriens afholdelse og udbetaling af feriegodtgørelse.

I det eller de efterfølgende ferieår har medlemmet ret til at få udbetalt feriegodtgørelsen for det pågældende ferieår ved ferieårets begyndelse, uanset om ferie holdes.

For at sikre, at fradraget påvirker seniorydelsen ens, er det i bestemmelsen fastsat, at fradraget beregnes den første mandag efter 1. maj for alle medlemmer.

Hvis feriegodtgørelsens bruttobeløb er mindre end seniorydelsen, kan der suppleres med seniorydelse, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til medlemmets sædvanlige seniorydelse.

Til § 23

Løn, rådighedsløn, »fratrædelsesgodtgørelse« m.v.

Hovedbetingelsen for overgang til seniorydelse er, at medlemmet skal forlade et fleksjob eller modtager ledighedsydelse.

Det er muligt at overgå til seniorydelse i en række tilfælde, hvor der udbetales erstatning, godtgørelse eller løn for en periode indtil udløb af et opsigelsesvarsel.

Da seniorydelse imidlertid er en ydelse, der hviler på samme principper som arbejdsløshedsforsikringen, kan der ikke ud fra almindelige grundsætninger om dobbeltforsørgelse samtidig udbetales andre ydelser, der dækker løn m.v., uanset at der ikke udføres faktisk arbejde.

Udbetalingen af disse ydelser medfører derfor fradrag efter omregning, jf. § 28, stk. 2.

Til § 24

Vederlag for genudsendelse eller anden form for genanvendelse medfører fradrag, når vederlaget indgår som led i den almindelige aflønning inden for pågældendes faglige område. Det er uden betydning, om den arbejdsindsats, som er baggrunden for genudsendelsen, er udført i seniorydelsesperioden eller før medlemmets overgang til seniorydelse.

Fradraget foretages ved anvendelse af omregningssatsen (i 1998 på 128,07 kr.) på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales.

Eksempel

Medlemmet har haft en indtægt på 10.000 kr.

10.000 : 128,07 = 78,08 time

Det beløb, der skal fradrages i seniorydelsen, er det beløb, der svarer til medlemmets seniorydelse for det beregnede timetal.

Til § 25

De i § 25, stk. 1, nævnte indtægter medfører ikke fradrag i seniorydelsen, uanset om indtægten stammer fra arbejde før overgangen til seniorydelse eller fra arbejde i seniorydelsesperioden.

Tilsvarende gælder udbetaling af royalties. Hvis udbetaling af royalties skyldes arbejde i seniorydelsesperioden, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om arbejdet er foreneligt med reglerne om arbejde i seniorydelsesperioden, herunder vurdere, om medlemmet udøver selvstændig virksomhed.

Kapitel 5 Udbetaling under ophold i udlandet

Kapitel 5

Udbetaling under ophold i udlandet

Til § 29

Medlemmet kan få udbetalt seniorydelse under midlertidigt ophold i udlandet i sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Det betyder, at en modtager af seniorydelse skal bevare sin faste bopæl i Danmark, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 5. Et medlem kan derfor ikke få udbetalt seniorydelse i en 3 måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet i længere tid.

Ophold på Færøerne og i Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

Hvis et medlem forlænger sit midlertidige ophold i udlandet ud over 3 måneder inden for et kalenderår, eller tager fast ophold i udlandet, standses udbetalingen af seniorydelse.

Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet igen tager fast ophold i Danmark. Medlemmet kan således ikke få udbetalt seniorydelse i 3 måneder i hvert kalenderår under fortsat ophold i udlandet.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i udlandet ikke er opbrugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold i Danmark.

Om ret til seniorydelse i forbindelse med arbejde i udlandet henvises til § 3, stk. 6, og § 11, stk. 4.

Til § 30

Et medlem, der modtager seniorydelse, skal give kassen oplysning om ophold i udlandet, og skal derfor give kassen besked allerede ved udrejsen, uanset om udlandsopholdet er midlertidigt eller fast. Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

Til § 31

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold, påhviler det arbejdsløshedskassen at standse udbetalingen af seniorydelse, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 29.

Til § 32

Når et medlem vender tilbage til Danmark efter længere tids ophold i udlandet, kan udbetalingen af seniorydelse genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt seniorydelse.

Opmærksomheden henledes på, at modtagere af seniorydelse, der tager arbejde i udlandet, hvor det pågældende land har et obligatorisk arbejdsløshedsforsikringssystem, som hovedregel ikke kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse.

Om ret til seniorydelse efter at medlemmet har været omfattet af et andet lands arbejdsløshedsforsikring, henvises i øvrigt til § 11, stk. 4.

Kapitel 6 Ret til seniorydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller i

Kapitel 6

Ret til seniorydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland

Til § 33

Seniorydelse er ligesom efterløn en særlig arbejdsmarkedsydelse, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for EU-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet, eller Nordisk Konvention om Social Sikring af 15. juni 1992.

Hovedreglen er derfor, at forsikrings- og beskæftigelsesperioder optjent under ophold i andre lande ikke kan medregnes ved opfyldelse af kravet i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

I medfør af denne bestemmelse vil forsikrings- og beskæftigelsesperioder optjent under ophold i udlandet dog kunne medregnes, hvis perioderne kan medregnes efter de særlige regler, der gælder ved overgang til efterløn.

Kapitel 7 Seniorydelsens ophør

Kapitel 7

Seniorydelsens ophør

Til § 34

Bestemmelsen indeholder en opregning af de situationer, hvor retten til seniorydelse ophører eller bortfalder.

Medlemmets død

Ved bortfald af seniorydelsesretten på grund af medlemmets død ydes seniorydelsen til og med dagen for dødsfaldet.

Social pension

For et medlem, der overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse på grund af hørehandicap, suspenderes udbetalingen af seniorydelse fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, medmindre der tilkendes social pension inden da. I så fald standses udbetalingen med virkning fra den 1. i måneden efter afgørelsestidspunktet.

Der henvises i øvrigt til de gældende regler om ret til efterløn i forbindelse med social pension.

Kapitel 8 Vejledningspligt

Kapitel 8

Vejledningspligt

Til § 35

Der henvises til kassens vejledningspligt efter § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler udstedt i medfør heraf.

Kapitel 9 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Til § 37

Indtil den 30. september 1998 har personer omfattet af § 37, stk. 1, mulighed for at genetablere medlemskabet.

Efter § 37, stk. 3, kan der medregnes tidligere medlems- og beskæftigelsesperioder til opfyldelse af kravet om forudgående medlemsanciennitet og beskæftigelseskravet på 52/34 uger mod efterbetaling af medlemsbidrag (statsbidraget) for den nødvendige periode.

Medlemmets betaling af medlemsbidrag for tidligere perioder kan alene bruges i forhold til opfyldelse af betingelserne for at overgå til seniorydelse. De erhvervede medlems- og beskæftigelsesperioder kan derfor ikke bruges til at opnå ret til f.eks. efterløn og delefterløn.

Der er tale om et midlertidigt »tilbud«, som er knyttet til ordningens indførelse den 1. oktober 1997. For at sikre, at alle potentielle brugere af ordningen får en rimelig frist til at blive informeret om loven, opretholdes muligheden for at genoprette medlemskabet i 1 år efter ordningens indførelse.

Til § 38

Hvis medlemmets beskæftigelse i fleksjobbet efter sit tidsmæssige omfang giver mulighed for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. direktoratets bekendtgørelse om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring for lønmodtagere, vil dette kunne ske uanset, at overflytningen sker på grundlag af støttet beskæftigelse. Der er ikke adgang til overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring i en periode med ledighedsydelse.

Direktoratets vejledning nr. 127 af 22. september 1997 til bekendtgørelse om seniorydelse er hermed bortfaldet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 18. december 1997

Søren Balslev

/ Thomas Christiansen

§ 25, stk. 2, bestemmer, at der ikke skal ske fradrag for en række indtægter, som kommer fra en virksomhed, som efter sin art kan medføre udbetalinger over en lang årrække. Eventuelle andre indtægter af lignende art skal behandles efter samme retningslinier.

Indtægterne medfører ikke fradrag i seniorydelsen, uanset indtægten skyldes arbejde før overgangen til seniorydelse eller arbejde i seniorydelsesperioden. Hvis de nævnte indtægter kommer fra arbejde i seniorydelsesperioden, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om arbejdet er foreneligt med reglerne om arbejde i seniorydelsesperioden.

Til § 26

I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfrie indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har medlemmet en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i seniorydelsen.

Til § 27

Den årlige seniorydelseserklæring anvendes til kontrol af, om betingelserne for at bevare retten til seniorydelse er overholdt, og om medlemmet har haft indtægter, der påvirker seniorydelsen.

Hvis kassen ikke modtager erklæringen rettidigt, og i den forbindelse standser udbetalingen, har den pligt til at rette henvendelse til medlemmet for at undersøge forholdet nærmere.

Undlader et medlem at give oplysninger om omstændigheder, der er af betydning for retten til seniorydelse, eller giver medlemmet kassen urigtige oplysninger, kan medlemmet pålægges sanktioner i henhold reglerne herom i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..

Medlemmet har pligt til at holde arbejdsløshedskassen underrettet om indtægter omfattet af denne bekendtgørelse, både i løbet af året og i den årlige seniorydelseserklæring. Medlemmet skal således underrette kassen om f.eks. reguleringer af pensionsbeløb og indtægter ved hverv.

Til § 28

Ved beregning af fradraget efter § 28, stk.1, anvendes følgende fremgangsmåde

Indtægten omregnes til timer pr. uge/måned, og fradraget sker pr. uge/måned

Indtægt/pension (pr. uge/måned): omregningssatsen = timetal

Beløbet, der skal fradrages, er det beløb, der svarer til medlemmets ydelse for det beregnede timetal.

Hvis medlemmet f.eks. får udbetalt pension een gang årligt, eller hvis der sker efterreguleringer, beregnes og foretages fradraget på det tidspunkt, hvor pensionen udbetales. Fradraget foretages om nødvendigt over flere udbetalingsperioder.

4/5 ugers udbetalingsperioder

For fuldtidsforsikrede i kasser, der udbetaler for 4 henholdsvis 5 uger, fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid.

For deltidsforsikrede i kasser, der udbetaler for 4 henholdsvis 5 uger, fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til 2/3 af overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid.

Månedsvis udbetaling

For medlemmer, der får udbetalt seniorydelse for en måned ad gangen, fratrækkes timetallet fra 160,33 time for fuldtidsforsikrede og 106,83 time for deltidsforsikrede.

Vejledning om seniorydelse

De nærmere regler om seniorydelse er fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1127 af 18. december 1997 om seniorydelse.

Indledning

Seniorydelsesordningen er en efterlønslignende tilbagetrækningsydelse for medlemmer, der har indbetalt medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse i en årrække, og som har haft en forventning om at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

Formålet med ordningen er at ligestille ældre medlemmer af statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der først i 50 års alderen og efter en lang årrække på det almindelige arbejdsmarked får et fleksjob, med ældre medlemmer i almindelige stillinger.

Det er tilstræbt - i det omfang særlige hensyn ikke gør sig gældende - at udforme reglerne om seniorydelse så tæt op ad reglerne om efterløn som muligt. Da seniorydelsen grundlæggende adskiller sig fra arbejdsløshedsforsikringssystemet, er der ved udarbejdelsen af reglerne om seniorydelse foretaget en sammenskrivning af en række bekendtgørelser på efterlønsområdet.

Der er ikke herved tilsigtet nogen egentlige ændringer i forhold til de gældende efterlønsregler, undtagen hvor seniorydelsen udtrykkeligt kræver det. Hvor andet ikke følger af reglerne om seniorydelse, er det således den gældende praksis på efterlønsområdet, der finder anvendelse.

Forholdet til de sociale love

Seniorydelsen er udelukkende rettet til 60-66 årige personer, der forlader fleksjob eller modtager ledighedsydelse efter de sociale love, men ikke de øvrige aftalebaserede, overenskomstmæssige skånejobs.

Fleksjob er betegnelsen for en individuelt beskyttet arbejdsplads med løntilskud til en person med varigt nedsat arbejdsevne, som ikke får social pension. Med virkning fra den 1. januar 1998 afløste fleksjob den tidligere betegnelse »50/50-stilling« efter §§ 91-95 i lov om social bistand.

Hvor betegnelsen fleksjob derfor anvendes i reglerne om seniorydelse, finder disse regler tilsvarende anvendelse for de tidligere 50/50-stillinger, jf. § 36, stk. 2, i bekendtgørelsen om seniorydelse.

Den 1. januar 1998 er der indført en særlig »ledighedsydelse« mellem to fleksjob. Ydelsen kan udbetales til en person, der har været ansat i et fleksjob i 12 sammenhængende måneder, er uforskyldt ledig, opfylder betingelserne for at få et nyt fleksjob og ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et fleksjob. Ydelsen administreres af kommunen og kan højst udbetales i 3 måneder inden for 24 måneder.

Fra den 1. januar 1998 indtil den 1. juli 1998 er fleksjob og ledighedsydelse omfattet af bestemmelserne i Afsnit III A, Fleksjob m.v., §§ 49 a - 49 d i lov om social bistand. Med virkning fra den 1. juli 1998 forventes disse bestemmelser at blive overført med et tilsvarende indhold til lov om aktiv socialpolitik.

Administration, kontingent m.v.

Seniorydelsesordningen administreres af arbejdsløshedskasserne. Staten yder forskud til og refusion af udgifter i forbindelse med ordningen. Forskud og refusion udbetales efter samme regler, som gælder for dagpenge, efterløn og andre ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemsbidraget for modtagere af seniorydelse svarer til bidraget for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer på trin 2 i efterlønsordningen. Medlemmer, der er beskæftiget i et fleksjob, betaler fuldt sædvanligt medlemsbidrag til arbejdsløshedskassen. Personer, der genindtræder som medlem efter overgangsbestemmelsen i § 37, stk. 1, betaler fuldt sædvanligt kontingent fra datoen for genindtrædelsen.

Kassen kan bestemme, at medlemsbidrag for medlemmer, der modtager seniorydelse, betales ved modregning i ydelsen. Kassen kan ikke opkræve ATP-bidrag efter § 76, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af modtagere af seniorydelse.

I det omfang, der ikke er fastsat særlige regler i lov om seniorydelse, anvendes en række grundlæggende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler udstedt i medfør heraf. Det gælder blandt andet reglerne om deltidsforsikrede, feriedagpenge, medlemsbidrag og arbejdsløshedskassernes ret til forskud og refusion, tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser, frivillig indbetaling af ATP-bidrag, sanktioner ved svig og uagtsomhed, statens tilsyn med arbejdsløshedskasserne, klagereglerne og straffebestemmelserne.

Ingen