Cirkulære om spaltning, fusion og aktieombytning

§ 15 b, stk. 1, omhandler den situation, hvor et udenlandsk selskab spaltes. Bestemmelsen får betydning, når det udenlandske selskab før spaltningen er begrænset skattepligtig i Danmark, som følge af, at det enten besidder et fast driftssted eller fast ejendom i Danmark.

2.4.1. Efter § 15 b, stk. 1, finder bestemmelserne i § 5 om fusionsdatoen tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at datoen for den i forbindelse med spaltningen udarbejdede åbningsstatus for det eller de modtagende selskaber i skattemæssige henseende anses for spaltningsdatoen. Det er en betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler, at spaltningsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det eller de modtagende selskabers regnskabsår.

2.4.2. Formforskrifterne i § 6, stk. 1, 3, 4, og 6, finder ligeledes tilsvarende anvendelse. Det eller de modtagende selskaber skal således indsende genpart af de dokumenter, der i medfør af § 136, jf. §§ 134 - 134 i, i lov om aktieselskaber skal udarbejdes i forbindelse med spaltningen, til Told- og Skattestyrelsen senest 6 måneder efter spaltningsdatoen. Ligningsrådet kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra fristen. Der henvises herom til afsnit 1.6. i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996.

2.4.3. Ophører det indskydende selskab ved spaltningen, finder § 7, stk. 1, tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, omhandler det indskydende selskabs indkomstopgørelse og omtales nærmere nedenfor under afsnit 2.5.4.

Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som led i spaltningen overføres til et eller flere modtagende selskaber, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst, når aktiverne og passiverne også efter spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet.

2.4.4. Bestemmelserne i § 8 om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved fusionen er i behold i det indskydende selskab, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af et udenlandsk selskab. Det indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende selskab til et modtagende selskab, ved opgørelsen af det pågældende modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles som om, de var anskaffet af dette selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Reglerne i § 8 er nærmere omtalt i afsnit 1.8. i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996.

Reglerne i § 8, stk. 1- 4, finder dog ikke anvendelse på alle aktiver og passiver tilhørende det udenlandske spaltende selskab, jf. nedenfor.

Bestemmelsen i § 8, stk. 5, om den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, som det eller de modtagende selskaber ikke har erhvervet fra det indskydende selskab, finder derimod fuldt ud anvendelse.

Reglen i § 8, stk. 6, om underskudsfremførsel finder ligeledes fuldt ud anvendelse. Hovedreglen i § 8, stk. 6, er, at foreligger der ved fusion i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud, uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15, ikke fradrages i det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Der gøres alene en undtagelse herfra, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, som det har været sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor (på kulbrinteskattelovens område 15 indkomstår forud herfor).

Foreligger der ved spaltning underskud fra tidligere år i det indskydende selskab eller i et modtagende selskab, kan disse underskud således ikke fradrages ved det eller de modtagende selskabers indkomstopgørelse. Underskud i et indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltningen, kan fradrages i det indskydende selskabs indkomstopgørelse efter reglerne i ligningslovens § 15.

Reglen i § 8, stk. 7, om begrænsning af underskud opstået mellem fusionsdatoen og vedtagelsen af fusionen finder tilsvarende anvendelse ved spaltning. Reglen er nærmere omtalt i afsnit 11 i cirkulære nr. 233 af 19. december 1996 om afgrænsning af »tomme« selskaber og underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.

Reglerne i § 8, stk. 1 - 4, finder alene anvendelse på de af det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver m.v., for hvilke der eksisterer en dansk skattemæssig værdi, hvori der kan succederes, og som ved spaltningen bliver knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom i Danmark. Det vil være tilfældet, hvor det udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved spaltningen bliver overtaget af et dansk selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet. Endvidere vil det være tilfældet, hvor det udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved spaltningen bliver overtaget af et andet udenlandsk selskab og knyttet til dette selskabs faste driftssted her i landet, samt i den situation, hvor det indskydende udenlandske selskab har fast ejendom her i landet, der ved spaltningen bliver overtaget af det modtagende danske eller udenlandske selskab. For så vidt angår begrebet »fast driftssted« henvises til pkt. 15 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven).

Reglerne finder ikke anvendelse på eventuelle aktiver og passiver, der ved spaltningen går ud af den danske beskatningsret. Ophører det udenlandske selskab ved spaltningen, eller ophører det med at drive virksomhed her i landet, skal fortjeneste og tab på sådanne aktiver og passiver medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste indkomstår, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 7. Ophører det udenlandske selskab ikke i forbindelse med spaltningen, og har det stadig aktiviteter i Danmark, foretages beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a) eller b).

2.4.5. Ophører det indskydende selskab ved spaltningen, finder reglerne i § 10 tilsvarende anvendelse. Ophører det indskydende selskab ikke, finder kun § 10, stk. 2, anvendelse. Når selskaber ophører ved spaltningen, betyder dette, at aktier i det indskydende selskab, der annulleres af det modtagende selskab ved spaltningen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab, jf. § 10, stk. 1. Fusionsskattelovens § 10, stk. 2, bestemmer, at såfremt det modtagende selskab ved spaltningen erhverver egne aktier eller anparter, lades fortjeneste eller tab ved annullering af disse ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Der henvises til afsnit 1.10. i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996.

2.4.6. Ved spaltning af et selskab skal der ske en fordeling af selskabets skattemæssige afskrivninger, henlæggelser m.v.

Ifølge § 15 b, stk. 1, kan et modtagende selskab alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver.

Ved spaltning af et forsikringsselskab skal sikkerhedsfondshenlæggelser, som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, som udgangspunkt fordeles efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Denne fordeling af sikkerhedsfondshenlæggelserne kan imidlertid give anledning til en skæv fordeling i de tilfælde, hvor forholdet mellem forsikringsbestanden på spaltningstidspunktet og forsikringsbestanden pr. 31. december 1994 ikke er den samme som forholdet mellem sikkerhedsfondshenlæggelserne på spaltningstidspunktet og sikkerhedsfondshenlæggelserne pr. 31. december 1994. Ligningsrådet kan derfor fastsætte en anden fordeling.

2.4.7. Medmindre det udenlandske indskydende selskab ved sidste skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det modtagende danske selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen knyttes til det modtagende danske selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen. Reglen svarer til bestemmelsen i § 15, stk. 2. Der henvises herom til afsnit 3.1.2.(2) og 3.1.2.(3) i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996.

Ligningslovens § 33, stk. 3, finder anvendelse ved spaltning. Bestemmelsen er omtalt i afsnit 3.1.2.(4) i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996.

2.4.8. Såfremt et eller flere af de af spaltningen omfattede selskaber er omfattet af acontoskatteordningen, jf. selskabsskattelovens § 29 A, skal det eller de modtagende selskaber være omfattet af acontoskatteordningen, jf. selskabsskattelovens § 30 A, stk. 6. Er ikke det indskydende selskab, men kun et eller flere af de modtagende selskaber, omfattet af acontoskatteordningen, gælder kravet kun for det eller disse selskaber. Eventuelle andre modtagende selskaber skal således ikke være omfattet af ordningen. Selskaber, der er omfattet § 30 A, stk. 6, kan for de to første indkomstår, hvor § 29 A finder anvendelse, anvende den såkaldte indslusningsordning og indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20. november i indkomståret, jf. § 30 A, stk. 8.

2.5. Spaltning af danske selskaber

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, omhandler den situation, hvor et dansk selskab spaltes. Bestemmelsen omfatter således både rent nationale spaltninger samt grænseoverskridende spaltninger med et dansk selskab som indskydende selskab.

2.5.1. Ifølge § 15 b, stk. 2, finder bestemmelserne i § 5 om fusionsdatoen og formforskrifterne i § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, tilsvarende anvendelse ved spaltning af et dansk selskab.

Ophører det indskydende selskab ved spaltningen, finder § 7, stk. 1, tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, omtales nedenfor under afsnit 2.5.4. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som led i spaltningen overføres til et eller flere modtagende selskaber, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst, når aktiverne og passiverne efter spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet.

2.5.2. Bestemmelserne i § 8 om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved fusionen er i behold i det indskydende selskab, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af et dansk selskab. Det indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende selskab til et modtagende selskab, ved opgørelsen af det pågældende modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles som om, de var anskaffet af dette selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Reglerne i § 8 er nærmere omtalt i afsnit 1.8. i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996.

Reglerne i § 8, stk. 1 - 4, finder dog ikke anvendelse på alle aktiver og passiver tilhørende det spaltende selskab, jf. nedenfor.

Bestemmelsen i § 8, stk. 5, om den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, som det eller de modtagende selskaber ikke har erhvervet fra det indskydende selskab, finder derimod fuldt ud anvendelse.

Reglen i § 8, stk. 6, om underskudsfremførsel finder ligeledes fuldt ud anvendelse. Hovedreglen i § 8, stk. 6, er, at foreligger der ved fusion i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud ikke fradrages i det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Der gøres alene en undtagelse herfra, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, som det har været sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor (på kulbrinteskattelovens område 15 indkomstår forud herfor).

Foreligger der således ved spaltning underskud fra tidligere år i det indskydende selskab eller i et modtagende selskab, kan disse underskud ikke fradrages ved det eller de modtagende selskabers indkomstopgørelse. Underskud i et indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltningen, kan fradrages i det indskydende selskabs indkomstopgørelse efter reglerne i ligningslovens § 15.

Reglen i § 8, stk. 7, om begrænsning af underskud opstået mellem fusionsdatoen og vedtagelsen af fusionen finder tilsvarende anvendelse ved spaltning. Reglen er nærmere omtalt i afsnit 11 i cirkulære nr. 233 af 19. december 1996 om afgrænsning af »tomme« selskaber og underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.

Reglerne i § 8, stk. 1 - 4, finder alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der ved spaltningen bliver knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom i Danmark. Det faste driftssted kan være et, der opstår ved spaltningen, men det kan også være et, som det udenlandske modtagende selskab havde i forvejen. For så vidt angår begrebet »fast driftssted« henvises til pkt. 15 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven).

Reglerne finder ikke anvendelse på eventuelle aktiver og passiver, der ved spaltningen går ud af den danske beskatningsret. Det gælder for eksempel aktiver og passiver i det indskydende danske selskabs udenlandske faste driftssteder, der ved spaltningen bliver knyttet til et modtagende udenlandsk selskab. Ved ophør af det indskydende danske selskab kan reglerne for eksempel heller ikke anvendes på anlægsaktier (typisk datterselskabsaktier), der ikke bliver knyttet til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted her i landet, men til hovedkontoret i udlandet. Ophører det danske selskab ved spaltningen, skal fortjeneste og tab på sådanne aktiver og passiver medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste indkomstår, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 5. Ophører det danske selskab ikke i forbindelse med spaltningen, vil beskatningen af aktiver og passiver, der går ud af dansk beskatningsret, blive foretaget efter de almindelige regler om afståelse m.v. af skatterelevante aktiver og passiver.

Reglen i ligningslovens § 33, stk. 4, om lempelse for beregnet skat, finder også anvendelse ved beskatning af fortjeneste og tab på aktiver og passiver i det indskydende danske selskabs udenlandske faste driftssteder, der ved spaltningen bliver knyttet til et udenlandsk modtagende selskab. Ligningslovens § 33, stk. 4, er nærmere omtalt i afsnit 3.1.4.(2) i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996.

2.5.3. Ved spaltning af et selskab skal der ske en fordeling af selskabets skattemæssige afskrivninger, henlæggelser m.v. Reglerne herom i § 15 b, stk. 2, svarer til reglerne i § 15 b, stk. 1, der er omtalt ovenfor under afsnit 2.4.6.

For så vidt angår anvendelsen af acontoskatteordningen henvises til afsnit 2.4.8.

2.5.4. Ophører det indskydende selskab ved spaltningen, finder reglerne i fusionsskattelovens § 7, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af det indskydende selskabs skattepligtige indkomst i tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen ansættes indkomsten således for hele denne periode uden hensyn til dens længde, jf. § 7, stk. 1. Ansættelsen finder, bortset fra de tilfælde, hvor aktiver og passiver ved spaltningen går ud af den danske beskatningsret, sted uden hensyn til, at selskabet ophører ved spaltningen. Det indebærer, at der ikke sker ophørsbeskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 5 af fortjeneste og tab på de aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende til det modtagende selskab.

I det tilfælde, hvor det indskydende selskab har bagudforskudt indkomstår (det vil sige, at det sædvanlige indkomstår udløber i perioden fra 1. april til 30. december i det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for), og spaltningsdatoen ligger inden den 31. december i kalenderåret, udgør det sidste indkomstår for det indskydende selskabhele perioden fra indkomstårets begyndelse og indtil spaltningsdatoen.

Har det indskydende selskab været omfattet af acontoskatteordningen, jf. selskabsskattelovens § 29 A, indgår ordinære acontoskatter, der skal indbetales i perioden fra udløbet af sidste indkomstår og frem til spaltningsdatoen, dermed ved skatteberegningen for det indskydende selskab.

Når det indskydende selskab ophører i forbindelse med en spaltning, foretages skatteansættelsen af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor det indskydende selskab indtil spaltningen var skattemæssigt hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 24, uanset om selskabets selvstændige eksistens er bragt til ophør pr. den dato, hvor normal mandtalsoptagelse af registrerede selskaber finder sted. Var det indskydende selskab indtil spaltningen undergivet sambeskatning, foretages ansættelsen af det indskydende selskab af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor moderselskabet indtil spaltningen var skattemæssigt hjemmehørende.

2.6. Indgivelse af selvangivelse, hæftelse m.v.

Reglerne i § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse ved spaltning. I stedet indeholder § 15 b, stk. 3, regler om indgivelse af selvangivelse, hæftelse for skattekrav m.v.

Ophører det indskydende selskab i forbindelse med spaltningen, påhviler det de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab ikke i forbindelse med spaltningen, påhviler forpligtelsen til at indgive selvangivelse stadig det indskydende selskab.

Det eller de modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Dette gælder det indskydende selskabs tidligere indkomstår samt det indkomstår, hvori spaltningen foretages.

Ophører det indskydende selskab, indtræder de modtagende selskaber i de krav efter selskabsskatteloven, som det indskydende selskab måtte have mod skattemyndighederne vedrørende 2 pct.'s tillæg, 7 pct.'s godtgørelse og overskydende skat jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5 og 6. Dette gælder ligeledes for såvel det indskydende selskabs sidste indkomstår som for tidligere indkomstår. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, indtræder det eller de modtagende selskaber ikke i de nævnte krav.

2.7. Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling

§ 15 b, stk. 4, fastlægger den skattemæssige stilling for deltagerne i et selskab, der spaltes efter reglerne i § 15 b, stk. 1 eller 2. I det følgende behandles først stillingen for aktionærer i et indskydende selskab, der ophører i forbindelse med spaltningen. Dernæst omtales de regler, der gælder for et selskab, som ikke ophører ved spaltningen. For den førstnævnte gruppe er der ikke foretaget materielle ændringer ved lov nr. 487 af 12. juni 1996.

2.7.1. Det indskydende selskab ophører ved spaltningen

I det omfang aktionærerne i et indskydende selskab, der ophører ved spaltningen, vederlægges med andet end aktier eller anparter i de modtagende selskaber, dvs. aktionærerne modtager en kontant udligningssum, anses den pågældende del af aktierne i det indskydende selskab ifølge § 15 b, stk. 4, 2. pkt., for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. Bestemmelsen svarer til den ved fusion gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, og de ved fusion gældende bestemmelser i § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Der henvises til afsnit 1.9. i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996.

Aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses for ombyttet med aktier eller anparter i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne eller anparterne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne eller anparterne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er der flere kategorier af aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses en forholdsmæssig del af hver kategori af aktier for ombyttet med aktier eller anparter i hvert enkelt af de modtagende selskaber. De ved fusion gældende regler i § 11 finder tilsvarende anvendelse på aktierne eller anparterne i hvert af de modtagende selskaber. Der henvises herom til afsnit 1.11.1. - 1.11.2. i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996, samt til afsnit 3.1. nedenfor.

Eksempel til belysning af reglerne

I

En selskabsdeltager (en skattepligtig person) har ved en spaltning følgende aktier i det indskydende selskab, der ophører ved spaltningen

A-aktier i S1 til pålydende 50.000 kr. (Kursværdi på spaltningsdatoen er 100.000 kr.). Aktierne er anskaffet således: a) Pålydende 1.000 kr., erhvervet i næring i 1992 til parikurs 1.000 kr. b) Pålydende 29.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs 29.000 kr. c) Pålydende 20.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til kurs 150 30.000 kr. B-aktier i S1 til pålydende 100.000 kr. (Kursværdi på spaltningsdatoen er 100.000 kr.). Aktierne er anskaffet således: d) Pålydende 50.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs 50.000 kr. e) Pålydende 50.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til parikurs 50.000 kr. Anskaffelsessum for aktier erhvervet i næring udgør 80.000 kr. Anskaffelsessum for aktier erhvervet uden for næring udgør 80.000 kr.

I forbindelse med spaltningen af selskabet modtager selskabsdeltageren

- 10.000 kr. kontant. (D.v.s. under 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne aktier).

- A-aktier i S2 til pålydende 50.000 kr. Kursværdien er 95.000 kr.

- B-aktier i S2 til pålydende 25.000 kr. Kursværdien er 47.500 kr.

- Aktier i S3 til pålydende 40.000 kr. Kursværdien er 47.500 kr.

II

Beskatning ved spaltningen, jf. lovens § 15 b, stk. 4, 2. og 3. pkt., og § 9, stk. 2 og 3.

1) Den kontante indløsning.

Ifølge § 15 b, stk. 4, 2. pkt., behandles aktier i det indskydende selskab til kursværdi 10.000 kr. som afstået til tredjemand (»indløst«). Reglen i § 9, stk. 3, l. pkt., fører til, at aktiepost a anses fuldt ud for indløst til en kursværdi på 2.000 kr. (pålydende 1.000 kr. til kurs 200). Herudover anses en aktiepost med en kursværdi på 8.000 kr. for indløst. Aktieposterne b og d, der er erhvervet samtidig, anses dermed delvist for indløst.

Reglen i § 9, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at den forholdsmæssige fordeling af de indløste aktier mellem aktieposterne b og d foretages på grundlag af kursværdierne på indløsningstidspunktet. Kursværdien af aktiepost b er 58.000 kr., kursværdien af aktiepost d er 50.000 kr., og den samlede kursværdi af aktieposterne b og d er dermed 108.000 kr.

Dette fører til, at aktiepost b anses for indløst for så vidt angår en kursværdi på

8.000 kr. x 58.000 kr. = 4.296 kr. ---------------------- 108.000 kr. Aktiepost d anses for indløst for så vidt angår en kursværdi på 8.000 kr. x 50.000 kr. = 3.704 kr. ---------------------- 108.000 kr. 2) Fortjenestens beregning. (Alle indløste aktier er næringsaktier). Samlet anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab erhvervet i næring, jf. I, 80.000 kr. Kursværdi for indløste aktier 10.000 kr. Kursværdi for samtlige aktier i det indskydende selskab erhvervet i næring, jf. I, 110.000 kr. Af anskaffelsessummen, 80.000 kr., henføres som anskaffelsessum for de indløste aktier: 80.000 kr. x 10.000 kr. = 7.273 kr. ----------------------- 110.000 kr. Fortjenesten udgør herefter: Afståelsessummen (kursværdien) for de indløste aktier 10.000 kr. Anskaffelsessummen for de indløste aktier 7.273 kr. ---------- Fortjeneste 2.727 kr. Fortjenesten medregnes til den personlige indkomst, jf. § 9, stk. 2, aktieavancebeskatningslovens § 3, og personskattelovens § 3. 3) Anskaffelsessummen for de resterende aktier i det indskydende selskab (de ombyttede aktier) udgør: Samlet anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab erhvervet i næring 80.000 kr. Henført som anskaffelsessum for de indløste aktier 7.273 kr. ---------- Resterende anskaffelsessum for aktier erhvervet i næring 72.727 kr. Anskaffelsessum for aktier erhvervet uden for næring 80.000 kr. III: Ombytningen, jf. lovens § 15 b, stk. 4, 5. og 6. pkt., og § 11. 1) Kursværdien af de modtagne aktier er - A aktier i S2 95.000 kr. - B aktier i S2 47.500 kr. ---------- - Samlet i S2 142.500 kr. - Aktier i S3 47.500 kr. ----------- - Samlet for alle modtagne aktier 190.000 kr. Efter lovens § 15 b, stk. 4, 5. pkt., anses 142.500 kr. = 3/4 ----------- 190.000 kr. af de ombyttede aktier i S1 for ombyttet med aktier i S2. 47.500 kr. = 1/4 ----------- 190.000 kr. af de ombyttede aktier i S1 anses for ombyttet med aktier i S3. 2) Efter den ovenfor under II foretagne kontante indløsning består de ombyttede aktier af: - (Post a - helt medgået ved indløsning). - Post b - erhvervet i næring i 1993 - kursværdi 58.000 kr. - 4.296 kr. 53.704 kr. - Post c - erhvervet udenfor næring i 1994 - kursværdi 40.000 kr. - Post d - erhvervet i næring i 1993 - kursværdi 50.000 kr. - 3.704 kr. 46.296 kr. - Post e - erhvervet udenfor næring i 1994 - kursværdi 50.000 kr. ------------ - Samlet kursværdi 190.000 kr.

3) Ombyttede aktier til en kursværdi på 53.704 kr. + 46.296 kr. = 100.000 kr. er således erhvervet i næring i 1993, medens ombyttede aktier til en kursværdi på 40.000 kr. + 50.000 kr. = 90.000 kr. er erhvervet uden for næring i 1994.

4) Efter lovens § 15 b, stk. 4, 5. pkt., gælder følgende for aktierne i S2

Af aktierne i S1 erhvervet i næring i 1993 anses aktier med en kursværdi på 100.000 kr. x 3/4 = 75.000 kr. for ombyttet med aktier i S2. Anskaffelsessummen for disse aktier er 72.727 kr. x 3/4 = 54.545 kr.

Af aktierne i S1 erhvervet uden for næring i 1994 anses aktier med en kursværdi på 90.000 kr. x 3/4 = 67.500 kr. for ombyttet med aktier i S2. Anskaffelsessummen for disse aktier er 80.000 kr. x 3/4 = 60.000 kr.

5) I henhold til § 11, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., skal 75.000 kr. = 10/19 ---------------------- 75.000 kr. + 67.500 kr. af de modtagne aktier i S2 anses for erhvervet i næring i 1993, og 67.500 kr. = 9/19 ----------------------- 75.000 kr. + 67.500 kr.

af de modtagne aktier i S2 anses for erhvervet uden for næring i 1994.

6) Efter § 11, stk. 2, 3. pkt., er 10/19 af henholdsvis A- og B-aktierne i S2 at anse for erhvervet i næring i 1993. Dette svarer til en pålydende værdi af A-aktierne på 50.000 kr. x 10/19 = 26.316 kr. og en pålydende værdi af B-aktierne på 25.000 kr. x 10/19 = 13.158 kr. 9/19 af henholdsvis A- og B-aktierne i S2 er at anse for erhvervet udenfor næring i 1994. Dette svarer til en pålydende værdi af A-aktierne på 50.000 kr. x 9/19 = 23.684 kr. og af B-aktierne på 25.000 kr. x 9/19 = 11.842 kr.

7) Efter lovens § 15 b, stk. 4, 5. pkt., gælder følgende for aktierne i S3

Af aktierne i S1 erhvervet i næring i 1993 anses aktier med en kursværdi på 100.000 kr. x 1/4 = 25.000 kr. for ombyttet med aktier i S3. Anskaffelsessummen for disse aktier er 72.727 kr. x l/4 = 18.182 kr.

Af aktierne i S1 erhvervet udenfor næring i 1994 anses aktier med en kursværdi på 90.000 kr. x 1/4 = 22.500 kr. for ombyttet med aktier i S3. Anskaffelsessummen for disse aktier er 80.000 kr. x 1/4 = 20.000 kr.

8) I henhold § 11, stk. 1, og stk. 2, l. og 2. pkt., skal 25.000 kr. = 10/19 ----------------------- 25.000 kr. + 22.500 kr. af de modtagne aktier i S3 anses for erhvervet i næring i 1993, og 22.500 kr. = 9/19 ----------------------- 25.000 kr. + 22.500 kr.

af de modtagne aktier i S3 anses for erhvervet udenfor næring i 1994.

9) 10/19 af aktierne i S3 er dermed at anse for erhvervet i næring i 1993. Dette svarer til en pålydende værdi på 40.000 kr. x 10/19 = 21.053 kr. 9/19 af aktierne i S3 er at anse for erhvervet udenfor næring i 1994. Dette svarer til en pålydende værdi på 40.000 kr. x 9/19 = 18.947 kr.

2.7.2. Det indskydende selskab ophører ikke ved spaltningen

Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses en kontant udligningssum som udbytte for aktionærerne i det indskydende selskab, jf. § 15 b, stk. 4, 4. pkt.

Endvidere gælder ifølge § 15 b, stk. 4, 7. pkt., at aktionærerne i et indskydende selskab, der ikke ophører ved en spaltning, anses for at have erhvervet aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen, jf. § 15 b, stk. 4, 12. og 13. pkt.

Ved beregning af den anskaffelsessum, deltagerne i det indskydende selskab skal anvende for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber, fordeles anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab før spaltningen på de aktier, selskabsdeltagerne i det indskydende selskab efterfølgende sidder inde med i det indskydende selskab, samt de aktier eller anparter, selskabsdeltagerne har modtaget i det eller de modtagende selskaber. Fordelingen foretages efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen, jf. § 15 b, stk. 4, 8. pkt.

Eksempel til belysning af reglerne

Et selskab, der spaltes, uden at det ophører, overfører to af dets virksomhedsgrene til to modtagende selskaber. På spaltningsdatoen er kursen på aktierne i det indskydende selskab samt på aktierne i de to modtagende selskaber på henholdsvis

- Indskydende selskab: 300 - Modtagende selskab I: 250 - Modtagende selskab II: 400 To aktionærer i det indskydende selskab har erhvervet følgende nominelle aktieposter i det indskydende selskab til den angivne anskaffelsessum: - Aktionær A: - nominel værdi: 20.000 kr. - anskaffelsessum: 30.000 kr. - Aktionær B: - nominel værdi: 10.000 kr. - anskaffelsessum: 40.000 kr. Aktionærerne A og B vederlægges fuldt ud med følgende nominelle aktieposter i de to modtagende selskaber: - Aktionær A: - Modtagende selskab I 2.000 kr. - Modtagende selskab II 1.500 kr. - Aktionær B: - Modtagende selskab I 1.000 kr. - Modtagende selskab II 750 kr. A og B's anskaffelsessummer for aktierne i de tre selskaber, kan herefter opgøres til følgende: - A: På spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter: - Det indskydende selskab 60.000 kr. - Det modtagende selskab I 5.000 kr. - Det modtagende selskab II 6.000 kr. ------------- Den samlede kursværdi 71.000 kr. Anskaffelsessummer for A's aktieposter i de tre selskaber: - Det indskydende selskab: 30.000 kr. x 60.000 = 25.352 kr. ------------------- 71.000 kr. - Det modtagende selskab I: 30.000 kr. x 5.000 kr.= 2.113 kr. --------------------- 71.000 kr. - Det modtagende selskab II: 30.000 kr. x 6.000 kr.= 2.535 kr. --------------------- 71.000 kr. - B: På spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter: - Det indskydende selskab 30.000 kr. - Det modtagende selskab I 2.500 kr. - Det modtagende selskab II 3.000 kr. ----------- Den samlede kursværdi 35.500 kr. Anskaffelsessummer for B's aktieposter i de tre selskaber: - Det indskydende selskab: 40.000 kr. x 30.000 kr.= 33.803 kr. ---------------------- 35.500 kr. - Det modtagende selskab I: 40.000 kr. x 2.500 kr.= 2.817 kr. --------------------- 35.500 kr. - Det modtagende selskab II: 40.000 kr. x 3.000 kr.= 3.380 kr. --------------------- 35.500 kr.

Såfremt aktierne i det indskydende selskab er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også som næringsaktier. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, § 2 c eller § 2 e, vil aktierne i det eller de modtagende selskaber tilsvarende blive anset for omfattet af disse bestemmelser, jf. § 15 b, stk. 4, 9. og 11. pkt.

Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, gælder ifølge § 15 b, stk. 4, 10. pkt., det særlige, at aktier i det eller de modtagende selskaber, kun anses for § 2 a - aktier i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår regnet fra spaltningsdatoen, når aktierne i det eller de modtagende selskaber ikke efter en selvstændig bedømmelse omfattes af § 2 a. Om aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen omfattes af § 2 a afgøres ved en sædvanlig bedømmelse efter kriterierne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Har aktierne i det indskydende selskab forskellig skattemæssig status, for eksempel således at nogle tilhører aktionærens anlægsbeholdning, mens andre er en del af omsætningsformuen, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber, jf. § 15 b, stk. 4, 12. pkt. Hvis eksempelvis en aktionærs beholdning i et indskydende selskab for halvdelens vedkommende tilhører anlægsformuen, mens den anden halvdel tilhører omsætningsformuen, vil aktierne i det eller de modtagende selskaber også for halvdelens vedkommende blive anset for næringsaktier, og den resterende halvdel som anlægsaktier.

Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme kursværdi, og har de tillige forskellig skattemæssig status for aktionæren i det indskydende selskab, foretages den ovennævnte fordeling ifølge § 15 b, stk. 4, 13. pkt., efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen.

Såfremt aktierne i det eller de modtagende selskaber er forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen af aktiernes anskaffelsessum særskilt for hver art af de modtagne aktier på grundlag af aktiernes kursværdi på spaltningsdatoen, jf. § 15 b, stk. 4, 14. pkt.

2.7.3. Tilladelse efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 5

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 5, vedrører den situation, hvor et udenlandsk selskab spaltes, og selskaberne, der deltager i spaltningen, ikke omfattes af § 15 b, stk. 1. Reglen finder således anvendelse, når et udenlandsk selskab spaltes, og det ikke har aktiver og passiver tilknyttet et fast driftssted eller en fast ejendom i Danmark. I dette tilfælde vil det alene være relevant at sikre skattemæssig succession for danske aktionærer i det indskydende udenlandske selskab.

§ 15 b, stk. 5, bestemmer, at Ligningsrådet kan give tilladelse til anvendelse af bestemmelserne i § 15 b, stk. 4, 2.-14. pkt. ved spaltning af et udenlandsk selskab.

Bestemmelsen finder anvendelse uanset, om det udenlandske selskab, der spaltes, er hjemmehørende indenfor EU eller ej.

3. FUSION

3.1. Der er foretaget en ændring af fusionsskattelovens § 11, stk. 1, vedrørende aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Ændringen er identisk med den regel, der er indført i § 15 b, stk. 4, 10. pkt.

Omfattes aktier i et indskydende selskab af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses aktier i det modtagende selskab, som aktionæren modtager som vederlag for aktierne i det indskydende selskab, for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår regnet fra fusionsdatoen. Tre-års-grænsen gælder ikke, hvis aktierne i det modtagende selskab omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 a efter en selvstændig bedømmelse.

3.2. Førhen kunne skatteministeren eller den, han bemyndigede dertil, give tilladelse til, at reglerne i §§ 9 og 11 også fandt anvendelse ved fusion af selskaber hjemmehørende i udlandet. Kompetencen til at meddele sådanne tilladelser er nu overført til Ligningsrådet, som tillige kan opstille vilkår for tilladelsen.

Når selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, fusionerer, og der er danske deltagere i et eller flere af de indskydende selskaber, kan de danske deltagere således anvende regelsættene i §§ 9 og 11. Har et eller flere af de indskydende selskaber aktiver og passiver tilknyttet et fast driftssted eller en fast ejendom i Danmark, således at § 15, stk. 3, finder anvendelse, vil den skattemæssige succession på deltagersiden følge direkte af §§ 9 og 11.

4. AKTIEOMBYTNING

Reglen om aktieombytning i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3, er blevet udvidet. Tidligere kunne der efter denne bestemmelse kun foretages ombytning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 og § 4. Fra og med indkomståret 1996 er det nu også muligt at ombytte aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a-§ 3 i medfør af reglerne i § 13, stk. 3.

Ved aktieombytning finder fusionsskattelovens §§ 9-11 tilsvarende anvendelse. Der henvises herom til afsnit 1.11.1-1.11.2. i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996, til punkt 15 og 16 i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 samt til afsnit 3.1. ovenfor.

Såfremt de ombyttede aktier er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses de modtagne aktier således også som næringsaktier. Er de ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, § 2 c eller § 2 e, vil de modtagne aktier tilsvarende blive anset for omfattet af disse bestemmelser.

Er de ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses de modtagne aktier for § 2 a-aktier i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår regnet fra ombytningsdatoen. Tre-års-grænsen gælder ikke, hvis de modtagne aktier omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 a efter en selvstændig bedømmelse.

5. IKRAFTTRÆDEN M.V.

Lov nr. 487 af 12. juni 1996 (International sambeskatning m.v.) trådte i kraft den 14. juni 1996. De ændringer, der med loven blev gennemført i reglerne om spaltning, fusion, og aktieombytning, og som er omtalt i nærværende cirkulære, har virkning fra og med indkomståret 1996. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997.

Punkt F, kapitel 4, i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996 om fusionsskatteloven ophæves.

Skatteministeriet, den 4. juli 1997

Peter Loft

/ Birgitte Christensen

Cirkulære om spaltning, fusion og aktieombytning

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Spaltning 2.1. Selskabsretlige regler for spaltning 2.2. Tilladelse til spaltning efter fusionsskattelovens regler 2.3 Fusionsskattelovens spaltningsbegreb 2.4. Spaltning af udenlandske selskaber 2.5. Spaltning af danske selskaber 2.6. Indgivelse af selvangivelse, hæftelse m.v. 2.7. Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling 2.7.1. Det indskydende selskab ophører ved spaltningen 2.7.2. Det indskydende selskab ophører ikke ved spaltningen 2.7.3. Tilladelse efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 5 3. Fusion 4. Aktieombytning 5. Ikrafttræden m.v.

1. INDLEDNING

I cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996 om fusionsskatteloven beskrives i punkt F, kapitel 4, reglerne om spaltning i fusionsskatteloven. En del af disse regler er blevet ændret ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (International sambeskatning m.v.). I det følgende foretages en ny samlet beskrivelse af de gældende danske regler for spaltning i fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b. Nærværende cirkulære træder derfor i stedet for punkt F, kapitel 4, i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996 om fusionsskatteloven.

Endvidere vil de ændringer, der er foretaget i bestemmelserne om fusion og aktieombytninger, også blive kommenteret i nærværende cirkulære. Omtalen af disse regler træder dog ikke i stedet for hele kapitler i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996 om fusionsskatteloven eller i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 om aktieavancebeskatningsloven, men er et supplement til de generelle beskrivelser af fusions- og aktieombytningsreglerne i disse cirkulærer.

2. SPALTNING

2.1. Selskabsretlige regler for spaltning

De selskabsretlige regler for spaltning af aktieselskaber findes i § 136 i lov om aktieselskaber. Der er ikke indført tilsvarende selskabsretlige regler for spaltning af anpartsselskaber. Ifølge § 136 kan et modtagende selskab dog godt være et anpartsselskab. Ved spaltning af aktieselskaber gælder fusionsreglerne i aktieselskabslovens §§ 134 - 134 i med de nødvendige tilpasninger.

2.2. Tilladelse til spaltning efter fusionsskattelovens regler

Fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b indeholder reglerne om skattefri spaltning af et dansk eller et udenlandsk selskab.

Ifølge § 15 a, stk. 1, har selskaber adgang til at anvende reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i artikel 3 i fusionsdirektivet. Om begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3 og begrebet »dansk selskab« henvises til afsnit 3.1.2.(1) i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996 om fusionsskatteloven.

Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

2.3. Fusionsskattelovens spaltningsbegreb

Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, indeholder definitionen af spaltning i fusionsskattelovens forstand. Definitionen er ændret ved lov nr. 487 af 12. juni 1996, og den er nu ikke længere sammenfaldende med definitionen i fusionsdirektivet, men går videre end denne.

Ifølge § 15 a, stk. 2, forstås ved spaltning den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

De ændringer, der er gennemført ved lov nr. 487 af 12. juni 1996, indebærer, at der nu kan gennemføres en spaltning, uden at det indskydende selskab nødvendigvis skal ophøre i forbindelse hermed. I de situationer, hvor det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen, betyder dette samtidig, at der kan gennemføres en spaltning med bare et modtagende selskab.

Pro rata-reglen indebærer, at samtlige selskabsdeltagere i det indskydende selskab udover en eventuel kontant udligningssum skal vederlægges med aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber i forhold til deres aktiebesiddelse i det indskydende selskab. Selskabsdeltagerne skal således efter spaltningen have den samme procentuelle andel af selskabskapitalen i hvert af selskaberne som den, de havde i det indskydende selskab.

Af hensyn til den skattemæssige succession på deltagersiden, jf. § 15 b, stk. 4, der omtales nedenfor under afsnit 2.7., skal der ske vederlæggelse med aktier eller anparter. Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab, som inden spaltningen tillige er selskabsdeltagere i det eller de modtagende selskaber, kan således ikke vederlægges ved, at deres hidtidige aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber stiger i værdi.

Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan vederlægges med nyudstedte aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber.

Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan også vederlægges med egne aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber. Et selskabs afståelse af egne aktier eller anparter til dets hidtidige selskabsdeltagere i forhold til deres aktiebesiddelse i det indskydende selskab sidestilles med nytegning. Afståelse af egne aktier eller anparter til andre end de hidtidige selskabsdeltagere i forhold til deres aktiebesiddelse i det indskydende selskab anses som en afståelse, der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Den kontante udligningssum skal fordeles forholdsmæssigt mellem samtlige aktionærer i det indskydende selskab efter deres aktiebesiddelser deri. Den kontante udligningssum kan således ikke anvendes til indløsning af f.eks. en kreds af aktionærer.

Rådet har ved vedtagelsen af fusionsdirektivet i et rådsprotokollat til artikel 2 erklæret, at der »ved et værdipapirs bogførte værdi« skal forstås den værdi, som fremkommer ved at dividere beløbet for den i selskabet indbetalte kapital med antallet af udstedte værdipapirer.

Hvis det indskydende selskab ikke ophører i forbindelse med spaltningen, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber udgøre en gren af en virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2, (jf. nærmere afsnit 5.1.2.(2) i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996 og Skatteministeriets afgørelse i TfS 1996, 899). Dette krav gælder ikke, såfremt det indskydende selskab ophører ved spaltningen.

2.4. Spaltning af udenlandske selskaber

Ingen