Cirkulære om lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Selvangivelsesfrister og skattebetaling ved selskabers opløsning m.v. og 'gamle' selskabers overgang til acontoskatteordningen)

Cirkulære om lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

(Selvangivelsesfrister og skattebetaling ved selskabers opløsning

m.v. og »gamle« selskabers overgang til acontoskatteordningen)

1. Indledning

Dette cirkulære omtaler de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 198 af 14. marts 1997 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Selvangivelsesfrister og skattebetaling ved selskabers opløsning m.v. og »gamle« selskabers overgang til acontoskatteordningen).

Lovens primære formål er at foretage tilpasninger i selskabsskatteloven som følge af anpartsselskabslovens § 59, der hjemler mulighed for opløsning af anpartsselskaber på grundlag af en betalingserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at al gæld, forfalden som uforfalden er betalt. Endvidere indeholder loven en smidiggørelse af reglerne for selskabers overgang til acontoskatteordningen.

Cirkulæret har følgende indhold

1. Indledning

2. Selvangivelsesfrister ved opløsning m.v.

2.1. Anpartsselskaber, der søges opløst efter § 59 i anpartsselskabsloven

2.2. Selvangivelsesfrist for indkomståret forud for det afsluttende indkomstår

2.3. Mulighed for fristudsættelse

2.4. Ikrafttræden

3. Afsluttende indkomstansættelse for anpartsselskaber, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, og beskatning af anpartshaveren

3.1. Den afsluttende indkomstansættelse for anpartsselskabet

3.2. Beskatning af anpartshaveren

4. Betalingsfrister ved opløsning m.v.

5. Udbetaling af overskydende skat ved opløsning m.v.

6. Hæftelsesreglen i selskabsskattelovens § 33

7. Gamle' selskabers overgang til acontoskatteordningen

8. Selvangivelsesfristen for kulbrinteskattepligtige selskaber

2. Selvangivelsesfrister ved opløsning m.v.

Efter skattekontrollovens § 4, stk. 2, skal juridiske personer indsende selvangivelse senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden 1. januar - 31. marts, skal der indsendes selvangivelse senest den 1. juli samme år.

Efter den hidtil gældende affattelse af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, skal likvidator eller bestyrelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, dog inden 1 måned efter opløsningen indsende en anmeldelse til vedkommende kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Ved den nævnte opgørelse forstås en selvangivelse. Det samme gælder efter selskabsskattelovens § 7, når et udenlandsk selskab, der har været undergivet begrænset skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b eller f, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet.

Ændringsloven indeholder følgende 3 ændringer af selskabsskattelovens § 5, stk. 3 (pkt. 2. 1. - 2.4. nedenfor)

2.1. Anpartsselskaber, der søges opløst efter § 59 i anpartsselskabsloven

For det første skal et anpartsselskab, der søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber (lov nr. 378 af 22. maj 1996 om anpartsselskaber), efter selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 2. pkt., inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en anmeldelse til vedkommende kommunale skattemyndighed sammen med en opgørelse af indkomsten (selvangivelse) for det afsluttende indkomstår. Det bør fremgå, at indsendelsen sker med henblik på at få udstedt en betalingserklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Efter § 59 i anpartsselskabsloven kan anpartshaverne i et selskab, der har betalt alle kreditorer, over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld er betalt, og at selskabet er opløst. Efter § 59, stk. 2, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget senest 2 uger efter anpartshavernes underskrivelse af erklæringen. Efter samme bestemmelse skal erklæringen vedlægges en betalingserklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende anpartsselskabet.

Anpartshaverne kan i praksis på grund af 2 ugers fristen først underskrive erklæringen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når told- og skattemyndighederne har udstedt den nævnte betalingserklæring, eller i hvert fald højst 2 uger før modtagelsen. Der er ikke i anpartsselskabsloven fastsat en frist for anpartshavernes underskrivelse af erklæringen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hverken i relation til ophøret af den erhvervsmæssige aktivitet i anpartsselskabet eller modtagelsen af betalingserklæringen fra told- og skattemyndighederne.

Formålet med bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 2. pkt., samt den ændrede betalingsfrist, jf. pkt. 4 nedenfor er, at told- og skattemyndighederne hurtigt skal kunne udstede en betalingserklæring til anpartsselskaber, der søges opløst efter § 59 i anpartsselskabsloven.

Den erhvervsmæssige aktivitet i et selskab, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, anses efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, for ophørt på det tidspunkt, som anpartshaverne har valgt som skæringstidspunkt, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.1. Indstilles anpartsselskabets sædvanlige drift uden, at anpartshaverne har truffet beslutning om at søge selskabet opløst efter anpartsselskabslovens § 59, er selskabet ikke omfattet af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 2. pkt.

2.2. Selvangivelsesfrist for indkomståret forud for det afsluttende indkomstår

For det andet skal selskaber m.v. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 3. pkt., indsende selvangivelse for indkomståret forud for det afsluttende indkomstår samtidig med anmeldelsen som krævet i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, hvis den normale frist for indsendelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4, stk. 2, udløber senere.

Den ændrede selvangivelsesfrist for indkomstår forud for det afsluttende indkomstår gælder for alle selskaber, der opløses, og således ikke kun for anpartsselskaber, der søges opløst på grundlag af en betalingserklæring efter anpartsselskabslovens § 59.

2.3. Mulighed for fristudsættelse

For det tredje er der i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 4. pkt., indført en bemyndigelse til skatteministeren, hvorefter der kan gives udsættelse med fristen for indsendelse af anmeldelse som krævet i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, hvis særlige forhold taler herfor. Udsættelse af fristen vil således kunne indrømmes særligt i de tilfælde, hvor det på grund af forhold, som selskabet ikke har indflydelse på, er vanskeligt at overholde den fastsatte frist. Indrømmes selskabet udsættelse med fristen for anmeldelsen, indrømmes der en tilsvarende udsættelse med hensyn til selvangivelsen. Derimod medfører udsættelsen ingen tilsvarende forlængelse af fristen til at indbetale indkomstskatten for det afsluttende indkomstår uden restskattetillæg, jf. bestemmelserne herom i selskabsskattelovens § 29 E og § 30, stk. 2.

Muligheden for at opnå udsættelse med indsendelse af anmeldelsen og selvangivelsen gælder for alle selskaber, der opløses m.v., og således ikke kun for anpartsselskaber, der søges opløst efter § 59 i anpartsselskabsloven.

Ved en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen vil den kommunale skattemyndighed blive bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans efter bestemmelsen.

De øvrige ændringer af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, tilsigter kun sproglige moderniseringer og forenklinger.

2.4. Ikrafttræden

Den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, som omtalt i pkt. 2.1. - 2.3. ovenfor, har virkning fra og med den 1. januar 1997. For anpartsselskaber, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, kan fristen for indsendelse af anmeldelse og indkomstopgørelse af praktiske grunde dog først bringes i anvendelse efter lovens ikrafttræden, der er den 16. marts 1997, dvs. for selskaber, hvis erhvervsmæssige aktivitet ophører fra og med denne dato.

Fremrykningen af selvangivelsesfristen for indkomståret forud for det afsluttende indkomstår, jf. ovenfor under pkt. 2.2. gælder for alle selskaber, der opløses m.v., eller hvis erhvervsmæssige aktivitet ophører fra og med lovens ikrafttræden.

3. Afsluttende indkomstansættelse for anpartsselskaber, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, og beskatning af anpartshaveren

3.1. Den afsluttende indkomstansættelse for anpartsselskabet

Selskabsskatteloven giver ikke regler for, hvornår et selskab anses for opløst. I almindelighed anses et selskab for opløst, når beslutning herom er truffet af det kompetente organ, sædvanligvis den afsluttende generalforsamling. Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen foreligge et udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets midler. Datoen for dette regnskabs afslutning kan i almindelighed anses for opløsningsdatoen.

Beslutning om opløsning efter anpartsselskabslovens § 59 træffes ikke på en generalforsamling men sker formløst og konstateres endeligt ved, at anpartshaverne erklærer over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet er opløst, og at al gæld er betalt. Der er efter de selskabsretlige regler ikke krav om udarbejdelse af et regnskab ved opløsning af et anpartsselskab efter § 59 i anpartsselskabsloven.

For et anpartsselskab, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, skal der fastsættes en skatteophørsdato således, at der kan ske en skatteansættelse for den afsluttende indkomstperiode frem til denne dato. Den valgte skæringsdato kan i almindelighed anses som skatteophørsdato, således at skatteansættelsen for det afsluttende indkomstår dækker perioden frem til denne dato. Indkomstopgørelsen for det afsluttende indkomstår skal indsendes til den kommunale skattemyndighed inden 1 måned efter skæringsdatoen, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

For et anpartsselskab, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, skal der ske en opgørelse af eventuelle skattemæssige avancer eller tab ved afståelse af anpartsselskabets driftsmidler, skibe og bygninger m.v. respektive udlodning af selskabets aktiver. Anpartshaverne i et selskab, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, må derfor have truffet dispositioner med henblik på eventuel realisation eller udlodning af selskabets aktiver.

Sælges anpartsselskabets virksomhed ud som »going concern« eller overføres virksomheden i anpartsselskabet til anpartshaverne til drift i personligt regi, vil overdragelsesdatoen normalt blive anset som skæringsdato. I så fald anses den erhvervsmæssige aktivitet efter selskabsskattelovens § 5, stk. 3, for ophørt på dette tidspunkt.

Den erhvervsmæssige aktivitet må i relation til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, dog under alle omstændigheder anses for endeligt ophørt fra den dag, hvor anpartsselskabet holder op med at erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser som selskab.

Når den kommunale skattemyndighed har modtaget anpartsselskabets indkomstopgørelse for det afsluttende indkomstår og eventuelt tillige for det nærmest forudgående indkomstår, jf. pkt. 2.2. ovenfor gennemgår den kommunale skattemyndighed indkomstopgørelsen så hurtigt, som det er praktisk muligt, og indberetter skatteansættelsen til Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen udsender herefter årsopgørelsen til selskabet.

Når anpartsselskabet har indbetalt den pålignede skat i henhold til årsopgørelsen for det afsluttende indkomstår og eventuelt tillige for det nærmest forudgående indkomstår, jf. i øvrigt pkt. 4 nedenfor, og når selskabet har afregnet eventuelle indeholdte skatter og arbejdsmarkedsbidrag samt afregnet moms og afgifter m.v., udsteder vedkommende told- og skatteregion herefter en betalingserklæring for det pågældende anpartsselskab. Betalingserklæringen dækker samtlige skatter og afgifter vedrørende anpartsselskabet. Erklæringen dækker - udover selskabets indkomstskat - samtlige skatter, herunder arbejdsmarkedsbidrag, der omfattes af selskabets indeholdelsespligt. Endvidere dækker erklæringen moms, punktafgifter og andre afgifter.

Told- og skatteregionens afgivelse af erklæringen sker med forbehold for senere revision. Efter anpartsselskabslovens § 59, stk. 3, hæfter anpartshaverne personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Den personlige hæftelse gælder således også for f. eks. skatte- og afgiftskrav, der konstateres efter erklæringens afgivelse, bl.a. som følge af en ændring af skatteansættelsen. En ændring af skatteansættelsen kan eksempelvis fremkomme i forbindelse med en senere ligning og kontrol af anpartshaveren. Er anpartsselskabet opløst på det tidspunkt, hvor det konstateres, at der bestod et skattekrav, dengang da anpartshaverne afgav erklæring over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal dette krav derfor rejses over for anpartshaverne.

3.2. Beskatning af anpartshaveren

Efter de almindelige regler i ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes til udbytte alt, hvad et selskab udlodder til aktionærer med undtagelse af bl.a. likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Fortjeneste eller tab ved likvidationsudlodninger foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig afståelse efter aktieavancebeskatningslovens regler, idet likvidationsudlodninger i dette år betragtes som afståelsessummer. Likvidationsudlodninger foretaget i tidligere kalenderår skal i almindelighed beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og medregnes til aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4 a. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der dog gives tilladelse til, at likvidationsudlodninger, som sker forud for det indkomstår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke skal beskattes som udbytte, men i stedet beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.

Ovennævnte regler skal finde tilsvarende anvendelse for udbetaling af overskydende midler i anpartsselskaber, der opløses efter § 59 i anpartsselskabsloven.

Almindeligvis anses et selskab for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, det vil sige inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling.

Ved opløsning efter anpartsselskabslovens § 59 anses selskabet for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig indsendelse af betalingserklæringen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket vil sige senest 2 uger efter betalingserklæringens underskrivelse, kan den endelige opløsning anses for at være sket på datoen for underskrivelsen af betalingserklæringen i relation til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Eventuelle indtægter, der falder efter skatteophørsdatoen og indtil opløsningsdatoen, fra aktiverne skal beskattes hos anpartshaveren.

4. Betalingsfrister ved opløsning m.v.

Efter gældende regler i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, forfalder restskatten for det afsluttende indkomstår ved opløsning m.v. til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet om ansættelsen. Efter de hidtil gældende regler forfalder restskatten for det afsluttende indkomstår dog tidligst til betaling samtidig med restskatten for det nærmest forudgående indkomstår, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt. Efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt., forfalder restskat og tillæg efter § 29 B til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret.

Ved ændringsloven er det i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, fastsat, at hvis restskatten for indkomståret forud for det indkomstår, hvori selskabet opløses som nævnt i selskabsskattelovens § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, ikke er forfalden på det tidspunkt, hvor restskatten forfalder for det afsluttende indkomstår, rykkes forfaldstidspunktet for restskatten for det førstnævnte indkomstår frem til forfaldstidspunktet for det afsluttende indkomstår.

Efter § 30 A, stk. 1, finder reglerne i § 30 tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomstskat og tillæg. I kraft af henvisningen finder den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, om betaling af restskat ved opløsning m.v. af selskaber omfattet af acontoskatteordningen tilsvarende anvendelse for selskaber uden for acontoskatteordningen.

De øvrige ændringer af affattelsen af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, tilsigter alene sproglige præciseringer.

Den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, har virkning fra og med den 1. januar 1997. Fremrykningen gælder for ansættelser, der meddeles efter lovens ikrafttræden, der er den 16. marts 1997.

5. Udbetaling af overskydende skat ved opløsning m.v.

Efter de hidtil gældende regler i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, kan tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse på 7 pct. af beløbet ske fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Ved ændringsloven er det i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, fastsat, at tilbagebetaling af overskydende skat kan ske før den 1. november ved opløsning m.v. af et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7. I disse tilfælde ydes der ikke selskabet en godtgørelse på 7 pct. af beløbet efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 3. pkt.

Den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, har virkning fra og med den 1. januar 1997.

6. Hæftelsesreglen i selskabsskattelovens § 33

Selskabsskattelovens § 33 er en ansvarsregel om, hvorledes der skal forholdes, hvis et selskab er opløst m.v., og formuen er udloddet til aktionærer eller medlemmer, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den skat, der påhviler selskabet. Efter den hidtil gældende bestemmelse er aktionærer og medlemmer samt likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for betaling af resterende selskabsskatter, som er anmeldt i boet eller som likvidator (bestyrelsen) eller aktionærerne m.v. kendte eller burde kende. Likvidator (bestyrelsen) er dog ikke ansvarlige udover det beløb, der er udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, og disse er alene ansvarlige i det omfang, de har modtaget en udlodning fra selskabet m.v.

Med den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 33 skal bestemmelsen ikke finde anvendelse i de tilfælde, hvor et anpartsselskab opløses efter anpartsselskabslovens § 59. Dette skyldes, at hæftelsen efter selskabsskattelovens § 33 er mindre vidtrækkende end hæftelsen efter § 59 i lov om anpartsselskaber.

Den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 33 har virkning fra og med den 1. januar 1997.

7. Gamle' selskabers overgang til acontoskatteordningen

Efter de hidtil gældende regler skal det selskab m.v., der ikke betaler acontoskat, og som vælger at betale acontoskat, tilmelde sig acontoskatteordningen inden begyndelsen af det kalenderår, hvor ordningen første gang ønskes anvendt. Reglerne herfor er fastsat i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 983 af 1. december 1994 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Efter de gældende acontoskatteregler skal selskaber, der har kalenderåret som indkomstår, betale acontoskatten i selve indkomståret. Ved et forskudt indkomstår skal acontoskatten betales i det kalenderår, der svarer til indkomståret. For et selskab med et indkomstår f.eks. 1. juli/30. juni træder perioden 1. juli 1997/30. juni 1998 skattemæssigt i stedet for kalenderåret 1998, således at de ordinære acontorater for dette indkomstår skal betales senest den 20. marts 1998 og den 20. november 1998. Til samme tidspunkter kan der foretages frivillige acontobetalinger

Ved ændringsloven er der gennemført mulighed for, at selskaberne uden for acontoskatteordningen kan tilmelde sig ordningen med virkning allerede for det indkomstår, hvori tilmeldingen sker, dvs. et år tidligere end efter hidtil gældende regler.

I selskabsskattelovens § 30 A, stk. 2, 2. pkt., er fastsat, at i det tilfælde, hvor et selskab tilmelder sig acontoskatteordningen med virkning allerede for det indkomstår, hvor tilmeldingen sker, skal selskabets indbetalinger anses for frivillige indbetalinger af acontoskat efter selskabsskattelovens § 29 A, stk. 6. Der skal således ikke beregnes ordinære acontorater for dette indkomstår efter selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2.

Tillægsreglerne i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, skal finde anvendelse for sådanne indbetalinger. Efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, ydes der selskabet et tillæg på 2 pct. for frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, og for frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts og senest den 20. november, skal selskabet betale et tillæg på 2 pct.

Tilmelding kan ske hele indkomståret dog således, at sidste frist reelt er den 20. november, der er sidste frist for at foretage frivillige acontobetalinger.

Selskabet skal ved indbetaling af beløb til dækning af acontoskatten over for told- og skattemyndighederne give oplysning om, at beløbet er en indbetaling af acontoskat til dækning af indkomstskatten for det pågældende indkomstår.

Har selskabet foretaget en acontoindbetaling som nævnt i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 2. og 3. pkt., til dækning af indkomstårets indkomstskat, skal selskabet for de efterfølgende indkomstår betale acontoskat, jf. § 30 A, stk. 2, 4. pkt.

Selskabet m.v. har uanset lovændringen dog fortsat mulighed for at overgå til acontoskatteordningen med virkning for indkomståret efter tilmeldingsåret, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 983 af 1. december 1994 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. I så fald vil der blive beregnet ordinære acontorater.

Adgangen til at overgå til acontoskatteordningen med virkning allerede for det indkomstår, hvori tilmeldingen sker, gælder fra og med indkomståret 1997.

8. Selvangivelsesfristen for kulbrinteskattepligtige selskaber

Efter gældende regler er fristen for selskabers indsendelse af selvangivelse normalt 6 måneder efter indkomstårets udløb. Det vil for selskaber med kalenderåret som indkomstår sige, at selvangivelsen skal indsendes senest den 1. juli i det efterfølgende kalenderår. Denne frist gælder også for selskaber, der er kulbrinteskattepligtige. Efter § 11 i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (kulbrinteopkrævningsloven) skal skattepligtige omfattet af kulbrinteskatteloven ved indkomstopgørelsen anvende kalenderåret som indkomstår.

Efter § 4, stk. 1, i kulbrinteopkrævningsloven forfalder 2. rate af kulbrinteskatten til betaling den 1. juni i året efter indkomståret og fastsættes efter samme lovs § 4, stk. 2, på grundlag af selvangivelsen.

Ved ændringsloven er det i en ny bestemmelse i kulbrinteopkrævningslovens § 1, stk. 3, fastsat, at skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal indsende selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret.

Den ændrede selvangivelsesfrist har virkning fra og med indkomståret 1997.

Skatteministeriet, den 29. juni 1997

Peter Loft

/ K.-H. Ludolph

Ingen