Legislator Case Law & Legislation
C19966021109 DK

kulære om overenskomst for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter i Arbejdstilsynet og i Bedriftssundhedstjenesten

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Statutory Text (21 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter ergoterapeuter og fysioterapeuter i Arbejdstilsynet og i Bedriftssundhedstjenesten.

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

§ 2. Løn

Arbejdstilsynet

Ergoterapeuter og fysioterapeuter aflønnes efter skalatrinene: 27, 29, 31, 33, 35 og 37.

Stk. 2. Med virkning fra 1. oktober 1995 ændres lønrammen til følgende skalatrin: 31, 33, 35 og 37.

Stk. 3. I forbindelse med omklassificeringen pr. 1. oktober 1995 er det aftalt, at ansatte på skalatrinene 27 og 29 oprykkes til skalatrin 31 med bibeholdelse af hidtidig lønancinnitet. Tilsvarende oprykkes ansatte på skalatrin 31 til skalatrin 33.

Bedriftssundhedstjenesten

Stk. 4. Ergoterapeuter og fysioterapeuter aflønnes efter skalatrinene: 25, 27, 29, 31 og 33.

Stk. 5. Med virkning fra 1. oktober 1995 ændres lønrammen til følgende skalatrin: 27, 29, 31, 33 og 35.

Stk. 6. I forbindelse med omklassificeringen pr. 1. oktober 1995 er det aftalt, at ansatte på skalatrin 25 oprykkes til skalatrin 27 med bibeholdelse af hidtidig lønancinnitet, og ansatte på skalatrin 33, der har været aflønnet 2 år eller mere på dette skalatrin oprykkes til skalatrin 35.

Stk. 7. Oprykning til nyt løntrin sker efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

§ 3. Lønanciennitet

Arbejdstilsynet

Fastsættelse af lønanciennitet sker i hvert enkelt tilfælde efter forhandling mellem Arbejdsministeriet og vedkommende organisation efter følgende retningslinier

a) Ved overgang fra ansættelse omfattet af de mellem Finansministeriet og de omhandlede organisationer indgåede overenskomster for ergoterapeuter og fysioterapeuter i staten sker indplacering på nærmeste højere trin.

b) Beskæftigelse som konsulent vedrørende ergonomiske spørgsmål kan medregnes.

c) Beskæftigelse som ergonomisk sagsbehandler i offentligt regi kan medregnes.

d) Undervisningsvirksomhed vedrørende ergonomi kan medregnes med et antal timer svarende til antal undervisningstimer med tillæg af 2/3 afrundet til nærmeste højere antal hele måneder.

e) Undervisningsvirksomhed vedrørende ergonomi ved terapiassistentskolerne medregnes dog med et antal timer efter forholdet mellem antal ergonomitimer og det samlede antal undervisningstimer på det omhandlede kursus.

f) Videreuddannelse inden for ergonomi kan medregnes.

g) Beskæftigelse i BST kan medregnes.

Stk. 2. Såfremt der har været anciennitetsgivende beskæftigelse samtidig med beskæftigelse af den under punkterne a - e og g nævnte art, kan den samlede anciennitet højst andrage 7 timer og 24 minutter pr. dag.

Bedriftssundhedstjenesten

Stk. 3. De ansatte er omfattet af følende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens 1. trin, medmindre der tillægges anciennitet efter pkt. 2 eller 3.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.

Såfremt en lønmodtager genansættes ved samme ansættelsesmyndighed inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved vedkommende ansættelsesmyndighed, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet, fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt.

5. Der kan i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter.

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

§ 4. Pension

Som bidrag til den ansattes pensionering betaler institutionen 10 pct. af 100/95 af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin. Endvidere tilbageholder styrelsen som eget pensionsbidrag i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele. Pensionsbidrag i alt 15 pct.

Stk. 2. Pensionsbidraget indbetales til Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter (PKA).

Stk. 3. Vedtægter/regulativer for pensionsordningen og fremtidige ændringer heri skal godkendes af Finansministeriet.

Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden (bortset for emigration) kan ikke finde sted.

90 pct. af pensionsbidraget skal anvendes til løbende, livsvarige ydelser. Som overgangsordning kan der aftales undtagelser i tilfælde, hvor løbende, livsvarige ydelser er sikret på længere sigt.

Stk. 4. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af Finansministeriet.

Stk. 5. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

§ 5. Arbejdstid

De for statens tjenestemænd gældende regler om arbejdstid, overarbejde og merarbejde følges.

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

§ 6. Midlertidig tjeneste i højere stilling

Under midlertidig tjeneste i højere stilling aflønnes de ansatte efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

§ 7. Generelle ansættelsesvilkår

For så vidt angår overenskomstens dækningsområde, lønsystemet, løn, lønudbetaling, lønberegning mv., lokal-og chefløn, effektivisering og udvikling, konvertering af faste ydelser til faste tillæg, arbejdsbestemte tillæg, ferie, sygdom, barsel, adoption og omsorgsdage, job på særlige vilkår, tjenestefrihed, barns 1. sygedag, militærtjeneste mv., efterindtægt, opsigelse, afskedigelsesprocedure, frivillige fratrædelsesordninger, seniorordninger for gradvis tilbagetrækning, omstilling og efteruddannelse, videre- og efteruddannelse, dækning af udgifter, flyttegodtgørelse, telefongodtgørelse og tjenestetelefoner, arbejdstøj, tillidsrepræsentantregler samt lokal uoverensstemmelse finder reglerne i fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centalorganisation II tilsvarende anvendelse.

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

§ 8. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1995 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1997.

København, den 4. juli 1996

Ergoterapeutforeningen

Bolette Bendixen / Jeanette Key

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

John J. Johnson

Danske Fysioterapeuter

Inger Brøndsted / Henrik Cramer

PROTOKOLLAT VEDRØRENDE FORFLYTTELSESPLIGT I ARBEJDSTILSYNET

Der er enighed mellem overenskomstens parter om, at der etableres forflyttelsespligt for ergoterapeuter og fysioterapeuter, indplaceret fra og med skalatrin 31.

PROTOKOLLAT

om ansættelsesvilkår for stillinger i staten som ergo- eller fysioterapeut

Hvis der oprettes stillinger i staten som ergoterapeut eller fysioterapeut, er parterne enige om at henføre disse til overenskomst for ergoterapeuter og fysioterapeuter i Arbejdstilsynet og i Bedriftssundhedstjenesten.

Inden stillingerne besættes, aftaler parterne lønnen.

København, den 4. juli 1996

Ergoterapeutforeningen

Bolette Bendixen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

John J. Johnson

Danske Fysioterapeuter

Inger Brøndsted / Henrik Cramer

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

BILAG

Protokollat vedrørende forflyttelsespligt

CIRKULÆRE OM OVERENSKOMST FOR ERGOTERAPEUTER OG FYSIOTERAPEUTER I ARBEJDSTILSYNET OG I BEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTEN

Protokollat om ansættelsesvilkår for stillinger i staten som ergo- eller fysioterapeut

Finansministeriet og Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har indgået vedlagte overenskomst af 4. juli 1996 for ergoterapeuter og fysioterapeuter i Arbejdstilsynet og i Bedriftssundhedstjenesten.

Overenskomsten er en sammenskrivning af og træder i stedet for

Overenskomst af 28. november 1994 for ergoterapeuter og fysioterapeuter i Arbejdstilsynet og

Overenskomst af 13. oktober 1994 for ergoterapeuter og fysioterapeuter i Bedriftssundhedstjenesten.

Almindelige bemærkninger

Ud over at henvise til overenskomstens bestemmelser kan særligt fremhæves følgende

For så vidt angår de generelle ansættelsesvilkår finder de bestemmelser i afsnit I, som overenskomsten henviser til i fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII-fællesoverenskomst), tilsvarende anvendelse for denne overenskomst.

De ansatte er omfattet af hovedaftaler af 5. april 1972 mellem Finansministeriet og henholdsvis Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter. De ansatte er således ikke omfattet af hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II.

De ansatte er endvidere ikke omfattet af fællesoverenskomstens afsnit II om særlige bestemmelser for timelønnede og afsnit III om elever.

Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter er parter i sager om fortolkning af overenskomsten, herunder også sager om fortolkning af § 7 om generelle ansættelsesvilkår.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 5.

Arbejdstid

For så vidt angår pauser , der medregnes i arbejdstiden, præciseres

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Omsorgsdage

Som led i overenskomstforhandlingerne i 1995 blev der i barselsaftalen indført ret til 10 omsorgsdage som følge af barsel og adoption for ansatte, der bliver forældre efter den nye aftales ikrafttræden.

I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført overarbejde.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om overarbejde eller konverteres til omsorgsdage.

Der kan fastsættes et maksimum for antallet af afspadseringstimer, der kan omdannes til omsorgsdage. Maksimum fastsættes af ansættelsesmyndigheden, dog således at de ansatte som minimum skal have mulighed for at opspare 10 omsorgsdage.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1995.

Finansministeriet, den 2. september 1996

P.M.V.

E.B.

John J. Johnson

OVERENSKOMST FOR ERGOTERAPEUTER OG FYSIOTERAPEUTER I ARBEJDSTILSYNET OG I BEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTEN

Cirkulære (2 sp) 1996 60211 Historic

Cirkulære om overenskomst for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter i Arbejdstilsynet og i Bedriftssundhedstjenesten

INDHOLD

CIRKULÆRE

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

OVERENSKOMST

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →