Cirkulære om overenskomst for Lærere ved Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolerne
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Bilag
§ 1. Ansættelse
Pligten til at udstede ansættelsesbrev bl.a. med angivelse af tjenestested følger af Finansministeriets cirkulærer nr. 119 af 28. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstager om vilkårene for ansættelse (APD. nr. 42/93).
§ 1. Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter ergoterapeuter og fysioterapeuter, der er ansat som lærere på de under staten hørende skoler for ergoterapeuter og fysioterapeuter.
§ 2. Løn
Fuldt beskæftigede lærere aflønnes efter en lønramme, der består af skalatrinene 27, 28, 30, 32, 34, 36, 38 og 41.
Stk. 2. Med virkning fra 1. oktober 1995 ændres lønrammen til følgende skalatrin: 28, 30, 32, 34, 36, 38, 41 og 42.
Stk. 3. I forbindelse med omklasificeringen pr. 1. oktober 1995 er det aftalt, at ansatte på skalatrin 27 oprykkes skalatrin 28 med bibeholdelse af hidtidig lønancinnitet, og ansatte på skalatrin 41, der har været aflønnet 2 år eller mere på dette skalatrin, oprykkes til skalatrin 42.
Stk. 4. Lønnen beregnes som 100/95 af de pensionsgivende lønbestanddele af lønnen på de enkelte skalatrin jf. § 4. Oprykning til nyt løntrin sker efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.
Stk. 5. For deltidsbeskæftigede reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.
§ 3. Lønanciennitet
Ved fastsættelse af lønanciennitet for lærere, der ansættes i henhold til overenskomsten, medregnes tidligere beskæftigelse som månedslønnet underviser ved de i § 1 nævnte skoler.
Stk. 2. Tidligere beskæftigelse som instruktionsterapeut og anden tilsvarende relevant undervisningsvirksomhed - ekskl. anciennitet for tvungen militærtjeneste, jf. stk. 3 - medregnes i ancienniteten med maksimalt 8 år under forudsætning af, at beskæftigelsen har fundet sted inden for de sidste 10 år forud for ansættelsen som lærer, og under forudsætning af, at beskæftigelsen har været over halv tid.
Stk. 3. Endvidere medregnes som lønanciennitet perioder, hvori en lærer har været indkaldt til aftjening af værnepligt, for så vidt indkaldelsen finder sted efter 1. april 1975, samt deltagelse i 10-måneders videreuddannelseskurset i Århus.
Stk. 4. Endelig kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til stk. 1, 2 og 3. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaring og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
§ 4. Pension
Som bidrag til den ansattes pensionering betaler skolen 10 pct. af 100/95 af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin. Endvidere tilbageholder styrelsen som eget pensionsbidrag i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele. Pensionsbidrag i alt 15 pct.
Stk. 2. Pensionsbidraget indbetales til Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter (PKA).
Stk. 3. Vedtægter/regulativer for pensionsordningen og fremtidige ændringer heri skal godkendes af Finansministeriet.
Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden (bortset for emigration) kan ikke finde sted.
90 pct. af pensionsbidraget skal anvendes til løbende, livsvarige ydelser. Som overgangsordning kan der aftales undtagelser i tilfælde, hvor løbende, livsvarige ydelser er sikret på længere sigt.
Stk. 4. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af Finansministeriet.
Stk. 5. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.
Stk. 6. For lærere, der ved ansættelsen er fyldt 60 år, og som - jf. § 3, stk. 2, i pensionskassevedtægten - ikke ønsker optagelse i pensionskassen, ydes der ikke tilskud til og foretages ikke fradrag i lønnen, som i stk. 1 anført.
§ 5. Midlertidig tjeneste i højere stilling
Lærere vil under midlertidig tjeneste i højere stilling oppebære vederlag efter de for tjenestemænd herom gældende regler.
§ 6. Arbejdstid
Den årlige arbejdstid udgør 1680 arbejdstimer ekskl. ferie og fridage, hvilket svarer til gennemsnitligt 37 timer om ugen.
§ 7. Arbejdstid
Arbejdstilrettelselæggelsen på den enkelte skole forudsættes som hidtil at finde sted efter lokal drøftelse.
Skriftlig og mundtlig censur ved anden ergoterapeut- eller fysioterapeutskole indgår i lærerens arbejdsopgaver; men skriftlig censur ved anden skole betales særskilt efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af censorvirksomhed.
§ 7, stk. 2
Det nævnte uregulerede tillæg ydes uanset, om der også udløses overarbejdsgodtgørelse.
Det er ved fastsættelse af grænsen på de 564 undervisningstimer forudsat, at læreren er fuldtidsbeskæftiget og underviser hele året.
Overenskomstens parter er enige om, at der lokalt kan indgås aftale om en forholdsmæssig nedsættelse af grænsen på de 564 timer, for eksempel for deltidsansatte lærere eller lærere, der i længere perioder udtages til andet end undervisning.
§ 7.
Undervisningstimer og mundtlig eksamen indregnes inkl. forberedelse med et antal minutter, der fastsættes lokalt efter drøftelse mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten.
Stk. 2. Hvis læreren pålægges mere end 564 timers undervisning og mundtlig eksamen, ydes der et ureguleret tillæg på 70 kr. for hver time ud over de 564.
§ 8.
Overarbejde skal så vidt muligt undgås.
Stk. 2. Beordret og kontrollabelt overarbejde ud over den for fuldtidsansatte fastsatte arbejdstid på 1680 arbejdstimer årligt godtgøres efter drøftelse mellem skolens ledelse og den pågældende lærer med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med et tillæg på 50 % eller med overarbejdsbetaling beregnet som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget med et tillæg på 50 %.
§ 9. Omsorgsdage
Som led i overenskomstforhandlingerne i 1995 blev der i barselsaftalen indført ret til 10 omsorgsdage som følge af barsel og adoption for ansatte, der bliver forældre efter den nye aftales ikrafttræden.
I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført overarbejde.
Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om overarbejde eller konverteres til omsorgsdage.
Der kan fastsættes et maksimum for antallet af afspadseringstimer, der kan omdannes til omsorgsdage. Maksimum fastsættes af ansættelsesmyndigheden, dog således at de ansatte som minimum skal have mulighed for at opspare 10 omsorgsdage.
Finansministeriet, den 2. september 1996
P.M.V.
E.B.
John J. Johnson
OVERENSKOMST FOR LÆRERE VED ERGOTERAPEUT- OG FYSIOTERAPEUTSKOLERNE
§ 9. Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage
Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for en lokalt fastsat frist, kan den ansatte i steden vælge at få den ikke afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.
Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale af 26. juni 1995 om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-
timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.
Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med overarbejde/merarbejdsbetaling.
Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af overarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maksimum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage.
§ 10. Generelle ansættelsesvilkår
For så vidt angår overenskomstens dækningsområde, lønsystemet, løn, lønudbetaling, lønberegning mv., lokal- og chefløn, effektivisering og udvikling, konvertering af faste ydelser til faste tillæg, arbejdsbestemte tillæg, ferie, sygdom, barsel, adoption og omsorgsdage, job på særlige vilkår, tjenestefrihed, barns 1. sygdag, militærtjeneste mv., efterindtægt, opsigelse, afskedigelses-procedure, frivillig fratrædelsesordninger, seniorordninger for gradvis tilbagetrækning, omstilling og efteruddannelse, videre- og efteruddannelse, dækning af udgifter, flyttegodtgørelse, telefongodtgørelse og tjenestesteds-telefoner, arbejdstøj, tillidsrepræsentantregler samt lokal uoverensstemmelse finder reglerne i fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II tilsvarende anvendelse.
§ 11. Opsigelse af overenskomsten
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1995 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1997.
Stk. 2. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker aflønning af lærere på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.
København, den 4. juli 1996
Ergoterapeutforeningen
Bolette Bendixen / Jeanette Kiy
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
John J. Johnson
Danske Fysioterapeuter
Inger Brøndsted / Henrik Cramer
Cirkulære om overenskomst for lærere ved Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolerne
Finansministeriet og Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har den 4. juli 1996 indgået medfølgende overenskomst for lærere ved ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne. Overenskomsten træder i stedet for overenskomst af 8. juli 1994 for lærere ved ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne.
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1995.
Opmærksomheden henledes især på følgende
Lærernes lønforløb ændres med virkning fra 1. oktober 1995 således, at begyndelsestrinnet ændres fra skalatrin 27 til skalatrin 28. Lønforløbet forlænges endvidere med skalatrin 42.
For så vidt angår de generelle ansættelsesvilkår finder de bestemmelser i afsnit I, som overenskomsten henviser til i fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII-fællesoverenskomst), tilsvarende anvendelse for denne overenskomst.
De ansatte er omfattet af hovedaftaler af 5. april 1972 mellem Finansministeriet og henholdsvis Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter. De ansatte er således ikke omfattet af hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II.
Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter er parter i sager om fortolkning af overenskomsten, herunder sager om fortolkning af § 10 om generelle ansættelsesvilkår.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser