Legislator Case Law & Legislation
C19962502009 DK

Cirkulære om uniformering af civilt personel ansat i forsvaret.

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1996 25020 Valid

§ 1. Bestemmelserne i dette cirkulære er gældende for civilt personel, med undtagelse af personel ved Farvandsvæsenet, for hvilket der fastsættes særlige bestemmelser.

Stk. 2. Bestemmelserne vedrører personel, der som følge af tjenestens særlige karakter i det daglige arbejde normalt skal anlægge uniform for at være genkendelig for forsvarets øvrige personel, personel fra andre myndigheder mv.

Cirkulære (2 sp) 1996 25020 Valid

§ 2. Personel med nedennævnte stillingsområder og stillingsbetegnelser pålægges som hovedregel uniformspligt i henhold til nærværende bestemmelser

- Personel, der er ansat som ledere og assistenter i etablissementsforvaltningerne og har ansvaret for tilsyn med etablissementer, anlæg og arealer.

- Overkontorbetjente og kontorbetjente, der udfører postudbringning, kurertjeneste og adgangskontrol.

- Færgebådsførere.

- Overvagtmestre, vagtmestre, overvagtbetjente, vagtbetjente samt portnere, der udfører adgangskontrol.

Stk. 2. Herudover er personel, der er ansat i nedennævnte funktioner inden 1. maj 1984, og som i henhold til dagældende bestemmelser var pålagt uniformspligt, indtil videre fortsat omfattet af uniformspligten i henhold til nærværende bestemmelser

- Overradiotelegrafister og radiotelegrafister i søværnet.

- Overkontorbetjente og kontorbetjente, der ikke udfører postudbringning og kurertjeneste.

- Kvartermestre, kasernemestre, kaserneforvaltere og lignende, der ikke har ansvaret for tilsyn med etablissementer, anlæg og arealer.

Stk 3. Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste kan fastsætte supplerende bestemmelser.

Bæringsbestemmelser

Cirkulære (2 sp) 1996 25020 Valid

§ 3. Civilt personel, der er pålagt uniformspligt, bærer normalt civiluniform under tjeneste, medmindre der grundet særlige omstændigheder af tjenestestedets chef gives tilladelse til, at civil påklædning kan anvendes.

Stk. 2. Når uniformen bæres, må der kun anvendes reglementerede uniformsgenstande. Sammenblanding af uniformsgenstande og civil påklædning er ikke tilladt.

Stk. 3. Det lokale tjenestesteds chef fastsætter i fornødent omfang nærmere regler for bæring af udlånte samt de øvrige i § 4 anførte uniformsgenstande.

Stk. 4. Dekorationer, forsvarets udmærkelsestegn mv. bæres efter tilsvarende regler, som er fastsat for forsvarets militære uniformer.

Stk. 5. Brugeren er forpligtet til - for egen regning - at vedligeholde erhvervede/udlånte uniformseffekter, så de altid fremtræder i god og sømmelig stand (almindelig brugervedligeholdelse, herunder rengøring og småreparationer).

Civiluniformens bestanddele

Cirkulære (2 sp) 1996 25020 Valid

§ 4. Uniformsgenstande, der udlånes.

Følgende uniformsgenstande udlånes til mandligt og kvindeligt personel, jf. iklædningsnorm (§ 6)

- Jakke med fagkendemærker

- Bukser

- Kasket med hueemblem

- Overtræk til kasket, hvidt

- Skjorte lysegrå med korte/lange ærmer

- Slips, sort

- Termovindjakke

- Sommervindjakke

- Sokker, sorte

- Sweater, sort

- Pullover eller slipover, sort

- Vævede fagkendemærker til skjorter,

sweaters, vindjakker mv.

- Metal fagkendemærker til skjortelommer

Herudover kan der til kvindeligt personel udlånes

- Buksenederdel/nederdel, eller evt. city-shorts

- Graviditetsspencer

- Hue (stewardesse) med fagkendemærke

Endvidere kan der efter Forsvarkommandoens, Hjemmeværnskommandoens og Forsvarets Efterretningstjenestes bestemmelser, som funktionsudrustning, fx til personel i hunde- og patruljetjeneste samt ledere og assistenter ved etablissementsforvaltninger med skydelejre, skydeområder og øvelsesområder m.v. udlånes

- Jakke med vævede fagkendemærker på skulderstropper

- Bukser

- Skjorte (Flyvevåbnets model, M/84)

- Støvler, M/58

- Kasket af »baseball-typen«

- Regntøj, M/84

Stk. 2. Uniformseffekter, der er obligatoriske, og som erhverves for brugerens egen regning

- Sko, sorte

Stk. 3. Uniformseffekter, der ikke er obligatoriske, men som kan erhverves for brugerens egen regning

- Skjorte, hvid

- Handsker, sorte, grå eller hvide

- Halstørklæde, sort

- Støvler, sorte

Beskrivelse af de enkelte effekter

Cirkulære (2 sp) 1996 25020 Valid

§ 5. Uniformsgenstande.

Efterfølgende beskrivelser er retningsgivende. Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste kan fastsætte afvigende bestemmelser.

a. Jakken er fremstillet af mærkeblå serges P (1111-15).

Den er løsthængende og har enradet revers.

Knapperne er af forgyldt metal, med afbildning af lille rigsvåben i skjold med krone på riflet bund, omgivet af blankpoleret kant, rebkant og kantpolering.

Jakken har 2 paspoilerede sidelommer med klap og en listebrystlomme i venstre side.

Ryggen er glat og har en ca. 260 mm slids i hver side. Stikninger på jakkens krave, forkanter, underkant og lommeklapper er 6 mm brede. Indvendigt i foret er jakken forsynet med 2 inderlommer og en pencillomme.

Jakken skal være så lang, at den dækker sædet.

b. Bukserne skal være af samme stof og farve som jakken.

De er uden opslag og har indsnit foran.

Sidelommerne er halvskrå, og der er 2 paspoilerede baglommer med knaplukning.

De har forlænget linning samt stropper til bukserem.

Fodvidden er fra 460-540 mm.

Bukserne kan til vagtpersonel og portnere forsynes med stavlomme.

Bukserne til kvindeligt personel skal være forsynet med lommer som ovenfor anført.

c. Kasketten har samme farve som jakke og benklæder. Den er af flad facon med lav, bred, vatteret puld og er forsynet med nedfalden sort lakskygge. Kasketten har sort lakbagerem, der fastholdes med 2 stk. 15 mm »lille rigsvåben«-knapper. Den har kasketemblem anbragt fortil på sort, flettet hånd af kamgarn.

Kasketemblemet består af nationalkokarde i silke, hvorpå er et skjold med 3 blå løver og 9 røde søblade. Over kokarden er der kongekrone i gult metal. Under kokarden er der for

- Overvagtmestre, overvagtbetjente, overkontorbetjente, overradiotelegrafister og ledere af etablissementsforvaltninger

2 x 2 egeblade i gult metal.

For øvrigt personel er der

- 2 x 1 egeblad i gult metal.

d. Skjorte, lysegrå. Der kan anvendes skjorte med såvel lange som korte ærmer (sommerskjorte).

e. Slips, sort.

f. Termovindjakke, sort.

g. Sommervindjakke, sort.

h. Sokker/sokletter, sorte.

Kvindeligt personel anvender mørke nylonstrømper til buksenederdel/nederdel/graviditetsspencer.

i. Sweater, sort.

j. Pullover, sort.

k. Slipover, sort.

l. Sko, sorte.

For kvindeligt personel er sko af mokkasintypen med ca. 3 cm høj hæl tilladt.

Stk. 2. Uniformsgenstande, kvindeligt personel.

a. Buksenederdel, mørkeblå.

b. Nederdel, mørkeblå.

c. City-shorts, mørkeblå.

d. Hue, sort i »stewardesse«-facon. Den er forsynet med kasketemblem som i stk. 1, pkt. c. anført.

Stk. 3. Funktionsudrustning.

a. Jakke, mørkeblå.

b. Bukser, mørkeblå.

c. Støvler, sorte, M/58.

d. Regntøj, M/84.

Stk. 4. Øvrige uniformsgenstande.

a. Handsker, sorte/grå. Der kan anvendes skindhandsker, sorte eller grå, med eller uden foer.

b. Handsker, hvide, uden mønster.

c. Halstørklæde, (hærens model).

Stk. 5. Afmærkning af fagkendemærker.

a. Afmærkning af uniformsjakke.

Fagkendemærker bæres på uniformsjakke og anbringes på begge kraveopslag. Efternævnte personel bærer følgende fagkendemærker i gult metal

1) Overvagtmestre ved søværnet.

Søværnsmærket på baggrund af vandretliggende »Hånd i øje«.

2) Øvrigt vagtpersonel ved søværnet.

Søværnsmærket på baggrund af vandretliggende »Hånd i øje«.

3) Øvrige overvagtmestre og overvagtbetjente.

Nøgle med kam opad og sværd over kors.

Herunder 2 x 1 egeblad.

4) Øvrigt vagtpersonel og portnere.

Nøgle med kam opad og sværd over kors.

5) Ledere af etablissementsforvaltningen.

To nøgler over kors med kam opad.

Herunder 2 x 1 egeblad.

6) Øvrige ved etablissementsforvaltningen.

To nøgler over kors med kam opad.

7) Overradiotelegrafister.

Anker og zig-zag lyn over kors.

Herunder 2 x 1 egeblad.

8) Radiotelegrafister.

Anker og zig-zag lyn over kors.

9) Overkontorbetjente.

Kongekrone.

Herunder 2 x 1 egeblad.

10) Kontorbetjente og færgebådsførere.

Kongekrone.

b. Afmærkning af skjorte.

På skjortens venstre lomme anbringes påsyet eller i løsthængende strop et eksemplar af pågældende gruppes fagkendemærke.

c. Øvrig afmærkning.

Uniformeret personel kan anvende vævede fagkendemærker (som på jakkerevers) på skulderstropper på skjorter, sweaters og vindjakker.

Udlån af uniformsgenstande mv.

Cirkulære (2 sp) 1996 25020 Valid

§ 6. Udlånets omfang.

Antal - Jakke med fagkendemærker 2 stk. - Bukser 2 par - Kasket 1 stk. - Kasketovertræk 1 stk. - Skjorte, lysegrå med lange ærmer 3 stk. - Skjorte, lysegrå med korte ærmer 3 stk. - Slips 2 stk. - Termovindjakke 1 stk. - Sommervindjakke 1 stk. - Sokker 4 par - Sweater 1 stk. - Pullover eller slipover 2 stk. - Fagkendemærke, metal 2 stk. - Fagkendemærke, vævede 4 sæt Kvindeligt personel - Buksenederdel/nederdel eller evt. city-shorts 1 stk. - Graviditetsspencer 1 stk. - Hue eller kasket med fagkendemærke 2 stk. Funktionsudrustning: - Jakke med fagkendemærker på skulderstropper 2 stk. - Bukser 2 par - Støvler 2 par

Stk. 2. Den i stk. 1 anførte normering er vejledende. Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste kan fastsætte en afvigende normering.

Stk. 3. Iværksættelse af udlån.

Første udlån af normerede uniformsgenstande iværksættes ved den pågældendes ansættelse med uniformspligt, forudsat at den pågældende ikke i forvejen har civiluniformen udleveret.

Stk. 4. Ombytning.

Såfremt udlånte uniformsgenstande bortkommer eller nedslides/beskadiges i en sådan grad, at de må anses for ubrugelige efter deres formål, foretages ombytning heraf, idet de nedslidte/beskadigede udlånte genstande afleveres samtidig med, at nyudlån finder sted.

Eventuelle erstatningsspørgsmål i forbindelse med bortkomst eller beskadigelse af udlånte uniformseffekter afgøres efter gældende regler.

Ombytning af udleverede genstande sker alene på baggrund af den enkeltes besiddelse af ovennævnte norm for udleverede genstande. Ved ombytning skal den udleverende myndighed i øvrigt tage hensyn til, at genstandene skal være slidte, de forhold hvorunder tjenesten foregår, samt til at uniformen skal være i god og sømmelig stand.

Stk. 5. Rekvisition mv.

Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste m.fl. fastsætter nærmere bestemmelser for rekvisition mv. af uniformseffekter til udlån.

Stk. 6. Forhold ved afsked mv.

Ved afsked fra forsvarets tjeneste eller ved overgang til en anden stilling, hvortil der ikke er knyttet uniformspligt, afleveres udlånte uniformseffekter til den forvaltende myndighed.

Stk. 7. Erhvervelse af effekter for egen regning.

Personel, der er pålagt uniformspligt, har adgang til at købe de reglementerede uniformseffekter mod kontant betaling ved tjenestestederne og/eller Søværnets Beklædningsudsalg.

Cirkulære (2 sp) 1996 25020 Valid

§ 7. Kundgørelse for Forsvaret B. 6-4 af 1. juli 1989 ophæves.

P.M.V.

E.B.

H. Lange

Cirkulære (2 sp) 1996 25020 Valid

Cirkulære om uniformering af civilt personel ansat i forsvaret.

Bestemmelsernes omfang

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →