Orientering om bekendtgørelse om tilbud og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger og institutioner efter § 112 i bistandsloven, og om ret til at flytte til sådanne boliger i en anden kommune (* 1) (til kommuner og amtskommuner m.fl.)

§ 14 om ret til at flytte er omformuleret, dels som følge af, at reglerne om ret til at flytte i ældreboliger/plejeboliger nu er hjemlet i ældreboligloven, dels således at betingelserne for at flytte er ens for de enkelte former for botilbud.

Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer som følge heraf, idet de

i nr. 2 og 3 nævnte flyttegrunde ikke har nogen egentlig relevans på § 112-området.

Med venlig hilsen

Kim Svendsen-Tune

Orientering om bekendtgørelse om tilbud og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger og institutioner efter § 112 i bistandsloven, og om ret til at flytte til sådanne boliger i en anden kommune (* 1)

(til kommuner og amtskommuner m.fl.)

Socialministeren har underskrevet ovennævnte bekendtgørelse, som vedlægges i korrektur. Bekendtgørelsen afløser 4 eksisterende bekendtgørelser, jf. § 16, og hermed samles reglerne om tilbud og betaling for bolig m.v. i beskyttede boliger og plejehjem samt institutioner efter bistandslovens § 112. Desuden er reglerne om ret til at flytte på de to områder indarbejdet i bekendtgørelsen.

Formålet er at få større sammenhæng og ensartethed i reglerne, og forskelle på de to områder er derfor i videst muligt omfang fjernet. Dette har medført nogle mindre ændringer, primært på § 112-området.

Indholdsmæssigt er der kun få ændringer i forhold til gældende regler, men der er gjort en del ud af at gøre indholdet mere overskueligt og lettere at læse. Samtidigt regulerer bekendtgørelsen nu nogle forhold, som tidligere har haft vejledningsform.

Det er ikke ændret ved forudsætningerne om, at priserne for tilbud fastsættes således, at en beboer, der vælger at modtage de nødvendige ydelser, har et rimelig beløb tilbage, når der er betalt.

Ændringerne beskrives ganske kort i det følgende, idet reglerne vil blive mere indgående kommenteret i Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til ældre m.v., som snarest vil blive udsendt.

Reglen om, at alle ydelser - bortset fra bolig, el og varme - er valgfri, gælder nu også i § 112-institutioner. Principperne om ydelser, der indgår i en behandlingsplan, jf. pkt. 7 i Socialministeriets vejledning om betalingsregler i institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2, er som en konsekvens heraf overført til bekendtgørelsen (§ 3, stk. 2).

I § 3, stk. 3, er der en ny regel om, at hvis en beboer ønsker boligen indrettet på en særlig måde, kan det kræves, at beboeren stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå til at bringe boligen tilbage til normal

stand. Reglen handler om fx særligt tapet, ændret gulvbelægning eller lign. Det er forudsat, at beboeren selv betaler for den særlige indretning.

Kommunens adgang til at kræve sikkerhedsstillelse for udgifter til re-etablering kan ikke benyttes i forbindelse med indretninger, som er påkrævet af hensyn til beboerens handicap.

I § 4, stk. 3 er der givet (amts)kommunen mulighed for at fastsætte nærmere regler om, hvornår betaling for bolig ophører, fx at betalingen ophører med udgangen af en måned, selvom boligen er fraflyttet før.

Det følger af § 5, at (amts)kommunens faktiske udgifter danner grundlag for fastsættelse af den del af beboernes betaling som afhænger af omkostningerne. Har kommunerne udgifter til moms, kan disse derfor medregnes. Der er henved foretaget en harmonisering i forhold til reglerne om betaling for andre tilbud efter bistandslovens § 50 og til reglerne om husleje i ældreboliger.

Den kommende vejledning om sociale tilbud til ældre m.v. vil i øvrigt give en beskrivelse af moms-spørgsmålet.

Det følger af § 5, stk. 5, at der ikke skal ske regulering som følge af forskel mellem budgetterede udgifter og faktiske udgifter. Det er herved forudsat, at (amts)kommunen budgetterer realistisk.

I § 7 er der indsat en regel om, hvormeget der skal betales for boligen, når beboeren er død, og boligen ikke er fraflyttet. Efter denne regel kan amts(kommunen), når der er gået 14 dage efter et dødsfald, vælge at sætte betalingen op til de faktiske omkostninger i stedet for den normale betaling på 10 pct. af omkostninger + betaling efter indkomst.

I § 12 er reglen om betaling for midlertidigt ophold i § 112- institutioner erstattet af en henvisning til bistandslovens § 52, stk. 2. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer som følge heraf.