Cirkulære om lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.)

§ 13, stk. 1

Med den ændrede affattelse af § 13, stk. 1, modregnes indkomstårets underskud inden for virksomhedsordningen, hvis der er opsparet overskud fra tidligere indkomstår. Dette sker ved, at opsparet overskud med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten, således at det samlede beløb modsvarer indkomstårets underskud. Konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til en pct.-del af underskuddet, jf. nedenfor.

Overskud opsparet i indkomstårene 1987-1990 skal anvendes før overskud opsparet i indkomståret 1991, der igen skal anvendes før overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår, jf. § 15, stk. 1, i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger), og § 5, stk. 1, i lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove (Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten mv.), som ændret ved § 3 i lov nr. 1030 af 19. december 1992, jf. ændringslovens §§ 4 og 5.

Anvendes overskud, der er opsparet i indkomstårene 1987-90, reduceres indestående på konto for opsparet overskud med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet, jf. ændringslovens § 5.

Anvendes overskud, der er opsparet i indkomståret 1991, reduceres indestående på konto for opsparet overskud med et beløb svarende til 62 pct. af underskuddet, jf. ændringslovens § 6.

Anvendes overskud, der er opsparet i indkomståret 1992 eller senere indkomstår, reduceres indestående på konto for opsparet overskud med et beløb svarende til 66 pct. af underskuddet, jf. virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

Det opsparede overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat medregnes først efter overførsel til medarbejdende ægtefælle, henlæggelse til investeringsfond etc.

Eksempel

Overskud af virksomhed før over- førsel til medarbejdende ægtefælle ..... 120.000 Max. overførsel til medarbejdende ægtefælle .............................. 60.000 --------- Resterende overskud .................... 60.000 Renteudgift ............................ 100.000 --------- Virksomhedsunderskud ................... 40.000 Opsparet overskud med tillæg af dertil svarende virksomhedsskat ............... 40.000 --------- Virksomhedsindkomst .................... 0

Den virksomhedsskat, der er betalt af det indtægtsførte opsparede overskud fra tidligere indkomstår, fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10, stk. 3, jf. afsnit 2.4.

§ 13, stk. 2

Underskud, der ikke kan modregnes i opsparet overskud, modregnes i den skattepligtiges positive kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede kapitalindkomst, uanset om den skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ. Fradraget foretages således hos den, der beskattes af indkomsten fra virksomheden. Herved opnås, at der kan foretages en samlet opgørelse af den skattepligtiges indkomstforhold som følge af virksomhedsordningen, inden der skal foretages overførsel af underskud til en ægtefælle.

Eksempel (M er den erhvervsdrivende): M H 1) Kapitalindkomst ........................... + 30.000 - 10.000 Af underskuddet modregnes indtil 20.000 kr. i M's kapitalindkomst og M's skattepligtige indkomst 2) Kapitalindkomst ........................... + 30.000 + 10.000 Af underskuddet modregnes indtil 40.000 kr. i M's kapitalindkomst og M's skattepligtige indkomst 3) Kapitalindkomst ........................... - 10.000 + 30.000 Af underskuddet modregnes indtil 20.000 kr. i M's kapitalindkomst og M's skattepligtige indkomst

Hvis begge ægtefæller har underskud, der ikke kan modregnes i opsparet overskud, og begge har positiv kapitalindkomst, modregnes underskuddet i den pågældendes egen positive kapitalindkomst. Ved opgørelsen af, hvor stor en del af den anden ægtefælles underskud, der kan modregnes, jf. eksemplet ovenfor, indgår den pågældende ægtefælles kapitalindkomst således efter modregning af underskud.

§ 13, stk. 3

Et resterende underskud, der ikke modregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst, modregnes i den skattepligtiges personlige indkomst. Dette gælder også selvom den personlige indkomst herved bliver negativ (yderligere negativ). En negativ personlig indkomst overføres til en eventuel samlevende ægtefælle eller fremføres til senere indkomstår uden for virksomhedsordningen efter personskattelovens almindelige regler om overførsel/fremførsel af negativ personlig indkomst i personskattelovens § 13.

Den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 3, indebærer, at der ikke mere vil kunne ske fremførsel inden for virksomhedsordningen. Den indebærer endvidere, at der ikke som hidtil ved akkord skal foretages særskilt reduktion af fremførselsberettiget virksom hedsunderskud fra tidligere indkomstår. Reduktion af fremførselsberettiget underskud fra tidligere indkomstår foretages efter reglerne i personskattelovens § 13 a, der er ændret som konsekvens af ændringen af virksomhedsskattelovens § 13.

§ 13, stk. 4

Det præciseres, at når der efter virksomhedsskatteloven overføres underskud til modregning i kapitalindkomst eller personlig indkomst uden for virksomhedsordningen, modregnes samtidig et tilsvarende beløb i den skattepligtige indkomst. Efter personskatteloven opgøres indkomstarterne særskilt, og kapitalindkomst og personlig indkomst har alene betydning for mellemskat og topskat. Modregningen af virksomhedsunderskud har tillige virkning for bundskat og de kommunale skatter.

2.6.2. Ikrafttræden

Ændringsloven har som hovedregel virkning fra og med indkomståret 1997 , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7, stk. 2, 1. pkt.

Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 var påbegyndt den 7. november 1996, kan dog vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende de nye regler i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3 , § 11 og § 13 og de deraf følgende konsekvensændringer samt de nye regler i personskattelovens § 13, stk. 2, jf. ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt. Der er tale om et samlet valg. Det vil sige, at hvis et af elementerne i ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., vælges udskudt til indkomståret 1998, gælder valget også for alle de øvrige elementer.

2.6.3. Overgangsregler

Anvender den skattepligtige den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 13 fra og med indkomståret 1997, modregnes virksomhedsunderskud, der ved udløbet af indkomståret 1996 skulle fremføres efter de hidtil gældende regler i virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, i den skattepligtige og den personlige indkomst efter personskattelovens regler, jf. overgangsreglen i ændringslovens § 7, stk. 4.

Vælger den skattepligtige først at anvende den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 13 fra og med indkomståret 1998, modregnes virksomhedsunderskud, der ved udløbet af indkomståret 1997 skulle fremføres efter de hidtil gældende regler i virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, i den skattepligtige og den personlige indkomst efter personskattelovens regler, jf. overgangsreglen i ændringslovens § 7, stk. 4.

Overgangsreglen indebærer, at et uudnyttet virksomhedsunderskud fra indkomstårene 1992-1996 (1993-1997), som skulle have været fremført til modregning efter de hidtil gældende regler i virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, »omdøbes« til uudnyttet underskud i personlig indkomst henholdsvis uudnyttet underskud i skattepligtig indkomst for de respektive år. Hvis der i forvejen er uudnyttet underskud i skattepligtig indkomst og eventuelt tillige uudnyttet underskud i personlig indkomst for disse år, forøges de uudnyttede underskud med det »omdøbte« uudnyttede virksomhedsunderskud.

Eksempel

--------------------------------------------------------------------- Oprindelige uudnyttede Efter korrektion iflg. underskud overgangsregler --------------------------------------------------------------------- Virksom- Underskud Undersk. Virksom- Underskud Underskud hedsun- i personlig i skpl. hedsun- i personlig i skpl. derskud indkomst indkomst derskud indkomst indkomst --------------------------------------------------------------------- 1995 100.000 0 20.000 0 100.000 120.000 --------------------------------------------------------------------- 1996 50.000 10.000 30.000 0 60.000 80.000 ---------------------------------------------------------------------

2.7. Beskatning af opsparet overskud ved delafståelse

2.7.1. Ændring af § 15 a, stk. 2

Ved afståelse af en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under et for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3.

Den skattepligtige kan i disse tilfælde med virkning fra begyndelsen af salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen. Overførslen sker uden om hæverækkefølgen i § 5, jf. § 15 a, stk. 1.

Hvis den skattepligtige overfører et beløb til mellemregningskontoen, skal der for samme indkomstår ske beskatning som personlig indkomst af en forholdsmæssig del af det opsparede overskud, jf. § 15 a, stk. 2, 1. pkt.

Hævningen af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud er efter de hidtil gældende regler sket i hæverækkefølgen.

Med den ændrede affattelse af § 15 a, stk. 2 , sker hævningen af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud ikke længere i hæverækkefølgen, men forud for hæverækkefølgen i § 5. Dette indebærer, at der kan foretages opsparing af overskud i afståelsesåret.

Der er dog samtidig gennemført en bestemmelse om, at overføres et beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der ikke ske opsparing i afståelsesåret af den del af overskuddet, der forholdsmæssigt vedrører den afståede virksomhed. Der kan højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud (før fradrag af kapitalafkast) med fradrag af en forholdsmæssig del heraf. Den forholdsmæssige del beregnes på samme måde som den forholdsmæssige del af det opsparede overskud. Det vil sige efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Det beløb, der herefter højst kan opspares, er yderligere begrænset dels af de faktiske hævninger, dels af reglen i § 4, hvorefter kapitalafkast af finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved varesalg og tjenesteydelser i forbindelse hermed, ikke kan opspares.

Den ændrede affattelse af § 15 a, stk. 2, har virkning fra og med indkomståret 1997 .

2.7.2. Eksempel

Den skattepligtige har to virksomheder, virksomhed I og virksomhed II. Virksomhed I afstås pr. 1. februar 1997.

Primooplysninger

Indskudskonto pr. 31. december 1996 ............ 400.000 Kapitalafkastgrundlag pr. 31. december 1996 .... 945.000 Opsparet overskud (efter 1992) ................. 200.000 Virksomhed I afstås pr. 1. februar 1997: Vederlæggelse og skattemæssig fortjeneste for virksomhed I og skattemæssigt resultat for indkomståret 1997 opgøres således: Skattemæs- Regnskabs- Fortjeneste sige værdier mæss. værdier Driftsmidler ............ 100.000 140.000 34.000 * Varelager ............... 125.000 150.000 25.000 Debitorer ............... 200.000 200.000 0 Gæld .................... -50.000 -50.000 0 Goodwill ................ 0 75.000 75.000 ----------- ------------- Kontant nettovederlag ... 515.000 ----------- Skattemæssig fortjeneste 134.000 Driftsresultat af virk- somhed I for januar 1997 10.000 Driftsresultat af virksomhed II ........... 290.000 300.000 ----------- Renter af vederlæggelse for virksomhed .......... 20.000 ------------ I alt virksomheds- resultat for 1997 ....... 454.000 ------------ * (140.000-100.000) x 85 = 34.000 Det kontante nettovederlag overføres til mellemregningskontoen, jf. § 15 a, stk. 1. Beskatning af opsparet overskud pr. 31. december 1996, jf. § 15 a, stk. 2: Den del af det opsparede overskud, der kan henføres til den afståede virksomhed 200.000 x (515.000 / 945.000) = ...................... 109.000 ----------- Den maksimale opsparing for indkomståret 1997 udgør, jf. § 15 a, stk. 2: Resultat af virksomhed, jf. ovenfor .................. 454.000 Den del af det samlede resultat, der kan henføres til den afståede virksomhed, 454.000 x (515.000 / 945.000) = ...................... 218.000 ----------- Maksimal opsparing ................................... 236.000 ----------- Opsparet overskud pr. 31. december 1996 .............. 200.000 Beskatning i 1997 som følge af delsalg ............... -109.000 Maksimal opsparing i 1997 ............................ 236.000 ----------- Maksimalt opsparet overskud pr. 31. december 1997 .... 327.000 ----------- Indskudskonto pr. 31. december 1996 .................. 400.000 Overført til mellemregningskonto ..................... 515.000 ----------- Indskudskonto pr. 31. december 1997 .................. -115.000 ----------- Kapitalafkastgrundlag pr. 31. december 1996 .......... 945.000 Overført til mellemregningskonto ..................... 515.000 ----------- Kapitalafkastgrundlag pr. 1. januar 1997 ............. 430.000 -----------

Opsparingen er maksimeret som en forholdsmæssig del af det samlede virksomhedsresultat, uanset om virksomhedsresultatet alene kan henføres til den i behold værende virksomhed II, f.eks. i det tilfælde, hvor virksomhed I afstås pr. 1. januar 1997 uden skattemæssig fortjeneste.

2.8. Afskaffelse af 25 pct.s tillægget i § 16, 2. pkt., og § 16 a, stk. 3, 3. pkt.

Ved skattefri omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed i virksomhedsordningen kan den skattepligtige vælge at lade indestående på konto for opsparet overskud henholdsvis en del af indestående på konto for opsparet overskud indgå i omdannelsen, jf. virksomhedsskattelovens §§ 16 og 16 a.

Vælger den skattepligtige at gøre dette, nedsættes den skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved opgørelsen efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven, det vil sige anskaffelsessummen for de aktier, som vedkommende modtager i forbindelse med omdannelsen.

Efter de hidtil gældende regler har anskaffelsessummen ved en omdannelse omfattende hele virksomheden skullet nedsættes med et beløb svarende til indeståendet på konto for opsparet overskud med et tillæg på 25 pct. Ved en omdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, har aktiernes anskaffelsessum skullet nedsættes med en forholdsmæssig andel af indeståendet på konto for opsparet overskud med et tillæg på 25 pct. Tillægget på 25 pct. gjaldt dog ikke, for så vidt angår overskud, der var opsparet for indkomståret 1991 og tidligere indkomstår, jf. § 7, stk. 5, i lov nr. 1030 af 19. december 1992.

Ved ændringsloven afskaffes 25 pct.s tillægget med virkning for omdannelser, der foretages med åbningsstatus den 1. dag i indkomståret 1997 eller senere .

2.9. Kontant udbetaling af resterende konjunkturudligningsskat

2.9.1. Ændring af § 22 b, stk. 5

Skattepligtige personer, der anvender kapitalafkastordningen i virksomhedsskattelovens § 22 a, kan foretage henlæggelse til konjunkturudligning efter reglerne i lovens § 22 b.

Det beløb, der henlægges til konjunkturudligning med fradrag af konjunkturudligningsskatten, indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 3. Når den skattepligtige senere hæver indskuddet, skal indskuddet og den hertil svarende konjunkturudligningsskat medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst. I det indkomstår, hvor en henlæggelse til konjunkturudligning hæves og dermed medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst, fragår konjunkturudligningsskatten i den beregnede slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v., jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5.

Konjunkturudligningsskatten af den hævede henlæggelse kan overstige årets slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, har en resterende konjunkturudligningsskat efter de hidtil gældende regler skullet fradrages i ægtefællens slutskat m.v. Konjunkturudligningsskat, der ikke har kunnet rummes i årets slutskat m.v. for den skattepligtige og en eventuel ægtefælle, har skullet fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.

Med den ændrede affattelse af § 22 b, stk. 5, udbetales konjunkturudligningsskat af indtægtsførte henlæggelser, der overstiger den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v., kontant - uden hensyntagen til opgørelsen af en eventuel ægtefælles slutskat. Udbetalingen sker som overskydende skat, jf. reglerne i kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra f, og § 62. Udbetalingen kan endvidere ske efter reglerne i kildeskattelovens § 55.

2.9.2. Ikrafttræden

Den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997 , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslovens § 7, stk. 2.

2.9.3. Overgangsregler

Konjunkturudligningsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996 skal fremføres til modregning i slutskatten efter de hidtil gældende regler, kan udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997.

2.10. Beskatning af henlæggelse til konjunkturudligning ved skattepligtsophør, § 22 b, stk. 7

Såvel fuldt som begrænset skattepligtige personer, der anvender kapitalafkastordningen i virksomhedsskattelovens § 22 a, kan foretage henlæggelse til konjunkturudligning efter reglerne i lovens § 22 b.

Ved ændringsloven omformuleres bestemmelserne i § 22 b, stk. 7, om beskatning af henlæggelse til konjunkturudligning ved skattepligtsophør.

Hvis den skattepligtige ophører med at være fuldt skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1, skal henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette gælder dog ikke i det omfang, den skattepligtige fortsat er begrænset skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. Hvis den skattepligtige ophører med at være begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, skal henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst i det år, hvor skattepligten ophører.

Hvis den skattepligtige i tilfælde af dobbeltdomicil bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder dog ikke i det omfang, den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. Hvis den skattepligtige ophører med at være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 med hensyn til virksomhedsdriften, skal henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører, medmindre den skattepligtige, jf. ovenfor, fortsat er begrænset skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet.

3. Ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde

3.1.1. Ændring af § 10, stk. 2

Ifølge § 10, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsfonde opgøres bidragsgrundlaget for selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, som summen af overførsler fra virksomhedsordningen til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og af overførsel af beløb til den skattepligtige fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Hvis den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 23 a har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst, nedsættes kapitalafkastet efter 1. pkt. med det beløb, der medregnes som personlig indkomst.

Med ændringsloven sker der ikke mere en overførsel af rentekorrektionsbeløb fra virksomhedsordningen til den skattepligtige, jf. den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3, hvorefter rentekorrektionen tages ud af virksomhedens indkomstopgørelse og i stedet medregnes direkte ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst og fradrages i den pågældendes kapitalindkomst. Dette indebærer, at rentekorrektionen ikke indgår i bidragsgrundlaget vedrørende virksomheden.

Med ændringsloven ophæves bestemmelsen om, at opsparet overskud, der hæves i medfør af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, ikke indgår i bidragsgrundlaget. Med den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, sker der ikke en hævning af det opsparede overskud, hvori virksomhedsunderskuddet modregnes, jf. afsnit 2.6.1.

Den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 13 indebærer, at underskud, der ikke kan anvendes i underskudsåret til fradrag i opsparet overskud, den skattepligtiges kapitalindkomst og den skattepligtiges personlige indkomst, fremføres til modregning uden for virksomhedsordningen inden for de efterfølgende 5 indkomstår efter personskattelovens almindelige regler.

I konsekvens heraf er det i ændringsloven bestemt, at bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsfonde - der vedrører selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen - skal finde tilsvarende anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Det vil sige, at i samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den selvstændige erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, skal beløbet fradrages i bidragsgrundlaget.

3.1.2. Ikrafttræden

Ændringsloven har som hovedregel virkning fra og med indkomståret 1997 , jf. lovens § 7, stk. 2, 1. pkt..

Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 var påbegyndt den 7. november 1996, kan dog vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende de nye regler i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3 , § 11 og § 13 og de deraf følgende konsekvensændringer - herunder § 10, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsfonde - samt de nye regler i personskattelovens § 13, stk. 2, jf. ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt. Det bemærkes, at der er tale om et samlet valg. Det vil sige, at hvis et af elementerne i ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., vælges udskudt til indkomståret 1998, gælder valget også for alle de øvrige elementer.

4. Ændring af personskatteloven

4.1.1. Ændring af § 13, stk. 2 og 4

Personskattelovens § 13, stk. 2, indeholder regler for anvendelsen af en gift persons underskud i skattepligtig indkomst herunder adgangen til at modregne underskud i ægtefællens indkomst og skatter.

Efter bestemmelsen skal ægtefæller, som er samlevende ved indkomstårets udløb, overføre underskud, som ikke kan modregnes i egen skattepligtig indkomst eller skatter, til modregning i ægtefællens skattepligtige indkomst og skatter.

Skattemyndighederne fortolkede bestemmelsen således, at indkomstårets underskud skulle modregnes mellem ægtefællerne inden uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår kunne fremføres. Ved fremførsel af uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår blev det ældste underskud modregnet først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrørte.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 11. maj 1995 underkendt denne praksis i et tilfælde, hvor en skatteyder med positiv skattepligtig indkomst skulle modregne ægtefællens underskud i det aktuelle indkomstår, før skatteyderen kunne udnytte egne fremførselsberettigede underskud vedrørende tidligere indkomstår. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen skulle opgøre indkomsten som en enlig og fremføre egne underskud vedrørende tidligere indkomstår til modregning, før der skulle ske overførsel af ægtefællens underskud i det aktuelle indkomstår. Derved opnåede skatteyderen, at underskud vedrørende tidligere indkomstår kunne udnyttes inden fristen på 5 år, jf. personskattelovens § 13.

Landsskatterettens kendelse vedrørte kun underskud i skattepligtig indkomst. Når der er tale om fremførsel af underskud i personlig indkomst , skal det fremførte underskud først modregnes i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, før der modregnes i egen positiv personlig indkomst. Tilsvarende skal ægtefællen med underskud i indkomståret først modregne i personlig indkomst hos den anden ægtefælle, før der kan modregnes i egen positiv kapitalindkomst.

I modsætning til underskud i skattepligtig indkomst er rækkefølgen for anvendelse af underskud i personlig indkomst hos indehaveren af underskuddet således afhængig af, om vedkommende er gift eller ugift. Derfor kan princippet om, at hver ægtefælle skal opgøre sin indkomst efter samme regler som ugifte, inden overførsel af underskud mellem ægtefællerne skal finde sted, ikke anvendes på underskud i personlig indkomst.

Med Landsskatterettens kendelse er der opstået en forskel mellem underskud i skattepligtig indkomst på den ene side og underskud i personlig indkomst på den anden side, for så vidt angår prioriteringen mellem egne uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og ægtefællens underskud i det aktuelle indkomstår.

Endvidere medførte kendelsen, at det ville få betydning, hos hvem af ægtefællerne kapitalindkomst blev placeret, således at der blev brudt med princippet om, at der skal være neutralitet i beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst.

Med den ændrede affattelse af personskattelovens § 13, stk. 2, bliver den praksis, som skattemyndighederne anvendte før Landsskatterettens kendelse atter gældende. Det vil sige, at indkomstårets underskud i skattepligtig indkomst skal modregnes hos ægtefællen, før nogen af ægtefællerne kan fremføre uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår. Derefter modregnes det ældste underskud vedrørende tidligere indkomstår, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører. Har begge ægtefæller uudnyttet underskud vedrørende det samme tidligere indkomstår, udnytter hver ægtefælle i videst muligt omfang sit underskud i egen indkomst.

Med ændringsloven er der foretaget en præcisering af personskattelovens § 13, stk. 4, så det fremgår direkte af lovteksten, at indkomstårets underskud i personlig indkomst modregnes før anvendelse af tidligere års uudnyttede underskud i personlig indkomst.

4.1.2. Ikrafttræden

Ændringsloven har som hovedregel virkning fra og med indkomståret 1997 , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7, stk. 2, 1. pkt.

Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 var påbegyndt den 7. november 1996, kan dog vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende de nye regler i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3 , § 11 og § 13 og de deraf følgende konsekvensændringer samt de nye regler i personskattelovens § 13, stk. 2, jf. ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt. Det bemærkes, at der er tale om et samlet valg. Det vil sige, at hvis et af elementerne i ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., vælges udskudt til indkomståret 1998, gælder valget også for alle de øvrige elementer.

Skatteministeriet, den 13. marts 1997

Peter Loft

/ K.-H. Ludolph

Cirkulære om lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove

(Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af

25 pct.s tillægget m.v.)

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Ændring af virksomhedsskatteloven 2.1. Ophævelse af Ligningsrådets bemyndigelse i § 1, stk. 3, 6. pkt. 2.2. Ophævelse af ægtefællereglen i § 2, stk. 4, og § 22 a, stk. 1 2.3. Forenkling af hæverækkefølgen 2.3.1. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt for virksomheden, § 4 a, stk. 4 2.3.2. Beløb, der overføres til medarbejdende ægtefælle, § 4 a, stk. 5 2.3.3. Rentekorrektion, § 11, stk. 3 2.3.4. Eksempel 2.4. Kontant udbetaling af resterende virksomhedsskat 2.4.1. Ændring af § 10, stk. 3 2.4.2. Ikrafttræden 2.4.3. Overgangsregler 2.5. Ændring af reglerne om rentekorrektion 2.5.1. Beregning af rentekorrektion, § 11, stk. 1 2.5.2. Indtægtsføring af rentekorrektion, § 11, stk. 3 2.5.3. Ikrafttræden 2.6. Forenkling af underskudsreglerne 2.6.1. Ændring af § 13 2.6.2. Ikrafttræden 2.6.3. Overgangsregler 2.7. Beskatning af opsparet overskud ved delafståelse 2.7.1. Ændring af § 15 a, stk. 2 2.7.2. Eksempel 2.8. Afskaffelse af 25 pct.s tillægget i § 16, 2. pkt., og § 16 a, stk. 3, 3. pkt. 2.9. Kontant udbetaling af resterende konjunkturudligningsskat 2.9.1. Ændring af § 22 b, stk. 5 2.9.2. Ikrafttræden 2.9.3. Overgangsregler 2.10. Beskatning af henlæggelse til konjunkturudligning ved skattepligtsophør, § 22 b, stk. 7 3. Ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde 3.1.1. Ændring af § 10, stk. 2 3.1.2. Ikrafttræden 4. Ændring af personskatteloven 4.1.1. Ændring af § 13, stk. 2 og 4 4.1.2. Ikrafttræden

1. Indledning

Dette cirkulære omtaler de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.)

2. Ændring af virksomhedsskatteloven

2.1. Ophævelse af Ligningsrådets bemyndigelse i § 1, stk. 3, 6. pkt.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, kan aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål - når bortses fra visse faste ejendomme og biler - ikke indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed, der anvender virksomhedsordningen.

Efter den hidtil gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, 6. pkt., har Ligningsrådet kunnet tillade, at andre aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Ved ændringsloven ophæves denne bestemmelse med virkning fra og med indkomståret 1997 .

2.2. Ophævelse af ægtefællereglen i § 2, stk. 4, og § 22 a, stk. 1

Efter de hidtil gældende regler i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, og § 22 a, stk. 1, 3. pkt., har ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, enten begge skullet anvende virksomhedsskattelovens regler eller begge skullet anvende personskattelovens regler.

Ved ændringsloven ophæves disse regler med virkning fra og med indkomståret 1997 . Herefter kan ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, frit og uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende virksomhedsskattelovens regler, det vil sige virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, eller om de vil anvende personskattelovens regler.

2.3. Forenkling af hæverækkefølgen

2.3.1. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt for virksomheden, § 4 a, stk. 4

Beløb til dækning af driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt for virksomheden, og refusion af beløb, som den skattepligtige har lagt ud for virksomheden, overføres efter hidtidig praksis til den skattepligtige i den »udvidede« hæverækkefølge. Hvis reglerne om mellemregningskontoen anvendes, kan beløb til dækning af driftsomkostninger og refusioner overføres via mellemregningskontoen.

Med den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 4 , er denne valgfrihed kommet til direkte at fremgå af lovteksten.

2.3.2. Beløb, der overføres til medarbejdende ægtefælle, § 4 a, stk. 5

Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i personskattelovens § 25 A, stk. 3-5, er hidtil overført i den »udvidede« hæverækkefølge.

Fra og med indkomståret 1997 kan beløb, der overføres til beskatning hos medarbejdende ægtefælle, tages ud af hæverækkefølgen. Beløbet kan i stedet, hvis reglerne om mellemregningskonto anvendes, bogføres på mellemregningskontoen, hvorfra det kan overføres til den medarbejdende ægtefælle, jf. den nye bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 5.

Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, posteres på mellemregningskontoen i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for det pågældende indkomstår, men posteringen har virkning fra indkomstårets begyndelse. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel i hæverækkefølgen, jf. § 4 a, stk. 3. Der skal alene ske udligning ved en overførsel i hæverækkefølgen, såfremt mellemregningskontoen er negativ efter reguleringer med virkning fra indkomstårets begyndelse, der foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen for det pågældende indkomstår.

2.3.3. Rentekorrektion, § 11, stk. 3

Rentekorrektion er efter de hidtil gældende regler overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.

Med den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3, tages rentekorrektionen ud af virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge, jf. afsnit 2.5.2.

2.3.4. Eksempel

Hidtil gældende regler, mellemregningskonto anvendes ikke

Overskud før tillæg af rentekorrektion og fradrag

af refusioner og beløb overført til medarbejdende

ægtefælle ..................... 523.333

Tillæg for rentekorrektion .... 10.000

Overskudsdisponering: Hæverække- Overførsler, følge der reducerer virksomheds- overskud Refusion af omkostninger ...... 15.000 15.000 Medarbejdende ægtefælle ....... 150.000 150.000 Virksomhedsskat ............... 113.333 Hensat til senere faktisk hævning primo ................. 30.000 Kapitalafkast ................. 25.000 25.000 Rentekorrektionsbeløb ......... 10.000 10.000 --------- -------- Samlede hævninger ............. 343.333 -------- Hævninger vedrørende virksomhedsoverskud ........... 200.000 -200.000 -------- --------- Beskatningsgrundlag for virksomhed .................... 333.333 --------- Heraf virksomhedsskat (34 pct.) 113.333 --------- De ændrede regler, mellemregningskonto anvendes: Overskud før fradrag af refusioner og beløb overført til medarbejdende ægtefælle * ......................... 523.333 Overskudsdisponering: Mellem- Hæverække- Overførsler, regning følge der reducerer virksomheds- overskud Refusioner .......... 15.000 15.000 Medarbejdende ægtefælle ........... 150.000 150.000 ------- Virksomhedsskat ..... 113.333 Hensat til faktisk hævning primo ....... 30.000 Kapitalafkast ....... 25.000 25.000 --------- -------- Debiteret mellemregning ....... 165.000 -------- Samlede hævninger på hævekonto ........ 168.333 -------- Hævninger vedrørende virksomhedsoverskud . 190.000 -190.000 -------- -------- Beskatningsgrundlag for virksomhed ...... 333.333 -------- Heraf virksomhedsskat (34 pct.) ........... 113.333 --------

* Rentekorrektionsbeløbet medregnes direkte ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst og fradrages i den pågældendes kapitalindkomst, jf. afsnit 2.5.2.

2.4. Kontant udbetaling af resterende virksomhedsskat

2.4.1. Ændring af § 10, stk. 3

Ifølge virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, skal beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

Virksomhedsskat af overført opsparet overskud kan overstige den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen, har en sådan resterende virksomhedsskat efter de hidtil gældende regler skullet fradrages i ægtefællens slutskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke har kunnet rummes i årets slutskat m.v. for den skattepligtige og en eventuel ægtefælle, har skullet fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.

Med den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, udbetales virksomhedsskat af overført opsparet overskud, der overstiger den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v., kontant - uden hensyntagen til opgørelsen af en eventuel ægtefælles slutskat. Udbetalingen sker som overskydende skat, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra f, og § 62. Udbetalingen kan endvidere ske efter reglerne i kildeskattelovens § 55.

2.4.2. Ikrafttræden

Ændringsloven har som hovedregel virkning fra og med indkomståret 1997 , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7, stk. 2, 1. pkt.

Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 var påbegyndt den 7. november 1996, kan dog vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende de nye regler i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, § 11 og § 13 og de deraf følgende konsekvensændringer samt de nye regler i personskattelovens § 13, stk. 2, jf. ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt. Der er tale om et samlet valg. Det vil sige, at hvis et af elementerne i ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., vælges udskudt til indkomståret 1998, gælder valget også for alle de øvrige elementer.

2.4.3. Overgangsregler

Anvender den skattepligtige den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, fra og med indkomståret 1997, kan resterende virksomhedsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996 skal fremføres til modregning efter de hidtil gældende regler, jf. afsnit 2.4.1., udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997, jf. overgangsbestemmelsen i ændringslovens § 7, stk. 5.

Anvender den skattepligtige først den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, fra og med indkomståret 1998, skal resterende virksomhedsskat ved udløbet af indkomståret 1996 fremføres efter de hidtil gældende regler. Virksomhedsskat, der ved udløbet af indkomståret 1997 skal fremføres efter de hidtil gældende regler, kan udbetales som overskydende skat for indkomståret 1998.

2.5. Ændring af reglerne om rentekorrektion

Ændringsloven indebærer dels ændring af reglerne i virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, for beregning af rentekorrektion, dels ændring af reglerne i lovens § 11, stk. 3, for indtægtsføring af rentekorrektionen. § 11, stk. 2, er ændret som følge af ændringen af § 11, stk. 3, men svarer iøvrigt til den hidtil gældende bestemmelse i § 11, stk. 2.

2.5.1. Beregning af rentekorrektion, § 11, stk. 1

Efter den hidtil gældende affattelse af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, har der skullet beregnes rentekorrektion, når saldoen på indskudskontoen ved indkomstårets udløb var negativ. Rentekorrektionsbeløbet svarede til den negative saldo ganget med kapitalafkastsatsen efter § 9. Beløbet kunne dog højst udgøre det mindste af følgende beløb

- Kapitalafkastsatsen ganget med det negative kapitalafkastgrundlag ved udgangen af indkomståret.

- Virksomhedens nettorenteudgifter med tillæg af kursgevinster og fradrag af kurstab, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Med den ændrede affattelse af § 11, stk. 1, skal der beregnes rentekorrektion, når saldoen på indskudskontoen er negativ ved indkomstårets begyndelse/på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller når saldoen på indskudskontoen er negativ ved indkomstårets udløb.

Rentekorrektionsbeløbet svarer til kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen ved indkomstårets begyndelse/på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller ved indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre det mindste af følgende beløb

- Kapitalafkastsatsen ganget med det talmæssigt største negative kapitalafkastgrundlag ved indkomstårets begyndelse/på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller ved indkomstårets udløb.

- Virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Eksempel

--------------------------------------------------------------------- A B C D --------------------------------------------------------------------- Indskudskonto primo - 100.000 - 100.000 - 100.000 * - 100.000 * Indskudskonto ultimo - 150.000 * - 150.000 * - 80.000 + 100.000 Kapitalafkast- grundlag primo - 200.000 - 70.000 * - 70.000 - 70.000 * Kapitalafkast- grundlag ultimo - 230.000 * - 50.000 - 150.000 * + 40.000 Rentekorrektion beregnes af - 150.000 - 70.000 - 100.000 - 70.000 ---------------------------------------------------------------------

* Den mest negative indskudskonto henholdsvis det mest negative kapitalafkastgrundlag. Rentekorrektionen beregnes af det mindst negative beløb af de beløb, der er markeret med *. Rentekorrektionen kan dog som hidtil ikke overstige virksomhedens samlede fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter. Med den ændrede affattelse af § 11, stk. 1, behøver ligningsmyndighederne ikke at foretage en vurdering af de gældsposter, der indgår i virksomheden, bortset fra de tilfælde, hvor den skattepligtige anmoder om nulstilling af indskudskontoen.

2.5.2. Indtægtsføring af rentekorrektion, § 11, stk. 3

Efter de hidtil gældende regler har virksomhedens skattepligtige indkomst skullet forhøjes med rentekorrektionsbeløbet. Rentekorrektionsbeløbet blev anset for overført fra virksomheden til den skattepligtige efter overførsel af årets kapitalafkast. Den skattepligtiges kapitalindkomst for det pågældende indkomstår blev nedsat med rentekorrektionsbeløbet.

Med den ændrede affattelse af § 11, stk. 3, tages rentekorrektionen ud af virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge, jf. eksemplet i afsnit 2.3.4. Dette sker ved, at den samlede rentekorrektion efter § 11, stk. 1 og 2, medregnes direkte ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst og fradrages i den pågældendes kapitalindkomst.

Den ændrede affattelse af § 11, stk. 3, hvorefter rentekorrektionsbeløbet ikke indgår i virksomhedens indkomstopgørelse, indebærer, at rentekorrektionsbeløbet ikke indgår i beregningsgrundlaget for overførsel til medarbejdende ægtefælle, henlæggelse til investeringsfond, administrationsgodtgørelse etc.

Den ændrede affattelse af § 11, stk. 3, hvorefter rentekorrektionsbeløbet ikke overføres fra virksomheden til den skattepligtige, indebærer, at rentekorrektionsbeløbet ikke indgår i beregningsgrundlaget efter § 10, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. afsnit 3.1.1.

2.5.3. Ikrafttræden

Ændringsloven har som hovedregel virkning fra og med indkomståret 1997 , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7, stk. 2, 1. pkt.

Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 var påbegyndt den 7. november 1996, kan dog vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende de nye regler i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3 , § 11 og § 13 og de deraf følgende konsekvensændringer samt de nye regler i personskattelovens § 13, stk. 2, jf. ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt. Der er tale om et samlet valg. Det vil sige, at hvis et af elementerne i ændringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., vælges udskudt til indkomståret 1998, gælder valget også for alle de øvrige elementer.

2.6. Forenkling af underskudsreglerne

2.6.1. Ændring af § 13

Efter de hidtil gældende regler i virksomhedsskattelovens § 13 har underskud skullet modregnes i denne rækkefølge

1) Personlig indkomst, der stammede fra overført opsparet overskud.

2) Positiv kapitalindkomst (netto) - var den skattepligtige gift, da i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst.

3) Personlig indkomst fra andre indkomstkilder. Underskud, der ikke kunne rummes i den skattepligtiges personlige indkomst, overførtes til fradrag i en eventuel ægtefælles personlige indkomst.

4) Resterende underskud fremførtes til fradrag i virksomhedsoverskud inden for de efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kunne kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kunne rummes i årets virksomhedsindkomst eller i indkomst som nævnt under pkt. 2 og 3. Den skattepligtige kunne alternativt vælge at fradrage det resterende underskud i sin og en eventuel ægtefælles aktieindkomst for samme indkomstår og fremføre et derefter resterende underskud til efterfølgende indkomstår.

Når et underskud efter de hidtil gældende regler skulle modregnes i et opsparet overskud, skete det ikke i virksomhedens regnskab, men ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst uden for virksomhedsordningen. Der overførtes et beløb, der i hæverækkefølgen blev hævet på konto for opsparet overskud svarende til 50 pct., 62 pct., eller 66 pct. af årets underskud - alt efter, hvornår overskuddet var opsparet. Dette beløb samt den dertil hørende virksomhedsskat overførtes til beskatning som personlig indkomst. Årets underskud blev modregnet i denne personlige indkomst. Der var således tale om en tvungen overførsel af opsparet overskud. Var beløbet ikke faktisk overført, ansås det for hensat til senere hævning.

Den ændrede affattelse af § 13 betyder, at virksomhedens underskud skal modregnes på følgende måde og i denne rækkefølge

1) Opsparet overskud med tillæg af den dertil hørende virksomhedsskat. Modregningen sker i virksomhedens regnskab (§ 13, stk. 1).

2) Positiv kapitalindkomst (netto) - er den skattepligtige gift, fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, selvom den skattepligtiges kapitalindkomst herved bliver negativ (§ 13, stk. 2).

3) Personlig indkomst fra andre indkomstkilder, uanset om den personlige indkomst herved bliver negativ (§ 13, stk. 3).

Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig indkomst fradrages tillige i den skattepligtige indkomst, uanset om den skattepligtige indkomst herved bliver negativ (§ 13, stk. 4).

Hvis den skattepligtiges personlige indkomst og/eller skattepligtige indkomst er blevet negativ (yderligere negativ) efter modregning i medfør af § 13, stk. 3, henholdsvis § 13, stk. 4, foretages modregning i en eventuel ægtefælles positive indkomst og/eller fremførsel til senere indkomstår efter reglerne i personskattelovens § 13.

Ingen