Cirkulære om organisationsaftale for Lærere ved Dansk Røde Kors Asylcentre
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Bilag
Bilag 1
Bilag 1
Protokollat I
til organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation vedrørende konsulenter, ansat i Dansk Røde Kors asylafdeling, den centrale administration.
1. Undervisningskonsulenten aflønnes efter lønramme 32, bestående af skalatrinene 43 og 45.
Til undervisningskonsulenten ydes herudover et tillæg på kr. 12.700 årligt (1. okt. 1984-niveau).
2. Undervisningskonsulenten er omfattet af den pensionsordning, der gælder for ledende medarbejdere i Dansk Røde Kors.
3. Pædagogiske konsulenter aflønnes efter lønramme 31, bestående af skalatrinene 40, 42 og 44.
Til de pædagogiske konsulenter ydes herudover et tillæg på kr. 12.700 årligt (1. okt. 1984-niveau).
4. Pædagogiske konsulenter er omfattet af den pensionsordning, der gælder for ikke ledende administrative medarbejdere i Dansk Røde Kors.
5. Konsulenter er omfattet af de arbejdstidsregler, der gælder for administrative medarbejdere i Dansk Røde Kors.
6. Konsulenter er omfattet af den gruppelivsordning, der gælder for administrative medarbejdere i Dansk Røde Kors.
København, den 27. februar 1996
Lærernes Centralorganisation
Anni Herfort Andersen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Grethe Wolgast
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter lærere, der ansættes til varetagelse af undervisning samt øvrige pædagogiske opgaver ved Dansk Røde Kors asylcentre.
Bilag 2
Bilag 2
Protokollat II
til organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Central- organisation vedrørende funktionslærerordning.
1. Som en forsøgsordning etableres der en funktionslærerordning for en eller flere lærere, der på store asylcentre eller på centerskoler
tillægges administrative og kommunikative funktioner, som enten ikke hidtil er blevet udført - eller er blevet udført i fællesskab.
2. Ordningen omfatter ligeledes de valgte formænd for de regionale pædagogiske udvalg (RPU), som sammen med undervisningskonsulenten udgør Hovedpædagogisk udvalg (HPU).
3. Lærere, der udpeges til at udføre pædagogiske projekter af ekstraordinær karakter, kan blive omfattet af ordningen i den periode, projektet varer. (Projekterne iværksættes efter ansøgning til og godkendelse af Dansk Røde Kors, Hovedkontoret).
4. Til funktionslærere ydes tid i et omfang, der svarer til opgavernes art, samt et tillæg på 8.000 kr. årligt (1.10.84-niveau).
5. Funktionslærere på store centre og centerskoler tillægges administrative rutineopgaver i forbindelse med centerskolens drift, herunder
Administrative opgaver
· udarbejdelse af skemaer
· ansvar for udfyldelse og indsendelse af protokoller
· styring af det til skolen udmeldte budget
· bestilling af undervisningsmaterialer mv.
· udarbejdelse af ferieplaner, vikarbestillinger, komme/gå-skemaer
· korrespondance, postgang mv.
Kontakt- og koordinationsopgaver
· at være skolens kontakt til ledelsen og andre relevante institutioner
· at planlægge og evt. forestå interne møder
· at foreslå uddelegering af arbejdsopgaver
· at være igangsætter og inspirator
6. Funktionslærerne refererer til centerlederen, og opgaverne udføres under ansvar overfor centerlederen.
7. Regionale udvalgsformænd tillægges følgende opgaver
· tilrettelæggelse af og indkaldelse til 2 årlige lærermøder
· medlem af HPU
· den regionale kontakt til Undervisningssektionen
· samarbejde med centerkonsulenterne
· evt. rådgivning til nyansatte lærere
· pædagogisk udviklingsarbejde
· planlægning af tværfagligt samarbejde og samarbejde centrene imellem
· ad hoc-opgaver.
8. Opgaverne som tillægges en funktionslærer omfatter kun det center, eller den centerskole, hvor vedkommende er ansat eller den region, hvor vedkommende er valgt.
København, den 27. februar 1996
Lærernes Centralorganisation
Anni Herfort Andersen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Grethe Wolgast
§ 2. Ansættelse
Ved første ansættelse fastsættes en prøvetid på 3 måneder.
Stk. 2. Lærere, der ansættes tidsbegrænset i forbindelse med etablering af nye asylcentre, ansættes på månedsløn.
Stk. 3. Ansættelse kan ske som deltidsbeskæftiget i de situationer, hvor det ikke er muligt at beskæftige en lærer på fuld tid.
Stk. 4. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.
§ 3. Løn
Der anvendes skalatrinsaflønning efter den for staten gældende lønjusteringsaftale. Alle skalatrin er 2-årige.
Stk. 2. Lærere aflønnes efter en lønramme bestående af skalatrinene 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37 og 38.
§ 4. Tillæg
Til lærere, der varetager undervisning af fremmedsprogede elever ydes et tillæg på kr. 12.700 årligt (1. okt. 1984-niveau). For lærere, der er aflønnet på skalatrin 38 udgør tillægget dog kr. 13.700 årligt (1. okt. 1984-niveau). Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned.
Stk. 2. For deltidsansatte reduceres løn og tillæg i forhold til den nedsatte arbejdstid.
§ 5. Lønanciennitet
For ansatte, der har gennemgået uddannelsen til lærer i folkeskolen fastsættes lønancienniteten efter LC/OC-fællesoverenskomstens § 5, pkt. 2.
§ 6. Pension
Fra 1.april 1995 - 31. juli 1995 udgør egetbidraget til pensionsordningen 4,3 pct. af 100/95,7 af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin. Dansk Røde Kors's bidrag udgør 8,6 pct. af de samme løndele. (Pensionsbidrag i alt 12,9 pct.)
Fra 1. august 1995 - 30 september 1995 udgør egetbidraget til pensionsordningen 4,7 pct. af 100/95,3 af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin. Dansk Røde Kors's bidrag udgør 9,4 pct. af de samme løndele. (Pensionsbidrag i alt 14,1 pct.)
Fra 1. oktober 1995 udgør egetbidraget til pensionsordningen 5 pct. af 100/95 af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin. Dansk Røde Kors's bidrag udgør 10 pct. af de samme løndele. (Pensionsbidrag i alt 15 pct.)
Stk. 2. Dansk Røde Kors indbetaler de ansattes og Dansk Røde Kors's pensionsbidrag til Lærernes Pension A/S i PFA.
Stk. 3. Ansatte, der ansættes 1. oktober 1995 eller senere, er omfattet af pensionsordningen fra det tidspunkt, de er fyldt 25 år.
Stk. 4. Fra den 1. i måneden efter organisationsaftalens underskrift er alle medarbejdere omfattet af statens gruppelivsordning for overenskomstansatte, pkt. 2. Personalegrupper hvor alle månedslønnede ansatte er omfattet.
Stk. 5. Rammerne for pensionsordningens indhold fremgår af LC/OC-fællesoverenskomstens pensionsbestemmelser og pensionsaftalen i tilknytning hertil.
Overgangsordning
For lærere, der ikke efter den tidligere overenskomst har været omfattet af en pensionsordning, indbetales der først pensionsbidrag til Lærernes Pension A/S fr den 1. i måneden efter organisationsaftalens underskrift.
Samtidig bortfalder det hidtil ydede P-tillæg på 12 pct. af skalatrinslønnen ekskl. stedtillæg.
For alle, der er tilmeldt Danmarks Lærerforenings gruppelivsordning, bortfalder refusion af årspræmie til denne ordning fra den 1. i måneden efter organisationsaftalens underskrift.
§ 7. Arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 37 timer. Arbejdstiden tilrettelægges og opgøres i normperioder af indtil 4 ugers varighed.
Stk. 2. Arbejdstiden opgøres i arbejdstimer og omfatter undervisning og forberedelse heraf og andre opgaver. Der udfærdiges normalt tjenesteplaner for en hel normperiode. I tjenesteplanen fastlægges mødetider samt undervisningens og andre opgavers planlagte placering.
Stk. 3. Arbejdstiden placeres fortrinsvis på ugens 5 første hverdage. Der kan i særlige tilfælde og efter drøftelse med medarbejderen planlægges tjeneste på lørdage/søndage.
Stk. 4. Der kan højst skemalægges 17,25 timer med undervisning pr. uge, svarende til 23 lektioner á 45 minutter.
For hver time læreren underviser herudover ydes en godtgørelse svarende til godtgørelse for arbejde på lørdage. Godtgørelsen ydes pr. påbegyndt halve time.
Stk. 5. For hver undervisningstime af 60 minutters varighed medregnes i arbejdstiden yderligere 35 minutter til forberedelse af undervisningen (svarende til, at der for hver lektion á 45 minutter medregnes 26,25 minutter).
Det er herved forudsat, at forberedelse og efterbehandling af undervisningen uden for den fastlagte arbejdstid ikke omfatter følgende opgaver: Deltagelse i mødevirksomhed, sociale opgaver vedr. asylsøgerne, medvirken ved ekskursioner o.lign., rettearbejde ved skriftlige opgaver.
Stk. 6. Såfremt den daglige arbejdstid er mere end 4 timer pr. dag inkluderer arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause.
Stk. 7. Fravær på grund af sygdom eller andet lovligt forfald indgår, hvor intet andet er planlagt, i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 time pr. dag.
Feriedage og søgne-/helligdage indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 time pr. dag. Deltidsbeskæftigelse beregnes forholdsmæssigt.
§ 8. Overarbejde
Overarbejde skal så vidt muligt undgås.
Stk. 2. Overarbejde foreligger, når den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid overstiger 37 timer.
Stk. 3. Overarbejdstimer tillægges 50% og beregnes pr. påbegyndt 1/2 time.
Stk. 4. Opsparet overarbejde skal være afspadseret inden udløbet af en 3 måneders periode, med mindre andet er aftalt med læreren.
Afspadseringens placering tilrettelægges efter drøftelse med læreren.
Stk. 5. For overarbejde der ikke er godtgjort med frihed inden udløbet af den i stk. 4. angivne periode eller det med læreren aftalte tidspunkt, ydes der betaling med 1/1924 af den til pågældendes anciennitet svarende årsløn med tillæg af 50 %.
§ 9. Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage
Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for den gældende frist, kan den ansatte i stedet for over-/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.
Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale af 26. juni 1995 om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.
Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling.
Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maximum pr. medarbejder for antallet af over-/merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maximum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage.
§ 10. Timelønnede
Som timelønnet ansættes lærere, der er beskæftiget med højst 7,5 timers ugentlig undervisning, eller uanset beskæftigelsens omfang ikke ansættes med henblik på varig beskæftigelse, men som vikarer i forbindelse med ferie, sygdom og lignende eller til anden midlertidig beskæftigelse af op til 3 måneders varighed.
Stk. 2. Timelønnede lærere ansættes efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning og aflønnes efter sats V, således at den samlede timeløn pr. undervisningstime dækker en lektion á 45 minutter med tilhørende forberedelsestid og pauser. For andet skemalagt arbejde ydes betaling med timelønnen pr. arbejdstime for hver time á 60 minutter.
Stk. 3. LC/OC-fællesoverenskomstens særlige bestemmelser for timelønnede (§§ 35-37) gælder ikke for timelønsansatte lærere ved Dansk Røde Kors asylcentre.
§ 11. Organisationsaftalens varighed
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 1995, jf. dog § 6, og kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1997.
Den hidtidige overenskomst af 20. maj 1994 mellem Dansk Røde Kors og Lærernes Centralorganisation ophæves hermed.
København, den 27. februar 1996
Lærernes Centralorganisation
Anni Herfort Andersen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Grethe Wolgast
Cirkulære om organisationsaftale for lærere ved Dansk Røde Kors Asylcentre
Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har den 27. februar 1996 indgået medfølgende organisationsaftale for lærere ved Dansk Røde Kors asylcentre.
Organisationsaftalen udgør sammen med LC/OC-fællesoverenskomsten af 19. juni 1995 det samlede overenskomstgrundlag.
Finansministeriet, den 20. marts 1996
P.M.V.
E.B.
Grethe Wolgast
ORGANISATIONSAFTALE FOR LÆRERE VED DANSK RØDE KORS ASYLCENTRE
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger Fællesoverenskomsten med LC/OC af 19. juni 1995.