Legislator Case Law & Legislation
C19961926154 DK

SKRIVELSE OM REGULERING AF ARBEJDSSKADEFORSIKRINGSLOVENS OG ULYKKESFORSIKRINGSLOVENS YDELSER FRA 1. JANUAR 1997.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1996 19261 Historic

SKRIVELSE OM REGULERING AF ARBEJDSSKADEFORSIKRINGSLOVENS OG ULYKKESFORSIKRINGSLOVENS YDELSER FRA 1. JANUAR 1997.

Ved lov nr. 73 af 1. februar 1995 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, samt Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 920 af 21. oktober 1996 og Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 995 af 26. november 1996 er fastsat de reguleringer, der med virkning fra den 1. januar 1997 skal ske af de årsløns- og erstatningsbeløb, der er nævnt i loven.

Beløbene er efter lovændringen fastsat efter tilpasningsprocenten (jf. lov om en satsreguleringsprocent), tillagt 2%. Tilpasningsprocenten er ved Finansministeriets bekendtgørelse nr. 989 af 26. november 1996 fastsat til: 0,0% for 1996 og -0,7% for 1997.

De beløb, som er nævnt i loven, stiger således med yderligere 4,0% fra 1. januar 1997.

a. maksimumsbeløbet for årsløn (§ 41, stk. 3) forhøjes til 305.000 kr.

b. minimumsbeløbet for årsløn (§ 41, stk. 4) forbliver uændret 113.000 kr.

c. årslønnen for personer, forsikret efter § 8 (§ 41, stk. 5), forbliver uændret 113.000 kr.

d. godtgørelsen for men (§ 33, stk. 3 og stk. 4) forhøjes til 369.000 kr.

e. erstatning for men (§28, stk. 3) forhøjes til 37.000 kr.

f. overgangsbeløbet ved dødsfald (§ 35, stk. 1) forhøjes til 96.000 kr.

Den højeste timefortjeneste, der kan anvendes til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved lægeundersøgelser m.v. (§ 22, stk. 2) forhøjes til 161,63 kr.

I

Arbejdsskader indtruffet 1. januar 1997 eller senere.

Løbende ydelser for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes af den fastsatte årsløn.

Kapitalerstatninger for erhvervsevnetab beregnes som årsløn x 4/5 x erhvervsevnetabsprocent x kapitaliseringsfaktoren på afgørelsestidspunktet.

Mengodtgørelsen beregnes som 369.000 kr. x mengraden. Hvis skadelidte ved skadens indtræden var fyldt 60 år, nedsættes mengodtgørelsen med 5% for hvert år skadelidte på skadetidspunktet var over 59 år. Mengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Eksempler på beregning af erstatning.

1. Løbende ydelser

a. Erhvervsevnetab

Skadedato 1. maj 1997, afgørelse 1. november 1997, årsløn 185.000 kr., erhvervsevnetab 65%.

Årlig ydelse: 185.000 x 4/5 x 0,65 = 96.200 Kr., der forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 96.204 kr. Månedlig ydelse: 8.017 kr.

b. Forsørgertab

30% erstatning - årsløn 175.000 kr.

Årlig ydelse 175.000 x 0,30 = 52.500 kr. Månedlig ydelse: 4.375 kr.

2. Kapitalerstatninger

Skadedato 1. maj 1997, afgørelse 1. november 1997, årsløn 183.000 kr., erhvervsevnetab 25%, men 20%, alder ved afgørelsen 35 år (m).

a. Erhvervsevnetab: 183.000 x 4/5 x 0,25 x 9,855 = 360.693 kr.

b. Men: 369.000 x 0,20 = 73.800 kr.

Hvis skadelidte var 62 år på skadetidspunktet ville godtgørelsen være (369.000 x 0,20 x 0,85) = 62.730 kr.

Til brug ved fremtidig regulering af løbende ydelser for erhvervsevnetab og forsørgertab i forbindelse med arbejdsskader indtruffet den 1. januar 1997 eller senere beregnes grundlønnen (§ 41, stk. 6) ved at multiplicere den fastsatte årsløn med forholdet mellem den maksimale årsløn ved lovens ikrafttræden og den maksimale årsløn på skadetidspunktet, det vil sige

293.000

305.000

Beløbet afrundes til hele kroner.

Herefter beregnes en grundydelse, som for erhvervsevnetab er grundlønnen x 4/5 x procent. Ved afgørelse om løbende ydelse for forsørgertab er grundydelsen: grundlønnen x procent.

II

Arbejdsskader indtruffet i tiden 31. januar 1995 - 31. december 1996.

1. Løbende ydelse for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes som grundydelse med tillæg af 4,0%.

Eksempler

a. Erstatning for erhvervsevnetab

Skadedato 1. maj 1995, årsløn 210.000 kr. og erhvervsevnetab 65%.

Grundløn = 210.000 x 293.000 / 295.000 = 208.576 kr.

Årlig ydelse 208.576 x 4/5 x 0,65 x 1,04 = 112.797,90 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb 112.800 kr. Månedlig ydelse 9.400 kr.

b. Erstatning for tab af forsørger.

Skadedato 1. februar 1995, årsløn 200.000 kr., 30% erstatning.

Grundløn = 200.000 x 293.000 / 293.000 = 200.000 kr.

Årlig ydelse : 200.000 x 0,3 x 1,04 = 62.400,00 kr. Månedlig ydelse 5.200 kr.

2. Kapitalerstatninger og godtgørelser.

Disse beregnes som var arbejdsskaden indtruffet på afgørelsens tidspunkt (§ 42, stk. 4), idet godtgørelsen for en mengrad på 100% forhøjes til 369.000 kr. For men godtgørelse er det dog fortsat alder på skadetidspunktet, der er afgørende. Eksempler

Skadedato 15. maj 1995, afgøres 1. juli 1997, årsløn 210.000 kr.

Erhvervsevnetab 15%, men 20%, alder ved afgørelsen 51 år (m), alder på skadetidspunkt 49 år.

a. Erstatning for erhvervsevnetab.

Grundløn = 210.000 x 293.000 / 295.000 = 208.576 kr.

Ydelse: 208.576 x 4/5 x 0,15 x 1,04 = 26.030,28 kr. årlig. Erstatning 26.030,28 x 8,208 = 213.657 kr.

b. Mengodtgørelse.

369.000 x 0,20 = 73.800 kr.

c. Overgangsbeløb ved dødsfald.

Dødsfald 1. december 1996, afgørelse 1. juli 1997.

Overgangsbeløb: 96.000 kr.

III

Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. januar 1993 - 30. januar 1995

Grundydelsen er ved lovændringen forhøjet til 104,4% af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

1. Løbende ydelse for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes som grundydelse, med tillæg af 4,0%

Eksempler

a. Erstatning for erhvervsevnetab.

Skadedato 1. januar 1995, årsløn 200.000 kr. og erhvervsevnetab 65%.

Grundløn = 200.000 x 280.500/293.000 = 191.468 kr.

Grundydelse: 191.468 x 4/5 x 0,65 x 1,044 = 103.944,15 kr.

Årlig ydelse: 103.944,15 x 1,04 = 108.101,92 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb 108.108 kr. Månedlig ydelse 9.009 kr.

b. Erstatning for tab af forsørger.

Skadedato 1. februar 1993, årsløn 190.000 kr., 30% erstatning.

Grundløn = årsløn.

Grundydelse: 190.000 x 0.3 x 1,044 = 59.508 kr.

Årlig ydelse: 59.508 x 1,04 = 61.888,32 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb 61.896 kr. Månedlig ydelse 5.158 kr.

2. Kapitalerstatninger og godtgørelser.

Disse beregnes som var arbejdsskaden indtruffet på afgørelsens tidspunkt (§ 42, stk. 4), idet godtgørelsen for en mengrad på 100% forhøjes til 369.000 kr. For men godtgørelse er det dog fortsat alder på skadetidspunktet, der er afgørende.

Eksempler

Skadedato 20. januar 1995, afgøres 3. januar 1997, årsløn 210.000 kr. Erhvervsevnetab 15%, men 20%, alder ved afgørelsen 64 år (m), alder på skadestidpunkt 62 år.

a. Erstatning for erhvervsevnetab.

Grundløn = 210.000 x 280.500/293.000 = 201.041 kr.

Grundydelse: 201.041 x 4/5 x 0.15 x 1,044 = 25.186,42 kr.

Ydelse: 25.186,42 x 1,04 = 26.193,88 kr. årlig. Erstatning: 26.193,88 x 3,966 = 103.885 kr.

b. Mengodtgørelse.

369.000 x 0,20 x 0,85 = 62.730 kr.

c. Overgangsbeløb ved dødsfald.

Dødsfald 20. januar 1995, afgørelse 3. januar 1997.

Overgangsbeløb: 96.000 kr.

IV

Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. april 1987 - 31. december 1992.

Grundydelsen er ved lovændringen forhøjet til 272,3% af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

1. Løbende ydelser for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes som grundydelse, med tillæg af 4,0%.

Eksempler på beregning af erstatning

a. Erstatning for erhvervsevnetab

Skadedato 1. maj 1990, årsløn 170.000 kr. og erhvervsevnetab 65%.

Grundløn = 170.000 x 107.500/265.000 = 68.962 kr.

Grundydelse: 68.962 x 4/5 x 0,65 x 2,723 = 97.647,43 kr.

Årlig ydelse: 97.647,43 x 1,04 = 101.553,33 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 101.556 kr. Månedlig ydelse: 8.463 kr.

b. Erstatning for tab af forsørger

Skadedato 1. maj 1990, årsløn 200.000 kr., 30% erstatning.

Grundløn = 200.000 x 107.500/265.000 = 81.132 kr.

Grundydelse: 81.132 x 0,30 x 2,723 = 66.276,73 kr.

Årlig ydelse: 66.276,73 x 1,04 = 68.927,80 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 68.928 kr. Månedlig ydelse 5.744 kr.

2. Kapitalerstatninger.

Kapitalerstatninger beregnes som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt (1978-lovens § 38, stk. 4).

Eksempler

Skadedato 1. maj 1992, afgørelse 1. juli 1996, årsløn 170.000 kr., erhvervsevnetab 15%, men 20%, alder ved afgørelsen: 50 år (m).

a. Erstatning for erhvervsevnetab.

Grundløn = 170.000 x 107.500/280.500 = 65.152 kr.

Grundydelse: 65.152 x 4/5 x 0,15 x 2,723 = 21.289,07 kr. årlig.

Ydelse: 21.289,07 x 1,04 = 22.140,63 kr. årlig.

Erstatning: 22.140,63 x 8,381 = 185.561 kr.

b. Erstatning for men. Det er alder på afgørelsestidspunktet, der er afgørende.

37.000 x 0,20 x 9,204 = 68.110 kr.

c. Overgangsbeløb ved dødsfald.

Dødsfald den 1. december 1992, afgørelse den 1. december 1997.

Overgangsbeløb: 96.000 kr.

V

Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. april 1978 - 31. marts 1987.

Erstatninger for erhvervsevnetab beregnes som ovenfor under IV, idet dog erstatningsniveauet er 3/4 i stedet for 4/5.

Eksempel

Skadedato 1. maj 1986, afgørelse 1. juni 1997

Årsløn 170.000 kr., erhvervsevnetab 15%.

Alder ved afgørelsen: 35 år (m).

Erhvervsevnetab

Grundløn = 170.000 x 107.500/219.500 = 83.257 kr.

Grundydelse: 83.257 x 3/4 x 0,15 x 2,723 = 25.504,74 kr. årlig.

Ydelse: 25.504,74 x 1,04 = 26.524,93 kr. årlig.

Erstatning: 26.524,93 x 9,855 = 261.404 kr.

Grundbeløbet for de få menerstatninger, der efter tidligere afgørelser udbetales som løbende ydelse er den fastsatte mengrad x 13.000 kr. x 2,723, ved en mengrad på 65% er grundbeløbet således 0,65 x 13.000 x 2,723 = 23.009,35 kr. Ydelsen udbetales med grundbeløbet, forhøjet med 4,0%. Eksempel: 23.009,35 x 1,04 = 23.929,72 kr. årlig, der forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 23.940 kr. Månedlig ydelse 1.995 kr.

Overgangsbeløbet ved dødsfald indtruffet før 1. april 1987 udgør 46.500 kr. Såfremt dødsfaldet først er indtruffet 1. april 1987 eller senere udgør overgangsbeløbet 96.000 kr.

VI

Ulykkestilfælde indtruffet i tiden 1. oktober 1933 - 31. marts 1978.

Løbende renter, der udbetales efter ulykkesforsikringsloven, forhøjes fra 1. januar 1996 med

4,0% af den grundrente, der er fastsat efter arbejdsskadeforsikringslovens § 66, stk. 1, og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 72, jf. lov nr. 73 af 1. februar 1995 (d.v.s. grundrente efter 1965-loven x 4,66 x 2,723). Beløbet forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb, således at den månedlige rente udbetales i hele kroner.

Forsikringsselskaberne samt de arbejdsgivere, der er fritaget for at afgive risikoen efter loven, skal selv regulere løbende ydelser, som er tilkendt før 1. januar 1997. Med hensyn til løbende ydelser, tilkendt den 1. januar 1997 eller senere, vil det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens kendelse, hvilke beløb der skal udbetales.

VII

Erstatning for brillestel.

Maksimumtaksten for brillestel er for skader indtruffet den 1. januar 1997 eller senere 750 kr.

VIII

Gebyr efter lovens § 66.

Gebyret for udtalelser efter lovens § 66 er 4.100 kr. Gebyret indbetales samtidig med anmodning om udtalelsen.

Arbejdsskadestyrelsen

19. december 1996

Carl Georg Røser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →