Vejledning om fleksjob m.v. efter bistandslovens §§ 49a-49d (Uddrag af udkast til vejledning om lov om aktiv socialpolitik) (* 3)

§ 3

Stk. 1. Lovens ikrafttræden fastsættes af socialministeren.

Stk. 2. Personer, som ikke modtager social pension, og som ved lovens ikrafttræden er ansat i individuelt beskyttede enkeltpladser, jf. bistandslovens §§ 91-95 og § 138 f, bevarer indtil ansættelsens ophør mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i Socialministeriets cirkulære nr. 154 af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne, som ændret ved Socialministeriets cirkulære nr. 208 af 14. december 1993, eller af forsøgsgodkendelser i medfør af bistandslovens § 138 f. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

- - - - - - -

8.8.1. Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke modtager social pension.

Loven træder i kraft 1. januar 1998.

Personer, der 31. december 1997 er ansat i individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke modtager social pension, herunder individuelt beskyttede enkeltpladser oprettet efter forsøgsbestemmelsen i bistandslovens § 138 f, overgår fra 1. januar 1998 til ansættelse efter reglerne om fleksjob. Løntilskuddet vil være uændret.

I forbindelse med kommunens opfølgning af stillingerne i 1998 bør kommunen som hidtil være opmærksom på, om der er behov for ændringer, herunder om der er behov for ændring af tilskud, f.eks. som følge af ændring af arbejdsevnen.

Hvis aflønningen i allerede oprettede stillinger ændres, finder bestemmelserne om aflønning i fleksjob med løntilskud anvendelse.

Da udbetalingen af løntilskud fremover udelukkende kan ske til arbejdsgiver, bevirker det, at der fra 1, januar 1998 skal ske en omberegning af sygedagpenge til visse personer i fleksjob, som indtil 1. januar 1998 har fået tilskuddet udbetalt direkte fra kommunen. De personer, som skal have omberegnet sygedagpenge, er personer i fleksjob, som inden lovens ikrafttræden var ansat i en individuelt beskyttet enkeltplads til personer, der ikke modtager social pension, og som modtog sygedagpenge ved lovens i ikrafttræden d. 1. januar 1998.

Der skal tillige ske en ændret beregning af feriepenge til den gruppe, som tidligere har fået udbetalt løntilskuddet direkte fra kommunen.

8.8.2. Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der modtager social pension.

Personer i individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der modtager social pension, overgår fra 1. juli 1998 til ansættelse i skånejob med løntilskud til personer, der modtager førtidspension. Personerne bevarer dog indtil ophør af stillingerne mindst den hidtidige lønindtægt.

Tilskuddet vil indtil stillingernes ophør være uændret, dvs. 1/3 af mindstelønnen på det aktuelle ansættelsesområde.

Hvis aflønningen i allerede oprettede stillinger ændres, finder bestemmelserne om aflønning i skånejob med løntilskud anvendelse.

Da udbetalingen af løntilskud fremover udelukkende kan ske til arbejdsgiver, bevirker det, at der fra 1. juli 1998 skal ske en omberegning af sygedagpenge til visse personer i skånejob, som indtil 1. juli1998 har fået tilskuddet udbetalt direkte fra kommunen. De personer, som skal have omberegnet sygedagpenge, er personer i skånejob, som inden lovens ikrafttræden var ansat i en individuelt beskyttet enkeltplads til personer, der modtager social pension, og som modtog sygedagpenge ved lovens i ikrafttræden d. 1. juli 1998.

Der skal tillige ske en ændret beregning af feriepenge til den gruppe, som tidligere har fået udbetalt løntilskuddet direkte fra kommunen.

8.9. Finansiering og regnskabsaflæggelse

- - - - - - -

KAPITEL 8

Fleksjob og skånejob med løntilskud

8.1 Indledning

Kapitlet beskriver, hvordan kommuner og amtskommuner kan anvende bestemmelserne i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik (* 1).

Fleksjob

Hovedelementer i reglerne om fleksjob er følgende

- Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob.

- Kommunen giver tilbud om job. Amtskommunen kan give tilbud om job, når amtskommunen selv er arbejdsgiver eller efter aftale med kommunen.

- Løn- og øvrige arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler.

- Der kan ydes et tilskud til lønnen på 1/3, 1/2 eller 2/3 afhængig af arbejdsevnen.

- Løntilskuddet beregnes i forhold til den aftalte løn, men kan højest udgøre 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde.

- Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til arbejdstager. Kommunen udbetaler løntilskuddet til arbejdsgiveren.

- Ved uforskyldt ledighed mellem to fleksjob udbetaler kommunen en ledighedsydelse.

- Ledighedsydelsen kan højest udgøre 82 pct. af den højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.

- Ledighedsydelsen kan højest udbetales i 3 måneder inden for en periode på 24 måneder.

- Staten yder refusion på 100 pct. af udgiften til løntilskud og 50 pct. af udgiften til ledighedsydelse .

Skånejob med løntilskud

Hovedelementer i reglerne om skånejob med løntilskud er følgende

- Personer der får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i et skånejob med løntilskud

- Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstager i samarbejde med de faglige organisationer.

- Kommunen giver et tilskud på 1/2 af den løn, som arbejdsgiver betaler, dog højest 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde.

- Staten yder refusion med 50 pct. af udgifterne til løntilskud.

8.2. Generelt om indsatsen

Det rummelige arbejdsmarked

Indsatsen med oprettelse af fleksjob og skånejob skal medvirke til, at videreudvikle et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til personer, der ikke har en fuld arbejdsevne i behold, men som kan gøre en indsats på fleksible vilkår.

Fleksjob og skånejob kan kun oprettes, hvis det ikke på anden måde, f.eks. ved revalidering, er muligt at opnå arbejde uden løntilskud.

Formålet er at give så mange som muligt med varige begrænsninger i arbejdsevnen en aktiv tilværelse. Formålet med fleksjob er yderligere at begrænse tilgangen til førtidspension ved i stedet at give et aktivt tilbud på arbejdsmarkedet, der er tilpasset personens arbejdsevne

Uafhængigt af indtægts- og formueforhold

Tilbud om fleksjob og skånejob med løntilskud skal gives uafhængigt af personens eller dennes ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Uafhængigt af erhvervsevnetabserstatning

Tilbud skal gives uanset om den pågældende modtager erhvervsevnetabserstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Uafhængigt af arbejdsindtægter i øvrigt

Tilbud skal gives uanset, om den pågældende har arbejdsindtægter fra supplerende beskæftigelse. Mulighederne for arbejdsindtægter i øvrigt ved ustøttet arbejde indgår imidlertid i bedømmelsen af arbejdsevnen og hermed af retten til et fleksjob eller skånejob med løntilskud.

Uafhængigt af privat pension eller tjenestemandspension

Tilbud om fleksjob og skånejob med løntilskud skal gives uanset, om personen modtager en privat pension eller en tjenestemandspension.

8.2.1. Personkreds for skånejob med og uden løntilskud og fleksjob

Sociale kapitler

Sociale kapitler i overenskomsterne på arbejdsmarkedet kan indeholde bestemmelser, der giver mulighed for at træffe aftale om særlige løn og arbejdsvilkår for personer med nedsat arbejdsevne. Bestemmelserne kan medvirke til, at personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen kan fastholde eller erhverve et job i form af et aftalebaseret skånejob, et fleksjob eller et skånejob med løntilskud.

Varige begrænsninger i arbejdsevnen

Personer der kan opnå beskæftigelse uden løntilskud efter overenskomsternes bestemmelser, f.eks. i et aftalebaseret skånejob, eller som har en arbejdsevne, der kan forbedres ved revalidering, eller ved kompensation i form af særlige arbejdsredskaber m.m, således, at der kan opnås et job uden løntilskud, er ikke berettigede til fleksjob eller skånejob med løntilskud.

Omfang af arbejdsevne

Retten til tilbud forudsætter, at personen har en arbejdsevne af et sådant omfang, at beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked er mulig. Det forudsættes således, at den personlige arbejdsindsats reelt kan svare til arbejdsgivers andel af lønudgiften. Retten til tilbud skal således ses i sammenhæng med amtskommunernes forpligtelse til at yde tilbud om beskyttet beskæftigelse.

Retten til tilbud skal også ses i sammenhæng med, at arbejdsevnen kan være så begrænset, at 2/3 tilskud til et fleksjob ikke er tilstrækkeligt til at kompensere for den nedsatte arbejdsevne. I denne situation kan det overvejes at søge førtidspension, evt. kombineret med et skånejob til personer, der modtager social pension.

Beskyttet beskæftigelse

Efter lov om social service varetager amtskommunen den beskyttede beskæftigelse af personer, der ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår, og hvis arbejdsevne ikke muliggør en ansættelse i et fleksjob eller - for førtidspensionisters vedkommende - skånejob med løntilskud.

Tilpasning mellem job og arbejdsevne

Retten til tilbud skal ses i sammenhæng med kommunens generelle pligt til at sørge for sådanne tilbud, dvs. inden for rimeligheden grænser når job og person skal passe sammen.

8.2.2 Områder for beskæftigelse i fleksjob og skånejob med løntilskud

Ansættelse i fleksjob og skånejob med løntilskud kan ske både hos private og offentlige arbejdsgivere.

Fleksjob og skånejob med løntilskud kan oprettes som enkeltpladser på ordinære arbejdspladser eller i særlige enheder, der hovedsageligt beskæftiger personer i fleksjob.

Der er således mulighed for ansættelse i alle private virksomheder, bortset fra de undtagelser, der gælder som følge af EU-reglerne. Der er tillige mulighed for ansættelse i samtlige statslige, amtskommunale og kommunale virksomheder.

Begrænsninger som følge af EU retten

De begrænsninger, der gælder som følge af EU retten er følgende

Fleksjob og skånejob kan ikke oprettes på skibsværfter omfattet af Rådets direktiv af 21. december 1990 om støtte til skibsbygningsindustrien ( 90/684/EØF) eller inden områder, der er omfattet af Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSFT)

Det bemærkes, at i Danmark er det i dag kun Stålvalseværket, der er omfattet af Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSFT).

Skibsværfter omfattet af EU direktiver og OECD-aftalen omfatter bygning og reparation af følgende søgående skibe med metalskrog

- handelsskibe på mindst 100 BT til befordring af personer og /eller gods.

- fiskefartøjer på mindst 100 BT

- muddermaskiner eller fartøjer til andet arbejde på havet på mindst 100 BT, bortset fra boreplatforme.

- bugserbåde med maskineffekt på mindst 365 kW.

Der gælder samme regler for gennemgribende ombygninger af de ovennævnte skibe, hvis de er på mindst 1000 BT.

8.2.3. Oprettelse af og visitation til fleksjob og skånejob med løntilskud

Kommunen

Kommunen træffer afgørelse, om en person opfylder betingelserne for at være berettiget til et fleksjob eller skånejob med løntilskud.

Kommunen har som støtte for vurderingen mulighed for at modtage bistand fra amtskommunen.

Når kommunen har konstateret, at en person opfylder betingelserne for fleksjob eller skånejob med løntilskud, skal den sørge for, at personen får et tilbud herom.

Kommunernes almindelige vejledningspligt indebærer, at der i forbindelse med tilbud, skal gives en generel vejledning om andre muligheder efter den sociale lovgivning.

Når kommunen har konstateret, at en person opfylder betingelserne herfor, skal den sørge for, at personen får et tilbud om fleksjob.

Når der gives tilbud om fleksjob og skånejob med løntilskud, skal der tages udgangspunkt i personens ønsker og behov, og hvis det er muligt, bør der gives flere tilbud at vælge mellem. Tilbud skal være tilpasset personens arbejdsevne.

Amtskommunen

Når amtskommunen giver tilbud om fleksjob og skånejob med løntilskud, er det amtskommunen, der træffer afgørelse om retten til tilbud og af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Når amtskommunen har ansat en person i fleksjob eller skånejob med løntilskud, skal amtskommunen straks orientere kommunen herom, f.eks. ved tilsendelse af kopi af ansættelsesaftalen, således at kommunen kan beregne og udbetale løntilskud og foretage opfølgning af jobbet.

8.2.4. Forholdet til aktivering, revalidering, kontanthjælp, førtidspension og invaliditetsydelse.

Aktivering

Aktiveringstilbud er midlertidige beskæftigelsesfremmende tilbud til personer, der er berettiget til kontanthjælp. Aktivering er således først og fremmest tiltænkt personer, der ikke har en konstateret varig nedsættelse af arbejdsevnen. Det drejer sig om personer, der enten alene har det problem, at de mangler et arbejde, eller som på grund af sociale problemer ud over ledighed, befinder sig i en mere uafklaret situation, hvor der kan være behov for i aktiveringstilbuddet i første omgang at lægge vægt på en forbedring af personens livskvalitet frem for det direkte erhvervsmæssige sigte.

Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen skal derfor have andre former for tilbud, f.eks. tilbud om revalidering, og tilbud om fleksjob hvis revalideringsmulighederne er udtømt, eller tilbud af mere social karakter.

En person vil være berettiget til et fleksjob eller skånejob med løntilskud, hvis personen har gennemført et eller flere aktiveringsforløb, uden at aktiveringen har ført til beskæftigelse uden offentligt tilskud, og hvis kommunen vurderer, at revalidering ikke kan forbedre arbejdsevnen.

Revalidering

Revalideringsmulighederne skal være udtømte inden en person tilbydes et fleksjob. Hvis der er tvivl om en persons arbejdsevne, skal kommunen foretage en nærmere vurdering heraf. Revalidering skal iværksættes, hvis arbejdsevnen skønnes at kunne blive forbedret herved. En forbedring af arbejdsevnen kan også bestå i, at det bliver muligt at opnå et fleksjob, et fleksjob med mindre offentligt tilskud eller et skånejob med løntilskud.

Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages også i forhold til beskæftigelse i andre arbejdsfunktioner.

Er der tvivl om, hvorvidt en person kan klare et fleksjob, og om hvor nedsat arbejdsevnen er, er der også mulighed for at anvende bestemmelserne om revalidering til at iværksætte et praktikophold på arbejdspladsen.

Hvis kommunen vurderer, at revalidering ikke kan forbedre personens arbejdsevne, kan en person overgå direkte fra aktivering, ordinært job, eller andet til et fleksjob.

Afslag på tilbud

Personer med varigt nedsat arbejdsevne, der ikke ønske at modtage tilbud om fleksjob, skal vejledes af kommunen om øvrige muligheder, f.eks. muligheder for pension. Der vil kun være ret til kontanthjælp, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der henvises til reglerne om kontanthjælp.

Mulighed for overgang til beskæftigelse uden tilskud

Betingelsen om, at arbejdsevnen varigt skal være nedsat, udelukker ikke, at personer, der ansættes i fleksjob, på at senere tidspunkt kan overgå til ansættelse på normale overenskomstmæssige vilkår, f.eks. hvis arbejdsevnen i relation til det aktuelle job forøges.

Førtidspension

Førtidspensionister, der ønsker at få et tilbud om skånejob med løntilskud, skal ikke forinden have afprøvet mulighederne for revalidering, idet der i forbindelse med tilkendelsen af pension er taget stilling til spørgsmålet. En person, der modtager førtidspension, kan dog fortsat søge kommunen om revalidering med henblik på forbedring af arbejdsevnen, jf. bestemmelserne om revalidering.

Bestemmelserne om fleksjob har ikke ændret ved mulighederne for at modtage førtidspension. Dette indebærer, at personer med en arbejdsevne under 50 pct. kan have mulighed for et valg mellem førtidspension og et fleksjob.

En person, der allerede modtager førtidspension, har ikke krav på et tilbud om fleksjob, idet fleksjob er forbeholdt personer, der ikke modtager social pension. Det vil derfor være kommunen, som træffer afgørelse om fleksjob skal tilbydes personer, der allerede modtager social pension.

En førtidspensionist der afslår et tilbud om skånejob med løntilskud, vil fortsætte med at modtage førtidspension.

Efter pensionsloven kan kommunen støtte en førtidspensionists ønske om at komme i beskæftigelse, ved at bestemme, at retten til førtidspension gøres hvilende. Det er en forudsætning, at personen tilbydes et fleksjob og selv ønsker dette. Når en pension gøres hvilende, ophører pensionsudbetalingen, men der er adgang til at få den genoptaget ved henvendelse til kommunen herom. Der skal i denne situation ikke søges om tilkendelse af pension på ny.

Førtidspension kan kun gøres hvilende i 3 år.

Invaliditetsydelse

Personer beskæftiget i fleksjob kan modtage invaliditetsydelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Dette betyder, at invaliditeten lægeligt bedømt skal være så alvorlig, at personen ville have haft ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis personen ikke havde haft en erhvervsindtægt, der afskærer fra at opnå en sådan pension.

Om retten til førtidspension og invaliditetsydelse henvises i øvrigt til pensionslovgivningens bestemmelser herom.

8.2.5 Opfølgning

- - - - - - -

§ 28 aftale

Efter § 28 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, er der adgang til at indgå aftale med lønmodtagere om refusion af sygedagpenge for de første 2 ugers sygdom, hvis personens fraværsrisiko er væsentligt forøget på grund af langvarig eller kronisk sygdom. Da arbejdsgiver for personer i fleksjob fremover efter loven modtager refusion for udgifter til sygedagpenge allerede fra 1. sygefraværsdag, vil der formentlig ikke være behov for fremover at indgå sådanne aftaler for personer i fleksjob.

8.6. Seniorydelse

Bestemmelser om seniorydelse er fastsat i lov om seniorydelse. Ordningen hører under Arbejdsministeriet. Nærmere oplysning om denne kan fås hos den enkelte arbejdsløshedskasse eller hos direktoratet for arbejdsløshedsforsikring. (* 2)

Seniorydelse er en efterlønslignende ydelse, der kan udbetales til personer, der i en årrække har været tilknyttet det almindelige arbejdsmarked, og hvis de tillige senere har været ansat i et fleksjob. Nærmere regler er fastsat i Direktoratet for arbejdsløshedsforsikrings bekendtgørelse om seniorydelse.

De væsentligste betingelser for ydelsen er, at personen er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, er fyldt 60 år, har været medlem af en arbejdsløshedskasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år, har været ansat i et fleksjob eller modtaget ledighedsydelse ved overgangen til seniorydelse og kan opfylde et krav om beskæftigelse på 52 uger inden for de seneste 3 år, heraf mindst 13 uger umiddelbart før overgangen til ordningen. Personen skal tillige have været dagpengeberettiget efter de almindelige regler til det fyldte 50. år.

Ydelsen er højest 82 pct. af højeste dagpenge i hele perioden for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

8.7. Skånejob til personer, der modtager førtidspension.

Kommunen

Det er kommunen, der giver tilbud om skånejob med løntilskud.

Forinden der gives tilbud om skånejob med løntilskud, skal kommunen sikre, at personen opfylder betingelserne herfor.

De betingelser der skal være opfyldt er, at personen modtager førtidspension, og ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid uden løntilskud.

Personer, der har søgt om førtidspension, men ikke har fået denne tilkendt, er ikke berettiget til et skånejob med løntilskud. Dette gælder også, selv om der udbetales forskud på pensionen.

Når en person opfylder betingelserne for at få et skånejob med løntilskud, er der ret til et tilbud om job hos en privat eller offentlig arbejdsgiver.

Amtskommunen

Amtskommunen kan give tilbud om job, når den er arbejdsgiver, eller hvis den aftaler dette med kommunen.

Når amtskommunen giver tilbud, er det amtskommunen, som skal sikre, at betingelserne er opfyldt.

8.7.1.Tilbuddets omfang

Tilbuddet skal være rimeligt, og kan være i form at deltidsbeskæftigelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvad der er et rimeligt tilbud.

Når skånejobbet tilbydes af amtskommunen, er det amtskommunen, der træffet afgørelse om omfanget af tilbuddet.

8.7.2. Løn og arbejdsvilkår.

8.7. 2.1. Fastsættelse af løn og arbejdsvilkår

Når en kommune eller amtskommune har givet tilbud om fleksjob og sikret, at arbejdsgiver er indforstået med at tage det nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, fastsættes løn- og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager i samarbejde med de faglige organisationer.

Såfremt personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en faglig overenskomst, skal der rettes henvendelse til den organisation, der nærmest dækker det pågældende område.

8.7. 2. 2. Forholdet til anden lovgivning

Ansatte i skånejob med løntilskud er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, med mindre de enkelte love herom har undtaget denne persongruppe.

Dagpenge

§28 aftale

De almindelige regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder anvendelse ved beskæftigelse i skånejob med løntilskud

Der skal særligt gøres opmærksom på den mulighed, der er efter § 28 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, til at indgå en aftale med lønmodtagere om refusion af sygedagpenge for de første to ugers sygdom, hvis personens fraværsrisiko på grund langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget.

Ferie

Der afholdes ferie efter ferielovens regler herom.

Arbejdsskade

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade gælder fuldt ud for personer i skånejob med løntilskud.

Anmeldelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade skal ske af arbejdsgiveren til dennes arbejdsskadeforsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke er tegnet forsikring, jf. § 17 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Skat m.v.

Løn i skånejob med løntilskud er skattepligtig. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og ATP af lønnen som for lønmodtagere i øvrigt.

8.7.3. Udbetaling af løn og tilskud hertil

8.7.3.1. Udbetaling af løn

Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til den ansatte.

8.7.3.2. Fastsættelse af tilskud

Tilskuddet er 1/ 2 af den løn som arbejdsgiver betaler, dog højest 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af arbejdsgiverbidrag til ATP samt udgifter til eventuelle andre arbejdsgiverbidrag.

8.7.3.3. Udbetaling af tilskud

Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen, dette gælder også, når det er amtskommunen, som har sørget for stillingen.

Der er mulighed for at træffe aftale om, at amtet udbetaler tilskud og får refusion for udgiften fra kommunen. Dette kan især have betydning, når amtet har sørget for stillingen.

Der er ikke i loven fastsat særlige bestemmelser om, hvordan tilskuddet udbetales. Kommunen må derfor træffe nærmere aftale med arbejdsgiveren om, hvordan udbetaling skal ske, f.eks. som et månedligt beløb i tilknytning til lønudbetalingen. Da der ikke skal udbetales løntilskud, når den ansatte på grund af sygdom ikke modtager løn, anbefales det, at tilskuddet udbetales bagud, så der i tilfælde af sygdom kan ske en ændret beregning af tilskuddet til arbejdsgiveren inden udbetaling finder sted.

8.7.3.4. Beregningsgrundlag

Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, lovpligtig arbejdsskadeforsikring samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Hvis det f.eks. er et krav efter overenskomsten, at der skal indbetales et bidrag til en pensionsordning, betales der også et forholdsmæssigt tilskud til denne ordning.

8.7.3.5. Loft for tilskud

Tilskuddet kan højest udgøre 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelsesområde, eller den løn som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af arbejdsgiverbidrag til ATP samt udgifter, lovpligtig arbejdsskadeforsikring samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Hvis det f.eks. er et krav efter overenskomsten, at der skal indbetales et bidrag til en pensionsordning, betales der også et forholdsmæssigt tilskud til denne ordning.

Hvis overenskomsten ikke har en mindsteløn, anvendes den løn, som en person uden forudgående kvalifikationer ansættes med på det pågældende område. De faglige organisationer på området kan bidrage med oplysninger om lønnen. Hvis mindstelønnen varierer efter hvor i landet beskæftigelsen foregår, er det den lokale mindsteløn, der finder anvendelse.

Hvis arbejdsgiver efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel får refunderet udbetalt løn under sygdom, nedsættes løntilskuddet med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge og fødsel.

8.8. Overgangsregler

- - - - - - -

§ 49 g. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge sager efter reglerne i dette afsnit for at sikre sig, at betingelserne for at give støtte fortsat er opfyldt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal foretage opfølgning af en sag senest 6 måneder efter, at støtten er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

- - - - - - -

Kommunen skal foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgning ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Kommunen vil have mulighed for at modtage bistand fra amtskommunen i forbindelse med opfølgning.

Det kan aftales, at amtskommunen følger ansættelserne og foretager vurderingen, f.eks. når amtskommunen har sørget for disse.

Kommunen skal sikre, at betingelserne for tilskuddet fortsat er til stede, og at tilskudsprocenten fortsat modsvarer graden af den nedsatte arbejdsevne. Der skal tillige vurderes, om der er behov for at tilbyde anden form for hjælp, f.eks. arbejdsredskaber.

Reglerne om opfølgning udelukker ikke, at der i øvrigt kan ske opfølgning, f.eks. kan en person i fleksjob rette henvendelse til kommunen med henblik på at få forholdene vurderet.

8.2.6 Flytning til anden kommune

Det er den kommune, hvor personen med nedsat arbejdsevne opholder sig, der har pligt til at sørge for og give tilbud efter dette kapitel.

Hvis en person i et fleksjob eller skånejob med løntilskud flytter til en anden kommune, er det denne kommune, som skal tage stilling til om personen er berettiget til et job med løntilskud og hvor stort et tilskud, som den nedsatte arbejdsevne kan berettige til. Kommunen skal også tage stilling til, om det nuværende fleksjob eller skånejob med løntilskud kan fortsætte uændret. Forpligtelsen til at yde tilskud overføres således ikke uden videre til tilflytningskommunen. Tilflytningskommunen skal selvstændigt tage stilling til, om et fleksjob eller et skånejob med løntilskud kan videreføres.

Orientering af tilflytningskommunen

Inden en person i et fleksjob eller skånejob med løntilskud flytter kommune, bør personen, evt. med bistand fra fraflytningskommunen, kontakte tilflytningskommunen i god tid, med henblik på, at tilflytningskommunen kan godkende berettigelsen til det aktuelle job og hermed fortsætte udbetalingen af tilskuddet til arbejdsgiveren. Kommunen bør, i forbindelse med, at den sørger for et fleksjob eller et skånejob med løntilskud, gøre personen opmærksom på, at flytning til anden kommune indebærer, at tilflytningskommunen forinden skal søges om fortsættelse af tilskud til jobbet.

8.3. Fleksjob

- - - - - - -

§ 49 a. Kommunalbestyrelsen sørger for, at personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob hos private eller offentlige arbejdsgivere. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob.

Stk. 2

Stk. 3

- - - - - - -

Fleksjob er job med løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension.

Tilskud til fleksjob kan udbetales, så længe betingelserne herfor er opfyldt, dvs. der er ingen varighedsbegrænsning for tilskuddet.

Kommunen sørger for og giver tilbud om fleksjob. Amtskommunen kan dog give tilbud om fleksjob, når den selv er arbejdsgiver, eller når den aftaler dette med kommunen.

Betingelser for at få et fleksjob

Forinden der gives et tilbud om fleksjob, skal kommunen sikre, at personen opfylder betingelserne herfor.

De betingelser, der skal være opfyldt er, at personen er under 67 år og ikke modtager social pension i form af førtidspension eller folkepension, at ansættelse ikke kan ske på normale vilkår, herunder efter overenskomstens sociale kapitler, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at revalidering til beskæftigelse uden løntilskud ikke er mulig.

Arbejdsevnen

Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske og sociale grunde.

Vurdering af arbejdsevnen foretages på baggrund af en samlet vurdering af personens forhold, i lighed med vurderingen i forbindelse med revalidering. I vurderingen kan indgå helbredsoplysninger, en arbejdsbeskrivelse og gennemførelse af et eller flere revalideringsforsøg eller en kombination heraf. Afgørende for vurderingen er personens evne til fremover at kunne varetage et job.

I praksis betyder dette, at kommunen skal foretage en vurdering af, om arbejdsevnen er nedsat, om den kan forbedres, om der kan kompenseres herfor f.eks. med særlige arbejdsredskaber. Kommunen skal tillige vurdere omfanget af nedsættelsen.

Allerede ansatte

For allerede ansatte medfører det, at kommunen først skal sikre, at personen ikke har mulighed for at fortsætte på arbejdspladsen uden tilskud til lønnen, at personen heller ikke gennem en særlig indsats som f.eks. omplacering og oplæring i nye arbejdsfunktioner kan forbedre arbejdsevnen, så beskæftigelse uden offentligt løntilskud er mulig. Endelig skal der også foretages en vurdering af, om det vil være muligt gennem revalidering, at omskole den pågældende med henblik på ustøttet arbejde på en anden arbejdsplads.

Personer der ikke er i beskæftigelse

Forinden en person, der ikke er i beskæftigelse, skal have tilbud om fleksjob, skal der ligledes foretages en samlet vurdering, f.eks. på baggrund af en arbejdsprøvning, et revalideringsforsøg og af sygdomssymptomer.

Som eksempel på, hvornår det kan være en god ide først at undersøge andre muligheder end fleksjob, kan nævnes personer med rygproblemer. Her bør der foretages en vurdering af, om optræning, hjælpemidler omplacering til mindre rygbelastende arbejde m.m. kan afhjælpe problemet. Hvis personen er i beskæftigelse, vil grundlaget for vurderingen ofte kunne opnås på arbejdspladsen kombineret med lægelige udtalelser.

Afgørelsen af omfanget af den nedsatte arbejdsevne vil altid skulle foretages ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Tidlig indsats

Der bør rettes særlig opmærksomhed på, at det, for at fastholde en person på arbejdsmarkedet, også i et fleksjob, er vigtigt med en tidlig og forebyggende indsats. En tidlig indsats kan fremmes ved, at kommunen indgår i et tværfagligt samarbejde typisk med de faglige organisationer, de lokale virksomheder, de praktiserende læger, sygehusvæsenet, amtskommunen og bedriftssundhedstjenesten. Indsatsen her kan også være rettet mod fastholdelse i et fleksjob.

Sygemeldte

Om kommunens muligheder for at medvirke til at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen, kan der henvises til pkt. 5.3 i Socialministeriets vejledning nr. 40 af 9. april 1997 om styrkelse af opfølgningsreglerne på sygedagpengeområdet.

Personer med langvarig ledighed

Der skal rettes særlig opmærksomhed på, om personer med langvarig ledighed, der har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring, og som ikke længere opfylder betingelserne herfor, opfylder betingelserne revalidering eller for et fleksjob.

Amtskommunen

Når amtskommunen giver tilbud, er det amtskommunen som skal sikre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Det er den myndighed der opretter et fleksjob, som skal tage stilling til om revalideringsmulighederne er udtømt. Når amtskommunen foretager vurderingen, skal der først at indhentes en udtalelse fra kommunen om revalideringsmulighederne.

Koordinationsud-valgene

Koordinationsudvalgene, som senest 31. december 1998 skal være nedsat i alle kommuner, medvirker ved udvikling af samarbejdet mellem kommunen og samarbejdspartnere i forbindelse med den arbejdsmarkedsrettede indsats, dvs. også i forbindelse med arbejdsfastholdelse og etablering af fleksjob.

8.3.1. Tilbuddets omfang

- - - - - - -

§ 49 c

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet har pligt til at give tilbud efter § 49 a på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.

- - - - - - -

Fleksjob skal tilbydes på fuld tid, med mindre den pågældende foretrække deltidsansættelse. Dette er begrundet i, at beskæftigelse efter ordningen skal kunne være et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for den pågældende, da der ikke er mulighed for at supplere lønnen med kontanthjælp.

Tilbud om deltid kan gives efter personens eget ønske, f.eks. fordi personen er vant til at være beskæftiget ved deltidsarbejde.

Tilrettelæggelse af arbejdstiden

Ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal der tages hensyn til karakteren af den nedsatte arbejdsevne.

Det betyder, at der skal tages hensyn til, at vedkommende kan have behov for ekstra hvilepauser, behov for fravær eller behov for at gå ned i tid. Sådanne reguleringer i forhold til arbejdstiden kan også foretages, når der udbetales løn for fuld arbejdstid.

Den nedsatte arbejdsevne kan vise sig både ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Det betyder, at der midlertidigt, men også mere permanent, er mulighed for at aftale, at personen tilrettelægger sin arbejdsindsats således, at arbejdstiden begrænses, selv om aflønningen sker i forhold til fuld normal arbejdstid. Der er ikke nogen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid. Samlet set skal arbejdspræstationer sættes i forhold til den begrænsning i arbejdsevnen, som danner grundlag for fastsættelsen af løntilskuddet.

Det er arbejdsgiver og arbejdstager der i samarbejde med de faglige organisationer beslutter hvordan arbejdet tilrettelægges i forhold til det aktuelle job. Det er dog kommunen, der i forbindelse med vurderingen af den nedsatte arbejdsevne vurderer, om forudsætningerne for tilskud er opfyldt.

8.3.2. Løn og arbejdsvilkår

- - - - - - -

§ 49 c. Når kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2

- - - - - - -

Løn og arbejdsvilkår fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager og i samarbejde med de faglige organisationer. Overenskomsterne kan indeholde nærmere bestemmelser herom

8.3.2.1. Fastsættelse af løn og arbejdsvilkår

Når en kommune har givet tilbud om fleksjob og sikret, at arbejdsgiver er indforstået med at tage det nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, fastsættes løn- og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. Såfremt der i overenskomsterne er sociale kapitler, der regulerer lønfastsættelsen, kan løn- og arbejdsvilkår også fastsættes efter disse bestemmelser, herunder efter bestemmelser om adgang til at indgå individuelle aftaler.

Aftalen skal ske under respekt for skånebehovet. Aftalen skal tillige følge bestemmelserne i overenskomsten. Forinden aftalen indgås, skal den faglige organisation derfor inddrages.

I ansættelsesforhold, som ikke er dækket af en overenskomst, fastsættes løn og ansættelsesvilkår svarende til den overenskomst, der gælder for et sammenligneligt område.

Tilrettelæggelsen af arbejdet aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Når arbejdstiden tilrettelægges, skal der tages hensyn til karakteren af den nedsatte arbejdsevne.

8.3.2.2 Forholdet til anden lovgivning

Ansatte i fleksjob er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, med mindre de enkelte love herom har undtaget denne persongruppe.

Dagpenge ved sygdom eller fødsel

Bestemmelserne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder således anvendelse ved beskæftigelse i fleksjob. Der gælder dog særlige regler for refusion af udgifter til løn i arbejdsgiverperioden.

Ferie

Der afholdes ferie efter ferielovens regler. Dette betyder bl.a., at personer, der ansættes i fleksjob efter at have modtaget kontanthjælp, først har ret til betalt ferie, når de har optjent ret dertil på baggrund af beskæftigelsen i det første ansættelsesår. En lønmodtager har dog ret til feriefrihed i et vist omfang, selv om der ikke er optjent ret til betalt ferie.

Hvis virksomheden holder ferielukket, og personer ikke er berettiget til feriepenge i den nævnte periode, kan kommunen udbetale kontanthjælp, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Arbejdsskade

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskader gælder fuldt ud for personer i fleksjob.

Anmeldelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade skal ske af arbejdsgiveren til dennes arbejdsskadeforsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke er tegnet forsikring, jf. § 17 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Skat m.v.

Løn i fleksjob er skattepligtig. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og ATP af lønnen som for øvrige lønmodtagere.

8.3.3. Udbetaling af løn og tilskud hertil

- - - - - - -

§ 49 b. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4

- - - - - - -

8.3.3.1. Udbetaling af løn

Arbejdsgiver betaler lønnen til den ansatte.

8.3.3.2. Fastsættelse af tilskud

Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af arbejdsevnen. For personer med en arbejdsevne på ca. 2/3 er tilskuddet 1/3 af lønnen, for personer med en arbejdsevne på ca. 50 pct. er er tilskuddet 1/2 af lønnen. For personer med arbejdsevne på ca. 1/3 er tilskuddet 2/3 af lønnen.

Omfanget af arbejdsevnen

Omfanget af arbejdsevnen fastsættes i forbindelse med den vurdering af arbejdsevnen, der skal ske, når der gives tilbud om fleksjob. Endelig fastsættelse af tilskuddet kan dog først ske i forhold til det aktuelle job. I forbindelse med kommunens opfølgning, kan der senere ske ændringer i tilskuddet som følge af ændring i arbejdsevnen.

8.3.3.3 Udbetaling af tilskud

Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Kommunen udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren, dette gælder også, når det er amtskommunen, der har sørget for stillingen. Der er mulighed for at træffe aftale om, at amtet udbetaler tilskud og får refusion for udgiften fra kommunen. Dette kan især have betydning, når amtet har sørget for stillingen. Der er ikke i loven fastsat særlige bestemmelser om, hvordan tilskuddet udbetales. Kommunen må derfor træffe nærmere aftale med arbejdsgiveren om, hvordan udbetaling skal ske, f.eks. som et månedligt beløb i tilknytning til lønudbetalingen. Da der ikke skal udbetales løntilskud, når der ikke udbetales løn under sygdom, kan det anbefales, at tilskuddet udbetales bagud, så der i tilfælde af sygdom kan ske en ændret beregning af tilskuddet til arbejdsgiveren inden udbetaling finder sted.

8.3.3.4 Beregningsgrundlag

Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af arbejdsgivers udgifter til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, lovpligtig arbejdsskadeforsikring samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Hvis det f.eks. er et krav efter overenskomsten, at der skal indbetales et bidrag til en pensionsordning, skal der også betales et forholdsmæssigt tilskud til denne ordning.

8.3.3.5 Loft for tilskud

Tilskuddet kan ikke overstige hhv. 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelsesområde, eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, lovpligtig arbejdsskadeforsikring samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Hvis overenskomsten på det pågældende ansættelsesområde ikke har en mindsteløn, anvendes den løn, som en person uden forudgående kvalifikationer ansættes med på det pågældende område. De faglige organisationer på området kan bidrage med oplysninger om lønnen.

Hvis mindstelønnen varierer efter hvor i landet beskæftigelsen foregår, er det den lokale mindsteløn, der finder anvendelse.

8.3.3.6 Nedsættelse af tilskud ved sygdom

- - - - - - -

§ 49 b

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte regler herom.

- - - - - - -

Hvis arbejdsgiver efter lov om forsikring ved sygdom eller fødsel får refunderet udbetalt løn under sygdom, nedsættes løntilskuddet med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter denne lov.

Hvis arbejdsgiver betaler løn under sygdom eller fødsel til en person i fleksjob og modtager sygedagpenge fra kommunen, nedsættes løntilskuddet til personen i fleksjob med det beløb, som arbejdsgiver har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Dette vil i de fleste tilfælde bevirke, at løntilskuddet helt bortfalder i tilfælde af sygdom eller fødsel.

Løntilskuddet til arbejdsgiver bortfalder helt, når der ikke udbetales løn under sygdom eller fødsel.

Da arbejdsgiver skal have refunderet udgifter til sygdom eller fødsel fra 1. fraværsdag, skal arbejdsgiver orientere kommunen herom fra 1. fraværsdag eller snarest herefter.

8.4 Ledighedsydelse

- - - - - - -

§ 49 d. Personer, som har været ansat i fleksjob efter § 49 a i 12 sammenhængende måneder, får ved uforskyldt ledighed udbetalt en ledighedsydelse af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående tre måneder i gennemsnit har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 3. Ledighedsydelsen kan udbetales i en periode på sammenlagt 3 måneder inden for 24 måneder.

Stk. 4. Det er en forudsætning for udbetalingen af ledighedsydelsen, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, og at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.

Stk. 5. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de månedlige beløb, der kan udbetales efter stk. 1.

- - - - - - -

Ledighedsydelse er en ydelse, der udbetales ved uforskyldt ledighed.

Dette medfører, at ydelsen ikke kan udbetales, hvis personen selv er skyld i ophør af stillingen, f.eks. fordi personen har selv opsagt jobbet.

Afslag på et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob vil ligeledes bevirke, at personen ikke er berettiget til ledighedsydelse. Ved vurdering af om et tilbud er rimeligt, gælder samme regler som ved vurdering af, om kontanthjælp kan udbetales.

8.4.1. Personkreds

Ydelsen gives til personer, der har været ansat i fleksjob i mindst 12 sammenhængende måneder.

Ansættelse i individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke modtager social pension, indgår, når ansættelsesperioden skal opgøres. Ansættelse på normale vilkår eller ledighed med arbejdsløshedsdagpenge indgår ikke i beregningen af ansættelsesperioden.

Der er ikke noget krav om, at personen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse for at modtage ledighedsydelse.

8.4.2 Varighed

Ydelsen kan højest modtages i 3 måneder inden for 24 måneder.

3 månedsperioden skal ses i sammenhæng med, at der normalt tillige vil være et opsigelsesvarsel i fleksjobbet.

3 månedsperioden samt opsigelsesvarslet vil være den periode, som kommunen har til at finde et nyt passende fleksjob eller andet tilbud til den pågældende.

For at kommunen skal kunne give nyt tilbud om fleksjob hurtigst muligt, bør kommunen i forbindelse med et tilbud om fleksjob sikre sig, at arbejdsgiveren snarest muligt underretter kommunen, når en afskedigelse kan blive aktuel.

8.4.2 Beregning af ydelsen

Kommunen beregner ydelsen i overensstemmelse med Socialministeriets bekendtgørelse herom.

Ledighedsydelsen udbetales som et månedligt beløb

Ydelsen udbetales uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Fra 1. januar 1998 kan ledighedsydelsen højst udgøre 9.555 kr. pr. måned.

Ydelsen er 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højest udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående 3 måneder i gennemsnit har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Hvis personen modtager løn fra arbejdsgiver i forbindelse med ophør af ansættelsen eller ydelser fra Lønmodtagerens Garantifond, modregnes beløbet i ledighedsydelsen. Dette vil normalt bevirke, at ledighedsydelsen helt bortfalder i den periode, hvor disse ydelser udbetales.

Ydelsen er skattepligtig efter samme regler som gælder for kontanthjælp og revalideringsydelse

8.4.3. Udbetaling af ydelsen

Ledighedsydelsen udbetales af kommunen.

Ydelsen udbetales første gang senest efter den første måneds ledighed.

8.4.4. Varighed

Ydelsen kan højest udbetales i 3 måneder beregnet fra 1. ledighedsdag.

8.5. Arbejdsgivers udgifter til sygedagpenge

Når en person er ansat i fleksjob, betaler kommunen i et vist omfang dagpenge også i arbejdsgiverperioden - dvs. den periode, hvor arbejdsgiveren efter dagpengelovens almindelige regler er forpligtet til at udbetale dagpenge.

Private arbejdsgivere

Det vil for en ansat i fleksjob hos en privat arbejdsgiver sige, at kommunen udbetaler sygedagpenge i de første 14 dage efter sygefraværets begyndelse. Efter denne periode gælder de almindelige regler i dagpengeloven, hvorefter kommunen udbetaler i den resterende periode.

Offentlige arbejdsgivere

Er en person ansat i et fleksjob hos en offentlig arbejdsgiver, betaler kommunen udgifterne til dagpenge i de første 8 uger. Herefter gælder de almindelige regler i dagpengeloven, hvilket vil sige, at den offentlige arbejdsgiver selv udbetaler og afholder udgifterne til dagpenge i den resterende sygeperiode.

Løn i sygeperioden

I det omfang arbejdsgiveren udbetaler løn i sygeperioden, kan denne få refusion for den del af lønnen, der svarer til dagpengene efter dagpengelovens bestemmelser herom. Den offentlige arbejdsgiver vil imidlertid kun kunne få refusion for de første 8 uger af sygefraværet.

§ 135 a. Staten refunderer en kommunes udgifter til løntilskud til fleksjob efter § 49 b.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til

1) ledighedsydelse efter § 49 d,

2).......

- - - - - - -

Staten refundere 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til fleksjob.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse og til skånejob med løntilskud til personer der modtager førtidspension.

Staten afholder efter bistandslovens § 134 a, stk. 2, 100 pct. af udgifterne til ledighedsydelse i de første 1 1/2 år efter datoen for, at en udlænding ( flygtning ), der er omfattet af lovens § 107, stk.1, har fået opholdstilladelse, herefter afholder staten i 5 år 75 pct. af kommunens udgifter hertil.

Til personer i fleksjob afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom. Hvis en person er ansat i et fleksjob hos en offentlig arbejdsgiver udbetaler kommunen sygedagpenge i 8 uger regnet fra 1. hele fraværsdag. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter i denne periode. Efter denne periode gælder de almindelige regler dvs. offentlige arbejdsgivere afholder selv dagpengeudgifterne i denne periode.

Socialministeriets bekendtgørelse om kommunernes regnskabsaflæggelse, statsrefusion og om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale områder finder anvendelse for kommunernes udgifter til fleksjob og skånejob med løntilskud.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets skrivelse af 30. oktober 1997 til samtlige kommuner og amtskommuner om statsrefusion af sociale udgifter i regnskabsåret 1998 om bl.a anmeldelse til statsrefusion af udgifterne til fleksjob, ledighedsydelse og sygedagpenge, herunder refusion af udgifter til flygtninge.

Socialministeriet, d. 4. december 1997

Karen Jespersen

/ Eva Pedersen

Vejledning om fleksjob m.v. efter bistandslovens §§ 49a-49d (Uddrag af udkast til vejledning om lov om aktiv socialpolitik) (* 3)

(* 1) I perioden fra 1. januar 1998 og indtil 1. juli 1998 er kapitlets bestemmelser om fleksjob m.m. tillige vejledning om bestemmelserne i lov om social bistand jf. lov nr. 459 af 10. juni 1997 om ændring af lov om social bistand og lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, der træder i kraft 1. januar 1998. Bistandslovens lovtekst er indsat i denne udgave, men vil blive erstattet af de tilsvarende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik i vejledningen om denne lov. Bestemmelserne i bistandsloven afløses pr. 1 juli 1998 af bestemmelser om fleksjob og ledighedsydelse med tilsvarende indhold i lov om aktiv socialpolitik. Dette betyder, at nærværende vejledning om fleksjob og ledighedsydelse gælder begge love.

Bistandslovens nuværende bestemmelser om individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der modtager social pension, 1/3 stillingerne, er ikke er omtalt i denne vejledning. Reglerne fortsætter uændret efter 1. januar 1998 efter bestemmelserne i pkt. 74 i cirkulære af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne, som ændret ved cirkulære nr. 208 af 14. december 1993.

Reglerne om individuelt beskyttede enkeltpladser, til personer der modtager førtidspension, ændres, når lov om aktiv socialpolitik træder i kraft 1. juli 1998. Det er de nye ændrede regler, som altså først træder i kraft 1. juli 1998 er beskrevet i kapitlet.

(* 2) Nedenstående regler gælder kun fuldt ud under forudsætning af vedtagelse af L60 Forslag til lov om ændring af lov om seniorydelse (konsekvensændringer som følge af vedtagelse af reglerne om fleksjob)Forslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 1998.