Legislator Case Law & Legislation
C19966024209 DK

Cirkulære om organisationsaftale for Kantineledere i statens tjeneste

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde

Organisationsaftalen omfatter ikke-tjenestemandsansatte kantineledere i staten og på institutioner, for hvilke Finansministeriet har kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår.

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

§ 2. Kantinelederens arbejdsområde

Kantinelederens arbejde er at tilrettelægge og/eller at udføre det daglige arbejde i forbindelse med indkøb, produktion og salg af kantinens produkter.

Stk. 2. Kantinelederen kan endvidere være ansvarlig for rengøring af de lokaler og det inventar mv., der er nødvendige for kantinens drift.

Stk. 3. Kantinelederen driver kantinen for institutionens regning og under ansvar over for institutionen. Institutionen fastsætter åbningstider og priserne på de varer, der forhandles i kantinen.

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

§ 3. Løn

Kantinelederen aflønnes i forhold til antallet af øvrige medarbejdere i kantinen efter følgende retningslinier

Kantinelederens

aflønning

Antal fuldtidsbeskæftigede

medarbejdere (a)

lønramme 7/9

0 indtil 5

lønramme 9 (b)

5 indtil 11

lønramme 11 (c)

11 eller flere

Ved "fuldtidsbeskæftigede medarbejdere" forstås her medarbejdere med en beskæftigelsesgrad, der omregnet svarer til kantinelederens.

Hvis en kantineleder, i en kantine med 5 indtil 11 medarbejdere, har en faglig uddannelse, der er relevant, tillægges der ved ansættelsen anciennitet, der svarer til ét skalatrin. Den pågældende placeres således på skalatrin 15.

Ved ansættelse som leder af en kantine med 11 eller flere medarbejdere er det en forudsætning, at vedkommende besidder en faglig uddannelse, der er relevant for stillingen.

I ganske særlige tilfælde kan den enkelte institution dispensere fra kravet om relevant faglig uddannelse.

Kantineledere med 0 til 5 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere oprykkes pr. 1. april 1995 til næste skalatrin med bevarelse af hidtidig lønanciennitet.

Stk. 2. Kantinelederens aflønning ændres, hvis antallet af medarbejdere ændres således, at kantinelederen henføres til en anden lønramme ifølge stk.1. Aflønningen ændres med det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende kantineleder.

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

§ 4. Løn til kantineledere på uddannelsesinstitutioner

Lønnen til kantineledere, der er ansat på skoler og uddannelsesinstitutioner, der har ferielukning i mere end 5 uger, fastsættes ud fra en beskæftigelsesgrad (B), der beregnes som følgende

B = Det aftalte årlige antal arbejdstimer

1676

Månedslønnen beregnes som 1/12 x B x årslønnen på det aktuelle skalatrin.

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

§ 5. Arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer.

Stk. 2. Arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig kan opspares til hele fridage til senere afvikling, hvis der lokalt er enighed herom. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

§ 6. Deltid

Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid.

Stk. 2. Der kan mellem institutionen og en allerede ansat træffes aftale om overgang til deltidsansættelse.

Stk. 3. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.

Stk. 4. Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler om deltidsansættelse.

Stk. 5. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsansatte skal udgøre mindst 15 timer og højst 30 timer, og der ydes forholdsmæssig løn.

Stk. 6. Overarbejde i forbindelse med deltidsansættelse bør kun undtagelsesvis finde sted.

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

§ 7. Overarbejde

Overarbejde skal så vidt muligt søges godtgjort med fritid. Fritiden skal have samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg på 50 pct. Fritiden rundes opad til hele timer.

Stk. 2. For fritimerne ydes der almindelig timeløn. Når erstatningsfriheden ydes som hele fridage, kan der den enkelte dag højst udlignes 7,4 timer.

Stk. 3. Hvis der ikke kan gives den omhandlede fritid, udbetales overarbejdspengene efter de satser, der er gældende for tjenestemænd.

Stk. 4. Ved overarbejde for kantineledere forstås arbejde ud over 74 timer inden for en samlet periode på 2 arbejdsuger. Timetallet rundes opad til et mangefold af 1/2 time.

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

§ 8. Konvertering af ikke-afviklet overarbejde til omsorgsdage

Hvis overarbejde ikke har kunnet godtgøres med erstatningsfrihed, jf. § 7, kan den ansatte i stedet for overarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.

Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale af 26. juni 1995 om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med overarbejdsbetaling.

Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maximum pr. medarbejder for antallet af overarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maximum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage.

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

§ 9. Ikrafttræden og opsigelse

Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 1995 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts - dog tidligst 31. marts 1997.

København, den 11. september 1996

Ledernes Hovedorganisation

Niels Erik Markussen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Grethe Wolgast

Cirkulære (2 sp) 1996 60242 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for kantineledere i statens tjeneste

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Finansministeriet og Ledernes Hovedorganisation har den 11. september 1996 indgået medfølgende organisationsaftale for kantineledere i statens tjeneste.

Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 19. maj 1995 (cirk. af 24. juni 1995, Fmst.nr. 29/95) det samlede overenskomstgrundlag.

Den hidtidige organisationsaftale af 2. november 1993 for kantineledere i statens tjeneste (cirk. af 19. november 1993, APD.nr. 94/93) ophæves hermed.

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser

Til § 1. Organisationsaftalens dækningsområde

Organisationsaftalen omfatter kantineledere under Ledernes Hovedorganisation.

Til § 8. Konvertering af ikke-afviklet overarbejde til omsorgsdage

Som led i overenskomstforhandlingerne i 1995 blev der i barselsaftalen indført ret til 10 omsorgsdage som følge af barsel og adoption for ansatte, der bliver forældre efter den nye aftales ikrafttræden.

I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført overarbejde.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om overarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage.

Der kan fastsættes et maximum for antallet af afspadseringstimer, der kan omdannes til omsorgsdage. Maximum fastsættes af ansættelsesmyndigheden, dog således at de ansatte som minimum skal have mulighed for at opspare 10 omsorgsdage.

Finansministeriet, den 25. september 1996

P.M.V.

E.B.

Grethe Wolgast

ORGANISATIONSAFTALE FOR KANTINELEDERE I STATENS TJENESTE

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →