Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om Forsvarsministeriets overordnede IT-strategi (ots)

§ 1. Forsvarsministeriets informatiksystemer opbygges i videst mulig omfang over en ensartet arkitektur, dvs. en samling udvalgte standarder.

Arkitekturen skal af økonomiske årsager i størst mulig omfang være baseret på generelle åbne og gerne anerkendte, definerede standarder.

I undtagelsestilfælde kan ensretning i form af specifikke produktvalg erstatte standarder.

Infrastruktur

§ 2. Forsvarsministeriet baserer informatikvirksomheden på en sammenhængende distribueret koncept, som skal danne en fælles teknologisk infrastruktur for alle forsvarets fælles informatiksystemer.

Distribuerede data

§ 3. Data skal i videst mulig omfang dannes ved den naturlige kilde og herefter via infrastrukturen kunne anvendes i alle øvrige meningsfulde sammenhæng.

Eventuel tilstedeværende dublering er blandt andet betinget af brugermæssige krav til sikkerhed og overlevelse.

Fællesskab

§ 4. Et informatiksystem kan løse operative eller administrative opgaver, og skal i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt også kunne løse en kombination heraf.

Opgaverne løses for hele ministerområdet, en række myndigheder, en myndighed eller dele af en myndighed. Opgaverne løses under hensyntagen til størst mulig grad af fællesskab.

Standardprodukter

§ 5. Forsvarsministeriets informatiksystemer skal i videst muligt omfang opbygges af allerede udviklede og færdige produkter - »Off The Shelf« (OTS), som kan være enten »Commercial Off The Shelf« (COTS) eller »Government Off The Shelf« (GOTS).

Kun hvor sådanne ikke findes, eller kun i meget begrænset omfang kan løse den stillede opgave, vil der blive udviklet et produkt med den ønskede funktionalitet.

Evolutionær design og vedligeholdelse

§ 6. Ministerområdets informatiksystemer udvikles og vedligeholdes efter evolutionære principper, det vil sige gennem en fortløbende udvikling.

Sikkerhed

§ 7. Sikkerheden i Forsvarsministeriets informatiksystemer skal tilsikre, at informationerne

- beskyttes mod uautoriseret indsigt (Loss of Confidentiality)

- beskyttes mod uautoriseret ændring (Loss of Integrity)

- er til rådighed for autoriserede brugere, når informationerne skal anvendes (Loss of Availability).

Ansvarsfordeling

§ 8. For ethvert informatiksystem skal der altid udpeges en projektansvarlig myndighed (PAM), en ansvarlig brugermyndighed (ABM) og en ansvarlig systemmyndighed (ASM).

P.M.V.

E.B.

Jesper BritzeBilag

Forsvarsministeriets overordnede IT-strategi

Baggrund

Forsvarsministeriet med samtlige myndigheder og tjenestesteder (ministerområdet) bliver stadig mere afhængig af informationsteknologi (IT). De administrative og operative opgaver løses i stigende omfang ved elektroniske hjælpemidler. Samtidig hermed øges kravene til udveksling af oplysninger i mængde, tid og kvalitet.

De direkte omkostninger til IT-anvendelse kræver en stadig større del af forsvarsbudgettet og kræver alene af den grund en særlig bevågenhed.

Forsvarsministeriets direkte og indirekte afhængighed af IT øges i takt med de stigende krav til effektivitet og produktivitet

- Den enkelte medarbejder bruger edb i en stadig større del af sine arbejdsopgaver.

- Stadig flere medarbejdere får edb-værktøjer til løsning af deres opgaver.

- Edb-værktøjernes indbyrdes sammenhæng giver øgede muligheder.

Forsvarsminsiteriet har mange kontaktflader til det civile samfund. Ministerområdet er derfor en naturlig del af implementeringen af regeringens IT-politiske handlingsplan, der skal føre samfundet gennem den igangværende informationsteknologiske revolution. Hovedelementerne heri er en global kortslutning af tid, sted, personer og processer og en informationseksplosion, hvor informationsmængden og spredningen vokser stadig stærkere. Dette åbner mulighed og behov for at tilrettelægge organisation og forretningsgange på nye måder.

Informationsteknologien skal derfor fastholdes som et dynamisk redskab for Forsvarsministeriets virke, der skal sikre optimal anvendelse af ministerområdets menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer.

Forsvarsministeriets overordnede IT-strategi fastlægger de centrale principper og målsætninger, der er grundlag for myndighedernes planlægning og implementering af IT-løsninger. De enkelte myndigheder kan inden for disse rammer udarbejde egne, uddybende IT-strategier.

De stadig stigende krav til kvalitet, fremstillet på kortere tid og med anvendelse af færre ressourcer, gør det nødvendigt, at Forsvarsministeriets myndigheder gnidningsløst og under behørig hensyn til informationernes sikkerhedsmæssige indhold kan udveksle oplysninger indbyrdes, og at der fra alle relevante applikationssystemer kan leveres aggregerede data til højere niveauer i ministerområdets organisation. IT-strategien skal derfor omfatte samtlige Forsvarsministeriets myndigheder.

Forsvarsministeriets myndigheder har en betydelig arv af informatiksystemer, der repræsenterer store investeringer, og som for flere systemers vedkommende ikke udfra en økonomisk eller teknologisk betragtning kan anses for at være afskrevet. Det er derfor en nødvendig forudsætning, at Forsvarsministeriets koncernfælles IT-strategi tager udgangspunkt i dette forhold.

Den overordnede målsætning er, at der over en årrække, gennem etablering af en koncernfælles infrastruktur samt opgraderinger og nyanskaffelser, sker en teknologisk konvergering, således at samtlige applikationssystemer i nødvendigt omfang kan levere data til hinanden. Data skal fødes ved den naturlige kilde og skal herefter kunne anvendes i alle hensigtsmæssige sammenhænge.

Denne konvergeringsproces opnås gennem fastlæggelse af en fælles arkitektur udmøntet i accept af fælles anerkendte standarder under iagttagelse af den nødvendige sikkerhed. Hvor sådanne ikke findes, baseres arkitekturen på ensretning i valget af produkter.

En stor del af ministerområdets medarbejdere har tjenesteforløb, der medfører hyppige skift af arbejdsplads. Det er derfor vigtigt, at brugergrænsefladen er så ensartet som muligt i de forskellige systemer og hos de forskellige tjenestesteder. Der skal derfor ske en ensretning i valg af applikationer, specielt de applikationer, der retter sig mod kontorautomation, og som anvendes af et stort antal brugere.

Forsvarsministeriets enkelte myndigheder og tjenestesteder er ansvarlige for anvendelse af informationsteknologien inden for rammerne af Forsvarsministeriets overordnede IT-strategi og under hensyntagen til de koncernfælles informatiksystemer, der er nødvendige for at løse opgaver i sammenhæng for dele af eller hele ministerområdet. De enkelte tjenestesteder skal i så vid udstrækning som muligt inddrage medarbejderne i denne proces, således at alle niveauer i de enkelte organisationer får mulighed for at bidrage og for at tage et medansvar for virksomhedens IT-anvendelse.

Forsvarsministeriets IT-strategi er det grundlag, hvorpå den enkelte myndighed beslutter sig for valg og implementering af applikationssystemer ud fra »bedst og billigst« princippet under hensyntagen til den fælles arkitektur.

Myndigheders indkøb, dispositioner og planer skal ske i overensstemmelse med og forholde sig loyalt til IT-strategien. For udvalgte områder kan der kræves handlingsplaner, der fører til opfyldelse af strategien.

De overordnede principper

Forsvarsministeriets informatikstrategi baserer sig på følgende principper

1. Princip: Arkitektur

Forsvarsministeriets informatiksystemer opbygges i videst mulig omfang over en ensartet arkitektur, dvs. en samling udvalgte standarder.

Arkitekturen skal af økonomiske årsager i størst mulig omfang være baseret på generelle åbne og gerne anerkendte, definerede standarder.

I undtagelsestilfælde kan ensretning i form af specifikke produktvalg erstatte standarder.

Bemærkninger

Et informatiksystems arkitektur er den samlede mængde af hardware, styresystemer, netværksforbindelser m.v., der er nødvendig for at betjene det programmel og de data, der skal løse opgaverne.

Af hensyn til behovet for et fleksibelt og hurtigt samspil mellem Forsvarsministeriets informatiksystemer opbygges der systemer, der overholder en fælles arkitektur baseret på de standarder og principper, der er fastlagt. Der vil herved blive skabt en sammenhæng, der fremover vil muliggøre, at kommende informatiksystemer fungerer i et integreret hele af allerede eksisterende informatiksystemer.

Henset til de altid begrænsede økonomiske ressourcer er det et nødvendigt udgangspunkt, at arkitekturen baseres på åbne anerkendte standarder herunder de af NATO valgte standarder samt de fastsatte sikkerhedsmæssige krav. I konsekvens heraf må det accepteres, at der skabes begrænsninger i den frie udfoldelse. Ved i de fleste tilfælde at basere produktvalget på åbne anerkendte standarder vil komponenterne i informatiksystemerne løbende kunne anskaffes fra flere forskellige leverandører. Der kan herved opnås økonomiske og andre konkurrencemæssige fordele.

Når en standard ikke er tilstrækkeligt udviklet, kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at begrænse sig til brug af et produkt som en del af arkitekturen. Der vil i disse tilfælde være tale om ensretning. Den koncernfælles ensretning vil således på nogle områder foregå på standarder og på produkter for andre områders vedkommende.

Arkitekturen skal til stadighed vedligeholdes i takt med den teknologiske udvikling. Dette afspejles i et fælles produktkatalog, der udarbejdes og vedligeholdes i takt med den teknologiske og kommercielle udvikling.

Forsvarsministeriets myndigheder og tjenestesteder anskaffer komponenter til informatiksystemer og til alle øvrige former for IT-anvendelse inden for det udvalg, der er anført i produktkataloget.

2. Princip: Infrastruktur

Forsvarsministeriet baserer informatikvirksomheden på en sammenhængende distribueret koncept, som skal danne en fælles teknologisk infrastruktur for alle forsvarets fælles informatiksystemer.

Bemærkninger

Ved at anvende en distribueret koncept, kan der skabes den ønskede fleksible sammenhæng i den grundlæggende teknologiske infrastruktur. Dermed sikres, at kommende informatiksystemer, som skal anvende den fælles infrastruktur, hver for sig fortsat kan udvikles i takt med den fremtidige teknologi.

Ved i videst muligt omfang at anvende den fælles infrastruktur, vil informatiksystemerne vedblive at være effektive, samtidig med at anvendelsen af de investerede ressourcer optimeres.

En central styring af infrastrukturen er af afgørende betydning for effektiviteten af Forsvarsministeriets informatiksystemer.

3. Princip: Distribuerede data

Data skal i videst mulig omfang dannes ved den naturlige kilde og herefter via infrastrukturen kunne anvendes i alle øvrige meningsfulde sammenhæng.

Eventuel tilstedeværende redundans er blandt andet betinget af brugermæssige krav til sikkerhed og overlevelse.

Bemærkninger

Af hensyn til behovet for et konsistent datagrundlag samt af hensyn til de begrænsede økonomiske ressourcer er det en forudsætning, at informatiksystemerne i videst mulig omfang anvender eksisterende data og faciliteter.

Som princip skal data fødes, hvor det forekommer meningsfuldt og motiverende. Anvendelse i andre sammenhænge skal herefter tilvejebringes ved fordeling og eventuel behandling i den fælles infrastruktur. Dublering af data i systemer, der overlapper hinanden accepteres kun ud fra rationelle brugermæssige behov.

Spejling af data, således at de samme data er placeret flere geografiske steder, skal altid overvejes udfra operative behov, herunder overlevelse i spændingsperioder og i krig. De fælles informatiksystemer vil fra et teknologisk og driftsmæssigt synspunkt være at betragte som et samlet integreret hele og driften skal derfor baseres på en central styret koncept. De fælles informatiksystemer kan således ikke fysisk adskilles, medmindre dette under det enkelte informatiksystems design er fastsat som et krav.

4. Princip: Fællesskab

Et informatiksystem kan løse operative eller administrative opgaver, og skal i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt også kunne løse en kombination heraf.

Opgaverne løses for hele ministerområdet, en række myndigheder, en myndighed eller dele af en myndighed. Opgaverne løses under hensyntagen til størst mulig grad af fællesskab.

Bemærkninger

Den traditionelle skelnen mellem administrativ og operativ edb-anvendelse skal ophæves.

Informatiksystemerne skal generelt ikke være anskaffet til og knyttet til en enkelt myndighed, men i al overvejende grad være anskaffet til koncernfælles brug og sammenhængende drift i ministerområdets fælles infrastruktur.

For at sikre en overordnet sammenhæng og optimering, vil det være nødvendigt, at begrænse den enkelte myndigheds muligheder for at opbygge autonome systemer.

Den overordnede drift og vedligeholdelse af fælles systemer vil ske fra en central funktion, da det kun derved kan sikres, at den etablerede sammenhæng og helhed løbende forbliver intakt.

5. Princip: Standardprodukter

Forsvarsministeriets informatiksystemer skal i videst muligt omfang opbygges af allerede udviklede og færdige produkter - »Off The Shelf« (OTS), som kan være enten »Commercial Off The Shelf« (COTS) eller »Government Off The Shelf« (GOTS).

Kun hvor sådanne ikke findes, eller kun i meget begrænset omfang kan løse den stillede opgave, vil der blive udviklet et produkt med den ønskede funktionalitet.

Bemærkninger

For hardware med tilhørende styresystemer vil der, for at tilgodese sikkerheden i arkitekturen fortrinsvis skulle anvendes GOTS produkter, dvs. produkter, der er sikkerhedsgodkendt af en NATO medlemsnations sikkerhedsmyndighed.

For applikationssystemer søges i videst muligt omfang anvendt COTS produkter.

Valget af produkter vil følge en prioriteret proces

- Der vælges allerede udviklede og færdige produkter, der opfylder kravene i den fastlagte arkitektur og som imødekommer de opstillede brugerbehov.

- I tilfælde af mangler i den valgte løsning vil ministerområdets behov herefter søges tilpasset mulighederne i de valgte løsninger.

- I undtagelsestilfælde vil hele den ønskede funktionalitet blive specialudviklet, og vil som udgangspunkt blive udviklet som et tillægsmodul til et OTS produkt.

Specialudviklinger vil således være absolutte undtagelser, da disse øger kompleksiteten og vedligeholdelsesbyrden for det samlede ministerområde og nedsætter fleksibiliteten tilsvarende.

Forudsætningen for at søge at tilpasse Forsvarsministeriets behov til mulighederne i den valgte løsning er en fundamental holdningsændring hos de anskaffende og efterfølgende de brugende myndigheder, og forudsætter et stort forandringsberedskab.

Bliver det nødvendigt at specialudvikle produkter, vil det som hovedregel ske ved hjælp af eksterne leverandører.

6. Princip: Evolutionær design og vedligeholdelse

Ministerområdets informatiksystemer udvikles og vedligeholdes efter evolutionære principper.

Bemærkninger

Forsvarsministeriets myndigheder og tjenestesteder er fundamentalt påvirket af den konstant hastigere udvikling af informationsteknologien. Forsvarsministeriets informatikvirksomhed er derfor afhængig af, at der hele tiden er et ændringsberedskab til stede.

Nye informatiksystemer skal først installeres i en kerneversion, eventuelt i en begrænset del af organisationen, hvorefter funktionaliteten løbende udbygges og udvikles, mens systemet anvendes og forbedres, baseret på de indhøstede erfaringer.

Der vil ikke altid kunne foreligge en samlet og færdig implementeringsplan for det endelige og fuldt implementerede system ved systemets fødsel med etablerede bestemmelser og procedurer.

Der vil derimod ved et projekts start skulle foreligge en overordnet formålsbeskrivelse og en tilhørende initialplan, som løbende vil blive udviklet, udbygget og tilpasset i henhold til de indhøstede erfaringer og den hastige teknologiske udvikling.

Eventuelle nye behov vil - ligesom nye mere avancerede teknologiske muligheder - generelt blive planlagt og implementeret udfra rationelle (økonomiske og teknologiske) vurderinger. Informatiksystemerne vil således til stadighed blive opdateret for funktionelt, teknologisk og økonomisk fortsat at være effektive og rationelle.

7. Princip: Sikkerhed

Sikkerheden i Forsvarsministeriets informatiksystemer skal tilsikre, at informationerne

- beskyttes mod uautoriseret indsigt (Loss of Confidentiality)

- beskyttes mod uautoriseret ændring (Loss of Integrity)

- er til rådighed for autoriserede brugere, når informationerne skal anvendes (Loss of Availability)

Bemærkninger

Forsvarsministeriets informatiksystemer skal implementeres i overensstemmelse med gældende nationale og NATO sikkerhedsbestemmelser.

Sikkerheden implementeres i infrastrukturens arkitektur, dvs. operativsystem, databasesystem og hardware samt kommunikation m.v., således at de valgte applikationssystemer afvikles under sikkerhedsarkitekturen, uden at der stilles specifikke krav om sikkerhedsfunktionaliteter i den enkelte applikation.

Netværk, der indgår i koncernfælles informatiksystemer, må ikke opkobles med ikke sikkerhedsgodkendte informatiksystemer, herunder offentlige telenet uden forudgående sikkerhedsgodkendelse af Forsvarets Efterretningstjeneste.

8. Princip: Ansvarsfordeling

For ethvert informatiksystem skal der altid udpeges en projektansvarlig myndighed (PAM), en ansvarlig brugermyndighed (ABM) og en ansvarlig systemmyndighed (ASM).

Bemærkninger

Med henblik på at tilsikre en stadig sammenhæng mellem brugerkrav, systemkrav og sikkerhedsmæssige krav er det af afgørende betydning, at der etableres en veldefineret ansvarsfordeling mellem de berørte interessenter.

Den projektansvarlige myndighed (PAM) er (i national og NATO sikkerhedsmæssig terminologi) ansvarlig for planlægning, udformning, anskaffelse, implementering, drift og eventuel efterfølgende modifikation af et informatiksystem. Dette ansvar rækker i hele systemets levetid. PAM har ansvaret for udarbejdelse af »Systemspecifikke Sikkerhedskrav« (SRS). PAM skal udpeges allerede i informatiksystemets idefase.

Funktionen som PAM kan overføres fra en myndighed til en anden. Det er væsentligt, at funktionen fastlægges på et meget tidligt tidspunkt og udstrækkes til hele systemets levetid.

Ansvarlig brugermyndighed (ABM) udpeges for hvert enkelt informatiksystem. ABM er ansvarlig for, at systemets funktioner til enhver tid er fastlagt, prioriteret og beskrevet, herunder at systemets sikkerhedsniveau er defineret. ABM er endvidere ansvarlig for tilvejebringelse af de brugermæssige forudsætninger for implementering af et system, og udarbejdelse af brugerbestemmelser for driften samt for opfølgning af den daglige anvendelse af dette.

Ansvarlige systemmyndighed (ASM) udpeges for hvert enkelt informatiksystem i informatiksystemets initialfase. ASM er ansvarlig for, at systemet teknisk implementeres og drives i hele dets levetid inden for de fastsatte økonomiske rammer, samt fungerer i overensstemmelse med de af ABM beskrevne krav, og overholder de fastlagte tekniske og sikkerhedsmæssigt godkendte standarder. ASM er endvidere ansvarlig for teknisk rådgivning til ABM.

Såfremt det pågældende informatiksystem anvendes eller tænkes anvendt ved andre myndigheder, kan der her udpeges tilsvarende strukturer, der repræsenterer henholdsvis brugersiden og systemsiden. Disse har efter nærmere aftale med ABM og ASM ansvaret for de opgaver, der løses lokalt.

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om Forsvarsministeriets overordnede IT-strategi

Cirkulæret omfatter alle myndigheder under Forsvarsministeriet. Spørgsmål om strategiens gennemførsel og om væsentlige fravigelser af strategiens principper forelægges Forsvarsministeriet, eventuelt gennem Koncernledelsen (delkoncernledelse-edb). En vejledning om Forsvarsministeriets overordnede IT-strategi er bilag til dette cirkulære.

Arkitektur

Ingen