Legislator Case Law & Legislation
C19966046710 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om gyldig grund til at opsige sit arbejde

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1996 60467 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om gyldig grund til at opsige sit arbejde

Kommentar m.v.

Voldelige trusler fra den kollega, som medlemmet skulle samarbejde med, var gyldig grund til at opsige sit arbejde.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem opsagde sit arbejde, idet han var blevet truet med fysisk vold af den kollega, han skulle samarbejde med.

Medlemmets arbejdsgiver oplyste efterfølgende, at der havde været problemer flere gange og bekræftede, at den anden medarbejder havde udtalt, at medlemmet "trængte til en røvfuld".

Medlemmet havde forud for sin opsigelse kontaktet sin faglige organisation, som meddelte, at der efter deres opfattelse ikke var belæg for at "køre" en sag.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde haft en gyldig grund til at opsige sit arbejde, og han blev derfor udelukket fra at modtage dagpenge i 5 uger fra arbejdsophøret.

Direktoratet havde i sin afgørelse lagt vægt på, at samarbejdsvanskeligheder ikke efter direktoratets opfattelse var en gyldig grund til at opsige sit arbejde.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet havde haft en i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand fyldestgørende grund til at opsige sit arbejde, jf. § 19, stk. 1, nr. 11, i direktoratets bekendtgørelse nr. 975 af 10. december 1993 om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det var dokumenteret, at medlemmet havde været udsat for de hævdede episoder, og at medlemmet forud for sin opsigelse havde kontaktet sin arbejdsgiver for at løse problemerne.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet havde søgt hjælp hos sin faglige organisation inden opsigelsen.

Ankenævnet fandt således, at medlemmet opfyldte betingelserne for, at et arbejdsophør kunne anses for gyldigt begrundet i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. juni 1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →