Cirkulære om organisationsaftale for Bygningskonstruktører (KF) i statens tjeneste
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Bilag
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter bygningskonstruktører, uddannet efter de fra 1970 gældende regler for uddannelse af bygningskonstruktører, og som ansættes i statens tjeneste, uden at ansættelse sker som tjenestemand.
§ 2. Løn
Bygningskonstruktører aflønnes efter statstjenestemændenes skalatrin
Stedtillægssats
År
II
III
IV
V
VI
1.
26
26
26
26
26
2.
26
26
26
26
26
3.
27
27
27
27
27
4.
27
27
27
27
27
5.
28
28
28
28
28
6.
28
28
28
28
28
7.
29
29
29
29
29
8.
29
29
29
29
29
9.
30
30
30
30
30
10.
32
32
32
32
32
11.
34
34
34
34
34
12. og flg.
37
37
37
37
37
Stk. 2. Lønnen beregnes som 100/95 af de pensionsgivende løndele af skalatrinlønnen, hvortil lægges de ikke-pensionsgivende løndele.
Stk. 3. Til bygningskonstruktører, der underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen, og hvor de samlede opgaver i tilknytning til undervisningen udgør over halvdelen af arbejdstiden, ydes et tillæg på 11.300 kr. årligt (grundbeløb 1.10.84). Med virkning fra 1. august 1995 forhøjes tillægget til 19.400 kr. årligt (grundbeløb 1.10.84).
Når en ansat har undervist ved uddannelsen i 3 år på over halv tid, udgør tillægget 25.000 kr. årligt (grundbeløb 1.10.84)
Tillægget kan ikke oppebæres samtidig med andet generelt undervisningstillæg.
Tillægget bortfalder i perioder, hvor opgaverne ved bygningskonstruktøruddannelsen udgør halvdelen af arbejdstiden eller derunder.
Til deltidsansatte, der underviser ved konstruktøruddannelsen ydes tillægget forholdsmæssigt.
Stk. 4. Til bygningskonstruktører, der underviser ved de videregående teknikeruddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser eller tilsvarende og højere niveauer, og som ikke oppebærer det under stk. 3 nævnte tillæg ydes et tillæg på 5.200 kr. årligt (grundbeløb 1.10.84.). Med virkning fra 1.august 1995 forhøjes tillægget til 14.200 kr. årligt (1.10.84).
Stk. 5. Der kan mellem Finansministeriet og Konstruktørforeningen - eller dem, der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.
Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for organisationsaftalens lønninger mv.
I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.
Anmodning om ydelse af tillæg skal være indgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest ½ år efter ansættelsen.
§ 3. Deltidsbeskæftigede
For ansatte med nedsat arbejdstid reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.
Stk. 2. For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.
Stk. 3. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.
Stk. 4. Merarbejde betales med timeløn. Ved merarbejde kan der ikke ydes tillægsgodtgørelse.
§ 4. Pension
Som bidrag til bygningskonstruktørers pension betaler ansættelsesmyndigheden 10 pct. af de i § 2, stk. 1, henholdsvis stk. 3, nævnte pensionsgivende løndele. Endvidere tilbageholder ansættelsesmyndigheden i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele. Pensionsbidragene indbetales af ansættelsesmyndigheden til den af Finansministeriet godkendte pensions-ordning i Kommunernes Pensionsforening.
Stk. 2. Der tilkommer, ud over det i stk. 1 nævnte pensionsbidrag, ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra ansættelsesmyndigheden på grundlag af ansættelsen.
Stk. 3. I tilfælde, hvor den ansatte ikke ønsker etableret den i stk. 1 omhandlede pensionsordning, kan der alene udbetales løn i henhold til organisationsaftalen med fradrag af eget pensionsbidrag.
§ 5. Arbejdstid
Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til en ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. spisepause.
Stk. 2. Bygningskonstruktører ansat ved erhvervsskolerne er omfattet af aftalen af 25. april 1991 med senere ændringer, senest af 4. juli 1995 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation og Statstjeneste-mændenes Centralorganisation II om arbejdstid mv. på erhvervsskolerne.
Stk. 3. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd under ansættelsesmyndigheden gældende regler.
§ 6. Overarbejde
Overarbejde bør så vidt muligt undgås.
Stk. 2. For beordret og kontrollabelt overarbejde ydes der en timebetaling på 1/1924 af den ansattes sædvanlige nettoårsløn (inkl. eventuelt individuelt tillæg) med tillæg for 1. 2. og 3. overtime på 50 pct. og for 4. og følgende overtimer samt for overarbejde på søn- og helligdage 100 pct. Ved opgørelse af overarbejde sker beregning pr. påbegyndt ½ time dog således, at tilfældige meget kortvarige overskridelser af arbejdstiden ikke medregnes.
Stk. 3. Overarbejde skal dog så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i frihed svarende til den i stk. 2 nævnte procentsats.
Stk. 4. Bygningskonstruktører, der er ansat i ledende stillinger eller i stillinger, som kan sidestilles hermed, og som følge heraf oppebærer kvalifikationstillæg, er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 - 3. Der kan i stedet ydes godtgørelse for merarbejde efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 7. Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage
Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles, jf. § 7, stk. 3 og stk. 4, kan den ansatte i stedet for over-/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.
Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale af 26. juni 1995 om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.
Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling.
Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af overarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maksimum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage.
§ 8. Rådighedstjeneste
Der kan lokalt indgås aftale om rådighedsvagt i hjemmet.
§ 9. Flyttegodtgørelse
Satserne for supplerende flyttegodtgørelse fremgår af det af finansministeriet udarbejdede satsreguleringscirkulære. (Beløb som til stillinger i lr. 17 - 24. For bygningskonstruktører, der aflønnes på skalatrin 37 udgør beløbet som til stillinger i lr. 25 - 34).
§ 10. Organisationsaftalens varighed
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 1995 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1997.
København, den 12. januar 1996
Konstruktørforeningen
Ole Binderup Jørgensen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Grethe Wolgast
Cirkulære om Organisationsaftale for Bygningskonstruktører (KF) i statens tjeneste
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Finansministeriet og Konstruktørforeningen har den 12. januar 1996 indgået medfølgende organisationsaftale.
Organisationsaftalen udgør sammen med OC-fællesoverenskomsten af 19. maj 1995 det samlede overenskomstgrundlag.
Den hidtidige organisationsaftale af 25. april 1994 for bygningskonstruktører ophæves hermed.
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
Til § 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Det henstilles, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til organisationsaftalen gives hurtig meddelelse herom til Konstruktørforeningen.
Til § 2. Løn
Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser - inden for visse nærmere fastsatte rammer - at indgå aftale om kvalifikationstillæg af følgende størrelser (okt. 1984-niveau)
11.300 kr.
14.000 kr.
16.800 kr.
22.500 kr.
29.200 kr.
33.700 kr.
Sager om indgåelse af aftaler om tillæg, der ikke er omfattet af decentraliseringen, forelægges for Finansministeriet.
I forbindelse med omlægningen af puljesystemet pr. 1. april 1989 blev kravene til, hvornår der foreligger en væsentlig stillingsændring, der kan give sig udslag i tillæg uden for pulje, præciseret.
Lønændringer, der begrundes med "væsentlig stillingsændring", kan alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse - typisk efter stillingsopslag.
Dersom en stilling ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.
Til § 4. Pension
Der kan mellem den ansatte og organisationen eller pensionsforeningen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.
Finansministeriet, den 19. februar 1996
P.M.V.
E.B.
Grethe Wolgast
ORGANISATIONSAFTALE FOR BYGNINGSKONSTRUKTØRER (KF) I STATENS TJENESTE
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Overenskomstansattes Centralorganisation.