Legislator Case Law & Legislation
C19962709954 DK

Skrivelse om direktiv om sikkerhed til søs

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1996 27099 Historic

Skrivelse om direktiv om sikkerhed til søs

Gyldighedsområde

1. Direktivet er gældende for Forsvarskommandoens ansvarsområde.

Formål

2. Formålet med dette direktiv er at fastsætte ansvar og beføjelser vedrørende sikkerhed til søs i forsvaret.

Det lovmæssige grundlag

3. Lov om skibes sikkerhed mv. omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og troppetransportskibe. Forsvaret følger imidlertid loven i størst mulig udstrækning.

4. Forsvarets miljøskibe og isbrydere er omfattet af loven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser m.m.; for disse skibe er Søfartsstyrelsen skibstilsynsmyndighed og udfører tilsyn i henhold til samarbejdsaftale mellem Søfartsstyrelsen og Søværnets Materielkommando.

Virksomhed vedrørende sikkerhed til søs

5. Virksomhed vedrørende sikkerhed til søs omfatter aktiviteter og foranstaltninger, som har til formål at reducere antal og omfang af personskader om bord samt havarier og materielskader.

Omfang

6. Al sejlads skal afvikles således, at formålet tilgodeses bedst muligt, samtidig med at sejladsen gennemføres på den mest hensigtsmæssige og sikre måde. Dette indebærer, at enhver, der er beskæftiget med operative, tekniske og administrative funktioner i forbindelse med sejlads, skal udføre sin tjeneste på forskriftsmæssig vis og på en sådan måde, at havaririsikoen begrænses mest muligt.

Ansvar

7. Forsvarschefen har ansvaret for sikkerhed til søs i forsvaret og fastsætter følgende vedrørende ansvar og beføjelser

a. Chefen for Søværnets Operative Kommando har ansvaret for virksomheden omfattende sikkerhed til søs i forsvaret, bortset fra materielmæssige og skibstekniske forhold. Chefen for Søværnets Operative Kommando udgiver bestemmelser for sejlads.

Chefen for Søværnets Operative Kommando yder assistance i aftalt omfang til Marinehjemmeværnet i forbindelse med sikkerhed til søs.

b. Chefen for Hærens Operative Kommando, Chefen for Søværnets Operative Kommando og Chefen for Flyvertaktisk Kommando har ansvaret for sikkerhed til søs, herunder den rette gennemførelse af virksomheden omfattende sikkerhed til 505, ved underlagte enheder.

Chefen for Søværnets Operative Kommando pålægges rådgivningspligt for de øvrige operative kommandoer.

c. Chefen for Hærens Operative Kommando, Chefen for Søværnets Operative Kommando og Chefen for Flyvertaktisk Kommando tilgodeser personelmæssige og uddannelsesmæssige krav til sikkerhed til søs. Chefen for Hærens Operative Kommando og Chefen for Flyvertaktisk Kommando kan i forbindelse hermed rådføre sig med Chefen for Søværnets Operative Kommando.

d. Chefen for Søværnets Materielkommando har ansvaret for den materielmæssige sikkerhed til søs for forsvarets skibe og fartøjer, herunder disses indretning, udrustning og konstruktionsmæssige sødygtighed.

Chefen for Søværnets Materielkommando varetager, med den i pkt. 4 nævnte undtagelse, skibstilsynsvirksomheden, bortset fra bemanding, som varetages af Chefen for Søværnets Operative Kommando.

Chefen for Søværnets Materielkommando udgiver materielbestemmelser vedrørende sikkerhed til søs.

Chefen for Søværnets Materielkommando er bemyndiget til at pålægge sejladsrestriktioner og begrænsninger med hensyn til anvendelse af materiel mv., når dette skønnes sikkerhedsmæssigt nødvendigt af materielmæssige og tekniske årsager.

Iværksættelse og ophævelse af sådanne restriktioner koordineres med henholdsvis Chefen for Hærens Operative Kommando, Chefen for Søværnets Operative Kommando og Chefen for Flyvertaktisk Kommando samt chefen for den berørte materielkommando.

Chefen for Søværnets Materielkommando yder assistance i aftalt omfang til Marinehjemmeværnet i forbindelse med skibstilsynsvirksomheden.

e. Chefer for eskadrer, flådestationer og øvrige myndigheder og enheder, hvorunder sejlads eller kontrol med sejlads foregår, har ansvaret for sikkerhed til søs, herunder den rette gennemførelse af virksomheden omfattende sikkerhed til søs, ved underlagte enheder.

f. Skibschefens ansvar for sikkerhed til søs fremgår af Instruks for Skibschefen.

Øvrige forhold

8. Til undersøgelse af havarier, der opstår i forbindelse med sejlads mv., nedsætter Forsvarschefen Søværnets Havarikommission, hvis sammensætning, opgaver, vurderingsgrundlag og rapportering fremgår af FKOBST 153-2.

Forsvarskommandoen, den 30. april 1996

E.B.

Hans Garde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →