Vejledning om tilskud til forældre, der vælger privat pasning efter bistandslovens § 63 b - Frit valg-ordningen - Socialministeriet, november 1997 (* 1)

BILAG 1

Eksempler på generelle bestemmelser inden for andre lovgivningsområder, som kan have betydning for aftaleforholdet mellem forældre og børnepasser

Bilaget omfatter: Side 1. Formelle arbejdsmarkedsretlige regler ..............21 2. Arbejdsskadeforsikring .............................24 3. Skattemæssige forhold ..............................25 4. Sygedagpenge .......................................27 5. Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption ........28 6. Særligt om ansættelse af au pair til børnepasning ..28

1. Formelle arbejdsmarkedsretlige regler

Ansat eller selvstændig

Forældre, der ønsker at benytte ordningen med tilskud til privat dagpasning, må på forhånd gøre sig klart, om den aftale, de indgår med en privat børnepasser indebærer, at de må opfattes som arbejdsgiver for børnepasseren med de forpligtelser dette indebærer, eller om de indgår aftale med en selvstændig erhvervsdrivende.

Som udgangspunkt er en lønmodtager en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det vil sige, at personen i kraft af en arbejdsaftale har pligt til personligt at udføre erhvervsmæssigt arbejde efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgivers regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og personen har krav på en modydelse for arbejdet betalt af arbejdsgiveren. Det vil således afhænge af det enkelte arbejdsforhold, om der er tale om en arbejdsgiver/lønmodtager.

En arbejdsgiver er som udgangspunkt en fysiske eller juridiske person, der udbetaler løn, udøver instruktionsbeføjelse og for hvis regning og risiko arbejdet udføres.

Det vil afhænge af den konkrete situation, om en børnepasser anses for at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Ved afgørelse heraf kan det blandt andet have betydning, hvilken indflydelse forældrene har på den daglige drift, om børnepasseren bærer den økonomiske risiko for fx et lejet lokale, og om børnepasseren har ladet sig momsregistrere.

Arbejdsretlige regler ved arbejdsgiver/lønmodtagerforhold

Ret til ferie

Efter lov om ferie har en lønmodtager i offentlig eller privat tjeneste ret til 5 ugers ferie. Retten til betalt ferie afhænger af beskæftigelsen i optjeningsåret, som går fra 1. januar til 31. december. Den betalte ferie holdes i året efter optjeningsåret. Ferieåret går fra 2. maj til 1. maj.

Når Told- og Skattevæsenet tildeler arbejdsgiveren SE-nummer, bliver arbejdsgiveren automatisk oprettet som arbejdsgiver i Feriekonto-systemet, og arbejdsgiveren får derfra tilsendt vejledningsmateriale og indberetningsblanketter.

For ansatte, der er timelønnede, skal arbejdsgiveren yde feriegodtgørelse med 12 1/2 pct. af lønnen. Feriegodtgørelsen indbetales kvartalsvis til FerieKonto. Månedsvist ansatte, som får løn under sygdom og på søgnehelligdage, har ret til ferie med løn samt et ferietillæg på mindst 1 pct. af det forudgående års skattepligtige indtægt, der er indtjent hos den nuværende arbejdsgiver. Ved fratræden indbetaler arbejdsgiveren til FerieKonto feriegodtgørelse for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, som lønmodtageren endnu ikke har holdt ferie for.

Nærmere oplysninger om feriereglerne kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet, Ferielovkontoret, Landskronagade 33, 2100 København Ø. Telefon 39 15 20 00.

Ansat i huset

Hvis lønmodtageren er ansat til at udføre husligt arbejde og får kost og logi eller kost alene, er forholdet omfattet af lov om visse forhold i landbruget m.v. Dette indebærer blandt andet, at længden af såvel den ugentlige som den daglige arbejdstid ikke må overstige, hvad der i henhold til kollektiv overenskomst gælder for lønmodtagere beskæftiget med husligt arbejde, eller hvad der i øvrigt normalt er gældende på den egn, hvor arbejdet udføres. Desuden kan lønmodtageren og arbejdsgiveren skriftligt aftale nogle særlige ferieregler. Endvidere har arbejdsgiveren pligt til at give løn under sygdom eller tilskadekomst. Hvis arbejdsforholdet ikke er indgået for en bestemt periode, gælder der særlige opsigelsesvarsler.

Nærmere oplysninger om lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. kan fås ved henvendelse til Arbejdsministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K. Telefon 33 92 59 00.

Skriftlig ansættelsesbevis

Et arbejdsforhold vil som regel være omfattet af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Lønmodtageren skal have skriftlige oplysninger, der blandt andet omhandler beskrivelse af arbejdet, spørgsmålet om lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler, løn og kost og logi og den normale daglige og ugentlige arbejdstid.

Nærmere oplysninger om lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet kan fås ved henvendelse til Arbejdsministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K. Telefon 33 92 59 00.

ATP-bidrag

Når forældre er arbejdsgivere, skal de indbetale eget og lønmodtagerens ATP-bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Nærmere oplysninger om indsendelse af oplysninger om indbetaling af ATP-bidrag kan fås ved henvendelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Telefon 48 20 48 20.

Arbejdsmiljøloven

Forældrenes forpligtelser i forhold til arbejdsmiljøloven afhænger blandt andet af, om de må anses for arbejdsgivere, hvor arbejdet foregår, og om den ansatte er under eller over 18 år.

Arbejdsmiljøloven omfatter ifølge § 2 arbejde for en arbejdsgiver.

Det fremgår imidlertid af § 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, at undtaget for loven er »arbejde i arbejdsgiverens private husholdning« samt »arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand«. Efterfølgende fremgår imidlertid af § 2, stk. 3, at en række bestemmelser alligevel omfatter arbejdet nævnt i stk. 2 (lovens såkaldte udvidede område).

Disse bestemmelser omfatter navnlig arbejde, som indeholder et vist faremoment, og betyder, at maskiner og tekniske hjælpemidler skal leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav, og at reglerne om farlige stoffer og materialer skal følges. Arbejdet skal endvidere planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Derimod gælder arbejdsmiljølovens regler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde og om arbejdsstedets indretning ikke for lovens udvidede område.

Det gælder særlige regler i arbejdsmiljølovens kapitel 10 for så vidt angår unge under 18 år. Disse regler gælder uanset om arbejdet udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller af et medlem af arbejdsgiverens familie og husstand.

Udfører den ansatte arbejdet i eget hjem, finder visse af arbejdsmiljølovens regler ikke anvendelse, jf. lovens § 4, og bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelse af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem. Det gælder bl.a. reglerne om arbejdsstedets indretning, om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde og om hviletid og fridøgn.

Det afhænger af en konkret vurdering, om et arbejde kan anses for arbejde for en arbejdsgiver og dermed for omfattet af arbejdsmiljølovens hovedområde. Der lægges herunder vægt på, om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed, er undergivet instruktion og kontrol i forbindelse med udførelse af arbejdet, og om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum, materialer m.m. til rådighed for udførelse af arbejdet. Det tillægges mindre væsentlig betydning, om der ydes vederlag for arbejdet, og om det retlige grundlag for arbejdsforholdet skal søges i et traditionelt ansættelsesforhold eller hviler på andet grundlag.

Ved fortolkningen af arbejdsmiljølovens rækkevidde lægges vægt på, at arbejdsmiljøloven er en beskyttelseslov. Der antages således at skulle være særlige holdepunkter for at undtage bestemte persongrupper eller bestemte typer arbejder fra lovens område.

Nærmere oplysninger om miljølovgivningen kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø. Telefon 39 15 20 00.

2. Arbejdsskadeforsikring

Når pasningsaftalen indebærer et ansættelsesforhold mellem forældre og børnepasser, skal forældrene tegne arbejdsskadeforsikring (i forhold til den ansatte). Forsikringspligten gælder uanset hvor pasningen skal foregå.

Der er dog ikke pligt til at tegne forsikring, hvis personens arbejde sammenlagt med eventuel anden medhjælp i forældrenes private husholdning ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.

Når der ikke består et ansættelsesforhold mellem forældre og børnepasser, skal forældrene ikke tegne arbejdsskadeforsikring. Dette er fx tilfældet, når forældrene betaler for en plads i en privat pasningsordning, der er oprettet af andre, og når forældrene betaler en børnepasser (enkeltperson), som er registreret som selvstændig erhvervsdrivende.

Forsikring kan tegnes i ethvert forsikringsselskab, der har ret til at tegne arbejdsskadeforsikringer.

Nærmere oplysninger om pligten til at tegne forsikring kan fås i Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø. Telefon 39 17 77 00.

3. Skattemæssige forhold

1. Tilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes skattepligtige indkomst, men er i alle tilfælde skattepligtig indkomst for vedkommende børnepasser, der tillige er bidragspligtig heraf efter lov om arbejdsmarkedsfonde (Amf-loven). Børnepasseren skal derfor altid medtage indkomsten på sin selvangivelse for det (de) pågældende indkomstår. For at undgå restskat kan det være formålstjenligt, at vedkommende børnepasser giver oplysning om indtægten i forbindelse med forskudsopgørelsen.

Selvstændig børnepasser

2 a. Foretages pasningen af en selvstændig erhvervsdrivende, påhviler der ikke forældrene forpligtelser efter skattelovgivningen med hensyn til indeholdelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Indkomsten er B-indkomst for modtageren (børnepasseren).

Ved vurderingen af, om der i relation til skattelovgivningen er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, lægges der vægt på en række kriterier, der er nærmere omtalt i afsnit 3.1.1.2 - 3.1.1.5 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Selvstændigt erhvervsdrivende børnepassere er omfattet af bidragspligten efter Amf-loven (dvs. vedr. arbejdsmarkedsbidrag). Tilskuddet skal medregnes i virksomhedsindkomsten og indgår følgeligt i bidragsgrundlaget efter samme lovs § 10. Arbejdsmarkedsbidraget opkræves løbende sammen med B- skatteraterne i 10 årlige rater på grundlag af forskudsregistrerede overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst for det pågældende indkomstår. I forbindelse med den skattemæssige årsopgørelse opgør de statslige told- og skattemyndigheder bidragsgrundlaget, beregner bidragets størrelse og afstemmer det med de foreløbigt opkrævede bidrag. Overskydende bidrag udbetales til den selvstændige efter modregning af restskat m.v. Restbidrag efteropkræves hos den selvstændige efter modregning af eventuel overskydende skat m.v.

Er indkomsten ikke forskudsregistreret vil den skyldige skat m.v. blive udmøntet som en restskat.

Ansat børnepasser

2 b. Foreligger der et ansættelsesforhold mellem forældre og børnepasser, påhviler der heller ikke forældrene nogen forpligtelser efter skattelovgivningen.

Indtægten er B-indkomst for børnepasseren.

Med hensyn til afregning af skattebeløbene henvises til punkt 2 a.

Børnepasseren er omfattet af bidragspligten (dvs. vedrørende arbejdsmarkedsbidrag) for lønmodtagere efter Amf-loven, § 7, stk. 1, litra a, og tilskuddet skal medregnes i bidragsgrundlaget efter samme lovs § 8, stk. 1, litra a. Bidraget opgøres og opkræves af de statslige told- og skattemyndigheder i forbindelse med den skattemæssige årsopgørelse.

Fri kost og logi

3. Værdien af fri kost og logi, der ydes børnepassere i forældrenes hjem, er skattepligtig for modtageren og anses for B-indkomst.

Med hensyn til betaling og opkrævning af skattebeløbene, se afsnit 2 a.

Vedkommende børnepasser skal indtægtsføre sådanne goder med en værdiangivelse på selvangivelsen. Det kan for at undgå en eventuel restskat også være hensigtsmæssigt at give oplysninger herom i forbindelse med en eventuel forskudsregistrering.

Ligningsmyndighederne, der fastsætter den endelige beskatningsværdi, skal som udgangspunkt lægge markedsværdien til grund. Er der ikke holdepunkter for andet, kan ligningsmyndighederne eventuelt hense til de satser, som er fastsat af Ligningsrådet for bl.a. medhjælpere ved landbruget og sygehuspersonale.

Fri kost og logi indgår i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget og opkrævning af bidrag sker efter samme regler som nævnt i afsnit 2 b.

Fradrag efter ligningslovens § 9 H for private børnepassere

4. Ligningslovens § 9 H giver mulighed for, at private dagpassere, der udfører privat dagpasning efter bistandslovens kapitel 14 om privat dagpasning eller kommunalt formidlet dagpleje, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har adgang til - i stedet for at fradrage de faktiske udgifter, der er forbundet med dagplejen - at foretage et standardfradrag. Reglerne for beregningen og størrelsen af fradraget er nærmere beskrevet i bestemmelsens stk. 2-3, samt i punkt 16.5 i cirkulære nr. 72 til ligningsloven af 17. april 1996.

Det beror på en konkret vurdering af pasningsforholdet, om børnepasseren kan benytte fradraget efter § 9 H.

Børnepassere, der modtager betaling efter § 63 b for privat børnepasning, kan i almindelighed benytte denne bestemmelse, når pasningen finder sted i børnepasserens eget hjem e.l. § 63 b er omfattet af kapitel 14 i bistandsloven.

5. Nærmere vejledning om de nævnte skatteregler m.v. kan fås hos den kommunale skatteforvaltning og vedkommende Told- og Skatteregionen.

4. Sygedagpenge

Når forældrene ansætter en børnepasser, betragtes de som arbejdsgivere efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Normalt ansættes børnepasseren månedsvist med løn under sygdom og på søgnehelligdage, svarende til at pasningstilskuddet fra kommunen ifølge pasningsaftalen ydes månedsvist. Spørgsmålet om sygedagpenge kommer ikke på tale i disse situationer, fordi der udbetales løn under sygdom. Er der derimod tale om timelønnet ansættelse uden løn under sygdom, skal forældrene betale sygedagpenge til den ansatte.

Når forældrene modtager offentligt tilskud på 50 pct. eller mere, anses de efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel som offentlige arbejdsgivere. Efter denne lovs § 1, stk. 2, betaler offentlige arbejdsgivere sygedagpenge til deres ansatte, der opfylder dagpengelovens beskæftigelseskrav, uden at modtage sygedagpengerefusion fra den enkelte sygemeldte lønmodtagers bopælskommune. Denne dagpengeforpligtelse består under hele den ansattes sygefravær, sålænge ansættelsesforholdet består.

Det bemærkes, at offentlige arbejdsgivere ikke kan forsikre sig mod pligten til at udbetale sygedagpenge til deres ansatte.

Hvis forældrene betaler en privat selvstændig erhvervsdrivende for pasningen - uden at der foreligger et ansættelsesforhold - har forældrene ingen sygedagpengeforpligtelse over for den selvstændige erhvervsdrivende i tilfælde af dennes sygdom.

Selvstændige erhvervsdrivende har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom. Det er en betingelse for retten til dagpenge, at den pågældende har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder, heraf den sidste måned før fraværet.

Den selvstændige erhvervsdrivende kan tegne en frivillig sikring i Den Sociale Ankestyrelse og derved sikre sig dagpenge i de første 3 uger af sygeperioden men også i de efterfølgende sygeuger.

Dagpengene beregnes på grundlag af det skattemæssige overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Nærmere vejledning kan fås hos Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, 1256 København K. Telefon 33 15 64 01.

5. Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er ligestillet med hensyn til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Dagpengene udbetales af kommunen fra 1. fraværsdag, når dagpengelovens betingelser i øvrigt er opfyldt. Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, har denne ret til refusion fra kommunen fra den dag, hvor lønmodtageren kunne have modtaget dagpenge fra kommunen.

Der er dog ikke ret til dagpenge fra kommunen eller ret til arbejdsgiverrefusion, når arbejdsgiveren udbetaler dagpenge til en gravid lønmodtager i forbindelse med graviditetsundersøgelser hos en læge eller jordemoder, når disse medfører fravær fra arbejdet.

Nærmere vejledning kan fås hos Den Sociale Ankestyrelse.

6. Særligt om ansættelse af au pair til børnepasning

Der kræves opholdstilladelse for en udlænding, som ønsker at være au pair i Danmark. Opholdstilladelse meddeles af Udlændingestyrelsen. Tilladelsen gives for 1 år, og kan efter ansøgning forlænges med yderligere 1 år.

Ifølge Europarådets overenskomst af 24. november 1969 er formålet med et au pair ophold, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont.

Opholdstilladelse som au pair gives navnlig til unge ansøgere fra europæiske lande eller fra lande med tilsvarende livsførelse, idet sådanne unge vil få størst sprogligt, fagligt, og kulturelt udbytte af et ophold i Danmark.

Opholdstilladelse som au pair til unge udlændinge, der kommer fra lande uden for Europa kan gives, når ansøgerens sproglige kundskaber, almene uddannelse og øvrige baggrund taler for det. Endvidere lægges vægt på ansøgerens begrundelse for at komme til Danmark.

Udlændingestyrelsen har udarbejdet en folder om Opholdstilladelse som au pair. Fra folderen kan nævnes

- au pair-personen skal være mindst 17 år, men ikke fyldt 30 år

- au pair-kontrakt skal godkendes af Udlændingestyrelsen

- der skal ydes "lommepenge" med for tiden mindst 2.200 (brutto) pr. måned samt fri kost og logi

- den daglige arbejdstid må som hovedregel ikke overstige 5 timer

- au pair-personen skal have tilstrækkelig tid til at deltage i sprogkurser.

Yderligere information kan fås i Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø. Telefon 35 36 66 00.

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

Folketinget har vedtaget at indføre en generel ordning med frit valg af dagpasning fra 1. januar 1998.

Med vedtagelsen den 30. maj 1997 af lov om social service (serviceloven), jf. lov nr. 454 af 10. juni 1997, er § 63 b indsat i bistandsloven gennem overgangsbestemmelserne i §§ 141 og 142. Hermed er det sikret, at der ikke opstår et tidsmæssigt slip fra udløb af den forsøgsordning med FRIT VALG af dagpasningsordning, som udløber med udgangen af 1997, og indtil serviceloven træder i kraft 1. juli 1998.

Fra 1. juli 1998 giver § 26 i serviceloven hjemmel til frit valg- ordningen. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for at indføre en ordning, der giver forældre mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud.

Ordningen adskiller sig på en række punkter fra forsøgsordningens bestemmelser, jf. kapitel 2.1. Kommuner, som har været med i forsøgsordningen, skal derfor tage stilling til, om de fra 1. januar 1998 ønsker at yde tilskud efter den nye bestemmelse. Hvis kommunen beslutter at yde tilskud efter § 63 b, skal forældre, der er med i forsøgsordningen, gøres bekendt med den nye bestemmelse og herefter have godkendt en ny aftale hos kommunen som forudsætning for tilskud efter den nye bestemmelse fra 1. januar 1998.

Denne vejledning dækker overgangsperioden fra 1. januar 1998 til og med 30. juni 1998. Socialministeriet udsender i begyndelsen af 1998 en ny vejledning om dagtilbud m.v. til børn efter serviceloven. Dagtilbudsvejledningen vil indeholde tilsvarende vejledning om tilskud til privat dagpasning efter servicelovens § 26 fra 1. juli 1998.

Kapitel 2 Formålet med ordningen

ordningens indhold

Kapitel 2

Formålet med ordningen - ordningens indhold

"§ 63 b. Kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen fra 24 uger til og med 5 år, dog længst til barnet begynder i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 69. Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 69. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.

Stk. 3. Hvis kommunen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 33 anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunen fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 udbetales månedligt forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning påbegyndes. Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører.

Stk. 6. Kommunen fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i et dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder.

Stk. 7. Tilskuddet efter stk. 1 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.

Stk. 8. Kommunen godkender aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og fører løbende tilsyn med ordningen.«

2.1. Baggrund for ordningen

Forsøgsordningen

Bestemmelsen om tilskud til forældre, der vælger privat pasning, skal ses i lyset af den forsøgsordning med FRIT VALG af dagpasningsordning, som afprøves i en lang række kommuner i 1996 og 1997.

Formålet med forsøget har været at få afprøvet, hvilken pasningsform forældre med børn i alderen « til 5 år vil vælge, når de får mulighed for at vælge mellem at benytte et kommunalt dagtilbud og at få udbetalt et tilskud til hjælp til dækning af udgifter til en privat pasningsordning.

Kommuner med lange ventelister kunne ikke deltage i forsøget, idet der så ikke ville være tale om at give forældrene et reelt frit valg.

Foreløbige resultater fra forsøget har vist, at denne yderligere mulighed for at imødekomme forældrenes forskelligartede behov og ønsker er en god løsning for nogle familier, der herved kan få familieliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. En del forældre har fx benyttet ordningen til at få passet børn på tidspunkter uden for de kommunale dagtilbuds åbningstider.

Den permanente ordning er på en række punkter justeret i forhold til forsøgsordningen på baggrund af erfaringerne fra forsøgsordningen.

De vigtigste ændringer er,

at forældrene nu altid selv skal betale en andel af udgiften til den private pasning, retten til at få ydelsen udbetalt indtræder fra det tidspunkt, hvor barnet har fået og kan benytte en plads i et kommunalt dagtilbud,

at kommunen skal føre samme tilsyn med de private pasningsordninger som med kommunale dagtilbud, og

at der ikke er statslig medfinansiering.

2.2. Formålet

Formålet med ordningen er

I. at give forældre større indflydelse og valgfrihed med hensyn til hvordan de ønsker deres børn passet, når andre end forældrene selv passer børnene og

II. at øge kommunernes handlemuligheder inden for dagtilbudsområdet.

Indførelse af ordningen med tilskud til privat pasning efter § 63 b indgår i den vifte af muligheder, kommunen kan benytte for at opfylde forpligtelsen efter § 69, stk. 1, til at sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn.

Kommunen fastlægger selv sin dagtilbudsstruktur, herunder brug af alternative og fleksible dagtilbud, ligesom kommunen selv fastlægger serviceniveauet, herunder åbningstider m.v.

Kapitel 3

Kommunens beslutninger om indførelse, ændring og ophør af

Kapitel 3

Kommunens beslutninger om indførelse, ændring og ophør af

ordningen

3.1. Kommunens beslutning

Det er frivilligt for kommunerne at benytte ordningen. Kommunen må således træffe beslutning om at indføre ordningen, hvis den skal gælde i kommunen.

Hvis kommunen beslutter at indføre ordningen, gælder ordningen generelt for alle forældre i kommunen med børn i den aldersgruppe, ordningen omfatter, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Det betyder, at kommunen ikke kan beslutte, at der kun ydes tilskud, indtil en bestemt bevilling er opbrugt, eller at ordningen kun omfatter et bestemt antal børn. Kommunen kan heller ikke beslutte, at der kun gives tilskud til forældre, der benytter en bestemt form for privat børnepasning.

Inden for rammerne af § 63 b fastlægger kommunen de nærmere retningslinier for godkendelse af aftaler om pasningstilskud. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er kommunen, der træffer beslutning om serviceniveauet i kommunen.

Afgrænsning af aldersgruppen

Kommunen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til en bestemt del af aldersgruppen (§ 63 b, stk. 1). Fx kan kommunen beslutte, at tilskuddet alene gives til børn i alderen « til 3 år, eller at tilskuddet falder bort, når barnet fylder 5 år, og ikke først når det fylder 6 år.

Pasning på forskudt tid eller deltid

Kommunen kan træffe beslutning om, i hvilket omfang tilskud til privat pasning gives til at dække pasningsbehov, der normalt ikke dækkes gennem de kommunale dagtilbud.

Kommunen kan således beslutte, at forældre, der ikke ønsker at gøre brug af den dagtilbudsplads, de får tilbudt, fordi dagtilbudets åbningstid og forældrenes arbejdstid ikke passer sammen, i stedet kan vælge at få et tilskud til privat pasning.

Kommunen kan også beslutte at give tilskud til forældre, der har et kortere pasningsbehov end svarende til de indskrivningstider, der er mulighed for, i de kommunale dagtilbud.

Minimumsperiode

Kommunen kan træffe beslutning om en minimumsperiode for udbetaling af tilskud, således at forældre ikke godkendes til tilskud, hvis de på forhånd kan oplyse, at de fx kun ønsker tilskuddet i 2 måneder, for derefter at vende tilbage til et kommunalt dagtilbud.

Kommunens beslutninger om afgrænsninger af forældrenes muligheder for at blive godkendt til tilskud efter frit valg-ordningen skal udformes som generelle retningslinier for ordningen.

3.2. Ændring eller ophør af ordningen

Ligesom kommunen kan træffe beslutning om at indføre ordningen og fastlægge de nærmere retningslinier for brug af ordningen, kan kommunen også beslutte at ophæve ordningen igen fra et givet tidspunkt eller at ændre sine tidligere beslutninger omkring fx tilskuddets størrelse.

Tilsagn om tilskud efter frit valg-ordningen må ligesom tilsagn om en plads i et dagtilbud anses for at være en begunstigende forvaltningsakt.

Hvis kommunen beslutter at ophøre med at benytte frit valg- ordningen, vil forældre, som allerede har fået bevilget tilskud, derfor fortsat kunne få tilskud efter de hidtil gældende retningslinier.

En beslutning om at ændre betingelserne for ydelse af tilskud vil ligeledes alene have virkning for behandling af fremtidige ansøgninger om tilskud efter § 63 b. Eller sagt med andre ord kan den nye beslutning ikke tillægges virkning for allerede bevilgede tilskud.

Forældre, der har indgivet en ansøgning om tilskud, før kommunen træffer en ny beslutning om rammerne for pasningstilskuddet, og før ændringen er trådt i kraft, må antages at have en berettiget forventning om, at deres ansøgning vil blive behandlet i overensstemmelse med den praksis, der gjaldt på tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgningen.

3.3. Offentliggørelse af beslutninger

Det forudsættes, at kommunen offentliggør beslutninger om retningslinierne for at modtage tilskuddet, herunder eventuelle afgrænsninger af muligheder for at få godkendt tilskud, således at forældrene har mulighed for at gøre sig bekendt med vilkårene for at benytte ordningen.

I forbindelse med offentliggørelse af en beslutning om ændring af betingelserne for at få tilskud bør det fremgå, fra hvilken dato ændringerne har virkning.

Kapitel 4

Forældres muligheder for at benytte ordningen

Kapitel 4

Forældres muligheder for at benytte ordningen

4.1. Barnets alder

Ordningen omfatter forældre, som er bosat i kommunen, og som har børn i alderen 24 uger til og med 5 år. Tilskuddet kan dog længst gives, indtil barnet begynder i børnehaveklasse, jf. § 63 b, stk. 1.

Kommunen kan beslutte, at tilskuddet kun ydes i forhold til børn i en bestemt del af aldersgruppen.

4.2. Forældrenes ret

Muligheden for at få pasningstilskud udbetalt er knyttet sammen med bestemmelsen om at få en plads i et kommunalt dagtilbud. Kommunen træffer bestemmelse om optagelse af børn i dagtilbud, jf. § 72. Når kommunen har truffet beslutning om optagelse, kan forældrene vælge enten at benytte den anviste dagtilbudsplads eller at få udbetalt et økonomisk tilskud til en privat pasningsordning.

For som forældre at være berettiget til tilskud efter § 63 b, skal det barn, forældrene søger om pasningstilskud til

1) enten allerede benytte en plads i et kommunalt dagtilbud efter bistandslovens § 69, stk. 1, dvs. i daginstitution, dagpleje eller puljeordning

2) eller være optaget i et dagtilbud efter § 69, stk. 1, men endnu ikke være startet.

Maksimalt tre tilskud til samme husstand

Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand, jf. § 63 b, stk. 2. Kommunen kan ikke fastsætte andre begrænsninger af antal tilskud til samme husstand.

Særlige hensyn

Kommunen kan beslutte, at der ikke kan ydes tilskud efter § 63 b, hvis hensynet til barnet taler for, at barnet skal optages i et dagtilbud, jf. bestemmelserne i § 33 om særlig støtte til børn og unge, jf. § 63 b, stk. 3.

Et valg mellem kommunalt dagtilbud og tilskud

Et barn kan ikke samtidig benytte en plads i et dagtilbud efter § 69, stk. 1, og udløse tilskud efter § 63 b. Forældrene kan fx ikke benytte tilskuddet til betaling for en plads i en puljeordning efter § 70. Der er heller ikke mulighed for at kombinere en deltidsplads i et dagtilbud efter § 69, stk. 1, med et nedsat tilskud efter § 63 b.

Forældrene må vælge enten at benytte et kommunalt dagtilbud eller at få et tilskud til privat pasning.

Ikke samtidig anden offentlig ydelse til det samme barn

Tilskuddet kan ikke ydes til forældre, som modtager dagpenge ved barsel eller orlovsydelse til børnepasning for det samme barn for så vidt barnet er under 3 år. Der er derimod ikke noget til hinder for, at forældre, som er på barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov (15. - 24. uge efter fødsel) og børnepasningsorlov kan modtage et pasningstilskud efter § 63 b, hvis forældrene har andre børn, der opfylder betingelserne for at give tilskud.

Afskærer ikke forældrene fra at modtage andre sociale ydelser og SU

Det er forudsat i § 63 b, stk. 7, at tilskuddet ikke indgår ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om uddannelsesstøtte under hensyn til, at tilskuddet skal gives videre til den private børnepasser eller pasningsordning. Der skal således ikke ske fradrag i disse ydelser, fordi forældre modtager pasningstilskud. Derimod kan der blive tale om, at børnepasserens indtægt gennem tilskuddet kan få betydning for beregning af eventuelle økonomiske ydelser til børnepasseren.

4.3. Udbetaling af tilskud

Hvis barnet, der søges om tilskud til, allerede er optaget i et kommunalt dagtilbud, kan tilskuddet ydes første gang fra den måned, hvori den private pasning påbegyndes, jf. § 63 b, stk. 5.

Hvis barnet ikke benytter en plads i et kommunalt dagtilbud, kan tilskuddet tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvorfra barnet har fået tildelt og kan benytte en plads i et dagtilbud.

Forældre kan således ikke springe en eventuel venteliste over ved at vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte et kommunalt dagtilbud.

Tilskuddet udbetales månedligt forud.

Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører.

Hvis forældrene eller børnepasseren afbryder et pasningsforhold, og forældrene har fået udbetalt tilskud, som ikke anvendes til betaling af børnepasseren/pasningsordningen, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales til kommunen. Kommunen kan gøre tilbagebetalingskrav gældende efter bestemmelserne i bistandslovens § 25 og 27. Inddrivelse sker efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter, jf. bistandslovens § 7, stk. 2.

Kommunen kan desuden standse udbetaling af pasningstilskud, hvis forældrene ikke opfylder den indgåede aftale.

4.4. Hvis den private ordning ophører

Tilbagegangsmærke

Forældre, der vælger et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte et offentligt dagtilbud, skal have mulighed for at få deres barn optaget i et dagtilbud, hvis den private pasning ophører, eller forældrene ikke længere ønsker at benytte en privat pasningsordning, jf. § 63 b, stk. 6. Dette følger af, at forældrene har fået pasningstilskuddet i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud. Hermed er modtagere af pasningstilskud ligesom brugere af en kommunalt dagtilbud omfattet af bestemmelserne om opsigelse fra dagtilbud.

Kommunen fastsætter retningslinier for optagelse i et dagtilbud, hvis tilskuddet til privat pasning bortfalder, herunder om eventuelle tidsfrister/varsler fra forældrenes side. Forældrene skal orienteres om disse retningslinier inden de går ind i ordningen.

Hvis den privat pasning finder sted på tidspunkter, som falder uden for de normale åbningstider i de kommunale dagtilbud, eller tilskuddet gives til at dække et andet pasningsbehov, end forældrene kan få dækket gennem kommunens dagtilbud, kan forældrene dog ikke gøre krav på senere at få et sådant pasningsbehov dækket gennem kommunens dagtilbud. Forældre kan således ikke via en privat pasningsordning efterfølgende forpligte kommunen til en anden sammensætning eller et andet omfang af dagtilbudene, end der allerede findes i kommunen.

Kapitel 5

Tilskuddets størrelse

Kapitel 5

Tilskuddets størrelse

Ens for alle

Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe, jf. § 63 b, stk. 4.

Der er to overgrænser for størrelsen af kommunens tilskud pr. barn.

5.1. Forældrene skal betale en andel

Forældreandel

Tilskuddet i forhold til det enkelte barn, kan højst udgøre 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning, jf. § 63 b, stk. 4. Forældrene skal således selv som minimum dække 30 pct. af de faktiske pasningsudgifter.

5.2. Kommunens maksimumtilskud

Kommunen kan højst fastsætte tilskuddet pr. barn til 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet fastsættes på grundlag af dagtilbudets bruttodriftsudgift med fradrag af den fastsatte forældrebetaling.

For børn i alderen 24 uger til og med 2 år vil udgangspunktet for beregning af tilskuddet således typisk være udgiften til dagpleje og for børn i alderen 3 til og med 5 år udgiften til børnehave.

Kommunen kan beslutte, at fastsætte tilskuddet pr. barn lavere end maksimumtilskuddet.

Kommunen kan endvidere beslutte, at fastsætte forskellige tilskud til forskellige aldersgrupper.

Deltidspasning

Tilskuddet pr. barn fastsættes på grundlag af udgiften til fuldtidstilbud. Når tilskuddet ydes til deltidspasning, nedsættes det forholdsmæssigt. Kommunen afgør, i hvilket omfang der skal ske nedsættelse af tilskuddet.

5.3. De almindelige betalingsregler gælder ikke

Betalingsreglerne for optagelse i kommunale dagtilbud efter bistandsloven gælder ikke i forbindelse med ydelse af pasningstilskud. Det betyder, at børn, der passes i private pasningsordninger med tilskud efter § 63 b, ikke er omfattet af bestemmelserne om søskenderabat og hel eller delvis friplads.

5.4. Eksempler på beregning af tilskud

De følgende eksempler på beregning af tilskud er baseret på en tænkt kommunes driftsudgifter til henholdsvis dagpleje og børnehave.

X-kommunes beslutning om tilskuddets størrelse Dagpleje Børnehave Bruttodriftsudgift 63.000 47.700 Den fastsatte forældrebetaling 18.900 14.310 Nettodriftsudgift 44.100 33.390 Maksimumtilskud (85 pct.) 37.485 28.382 Kommunens beslutning: « - 2 årige 3 - 5 årige maksimumtilskud årligt 36.000 24.000 pr. måned 3.000 2.000

X-kommune har besluttet at fastsætte tilskuddet til aldersgruppen « - 2 år tæt på det maksimale tilskud på 85 pct. af nettodriftsudgifter pr. plads i dagpleje i kommunen. For aldersgruppen 3 - 5 år har kommunen besluttet at give et lavere tilskud svarende til 72 pct. af nettodriftsudgifterne pr. plads i børnehave i kommunen.

Eksempel 1: Pasningsaftale for et barn på 1 år i X-kommune. Kommunen dækker 70 pct., men mindre end maksimumtilskuddet Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 3.000 pr. md. 4.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 1.200 Kommunalt max på 70 pct.= 2.800 Faktiske Forældreandel = 1.200 Faktiske tilskud = 2.800 pr. md. I dette eksempel kan forældrene ikke få kommunens maksimumstilskud, fordi forældrene skal dække 30 pct. af de faktiske udgifter. Hvis forældrene fik maksimumstilskuddet, ville forældrenes andel af udgifterne blive på 25 pct. Eksempel 2: Pasningsaftale for et barn på 1 år i X-kommune. Kommunen udbetaler maksimumtilskud og dækker hermed 60 pct. af forældrenes faktiske udgifter Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 3.000 pr. md. 5.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 1.500 70 pct. = 3.500 overstiger max Faktiske forældreandel Faktiske tilskud (60 %) 3.000 (40 pct.) 2.000 I dette eksempel vil 70 pct af forældrenes faktiske udgifter være 3.500 kr., og altså mere end maksimumtilskuddet. Forældrene får udbetalt maksimumtilskuddet og må selv dække 40 pct. af de faktiske udgifter til pasningsaftalen. Eksempel 3: Pasningsaftale for tre børn på 1, 2 og 4 år i X- kommune. Kommunen dækker 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter, men mindre end maksimumtilskud for 3 børn Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 6.000 pr. md. 2 x 3.000 = 6.000 1 X 2.000 = 2.000 ------------------- I alt 8.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 1.800 70 pct. = 4.200 Faktiske forældreandel 1.800 Faktiske tilskud 4.200 I dette eksempel udgør 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter et lavere beløb end kommunens maksimumtilskud for tre børn. Forældrene kan således få udbetalt 4.200 kr. pr. måned svarende 70 pct. af deres udgifter. Eksempel 4: Pasningsaftale for tre børn på 1, 2 og 4 år i X-kommune. Kommunen udbetaler maksimumtilskud, som er knap 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 11.500 pr. md. 2 x 3.000 = 6.000 1 x 2.000 = 2.000 ----------------- I alt 8.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 3.450 70 pct. = 8.050 Faktiske forældreandel (30,4 pct.) 3.500 Faktisk tilskud 8.000 I dette eksempel har forældrene indgået en pasningsaftale, der gør, at en kommunal andel på 70 pct. ville være lidt højere end 3 maksimumtilskud. Forældrene kan således få udbetalt maksimumtilskuddet, og må således selv betale lidt mere end 30 pct. af de faktiske udgifter.

Kapitel 6

Forældrenes anvendelse af tilskuddet

Kapitel 6

Forældrenes anvendelse af tilskuddet

6.1. Barnet skal passes af andre end forældrene selv

Tilskuddet kan ikke anvendes til forældrenes egen pasning af barnet.

Det er således en betingelse for at modtage tilskuddet, at forældrene indgår aftale med andre, fx en enkeltperson eller en privat pasningsordning om at passe barnet mod betaling, og at tilskuddet anvendes til betaling af den, der passer barnet.

Tilskuddet beskattes ikke hos forældrene, men hos den, der passer barnet. Se nærmere om de skattemæssige konsekvenser i bilag 1.

6.2. Hvem kan forældrene indgå aftale med?

Forældre kan indgå aftale med en enkeltperson eller en privat pasningsordning efter forældrenes ønske. Som eksempler på mulige private pasningsordninger eller aftaler kan nævnes

- Forældrene kan gå sammen med andre forældre om at etablere en privat pasningsordning eller købe sig plads i en privat pasningsordning, der er oprettet af andre.

- Forældrene kan indgå aftale med en privat person, som i sit hjem eller i andre lokaler passer barnet/børnene. I disse tilfælde kan børnepasseren enten være ansat med forældrene som arbejdsgivere eller være selvstændig erhvervsdrivende.

- Forældrene kan aftale med en person, at vedkommende passer barnet/børnene i barnets/forældrenes hjem.

Tilskuddet kan ikke anvendes til betaling for en plads, der på anden måde er støttet af offentlige midler.

6.3. Hvilke udgifter kan dækkes?

Pasningstilskuddet skal anvendes til dækning af udgifter til den private dagpasning. Ud over at dække løn m.v. til børnepasseren kan tilskuddet anvendes til dækning af andre udgifter, som i øvrigt kan være en del af driftsudgifterne ved dagpasning. Udgifterne skal fremgå af pasningsaftalen.

Hvis forældrene ansætter en børnepasser, vil der som oftest være tale om et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, således at forældrene som konsekvens af anden lovgivning ud over den aftalte løn har udgifter til fx feriepenge, ATP-bidrag og arbejdsskadeforsikring, jf. nærmere herom i bilag 1. Indgår forældrene aftale med en børnepasser, om at være "ansat i huset", kan der desuden være tale om udgifter til kost og logi som en del af lønnen.

Benytter forældrene en selvstændig erhvervsdrivende til børnepasning, vil der typisk være tale om en fast bruttoydelse for at passe barnet.

Kapitel 7

Kommunens godkendelse af pasningsaftaler

Kapitel 7

Kommunens godkendelse af pasningsaftaler

Forældrene skal indgå en skriftlig pasningsaftale med den person eller pasningsordning, som skal passe barnet. Kommunens godkendelse af denne pasningsaftale er en forudsætning for udbetaling af tilskud.

Dokumentation for udgifter

Forældrene skal anvende tilskuddet til dækning af udgifter til den private pasningsordning. Kommunen skal derfor økonomisk godkende de pasningsaftaler, forældrene indgår. Baggrunden herfor er, at kommunen må sikre sig

- at forældrene reelt bruger pengene til en pasningsordning

- at der ikke bliver tale om proformaaftaler

- at der bliver gjort opmærksom på, at den, der modtager tilskuddet for at passe barnet/børnene, er forpligtet til at opgive betalingen til skattevæsenet.

Forældrene skal dokumentere over for kommunen, hvilke udgifter de vil have til den private pasningsordning. Kommunen fastsætter kravene til forældrenes dokumentation for udgifterne til den private pasning.

Dokumentationen kan ske i form af den indgåede aftale/kontrakt med børnepasseren, under forudsætning af at den indeholder de nødvendige oplysninger samt ved løbende indsendelse af eller forevisning af udbetalingskvitteringer.

Hvis forældrene ansætter en person til at passe barnet i forældrenes hjem, og børnepasseren samtidig skal varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning, skal det fremgå af aftalegrundlaget, hvilke udgifter der vedrører børnepasningen. Kommunen træffer afgørelse om, i hvilket omfang udgifter til fx kost og logi kan betragtes om en del af udgiften til børnepasning. Tilskuddet fra kommunen er alene bestemt til at dække op til 70 pct. af udgifterne til børnepasning. Kommunen afgør ud fra en konkret vurdering af pasningsaftalen, hvilke udgifter, der kan medregnes i pasningstilskuddet.

Godkendelse af børnepasser og pasningsordning

Kommunen skal godkende de enkelte børnepassere og pasningsordninger for at sikre, at de personlige forudsætninger og de fysiske rammer er forsvarlige med hensyn til at kunne passe andres børn. Selvom forældrene har en ret til at vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud, er kommunen alligevel forpligtet til at foretage en vurdering af den private pasningsordnings forsvarlighed.

Kommunen kan opstille krav til pasningsordningen eller børnepasseren, som skal opfyldes som forudsætning for godkendelse af en pasningsaftale, når kommunen skønner, at det er nødvendigt for at sikre en forsvarlig pasning.

Kommunen kan afvise at godkende en pasningsaftale, hvis de fysiske rammer eller den person, forældrene ønsker at indgå aftale med, efter kommunens vurdering ikke er egnet til opgaven.

Forældrene har pligt til at orientere kommunen om ændringer af en pasningsaftale. Kommunen skal godkende ændringen inden den sættes i værk.

Punkter i en pasningsaftale

Forældrenes forpligtelser over for børnepasseren afhænger af hvilken type pasningsordning, der er tale om, herunder specielt om forældrene er arbejdsgiver for børnepasseren.

Pasningsaftalen kan indeholde følgende elementer

Generelle oplysninger

Hvem indgås aftalen mellem (forældre: navn og adresse) og (navn, adresse og CPR-nummer eller evt. SE-nummer for børnepasseren/pasningsordningen)

Pasningsadresse og telefonnummer (evt. afkrydsning af om pasningen foregår i forældrenes hjem, hos børnepasseren eller anden pasningsordning)

Aftalen vedrører pasning af (max. tre børn): Navne og CPR.nr. for børnene

Forventet pasningsperiode

Børnenes pasningsbehov/børnepasserens arbejdstid - normal daglig og ugentlig arbejdstid evt. fordelt på ugedage og tidspunkt på døgnet

Betalingen for pasningen pr. md. (hvilke udgifter søges dækket)

Hvilke opsigelsesvarsler gælder fra forældrenes side og fra børnepasserens side

Hvor i kommunen kan yderligere oplysninger fås (kontaktperson).

Specielt når der er tale om arbejdsgiver/lønmodtagerforhold

Udarbejdelse af ansættelsesbevis

Afklaring vedr. beskatning, ydelse af ATP-bidrag og indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag

Oprettelse af SE-nummer hos told- og skattevæsenet (med henblik på indbetaling af ATP-bidrag og feriegodtgørelse)

Ydes der løn under ferie eller feriegodtgørelse

Hvordan klares pasningen i ferieperioder

Ydes der løn under sygdom eller sygedagpenge/barselsdagpenge

Er der tegnet arbejdsskadeforsikring

Specielt når der er tale om "ansat i huset" - i forældrenes hjem

Ydes der fri kost eller både fri kost og logi

Skal børnepasseren varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning (arten og omfanget heraf)

Specielt når der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende

Er der aftalt en bruttoydelse for børnepasningen

Er den selvstændige registreret hos told- og skattevæsenet med SE-nummer

Hvordan klares ferieperioder

Hvordan klares sygeperioder - den selvstændige kan eventuelt tegne sygedagpengeforsikring.

Forældrene indgår aftalen med børnepasseren

Det er forældrene, der indgår aftale om børnepasning med den private børnepasser eller pasningsordning. Kommunen har således ikke arbejdsgiverforpligtelser i forhold til børnepasseren.

Det er vigtigt at, at forældre og børnepassere på forhånd afklarer, hvilke forpligtelser og rettigheder pasningsaftalen indebærer for de to aftaleparter.

I forbindelse med godkendelse af pasningsaftalen forudsættes det, at kommunen påser, at det i aftalen er afklaret, hvilke rettigheder og forpligtelser, pasningsordningen indebærer for de to aftaleparter.

Bilag 1 indeholder en oversigt over af vigtige generelle bestemmelser på andre lovgivningsområder, som har betydning for aftaleforholdet mellem forældre og børnepasser.

Kapitel 8

Kommunen fører tilsyn

Kapitel 8

Kommunen fører tilsyn

Kommunen skal føre løbende tilsyn med de private pasningsordninger, der benyttes under tilskudsordningen, jf. § 63 b, stk. 8. Kommunens forpligtelse efter § 71 til at føre løbende tilsyn med forholdene i dagtilbudene i kommunen, gælder således også for de pasningsforhold, der etableres under tilskudsordningen.

Tilsynsforpligtelsen påhviler den kommune, der godkender en pasningsaftale. Hvis kommunen godkender en pasningsaftale, der forudsætter at barnet passes af en børnepasser/pasningsordning i en anden kommune, har barnets bopælskommune alligevel tilsynsforpligtelsen.

Kommunen fastsætter de nærmere retningslinier for tilsynets udøvelse. Forældrene og børnepasseren orienteres om retningslinierne, fx at der vil blive aflagt uanmeldte tilsynsbesøg, og at tilsynsbesøgene, når pasningen foregår i forældrenes hjem, kan falde på tidspunkter, hvor forældrene ikke er tilstede.

Den konkrete udøvelse af tilsynet afvejes i forhold til den enkelte aftale.

Med hensyn til indholdet i det løbende tilsyn kan kommunen tage udgangspunkt i kommunens tilsyn med den kommunale dagpleje. Kommunen kan som led i tilsynet give vejledning til børnepasseren.

Kommunen må som led i det løbende tilsyn specielt være opmærksom på, om forholdene ændrer sig i forhold til det, der er fastsat i pasningsaftalen.

Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunens retningslinier for ordningen eller vejledning i forhold til den konkrete pasningsaftale ikke følges.

Kapitel 9

Administration af ordningen

Kapitel 9

Administration af ordningen

Kommunen fastsætter de nærmere retningslinier for administration af ordningen og for godkendelse af pasningsaftaler.

Forældre, der ønsker at benytte sig af muligheden for at få et tilskud til deres private pasningsordning, må ansøge kommunen herom. Ansøgning kan indgives allerede når forældre får meddelelse om, at deres barn vil blive optaget i et offentligt dagtilbud. Får forældrene fx i januar meddelelse om, at deres barn vil kunne starte i en børnehave den 1. marts, vil forældrene straks kunne gå i gang med at få godkendt en pasningsaftale med virkning fra den 1. marts, således at de også kan modtage tilskuddet fra 1. marts.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er ikke i bistandsloven fastsat regler om løn- og ansættelsesvilkår. Disse forhold aftales normalt mellem arbejdsmarkedets parter. I forbindelse med ydelse af tilskud efter § 63 b er det forældrene og børnepasseren, der aftaler betalingen for børnepasningen. Kommunen er ikke arbejdsgiver i forhold til børnepasseren. Spørgsmålet om rimelige løn- og ansættelsesvilkår er imidlertid et af de elementer, som kommunen må tage i betragtning ved godkendelse af en pasningsaftale.

Indberetning til skattevæsenet

Det forudsættes, at den person/pasningsordning, forældrene benytter til børnepasning, beskattes af betalingen herfor. Kommunen orienterer løbende de lokale skattemyndigheder om de indgåede pasningsaftaler. Kommunen skal således dels foretage månedlige indberetninger til de kommunale skattemyndigheder om de pasningsaftaler, der er godkendt af kommunen, dels foretage en årlig indberetning til den kommunale skattemyndighed om det beløb, der i det forudgående kalenderår er udbetalt vedrørende den enkelte pasningsaftale.

Pasningsaftalen

Kommunen kan til brug for godkendelse af pasningstilskud anvende en standardaftale for at sikre, at betingelserne for at få tilskud er opfyldt, og at der på forhånd er taget stilling til de vigtigste forhold, som forældre og børnepasser skal være opmærksomme på. Kommunen kan desuden udarbejde en orienteringsfolder til forældre og børnepassere om betingelserne for at benytte tilskudsordningen og om forpligtelser og rettigheder for forældre og børnepassere, når de indgår en pasningsaftale.

Kapitel 10

Klageadgang

Kapitel 10

Klageadgang

Klage over kommunens afgørelse om godkendelse af pasningsaftaler og pasningsordninger følger de almindelige klageregler, jf. bistandslovens § 15.

Kommunens afgørelse om godkendelse af pasningsaftaler og pasningsordninger kan indbringes for det sociale ankenævn.

Klager over fastsættelse af tilskuddets størrelse, fx i tilfælde af at tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt i forbindelse med deltidspasning, kan alene indbringes for kommunen.

Kommunens afgørelse om optagelse i dagtilbud kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bistandslovens § 72. Det betyder, at kommunens afgørelse af, hvorvidt de enkelte forældre er berettiget til at modtage pasningstilskud heller ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 11

Finansiering

Kapitel 11

Finansiering

Kommunen afholder udgiften til tilskud til privat pasning efter § 63 b. Kommunen kan hjemtage refusion af udgiften til tilskud efter § 63 b, som er udbetalt til flygtninge, som er omfattet af bistandslovens § 134 a, stk. 1. Socialministeriet, den 25. november 1997 KAREN JESPERSEN / Anders Lynge Madsen

-------------------------------------------------------

Vejledning om tilskud til forældre, der vælger privat pasning efter bistandslovens § 63 b - Frit valg-ordningen - Socialministeriet, november 1997 (* 1)

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .......................................3 2. Formålet med ordningen - ordningens indhold ......4 2.1 Baggrund for ordningen 2.2 Formålet 3. Kommunens beslutninger om indførelse, ændring og ophør af ordningen ............................6 3.1 Kommunens beslutning 3.2 Ændring eller ophør af ordningen 3.3 Offentliggørelse af beslutninger 4. Forældres muligheder for at benytte ordningen ....8 4.1 Barnets alder 4.2 Forældrenes ret 4.3 Udbetaling af tilskud 4.4 Hvis den private ordning ophører 5. Tilskuddets størrelse ............................10 5.1 Forældrene skal betale en andel 5.2 Kommunens maksimumtilskud 5.3 De almindelige betalingsregler gælder ikke 5.4 Eksempler på beregning af tilskud 6. Forældrenes anvendelse af tilskuddet .............14 6.1 Barnet skal passes af andre end forældrene selv 6.2 Hvem kan forældrene indgå aftale med? 6.3 Hvilke udgifter kan dækkes? 7. Kommunens godkendelse af pasningsaftaler ........15 8. Kommunen fører tilsyn ............................18 9. Administration af ordningen ......................19 10. Klageadgang .....................................20 11. Finansiering ....................................20 Bilag 1: Eksempler på generelle bestemmelser inden for andre lovgivningsområder, som kan have betydning for aftaleforholdet mellem forældre og børnepasser..............................21