Legislator Case Law & Legislation
C19966048109 DK

Cirkulære om organisationsaftale for værkstedsfunktionærer m.fl. under Undervisningsministeriets område

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR H#LOKDOK12 1996 60481 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for værkstedsfunktionærer m.fl. under Undervisningsministeriets område

CIR H#LOKDOK12 1996 60481 Historic

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Ledernes Hovedorganisation har den 11. september 1996 indgået medfølgende organisationsaftale for værkstedsfunktionærer ved Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet, gartnerformand ved Århus Universitet samt chefteknikere ved Tandlægeskolerne i Århus og København.

Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 19. maj 1995 det samlede overenskomstgrundlag.

Organisationsaftale er en sammenskrivning af organisationsaftale af 6. december 1994 for værkstedsfunktionærer ved Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet (Fmst.nr. 111/94) og organisationsaftale af 6. december 1994 for chefteknikere ved Tandlægeskolerne (Fmst.nr. 109/94).

Disse organisationsaftaler ophæves hermed.

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser

Til § 4.

Overarbejde

Som led i overenskomstforhandlingerne i 1995 blev der i barselsaftalen indført ret til 10 omsorgsdag som følge af barsel og adoption for ansatte, der bliver forældre efter den nye aftales ikrafttræden.

I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført over-/merarbejde.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om over-/merarbejde eller konverteres til omsorgsdage.

Der kan fastsættes et maksimum for antallet af afspadseringstimer, der kan omdannes til omsorgsdage.

Maksimum fastsættes af ansættelsesmyndigheden, dog således at de ansatte som minimum skal have mulighed for at opspare 10 omsorgsdage.

Til § 5.

Deltid

Bestemmelsen er i overensstemmelse med CFU-forliget af 16. februar 1995.

CIR H#LOKDOK12 1996 60481 Historic

Organisationsaftale for værkstedsfunktionærer m.fl. under Undervisningsministeriets område

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.

§ 1.

Organisationsaftalens område

Organisationsaftalen omfatter værkstedsfunktionærer, der ansættes ved Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet, gartnerformand ved Århus Universitet samt chefteknikere ved Tandlægeskolerne i Århus og København.

§ 2.

Løn

Værkstedsfunktionærer ved Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet.

Stk. 1 .

Lønnen svarer til lønnen på skalatrinene 31, 33, 35 og 37.

Alle skalatrin er 2-årige.

Stk. 2 .

Lønnen til de værkstedsfunktionærer, der varetager arbejdsledelsen for ingeniørassistenter eller for de under A) nævnte personer svarer til lønnen på skalatrinene 38, 40 og 42.

Alle skalatrin er 2-årige.

Gartnerformand ved Århus Uiversitet.

Stk. 3 .

Lønnen til gartnerformand ved Århus Universitet svarer til Lønnen på skalatrinene 29, 31, 33 og 35 (stedtillægssats V).

Alle skalatrin er 2-årige .

Chefteknikere ved Tandlægeskolerne.

Stk. 4 .

Lønnen til chefteknikere svarer til lønnen på skalatrinene 27, 29, 31, 33 og 35 (stedtillægssats V).

Alle skalatrin er 2-årige.

Stk. 5 .

Lønnen til chefteknikere, der varetager ledelse af et centrallaboratorium, og som har arbejdsledelse for tandteknikere, svarer til lønnen på skalatrinene 31, 33, 56 og 37.

Alle Skalatrin er 2-årige.

§ 3.

Arbejdstid

Arbejdstiden er normalt 37 timer ugentlig.

Stk. 2.

Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling.

Stk. 3.

Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde.

Stk. 4.

Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

§ 4.

Overarbejde

Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Beordret og kontrollabelt overarbejde afspadseres inden 4 måneder efter overarbejdets udførelse efter aftale med institutionen og den pågældende.

Stk. 2.

Såfremt afspadsering undtagelsesvis ikke finder sted, ydes der overtidsbetaling med 1/160,33 af månedslønnen med tillæg af 50 pct.

Stk. 3.

Ved afspadsering ydes fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til den i stk. 2 nævnte procentsats.

Stk. 4.

Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for den i stk. 1 angivne frist, kan den ansatte i stedet for over-arbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.

Stk. 5.

Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale af 26. juni 1995 (Fmst. nr. 41/95) om barsel, adoption og omsorgsdage.

Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 6.

Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 4 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over/-merarbejdsbetaling.

Stk. 7.

Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af over-/merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer.

Maksimum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage.

§ 5.

Deltid

Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid.

Stk. 2.

Der kan mellem institutionen og en allerede ansat træffes aftale om overgang til deltidsansættelse.

Stk. 3.

Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævende kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.

Stk. 4.

Tillidsrepræsentanten orienteres om indgående aftaler om deltidsansættelse.

Stk. 5.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsansatte skal udgøre mindst 15 timer og højst 30 timer, og der ydes forholdsmæssig løn.

Stk. 6.

Overarbejde i forbindelse med deltidsansættelse bør kun undtagelsesvis finde sted.

§ 6.

Undervisning

Til værkstedsfunktionærer ved Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet, der varetager selvstændig undervisning i et omfang af mindst 25 timer månedlig, ydes et fradrag i den ugentlige arbejdstid på 10 minutter pr. præsteret undervisningstime.

§ 7.

Organisationsaftalens varighed

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 1995 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1997.

København, den 11. september 1996

Ledernes Hovedorganisation

Niels Erik Markussen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Grethe Wolgast

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →