Vejledning til bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 1. Kassens formål

Standardvedtægtens § 1 angiver udtømmende rammerne for kassens virksomhed. Det vil sige, at aktiviteter med formål, der ikke er omfattet af bestemmelsen, ikke er tilladt. Det følger heraf, at en anerkendt arbejdsløshedskasse f.eks. ikke kan drive erhvervsvirksomhed, administrere livsforsikringsordninger eller anvende midler til kursusaktiviteter, bortset fra kortvarige jobsøgningskurser.

Ud over administration af dagpenge, efterløn og andre ydelser efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven har kassen bl.a. til opgave at vejlede medlemmerne om deres rettigheder og forpligtelser efter loven og arbejdsmarkedslovgivningen i øvrigt, herunder om rådighedsforpligtelsen, samt at vejlede medlemmerne om muligheden for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og om muligheden for at få tilbud som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

Arbejdsløshedskassen kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer efter reglerne om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Det er endvidere bl.a. pålagt kasserne at administrere udbetalinger mv. efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov, samt kursusgodtgørelse mv. efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 2, stk. 5. Valg af repræsentanter til årsmødet

Kassen skal selv fastsætte i vedtægten, hvordan repræsentanterne til årsmødet vælges.

§ 2, stk. 1, fastsætter mindstekravet til indholdet af administrationsafsnittet i kassens vedtægt, jf. vejledningen til standardvedtægtens afsnit 7.

Kassen skal sikre, at vedtægtsbestemmelserne så nøjagtigt og udførligt som muligt beskriver kassens opbygning og administrative struktur, ledelse og de enkelte organers opgaver og kompetence. Afsnittet skal bygges op således, at der for hvert niveau udtømmende angives, hvilken kompetence, der tilkommer det pågældende organ, således at der ikke er tvivl om opgavernes fordeling.

Hvis kassen ikke udfærdiger en mønstervedtægt for afdelingerne, jf. bekendtgørelsens § 3, skal afdelingernes nærmere struktur, ledelse og opgaver ligeledes fastsættes i selve kassevedtægten.

Det bør angives, hvem der har kompetencen til at indkalde de kompetente organer til møder (delegeretmøder/generalforsamlinger, møder i hovedbestyrelse og forretningsudvalg mv.), hvilke indkaldelsesvarsler der gælder, hvilke regler der gælder vedrørende beslutningsdygtighed, samt hvor stort flertal, der kræves for at træffe beslutninger.

Det skal fremgå af vedtægten, i hvilket forum der vælges delegerede/repræsentanter, hvor lang disses valgperiode er, og hvilke regler der gælder for supplering.

Valgreglerne skal sikre, at alle medlemmer får mulighed for at lade sig vælge til kassens ledelse og revision, jf. standardvedtægtens § 10, stk. 1. Reglerne bør i detaljer angive, hvordan opstilling og valghandlinger gennemføres. Hvis der skal vælges suppleanter, bør det tillige fremgå, om suppleanterne er personlige, eller om de indtræder efter stemmetal.

Det skal fremgå, hvem der er tegningsberettigede, d.v.s. legitimeret til at forpligte kassen i forhold til omverdenen, f.eks. ved køb og salg af fast ejendom.

Reglerne for afholdelse af ekstraordinære delegeretmøder/generalforsamlinger samt urafstemning skal angive, hvem der har kompetence til indkaldelse, samt under hvilke betingelser indkaldelse kan finde sted.

Til bekendtgørelsens § 3

Kasser, der er organiseret i afdelinger, afgør selv, om de nærmere regler for afdelingernes struktur, ledelse, valgregler og opgaver skal fastsættes i kassens vedtægt eller i en mønstervedtægt for afdelingerne.

Mønstervedtægt for afdelingerne bør udsendes som bilag (bilag 2) til kassens vedtægt.

Reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 5, om indberetning ved oprettelse, nedlæggelse og flytning af afdelinger finder anvendelse, selv om der ikke er udfærdiget mønstervedtægt for afdelinger.

Til bekendtgørelsens § 4

Ændring af en kasses faglige område kan f.eks. blive aktuel i forbindelse med ændring af en faggruppes/organisations faglige tilhørsforhold.

Hvis ændringen skønnes at berøre andre kasser, orienterer direktoratet de relevante organisationer/hovedorganisationer på lønmodtager- og arbejdsgiversiden. Direktoratet kan anmode organisationerne om en udtalelse om, hvilke kasser der berøres af ændringen.

Hvis der fremsættes ønske om det, indkalder direktoratet de relevante hovedorganisationer/organisationer til en drøftelse med henblik på at søge eventuelle modsætningsforhold afklaret.

Direktoratet anmoder herefter de berørte kasser om en udtalelse.

En ændring, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 5 vil normalt blive godkendt, hvis der er enighed om ændringen mellem de berørte kasser.

Hvis der fremsættes indsigelse mod ansøgningen, anmoder direktoratet kasserne om at forhandle sagen, eventuelt sammen med de relevante hovedorganisationer/organisationer. Direktoratet kan også selv tage initiativ til at indkalde parterne til forhandling. Der fastsættes en kort frist til forhandlingernes afslutning.

Direktoratet træffer herefter afgørelse på det foreliggende grundlag. Samtidig underrettes de involverede kasser og faglige organisationer/hovedorganisationer om afgørelsen.

Hvis direktoratets afgørelse indbringes for arbejdsministeren orienteres formanden for Arbejdsløshedskassernes Faggrænseudvalg og Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg om sagen.

Til bekendtgørelsens § 5

Udvidelse af en kasses faglige område sker typisk ved, at kassen ansøger om godkendelse af, at en faggruppe eller en faglig organisation optages på bilaget til kassens vedtægt.

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 35, 2. punktum, kan ansøgningen kun godkendes, hvis det nye faglige område er sammenhængende eller beslægtet med kassens hidtidige faglige område, eller der er tale om karteldannelse.

Endvidere må det vurderes, om den pågældende faggruppe/faglige organisation har en sådan afgrænsning, struktur, størrelse mv., at den overhovedet er egnet til at danne grundlag for udvidelse af kassens faglige område.

Som forhold, der skal indgå i den samlede vurdering af, om det er hensigtsmæssigt, at kassens faglige område udvides, kan således nævnes

- Faggruppens eller organisationens faktiske størrelse.

- Størrelsen i forhold til eventuelle etablerede og forsikringsdækkede faggrupper/organisationer inden for samme faglige område.

- Afgrænsning over for etablerede og forsikringsdækkede faggrupper/organisationer.

- Om faggruppen i væsentligt omfang overenskomstdækkes af kassens korresponderende faglige organisation.

- Om den faglige organisation er forhandlingsberettiget eller overenskomstbærende yder forhandlingsbistand til det enkelte medlem.

- Om kassens korresponderende faglige organisation/hovedorganisation er repræsenteret i uddannelsesudvalget for en ny eller ændret uddannelse, der danner grundlag for en ny faggruppe.

- Faggruppens naturlige tilknytning i øvrigt til den pågældende kasse i forhold til naturlig tilknytning til andre kasser.

- Om der foreligger anmodning om tilknytning til kassen fra faggruppens eller den faglige organisations kompetente organer.

- Om det pågældende område i forvejen er forsikringsdækket i flere kasser.

- Om godkendelse vil få væsentlig eller kun mindre betydning for andre kassers godkendte faglige område.

- Om der er sket en forudgående, forhandlet, afsluttet og velafgrænset ændring på organisationssiden.

- Om der foreligger andre særlige omstændigheder, der taler for eller imod at godkende ændringen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 23. april 1997

Ulrich Burg

/ Jan Strøbæk

§ 3, stk. 2. Anvendelse af formuen ved anerkendelsens ophør

Hvis kassens anerkendelse bortfalder, skal kassens mellemværende med staten vedrørende forskud og refusion af udgifter til dagpenge mv. gøres op, og eventuel saldo udlignes.

Kassen skal træffe afgørelse om anvendelse af den herefter resterende formue. Afgørelsen er først gyldig, når den er godkendt af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

§ 4, stk. 1. Optagelsesbetingelserne

Kassen kan ikke gøre optagelsen betinget af, at medlemmet tillige er eller bliver medlem af den tilknyttede faglige organisation.

§ 4, stk. 2. Kassens faglige område

Lønmodtagerkasserne er - bortset fra Kristelig Arbejdsløshedskasse - fagligt afgrænsede.

Den enkelte kasses faglige område skal derfor beskrives så nøjagtigt som muligt i vedtægtens § 4, stk. 2, med tilhørende bilag, så det fremgår af vedtægten, hvilken beskæftigelse/uddannelse, der kræves som betingelse for optagelse som medlem af kassen.

Bilaget er en del af vedtægten, og ændringer heri får derfor først gyldighed, når direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har godkendt dem.

Vedrørende ændringer, der berører andre kassers område, henvises til bekendtgørelsens § 4.

Beskrivelsen i § 4, stk. 2, kan enten tage udgangspunkt i faggrupper - alternativ (a) - eller, hvis det faglige område ikke kan afgrænses på baggrund af faggrupper, ved anvendelse af formuleringen i alternativ (b).

Alternativ (a)

Hvis afgrænsningen af kassens faglige område foretages på baggrund af faggrupper, anføres det i bilaget, i hvilke faglige organisationer de pågældende faggrupper er optagelsesberettigede.

Alle faggrupperne skal anføres i bilaget. Hvis kassen optager medlemmer på grundlag af uddannelse, skal bilaget tillige angive de pågældende uddannelsesområder.

Hvis området yderligere er reguleret ved grænseaftaler i organisations- og/eller kasseregi, skal der henvises til disse i bilaget eller eventuelt i et underbilag.

Alternativ (b).

Hvis det faglige område ikke kan afgrænses på baggrund af faggrupper, anvendes formuleringen i stk. 2 (b), der tilpasses efter, om der er tale om medlemsberettigelse i enkeltorganisation(er) eller organisationer tilsluttet en hovedorganisation. Hvis der er tale om en hovedorganisation, opregnes de tilsluttede organisationer i bilaget.

I bilaget angives endvidere - for hver organisation - en fortegnelse over de faggrupper, der kan optages i organisationen. Hvis kassen optager medlemmer på grundlag af uddannelse, skal bilaget tillige angive de pågældende uddannelsesområder.

§ 4, stk. 3. Fuldtidsforsikring/deltidsforsikring

Lønmodtagere, der modtager delpension, kan optages som deltidsforsikrede, og et medlem af en kasse for lønmodtagere, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 66.

Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres.

§ 7, stk. 1. Frist for udmeldelse

Kassen har valgfrihed med hensyn til fastsættelse af fristen.

§ 9, stk. 2. Indlevering af dagpengekort mv.

Dagpengekort mv. skal indleveres snarest muligt og senest 3 måneder efter udbetalingsperiodens udløb. Et medlem, der ikke overholder 3 måneders fristen, mister retten til de forfaldne ydelser, medmindre der har været fyldestgørende grund til forsinkelsen, fx sygdom eller bortrejse i en længere periode.

§ 9, stk. 3. Udbetalingsspecifikation

Kassen bør så vidt muligt sende udbetalingsspecifikation til medlemmerne ved hver udbetaling. Kassen har pligt til at fremsende specifikation, hvis medlemmet forlanger det.

§ 10. Valgbarhed

Det følger af bestemmelsen, at kassen ikke i vedtægten (afsnit 7) kan fastsætte regler om begrænsning af medlemmernes valgbarhed, fx ved at indføre aldersgrænser eller ved at undtage efterlønsmodtagere eller medlemmer, der ikke er medlem af den tilhørende faglige organisation.

§ 11, stk. 1. Kontingent

Kassen har ikke hjemmel til at opkræve gebyrer, som f.eks. gebyr for optagelse eller gebyr for udbetaling af dagpenge eller lignende, der er naturlige led i kassens administration, bortset fra restancegebyr.

Kassen har valgfrihed med hensyn til fastsættelse af terminen for kontingentbetaling.

§ 12. Administrationsbidraget

Reglerne i § 12 beskytter medlemmer, der modtager ydelser fra kassen, og medlemmer, der ikke er medlemmer af den tilknyttede faglige organisation, mod negativ særbehandling ved kontingentfastsættelsen.

Kassen skal vælge den af de to formuleringer af § 12, der passer på kassens forhold. Der kan kun kræves ekstra administrationsbidrag af medlemmer, der ikke er medlem af en faglig organisation, hvis administrationsudgifterne for fagligt organiserede medlemmer betales fuldt ud af den/de faglige organisation(er). Det årlige administrationsbidrag for de ikke-organiserede medlemmer kan i disse tilfælde højst fastsættes til 1 1/2 gange højeste dagpengesats.

I kasser, der er organiseret i afdelinger, kan bidraget til afdelingsadministration variere fra afdeling til afdeling, afhængig af de enkelte afdelingers administrationsudgifter.

§ 14. Medlemmernes oplysningspligt

Tilsidesættelse af oplysningspligten vil være en forseelse over for kassen, der kan medføre tab af medlemsret eller ret til dagpenge mv., jf. vedtægtens § 17 og lovens § 87. Oplysningspligten har endvidere afgørende betydning ved afgørelse af, om medlemmet skal tilbagebetale ydelser, som er modtaget med urette.

Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opregning af medlemmernes oplysningspligt. F.eks. har en efterlønsmodtager pligt til at underrette kassen, hvis der i årets løb sker eller vil ske overskridelse af grænsen for det tilladte arbejde (200 timers reglen), eller hvis der påbegyndes selvstændig virksomhed mv. Endvidere kan særligt nævnes, at medlemmet har pligt til give kassen alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af medlemmets rådighed.

§ 16. Særlig medlemsadministration

Bestemmelsen skal kun medtages i vedtægten for kasser med decentral administration eller decentrale valghandlinger.

Det fremgår af vedtægtens § 4, stk. 2, med bilag, hvilke faglige organisationer, der er tilknyttet kassen.

Et medlem kan modsætte sig hovedbestyrelsens beslutning om overførsel til administration direkte under hovedbestyrelsen. Omvendt har medlemmet ikke krav på at blive overført, hvis hovedbestyrelsen ikke ønsker at træffe beslutning herom.

Hovedbestyrelsen skal sikre, at også medlemmer, der ikke er fagligt organiserede, kan udøve deres rettigheder i forbindelse med valg af delegerede, ledelse og revision, jf. § 10. Hvis medlemmerne er overført til administration direkte under hovedbestyrelsen, skal der derfor træffes afgørelse om, på hvilken måde de pågældende medlemmer kan deltage i valghandlingerne mv. Dette kan enten ske ved, at medlemmerne fortsat deltager i møder og valghandlinger i afdelingerne, eller ved etablering af en særskilt afdeling under hovedkontoret.

§§ 18-27. Administrationsafsnittet (afsnit 7)

Standardvedtægten indeholder ingen mønsterbestemmelser for kassevedtægternes administrative afsnit, idet formuleringen heraf er helt afhængig af de faktiske forhold i hver enkelt kasse.

Vedtægtsbestemmelserne skal mindst omfatte de forhold, der er angivet i bekendtgørelsens § 2 , jf. vejledningen til denne bestemmelse.

§ 28, stk. 3. Underskrift af årsregnskabet.

Alle hovedbestyrelsesmedlemmer skal gøres bekendt med årsregnskabet, men det er tilstrækkeligt, at regnskabet underskrives af et flertal af hovedbestyrelsens medlemmer og af revisorerne.

Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at regnskabet underskrives af forretningsudvalget.

§ 31, stk. 6. Ændringer i standardvedtægten

Hvis standardvedtægten ændres, har ændringerne umiddelbar virkning for kassens vedtægt. Vedtægtsbestemmelser i strid med standardvedtægten har således ikke gyldighed, og nye standardregler kan påberåbes, selvom kassens vedtægt (endnu) ikke er ajourført.

Da mange kasser kun har delegeretmøder/generalforsamlinger med flere års mellemrum, er der tillagt hovedbestyrelsen ret og pligt til at foretage de ændringer af kassens vedtægt, som er nødvendige for at bringe den ajour med standardvedtægten. Denne bestemmelse er gældende, selv om det eventuelt i vedtægtens afsnit 7 er fastsat, at vedtægten kun kan ændres af delegeretmødet/generalforsamlingen.

Til bekendtgørelsens § 2

Vejledning til bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser

Regler om standardvedtægten for anerkendte arbejdsløshedskasser er nu fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 290 af 23. april 1997.

Bekendtgørelsen er udformet således, at selve standardvedtægten er bilag til bekendtgørelsens § 1, medens bekendtgørelsens § 2 angiver de mindstekrav, der stilles til indholdet af det administrative afsnit (afsnit 7) i den enkelte kasses vedtægt, idet standardvedtægten ikke indeholder forskrifter om den administrative struktur.

Kassens vedtægt skal være i overensstemmelse med standardvedtægten. Bestemmelserne i vedtægtens administrative afsnit må ikke være i strid med standardvedtægtens regler.

I visse tilfælde indeholder standardvedtægten alternative bestemmelser, hvor kassen må vælge den bestemmelse, der stemmer med forholdene i kassen. Dette gælder vedtægtens § 4, stk. 2 (kassens faglige område) og § 12 (kontingentspørgsmål).

I andre tilfælde fremgår det af standardvedtægten, at kassen selv skal beslutte reglernes nærmere indhold, jf. f.eks. § 2, stk. 5 (valg af repræsentanter til årsmødet) og § 11, stk. 1 (opkrævningsperiode for kontingent).

Standardvedtægtens bestemmelser om afdelinger skal kun medtages i vedtægten for kasser, der er organiseret i afdelinger.

Vedtægten omfatter ikke de særlige regler, herunder klageregler, regnskabsbestemmelser mv., der er gældende for kassernes administration af kursusgodtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Vedrørende bekendtgørelsens enkelte bestemmelser bemærkes

Til bilaget (Standardvedtægten)

Ingen