Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Finansministeriet har ved cirkulære Fmst. nr. 25/95 udsendt
aftale af 30. maj 1995 om tjenesterejser. Aftalen vedlægges som bilag
1.
Stk. 2. Hvor der i aftaleteksten er henvist til bilagene 1-4, henvises i alle tilfælde til gældende satser i Kundgørelse for Forsvaret A.
Stk. 3. Særtryk af Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning, PAV, kapitel 23 vedlægges som bilag 2.
Stk. 4. Forsvarsministeriets skrivelse af 23. august 1995 om supplerende vejledende retningslinier vedrørende transportmiddel og rejseklasse vedlægges som bilag 3.
Bilag 2
Kap. 23.
Udgiftsdækkende ydelser
§ 2. Nærværende cirkulære suppleres af de særlige bestemmelser om godtgørelse af befordringsudgifter eller fri befordring for
- personel, der forflyttes,
- stampersonel, der deltager i civiluddannelse,
- personel til pligtig tjeneste (værnepligtstjeneste) og konstabelelever,
- personel i hjemmeværnet,
- personel med fast tjenestested i udlandet,
- lærlinge og elever, jf. cirkulære APD nr. 25/93 af 6. april 1993.
Bilag 3
Tjenesterejseaftalen og tjenesterejseforsikringen.
§ 3. Forsvarsministeriet skal til enkelte paragraffer i tjenesterejseaftalen, der nærmere er uddybet i PAV, kapitel 23, bemærke følgende
ad § 1.
1) Bestemmelserne er gældende for tjeneste-
mænd, personel ansat på tjenestemandslignende vilkår samt kontrakt- og overenskomstansat personel, i det omfang de pågældende i henhold til indgåede overenskomster og aftaler følger de for tjenestemænd fastsatte regler.
2) For så vidt angår iværksættelse mv. af tjenesterejser specielt til udlandet henvises til Forsvarets Kundgørelsessamling B.0-2.
Ad § 2.
Aftalens formål er udelukkende at give dækning for de merudgifter, som en medarbejder har på tjenesterejser, ikke at give kompensation for eventuelle ulemper.
Ad § 4.
1) Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder og institutioner fastsætter for de herunder hørende myndigheder/tjenestesteder mv. de nærmere forvaltningsmæssige retningslinier for iværksættelse, attestation mv. af tjenesterejser og udstationering i ind- og udland, herunder hvilke underlagte myndigheder/tjenestesteder, der kan iværksætte sådanne rejser.
2) Tilrettelæggelsen af rejseraktivitet og anvendelsen af aftalens regler i forbindelse hermed skal ske med udgangspunkt i hensynet til en økonomisk og rationel drift sammenholdt med aftalens formål: at godtgøre den rejsendes merudgifter.
ad § 7.
Dette kan være nødvendige udgifter til tjenstlige breve, telegrammer og telefonsamtaler, parkeringsudgifter, leje af bil mv. Tilladelse til leje af bil bør kun gives undtagelsesvis, og når særlige forhold taler herfor.
ad § 10.
1) På grundlag af de særlige transportproblemer i forbindelse med medtagelse af udrustning mv. kan der til personel af reserven, der indkaldes til rådighedstjeneste, ydes enten km-godtgørelse efter laveste takst eller godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige kollektive befordringsmidler for rejsen mellem bopæl og indkommanderingsstedet.
2) Vælger en medarbejder at benytte egen bil eller motorcykel, hvor tjenestestedet har anvist offentligt transportmiddel, kan medarbejderen højst får udbetalt kørselsgodtgørelse svarende til udgiften til billigste offentlige transportmiddel (2. klasse).
ad § 11.
En medarbejder kan vælge at benytte en dyrere transportform og/eller rejseklasse end den transportform og/eller rejseklasse, tjenestestedet har anvist, mod at betale differencen mellem den dyrere og den anviste transportform og/eller rejseklasse.
Det samme gælder ved hjemrejse.
ad § 13.
1) Ved påbegyndelse og afslutning af tjenesterejser ydes godtgørelse mod dokumentation for befordring med lokaltog, S-tog, bybus, lufthavnsbus mv. eller i særlige tilfælde taxa, herunder når andre offentlige transportmidler ikke kan anvendes.
2) Ved ankomst til og afrejse fra bestemmelsesstedet kan der ligeledes ydes godtgørelse mod dokumentation for befordring til hotel (logi) eller det midlertidige tjenestested.
3) Transportudgifter på bestemmelsesstedet afholdes normalt af time- og dagpengene, men nødvendige særligt store udgifter kan i særlige tilfælde refunderes mod dokumentation, fx hvis det er nødvendigt at køre en længere strækning med taxa.
ad § 14.
Ved rabatordning forstås bl.a. charterrejser, rabatafgange o.l. Der skal ikke længere skelnes mellem rabatrejser og charterrejser.
ad § 16.
Skriftlig bemyndigelse til regelmæssig benyttelse af eget befordringsmiddel (bil, motorcykel) til tjenstlig kørsel gives efter konkret skøn i hvert enkelt tilfælde af Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder og institutioner. Nærmere regler om skriftlig kørselsbemyndigelse fastsættes af Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder og institutioner. Til chefer for myndigheder, institutioner mv. gives kørselsbemyndigelse dog af Forsvarsministeriet.
ad § 19.
Der er tale om en tjenesterejse, når rejsen er et nødvendigt led i tjenesten, og når tjenestestedet har godkendt den som en tjenesterejse, jf.§ 3.
ad stk. 2 og 3.
1) På tjenesterejser, der ikke er forbundet med overnatning, og som ikke er omfattet af § 19, stk. 3, gælder som vejledende hovedregel, at rimelige merudgifter til måltider, der indtages i tidsrummet kl. 17.00-06.00, kan refunderes mod dokumentation. Der kan normalt højst ydes refusion svarende til 30 pct. af dagpengebeløbet pr. måltid.
Reglen kan fraviges i de konkrete tilfælde, hvor tjenestestedet skønner, at det er rimeligt at yde godtgørelse for merudgifter til måltider udenfor det ovenfor angivne tidsrum, eksempelvis ved rejser over store geografiske afstande (mellem landsdelene mv.). Det præciseres, at der skal foretages et skøn i hvert enkelt tilfælde.
2) Militært personel er ikke omfattet af reglerne i § 19, stk. 2, hvorfor der ikke kan ske refusion af merudgifter til måltider og lignende under tjenesterejser, der ikke er forbundet med overnatning. Tilsvarende gælder militært personel, der har valgt at oppebære godtgørelse efter regning.
ad stk. 4.
Indgåelse af aftaler i henhold til § 19, stk. 4
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser
Forsvarsmin. 6.kt. 93-5665-8
Ingen