Legislator Case Law & Legislation
C19970000160 DK

Vejledning om fleksibilitetsfremmende ydelse

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 1

Generelle betingelser for støtte

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 1

Generelle betingelser for støtte

1.1. Personlige og arbejdsmæssige betingelser

1.2. Betingelse om skift af bopæl

1.3. Tilfælde, hvor støtte ikke kan ydes

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 1

Generelle betingelser for ydelse af støtte

1.1. Personlige og arbejdsmæssige betingelser

1.1.1. Flyttehjælp kan ydes til såvel arbejdsløshedsforsikrede som ikke forsikrede, jf. § 4, stk. 1, og der skal ved afgørelsen af, om støtte kan ydes, ikke tages hensyn til ansøgerens økonomiske forhold.

1.1.2. Flyttehjælpen kan i henhold til § 2 ydes til følgende personer

1) ledige,

2) ledighedstruede og

3) beskæftigede, der ikke er truet af ledighed, hvis arbejdsformidlingen kan formidle ledig kvalificeret arbejdskraft til den virksomhed, som den beskæftigede ønsker at forlade.

Det bemærkes i tilknytning til nr. 3, at det er arbejdsgiveren, der vurderer, om den formidlede arbejdskraft opfylder kvalifikationskravene. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at ansætte en af de formidlede personer.

Hvis arbejdsgiveren gentagne gange afviser at ansætte en af de formidlede personer, og Arbejdsformidlingen vurderer, at arbejdsgiveren åbenlyst modvirker, at formidling kan ske, kan den beskæftigede på trods af arbejdsgiverens afvisning og modtagne flyttehjælp.

Betingelsen i nr. 3 anses tillige for opfyldt, hvis arbejdsgiveren vælger ikke at genbesætte den stilling, som den beskæftigede forlader, eller stillingen genbesættes uden Arbejdsformidlingens medvirken, herunder af den genbesættes med en person, der ikke er ledig.

1.1.3. Det er herudover en forudsætning, at ansøgeren er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, jf. § 1, stk. 1, skal stå som tilmeldt umiddelbart bør der indgås bindende aftale om det nye arbejde.

1.1.4. Flyttehjælp kan kun ydes, såfremt

1) den stilling, der overtages, er anmeldt til Arbejdsformidlingen, jf. § 3, stk. 1,

2) arbejde overtages andetsteds, hvor der er behov for arbejdskraft af den omhandlede art, og arbejdet ikke i nærmere fremtid kan antages at kunne dækkes af lokalt bosiddende arbejdskraft, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og

3) der er tale om en ansættelse, som ikke på forhånd er bestemt til at være af under 12 måneders varighed, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

Kravet om, at stillingen skal være anmeldt til Arbejdsformidlingen er tillige opfyldt, såfremt stillingen har været opslået som en åben ordre på Arbejdsformidlingen. Inden for områder, hvor der ikke er tradition for, at Arbejdsformidlingen medvirker i forbindelse med stillingsudbud, er der behov for en fleksibel håndtering af betingelsen.

Hvis Arbejdsformidlingen således får kendskab til en ledig stilling gennem henvendelse fra en arbejdssøgende, vil Arbejdsformidlingen i disse situationer kunne kontakte vedkommende arbejdsgiver og spørge, om arbejdsgiveren ønsker arbejdsformidlingens bistand ved stillingsbesættelsen. Arbejdsformidlingen kan herunder opfordre arbejdsgiveren til at anmelde stillingen til Arbejdsformidlingen, eventuelt ved optagelse af annoncen i Arbejdsformidlingens åbne formidling.

Det er en betingelse for ydelse af støtte, at der i det område, hvor arbejde skal overtages, er et behov for arbejdskraft af den omhandlede art, som ikke i en nærmere fremtid kan antages at kunne dækkes af lokalt bosiddende arbejdskraft. Ved fortolkning af denne betingelse må der anlægges en smidig vurdering af de nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder på tilflytningsstedet. Det er Arbejdsformidlingen i den region, hvor arbejdet overtages, der skal foretage denne vurdering, jf. § 7, stk. 2.

Betingelsen om, at der skal være behov for arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, vil ikke være opfyldt ved ansættelse af personer i lærlinge- eller elevstillinger, idet disse personer pr. definition ikke besidder de omhandlede bestemte kvalifikationer.

Ligeledes vil der ikke kunne ydes flyttehjælp til personer, der ansættes i jobtræning eller puljejob, idet arbejdskraftmangel må afhjælpes ved ansættelse i ordinær beskæftigelse.

Kravet om, at der skal være tale om en ansættelse, som ikke på forhånd er bestemt til at være af under 12 måneders varighed, indebærer, at der kan overtages arbejde, der f.eks. udbydes som vikarjob eller lignende midlertidige ansættelsesformer, såfremt disse ikke er tidsbegrænsede til under 12 måneder.

I administrationen af ordningen, skal Arbejdsformidlingen påse, at der foreligger dokumentation i form af en skriftlig aftale mellem ansøgeren og arbejdsgiveren om ansættelse i mindst 12 måneder.

Hvis ansættelsesforholdet bliver afbrudt i utide, det vil sige inden ansættelsesforholdet har varet i 12 måneder, får dette ikke i sig selv konsekvenser i forhold til den udbetalte ydelse, hvis ikke der er tale om forhold som nævnt nedenfor under punkt 1.3.2. (misbrug) eller punkt 4.1. (urigtige oplysninger).

1.2. Betingelse om skift af bopæl

1.2.1. Det er en forudsætning for udbetaling af flyttehjælp, at der sker skift af bopæl, jf. § 1, stk. 1.

1.2.2. ved skift af bopæl forstås, at der flyttes fra et sted til et andet sted, og den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler mellem arbejde og den hidtidige bopæl ville overstige 4 timer, hvis der ikke var sket skift af bolig, jf. § 1, stk. 2.

1.2.3. Dog må den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler fra den nye bopæl til det sted, hvor arbejde overtages, ikke overstige 4 timer, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.

1.3. Tilfælde, hvor støtte ikke kan ydes

1.3.1. Der kan ikke ydes økonomisk støtte, hvis flyttehjælp er ydet inden for de seneste 12 måneder, regnet fra datoen for tiltrædelsen af den stilling, hvortil der blev bevilget flyttehjælp, jf. § 6, stk. 2.

1.3.2. Støtte kan i henhold til § 3, stk. 2, ikke ydes, hvis der er grund til at antage, at hjælpen ikke vil medføre det tilsigtede formål (som angivet i § 1, stk. 1). Således bør der f.eks. ikke ydes støtte i tilfælde, hvor den pågældende tidligere uberettiget har modtaget omhandlede støtte, og ikke har tilbagebetalt den udbetalte ydelse. Støtte kan også afslås, hvis pågældende flere gange har modtaget økonomisk hjælp, men hvor det har vist sig, at pågældende kun er forblevet ganske kort tid i de enkelte arbejdsforhold.

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 2

Indgivelse af ansøgning og udbetaling af støtte

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 2

Indgivelse af ansøgning og udbetaling af støtte

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 2

Indgivelse af ansøgning og udbetaling af støtte

2.1. Ansøgning om flyttehjælp skal indgives til Arbejdsformidlingen senest 1 måned efter flytningen og senest 6 måneder efter tiltrædelsen af stillingen, jf. § 7, stk. 1.

2.2. Sker der flytning fra en region til en anden region, er det arbejdsformidlingen i den region, hvor arbejdet overtages, der afgør, om flyttehjælp kan ydes, og i givet fald udbetaler flyttehjælp. Afgørelsen træffes på grundlag af en vurdering af behovet for kvalificeret arbejdskraft i den region, hvor arbejdet overtages.

Hvis det er en beskæftiget, der flytter for at overtage arbejde, inddrages Arbejdsformidlingen i den region, hvor den pågældende aktuelt er beskæftiget, i afgørelsen.

2.3. Flyttehjælp ydes som 50 procent refusion af dokumenterede udgifter til transport af bohave og udgifter i forbindelse med indflytning i ny bolig, jf. § 5, stk. 1. Ansøgeren må enten samtidig med indgivelse af ansøgning eller efterfølgende forevise fornøden dokumentation for afholdte udgifter i form af regninger fra momsregistreret firma.

Der er ikke i bekendtgørelsen taget stilling til, hvilke konkrete udgifter, der kan refunderes i forbindelse med istandsættelse af bolig. Dette spørgsmål beror på en konkret vurdering af, om der er tale om udgifter, der er naturlige (og nødvendige) i forbindelse med indflytning eller fraflytning af bolig.

Med bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5, hvorefter der kan ydes støtte til »istandsættelse«, er det imidlertid tilsigtet at give adgang til at yde støtte til mere end blot de mest nødtørftige vedligeholdelsesarbejder. Meningen er, at der skal kunne ydes støtte til forbedringsarbejder, som er nødvendige for at bringe boligen op på et niveau, som ikke er ringere end boligens oprindelige standard.

Eksempelvis vil der kunne ydes støtte til isætning af nye vinduer til erstatning for allerede eksisterende, men nu nedslidte vinduer. Der vil ligeledes kunne ydes tilskud til istandsættelse eller erhvervelse af hårde hvidevarer i nødvendigt omfang. Derimod kan der ikke ydes støtte til forbedringsarbejder, der har et sådant omfang, at der tilføres boligen en åbenbar værditilvækst i forhold til boligens oprindelige værdi, idet arbejderne i så fald går ud over, hvad der kan betegnes som »istandsættelse«.

Ved boligindskud forstås såvel depositum og forudbetalt leje vedrørende lejebolig som udbetaling på ejerbolig.

2.4. Herudover kan der ydes et beløb til opkvalificering af en medflyttende ægtefælle/samlever, hvis det efter en konkret vurdering anses for nødvendigt for, at ægtefællen/samleveren kan opnå beskæftigelse på eller i nærheden af tilflytningsstedet, jf. § 5, stk. 3. Beløbet er ikke underlagt begrænsningen i § 5, stk. 1, på 50 procent af udgiften.

Tilmelding til og tilrettelæggelse af et evt. kursus/uddannelsesforløb kan forestås af Arbejdsformidlingen, der i så fald kan stå for den direkte betaling til uddannelsesstedet. Ansøgeren kan dog også selv tilmelde sig et kursus og efterfølgende få refunderet udgifterne hertil af Arbejdsformidlingen. I sidstnævnte tilfælde skal Arbejdsformidlingen vurdere nødvendigheden af det konkrete kursus, herunder det økonomiske hensigtsmæssige set i forhold til et lignende kurus, som Arbejdsformidlingen ville kunne rekvirere.

2.5. Den samlede økonomiske støtte efter pkt. 2.3. og 2.4. kan højst udgøre et samlede beløb på 65.000 kr., jf. § 6, stk. 1.

Arbejdsformidlingen bør gøre ansøgeren opmærksom på, at støtten er skattepligtig B-indkomst.

2.6. Under hensyn til det tilsigtede formål med støtten, bør sagsbehandling af ansøgninger om flyttehjælp, herunder koordineringen mellem de respektive AF-kontorer, ske hurtigt.

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 3

Klageadgang

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 3

Klageadgang

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 3

Klageadgang

3.1. Arbejdsformidlingens afgørelser efter bekendtgørelsen kan af ansøgeren indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 8.

3.2. Hvis ansættelsesforholdet bliver afbrudt i utide, og der i den forbindelse, eller på anden måde, opstår uoverenssemmelser mellem arbejdsgiveren og den, der modtager flyttehjælp, skal Arbejdsformidlingen, hvis der indgives klager herom til Arbejdsformidlingen, henvise parterne til at afklare sagen indbyrdes, eventuelt ved civilt søgsmål.

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 4

Andre bestemmelser

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 4

Andre bestemmelser

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 4

Andre bestemmelser

4.1. Den, der modtager flyttehjælp, har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for udbetaling af flyttehjælp.

Arbejdsformidlingen kan bestemme, at flyttehjælpen enten ikke skal udbetales eller skal tilbagebetales, hvis denne pligt ikke er overholdt, jf. § 7.

4.2. Bekendtgørelsen berører ikke Arbejdsformidlingens mulighed for at yde befordringsgodtgørelse ved jobsøgning/ansættelsessamtaler efter de gældende regler om særlige formidlingsaktiviteter, jf. § 28 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

4.3. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. § 69 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Indledning

Under henvisning til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1239 af 12. december 1996 om fleksibilitetsfremmende ydelse fastsættes nedenstående retningslinier for Arbejdsformidlingens administration af bekendtgørelsen.

I forhold til den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 128 af 27. februar 1995 om fleksibilitetsfremmende ydelse er der sket følgende ændringer

Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 om, at ansættelsen skal være varig, og at arbejdsgiveren skal forpligte sig til at betale løn for mindst 3 måneder er lempet. Flyttehjælp er nu kun betinget af, at der er tale om en ansættelse, der ikke på forhånd er bestemt til at være af under 12 måneders varighed.

Det maksimale støttebeløb er forhøjet fra 50.000 kr. til 65.000 kr.

Bestemmelsen om, at nyuddannede skal have været ledige i 6 måneder, før flyttehjælp kan ydes (dimittendreglen), er ophævet.

Der er fastsat en klar og lempeligere frist for indgivelse af ansøgningen. Ansøgning om flyttehjælp skal fremover være indgivet senest 1 måned efter flytning og senest 6 måneder efter tiltrædelsen af stillingen.

De nye regler gælder også for ansøgninger, der er modtaget og ikke færdigbehandlet før den 1. januar 1997.

Vejledning 1997 1 Historic

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

5.1. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 1997, jf. § 10 og har virkning for ansøgninger, der er indgivet efter denne dato, samt for ansøgninger, der er indgivet i henhold til den tidligere bekendtgørelse nr. 128 af 27. februar 1995, og som ikke er færdigbehandlet inden udgangen af 1996.

5.2. AF-cirkulære nr. 9/95 af 17. maj 1995 ophæves.

Arbejdsmarkedsstyrlsen, den 13. januar 1997

Birger Stein Christensen

/ Anne Marie Jensen

Vejledning 1997 1 Historic

Vejledning om fleksibilitetsfremmende ydelse

Indholdsfortegnelse

Indledning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →