Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afgrænsning mellem lønarbejde og udøvelse af selvstændig virksomhed. Ansættelse på særlige vilkår i større selvstændig virksomhed, som alene ejes af ægtefællen

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afgrænsning mellem lønarbejde og udøvelse af selvstændig virksomhed. Ansættelse på særlige vilkår i større selvstændig virksomhed, som alene ejes af ægtefællen

Kommentar m.v.

Et medlem, der var beskæftiget i 10 timer om ugen i en større virksomhed, som ægtefællen ejede alene, blev anset for at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, fordi pågældendes arbejdsvilkår afveg fra de vilkår, andre i firmaet var ansat på.

Meddelelse om afgørelsen

Medlemmet ønskede overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring i en lønmodtagerkasse. Medlemmet arbejdede 24,5 timer ugentlig som bogholder. Derudover arbejdede medlemmet 10 timer ugentlig i ægtefællens busfirma. Ægtefællen ejede virksomheden alene. Udover medlemmet var der i øvrigt ansat 45 fuldtidsansatte (chauffører, mekanikere, kontor- og rengøringspersonale).

Medlemmet var ikke "medarbejdende ægtefælle" i skattemæssig henseende, idet der blev indgået en lønaftale, hvorefter der blev udbetalt en timeløn på 95 kr. Timelønnen svarede til den løn, der blev udbetalt til 5 ansatte rengøringsassistenter.

Opgaverne i virksomheden bestod i som en aflastning af værkføreren at føre tilsyn med rengøring af faciliteter og busser, at stå for indkøb af rengøringsmidler og at passe telefon i privatboligen, når kontoret var lukket. Alle dispositioner skulle godkendes af værkføreren.

Tilsynsarbejdet blev udført mellem kl. 19 og kl. 23 i 2-3 aftener om ugen, og arbejdet fandt sted i firmaets garageanlæg, der lå 3 forskellige steder. Telefonpasningen i hjemmet var meget vilkårlig, idet hun i sit lønmodtagerjob arbejdede i 4-ugers turnus i tiden 7.30-20.00.

Det er oplyst, at stillingen i ægtefællens firma specielt blev oprettet til medlemmet. Som dokumentation for, at medlemmet ikke var ansat i en overordnet stilling, blev der fremlagt en organisationsplan, hvor medlemmet figurerede under "KONTOR", men uden ansvarsområde.

Direktoratet fandt, at beskæftigelsen i ægtefællens virksomhed ikke kunne anses som lønarbejde efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven. Arbejdet blev anset for udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Direktoratet lagde vægt på, at stillingen blev oprettet specielt til medlemmet, og at medlemmet ikke var een af mange ansatte til samme arbejde. Løn- og arbejdsvilkårene kunne derfor ikke umiddelbart sammenlignes med vilkårene for øvrige ansatte.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte afgørelsen, idet ankenævnet lagde vægt på, at arbejdsvilkårene afveg fra de vilkår, hvorunder andre i firmaet var ansat, fordi medlemmet kun sjældent var til stede på arbejdspladsen og således måtte formodes selv at kunne bestemme sin arbejdstid.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 12. januar 1996