Legislator Case Law & Legislation
C19966022609 DK

Cirkulære om Ændring af cirkulære om arbejdstid mv. for lærere og ledere ved erhvervsskolerne

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1996 60226 Historic

§ 2. I § 11 indsættes efter "barsel" følgende

"adoption samt omsorgsdage".

Overskriften til § 11 ændres samtidig til "Sygdom og barsel mv."

Cirkulære (2 sp) 1996 60226 Historic

§ 3. I § 13 A, stk. 6, tilføjes

"Tilsvarende gælder timer, der er konverteret til omsorgsdage, jf. § 13 C, stk. 1, sidste punktum."

Cirkulære (2 sp) 1996 60226 Historic

§ 4. I § 13 B, stk. 6, tilføjes

"Tilsvarende gælder timer, der er konverteret til omsorgsdage, jf. § 13 C, stk. 1, sidste punktum."

Cirkulære (2 sp) 1996 60226 Historic

§ 5. Som nyt § 13 C indsættes

"§ 13 C. Omsorgsdage (handelsskoler og tekniske skoler)

Overarbejde, der ikke har kunnet afvikles ved afspadsering, jf. § 13 A, stk. 1 og 2 og § 13 B, stk. 1 og 2, inden for den efterfølgende opgørelsesperiode, jf. § 14 A og § 14 B, kan godskrives som omsorgsdage/-timer, såfremt læreren vælger dette.

Tilsvarende gælder timer som efter § 13 A, stk. 5 og § 13 B, stk. 5, der efter aftale med læreren ikke kommer til udbetaling.

Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale af 26. juni 1995 om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med overarbejdsbetaling.

Stk. 4 . Skolen kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af overarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maksimum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage."

Cirkulære (2 sp) 1996 60226 Historic

§ 6. Ændringerne har virkning fra ikrafttræden af aftale af 4. juli 1995 om arbejdstid mv. for lærere ved erhvervsskolerne.

København, den 28. maj 1996

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Bjørn Wikkelsøe Jensen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

Akademikernes Centralorganisation

Søren Vang Rasmussen

Cirkulære (2 sp) 1996 60226 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære om arbejdstid mv. for lærere og ledere ved erhvervsskolerne

Hermed fremsendes aftale om ændring af aftale om arbejdstid mv. for lærere ved erhvervsskoler (tekniske skoler og handelsskoler). Ændringerne er en konsekvens af aftale om rettenormer på de erhvervsgymnasiale uddannelser og en udmøntning af aftaleresultatet fra OK95 vedrørende konvertering af ikke-afviklet overarbejde til omsorgsdage.

Cirkulæret ændres på følgende punkter

1. Efter ad § 3, stk. 5, in fine

" Årsprøver

(ved uddannelsen til højere handelseksamen, jf. for tiden bekendtgørelse nr. 463 af 9. juni 1995 HHX-bekendtgørelsen).

Skolerne kan vælge mellem følgende 2 modeller for indregning af tid ved årsprøver, idet skolerne selv afgør, hvilken der skal anvendes på den enkelte skole.

Model A

Eksamensmedregningsreglen, jf. arbejdstidsaftalens § 3, stk. 5, anvendes ved lærernes opgaver i forbindelse med eksamination og censur ved både projekt og årsprøver (skriftlig og mundtlig).

Bemærkningen i arbejdstidscirkulærets ad § 3, stk. 5, om lodtrækning finder tilsvarende anvendelse.

Model B

Projektet. Der afsættes 5 timer pr. elev til deling mellem de involverede lærere. Den afsatte tid skal dække forberedelse, vejledning og evaluering. Eventuel undervisning i forbindelse med vejledningen er indregnet.

Ved mundtlige årsprøver (eksamination og censur) anvendes reglen om enkeltstående eksamensdage, jf. ovenfor, kombineret med de for faget fastsatte censurnormer.

Ved skriftlige årsprøver ydes der læreren for udarbejdelse af et opgavesæt 4 timer pr. hold/klasse.

For bedømmelse ydes der arbejdstimer efter de for faget gældende censurnormer til læreren og censor."

2. I cirkulæret efter ad § 13 B indsættes

"Ad § 13 C. Omsorgsdage

Som led i overenskomstforhandlingerne i 1995 blev der, jf. Finansministeriets cirkulære af 26. juni 1995 om barsel, adoption og omsorgsdage, i barselsaftalen indført ret til 10 omsorgsdage som følge af barsel og adoption for ansatte, der bliver forældre efter den nye aftales ikræfttræden.

I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført over-/merarbejde.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved den efterfølgende opgørelsesperiodes udløb (jf. § 14 A og 14 B) skal konverteres til omsorgsdage.

Der kan fastsættes et maksimum for antallet af afspadseringstimer, der kan omdannes til omsorgsdage. Maksimum fastsættes af ansættelsesmyndigheden, dog således at de ansatte som minimum skal have mulighed for at opspare 10 omsorgsdage.

Ved konvertering af afspadsering til omsorgsdage beregnes 7,4 timer som én omsorgsdag. For deltidsansatte beregnes antallet af omsorgsdage forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden.

Med hensyn til afviklingen af omsorgsdage henvises til Finansministeriets cirkulære af 26. juni 1995 om barsel, adoption og omsorgsdage. Opmærksomheden henledes særligt på cirkulærets punkt 6, hvorefter forbruget af omsorgsdage for ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde bør opgøres i timer, idet 1 omsorgsdag svarer til 7,4 timer for en fuldtidsansat og for deltidsansatte en forholdsmæssig del heraf."

Finansministeriet, den 28. maj 1996

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

AFTALE OM ÆNDRING AF AFTALE OM ARBEJDSTID MV. FOR LÆRERE VED ERHVERVSSKOLER

I henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969, aftales følgende

Aftale om ændring af aftale om arbejdstid mv. for lærere ved erhvervsskolerne af 4. juli 1995 mellem Finansministeriet, Akademikernes Centralorganisation og Statstjenestemændenes Centralorganisation II ændres som følger

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →