Legislator Case Law & Legislation
C19961923554 DK

Skrivelse om orientering om Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Styrkelse af opfølgningen, ændrede beregningsregler m.v.) (Til samtlige kommuner Social- og sundhedsforvaltningen Dagpengekontoret)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1996 19235 Historic

Skrivelse om orientering om Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Styrkelse af opfølgningen, ændrede beregningsregler m.v.)

(Til samtlige kommuner Social- og sundhedsforvaltningen

Dagpengekontoret)

Socialministeren har den 4. december 1996 fremsat forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Styrkelse af opfølgningen, ændrede beregningsregler m.v.)

Efter forslaget skal der ske en styrkelse af kommunernes sygedagpengeopfølgning, således at kommunerne får pligt til at tage den konkrete sygedagpenge op til vurdering allerede efter 8 uger (mod i dag efter 3 måneder).

Denne styrkelse skal kombineres med, at kommunerne får pligt til samtidig med opfølgningen at skulle lægge en plan for det videre sygedagpengeforløb. Den sygemeldte skal samtidig gennem en personlig samtale medinddrages i udarbejdelsen af opfølgningsplanen.

Forslaget indebærer endvidere, at den offentlige arbejdsgiver skal underrette den sygemeldtes kommune, når den ansattes sygefravær har varet i 4 uger.

Som en konsekvens af den tidligere opfølgning sker der en omlægning af refusionsreglerne, således at kommunerne fremtidig efter 8 uger skal afholde 50 pct. af udgifterne til sygedagpenge (mod i dag efter 13 uger).

Ændringerne skal efter forslaget træde i kraft den 1. april 1997.

Opmærksomheden henledes på, at pligten til at udarbejde en opfølgningsplan finder anvendelse på sygedagpengemodtagere, der ved lovens ikrafttræden har modtaget sygedagpenge i 8 uger eller mere.

Samtidig indebærer forslaget, at kommunerne allerede fra 1. sygedag pr. uge - bortset fra arbejdsturnus - højst kan udbetale det maksimale

ugentlige dagpengebeløb. Denne ændring skal efter forslaget allerede træde i kraft fra mandag den 30. december 1996.

Det fremsatte forslag vedlægges til orientering. (* 1)

Med venlig hilsen

Birthe Frederiksen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →