Legislator Case Law & Legislation
C19961916054 DK

Skrivelse vedrørende eksportchauffører, der bor i Tyskland og arbejder for danske vognmænd. (til de godkendte forsikringsselskaber)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1996 19160 Valid

Skrivelse vedrørende eksportchauffører, der bor i Tyskland og arbejder for danske vognmænd.

(til de godkendte forsikringsselskaber)

Foreningen af Danske Eksportvognmænd har henledt Arbejdsskadestyrelsens opmærksomhed på, at nogle vognmænd tegner arbejdsskadeforsikring for eksportchauffører i et dansk forsikringsselskab, selvom chaufførerne er socialsikret i Tyskland efter reglerne i EU-Forordning 1408/71, artikel 14, stk. 2, litra a).

Denne bestemmelse lyder: »En person, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, som for andres eller for egen regning foretager international befordring af passagerer eller gods ad jernbane, landevej, luftvejen eller i indenrigs skibsfart, og som har sit hjemsted på en medlemsstats område, er omfattet af sidstnævnte stats lovgivning med følgende begrænsninger

i) en person, der er beskæftiget af en filial eller af en fast repræsentation, som den pågældende virksomhed har i en anden medlemsstat end den, hvor virksomheden har sit hjemsted, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den nævnte filial eller faste repræsentation er beliggende;

ii) en person, der overvejende er beskæftiget i den medlemsstat, hvor han er bosat, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om den virksomhed, hvori han er beskæftiget, hverken har sit hjemsted, en filial eller en fast repræsentation på dette område«

I den anledning skal Arbejdsskadestyrelsen gøre opmærksom på, at der for personer beskæftiget i international transport gælder den praksis, at rettigheder og pligter i forhold til socialsikringen skal bedømmes efter reglerne i det land, hvor arbejdstageren bor, når denne udfører mere end halvdelen af sit arbejde i bopælslandet, set over en længere periode.

Det betyder, at der ikke skal tegnes arbejdsskadeforsikring i Danmark for chauffører, der bor i Tyskland og arbejder for et dansk firma, når mere end halvdelen af arbejdet foregår i Tyskland.

Derimod skal der ske tilmelding og betaling af bidrag til den relevante tyske forsikringsinstitution (Berufsgenossenschaft).

Det er virksomhedens hjemstedskommune, der afgør, om en chauffør, der ikke bor i Danmark, skal anses for socialsikret i Danmark. Tvivlstilfælde kan forelægges Direktoratet for Social Sikring og Bistand, International afdeling.

I øvrigt bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen ikke har beføjelser til at træffe afgørelse om eventuelle efterbetalingskrav, som de tyske forsikringsinstitutioner måtte rette mod danske vognmænd eller om krav på tilbagebetaling af præmier, som vognmænd har betalt til danske forsikringsselskaber.

Venlig hilsen

Ole Pontoppidan

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →