Legislator Case Law & Legislation
C19961926360 DK

Ændringer til klagevejledningen

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Vejledning 1996 19263 Historic

§ 50 i lov om social pension

I § 50, stk. 1 er det præciseret, at det er det sociale ankenævn, der er klageinstans for afgørelser om tidspunktet for indgivelse af ansøgning om pension.

Vejledning 1996 19263 Historic

§ 50, stk. 2

Se under § 50, stk. 4

Vejledning 1996 19263 Historic

§ 50, stk. 4

Ankestyrelsen har på principielt møde den 12. marts 1996 fastslået, at en nævnsformands beslutning om ikke at se bort fra klagefristen i 50, stk. 4 kan påklages efter de samme regler, som gælder for den sag, som klagen til nævnet angår. Se SM O-66-96.

En nævnsformands beslutning om ikke at se bort fra klagefristen i en sag om pension efter § 14, stk. 3 kan påklages til Ankestyrelsen uanset om sagen er af principiel eller generel betydning. Dette beror på, at nævnet i denne situation ikke stadfæster kommunens afgørelse, jf. § 50 stk. 2.

Vejledning 1996 19263 Historic

§ 62b

Efter § 62b, stk. 2 kan de afgørelser, som kompetencekommuner træffer efter § 14, stk. 1, 2 og 6, § 16, § 18 og § 44, stk. 1 og 2 indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet.

Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser kan inden for ankefristen indbringes for Ankestyrelsen, selv om sagen ikke er af principiel eller generel betydning.

Der henvises i øvrigt til kapitel 8 om klageadgang i Socialministeriets vejledning om social pension.

Vejledning 1996 19263 Historic

Ændringer til klagevejledningen

På baggrund af overvejelserne om revision af bistandsloven, herunder opdeling i en lov om aktiv socialpolitik og en lov om serviceydelser, er det besluttet at udskyde den planlagte revision af den klagevejledning, som Ankestyrelsen udsendte den 1. juli 1993.

Imidlertid er der siden udsendelsen sket nogle ændringer i lovgivning og praksis, som har betydning for klagesager.

I det følgende vil der under A blive redegjort for lovændringer og praksis, der har betydning ud over bistandslovens og pensionslovens områder og under B for ændringer på bistandslovens område og C ændringer på pensionslovens område.

A. OM LOVÆNDRINGER OG PRAKSIS, DER HAR BETYDNING UD OVER BISTANDSLOVENS OG PENSIONSLOVENS OMRÅDER.

Om ændring af klagebestemmelserne i lov om social pension, lov om social bistand, lov om delpension, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Ved lov nr. 448 af 1. juni 1994 er ankestyrelseslovens § 6, stk. 3, nr. 4 om sager af principiel betydning ændret således, at Ankestyrelsen også kan optage en sag til behandling, når den skønnes at være af generel betydning.

Klagebestemmelserne i lov om social pension, lov om social bistand, lov om delpension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er ændret i overensstemmelse hermed.

Ændringen indebærer, at Ankestyrelsen kan antage sager, der - ud over konkret lovfortolkning

- er egnede til at udstikke retningslinier for et bestemt område

- kan belyse almindelig praksis

- strider imod Ankestyrelsens praksis

- viser væsentlige forskelle i praksis lokalt eller regionalt

- indeholder spørgsmål, som Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, eller hvor ændringer i retsopfattelsen begrundet i fx ændringer i samfundsudviklingen skaber behov for fornyet stillingtagen.

I den ovennævnte ændringslov er det fastsat, at klage over afgørelser efter de ovennævnte love ikke kan tillægges opsættende virkning. På bistandslovens område er der dog undtagelser, jf. lovens § 15, stk. 7.

Der er samtidig sket en lovfæstelse af den hidtidige praksis, hvorefter afgørelser truffet af det sociale ankenævn, revaliderings-og pensionsnævnet og amtsrådet kan påklages af kommunalbestyrelsen med de begrænsninger, der følger af de enkelte loves klagebestemmelser.

Det fremgår af ændringslovens forarbejder, at kommunalbestyrelsen først får partsstatus fra det tidspunkt, hvor klagen indgives.

Såfremt Ankestyrelsen ændrer en afgørelse efter de ovennævnte love til ugunst for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen samtidig beslutning om tidspunktet for bortfald eller ændring af ydelsen.

En ydelse, der er udbetalt eller iværksat på grundlag af en afgørelse, kan ikke kræves tilbagebetalt for perioden før den ændrede afgørelse, medmindre den pågældende lovs betingelser for tilbagebetaling er opfyldt.

Om beregning af klagefristen, når der efter meddelelse af en mundtlig afgørelse, udfærdiges en skriftlig afgørelse.

Ankestyrelsen har på principielt møde den 16. december 1993 fastslået, at ankefristen skal regnes fra meddelelsen af en skriftlig afgørelse, selv om kommunen forud har meddelt afgørelsen mundtligt og i den forbindelse har givet klagevejledning. Se SM O-35-94.

Om klager over nævnsformænds afgørelser af fristspørgsmål.

Ankestyrelsen har på principielt møde den 12. marts 1996 fastslået, at en nævnsformands beslutning om ikke at se bort fra klagefristen i bistandslovens § 15, stk. 4 og § 50, stk. 4 i lov om social pension kan påklages efter de samme regler, som gælder for den sag, som klagen til nævnet angår. Se SM O-66-96.

Om klager over nævnsformænds afvisning af genoptagelse.

Folketingets Ombudsmand har i forbindelse med en sag om kontant- hjælp efter bistandsloven udtalt, at der er klageadgang efter de almindelige klageregler i de sociale love med hensyn til formandsafgørelser om afvisning af genoptagelse. I tilfælde, hvor anmodningen om genoptagelse er indsendt efter at klagefristen er udløbet skal prøvelsen omfatte spørgsmålet om, hvorvidt afvisningen af genoptagelse har været berettiget og ikke indholdet i den afgørelse, som ønskes genoptaget. Se SM O-67-96.

Nævnsformandens afvisning af genoptagelse kan påklages efter de samme regler, som gælder for den sag, der ønskes genoptaget.

Hvis den sag, der ønskes genoptaget, kun ville kunne behandles i Ankestyrelsen, hvis den havde principiel eller generel betydning, kan genoptagelsesspørgsmålet også kun behandles af Ankestyrelsen, hvis det har principiel eller generel betydning.

B. ÆNDRINGER PÅ BISTANDSLOVENS OMRÅDE.

Bistandslovens § 15, stk. 7

Bistandslovens § 15, stk. 7 blev indsat i loven ved lov nr. 448 af 1. juni 1994.

Efter denne bestemmelse kan klage over det sociale ankenævns og revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser ikke tillægges opsættende virkning.

Bestemmelsen indeholder nogle nærmere opregnede undtagelser om afgørelser vedrørende ophold på plejehjem, beskyttede boliger eller bofællesskaber. Det er kun borgerne, der har mulighed for at begære opsættende virkning efter disse undtagelsesbestemmelser. Det fremgår af lovens § 15a, at kommunerne ikke har denne mulighed.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 15, stk. 7, at det ikke er tilsigtet at indskrænke myndighedernes mulighed for på eget initiativ ved deres afgørelser om engangsydelser at beslutte, at en eventuel klage skal have opsættende virkning indtil en klageinstans har truffet afgørelse. En sådan beslutning skal meddeles samtidig med afgørelsen.

Bistandslovens § 15c

Efter denne bestemmelse, der blev indsat i loven ved lov nr. 362 af 18. maj 1994 kan afgørelser, som i henhold til bistandslovens § 10, stk. 5 træffes af en privat humanitær organisation (Dansk Flygtningehjælp) indbringes for det sociale ankenævn i det amt, hvor klageren bor eller opholder sig. Hvis klageren bor eller opholder sig i Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune indbringes klagen for Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg kommuner. Bestemmelserne i § 15 og § 15b finder tilsvarende anvendelse på disse klagesager.

Bistandslovens § 57

Ved lov nr. 1114 af 20. december 1995 er der indført bestemmelser om klageråd på hjemmehjælpsområdet i kommunerne.

Som hidtil kan kommunalbestyrelsens afgørelser om hjemmehjælp ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men efter etableringen af klagerådene i kommunerne senest den 1. januar 1997 kan en klage over en afgørelse om hjemmehjælp eller over udførelsen af hjemme- hjælpsopgaverne forelægges eller kræves forelagt for det lokale klageråd.

Klagerådene kan ikke ændre afgørelserne, men de kan ved forelæggelsen for kommunalbestyrelsen udtale kritik og komme med forslag til ændringer både i konkrete tilfælde og generelt.

Bistandslovens § 138c

Efter § 138 c, stk. 2 kan kompetencekommuners afgørelser om støtte til iværksættelse af selvstændig virksomhed og om støtte til motorkøretøj indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, selv om sagen ikke er af principiel eller generel betydning.

C. ÆNDRINGER PÅ PENSIONSLOVENS OMRÅDE

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →