Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afslag på arbejde på grund af manglende kørekort

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afslag på arbejde på grund af manglende kørekort

Kommentar m.v.

Et medlem blev ikke pålagt karantæne for selvforskyldt ledighed, fordi det var en forudsætning for ansættelsen, at medlemmet havde kørekort, og fordi det på formidlingstidspunktet var usikkert, om det var registreret i AF-Match, at medlemmet i 1994 havde mistet sit kørekort.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem blev indkaldt til samtale på AF vedrørende en stilling som arbejdsmand ved et autolakereri. Medlemmet meddelte AF, at han fandt det omsonst at tage ud til arbejdsgiveren, da han ikke havde kørekort, hvilket var en betingelse for ansættelse det pågældende sted.

Arbejdsformidlingen indberettede til a-kassen, at medlemmet havde afvist et tilbud om ansættelse.

A-kassen fik hos arbejdsgiver bekræftet, at stillingen var betinget af, at ansøgeren havde kørekort. På denne baggrund fandt a-kassen, at hændelsen ikke skulle medføre dagpengemæssige konsekvenser for medlemmet.

AF oplyste på direktoratets foranledning, at det efterfølgende ikke var muligt at konstatere, om medlemmet på formidlingstidspunktet var registreret som indehaver af kørekort. AF fandt dog dette meget sandsynligt, fordi jobordren havde som forudsætning, at ansøgere havde kørekort.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig, fordi han over for AF uden en gyldig grund havde afvist et tilbud om ansættelse.

Direktoratet lagde vægt på, at AF, med kendskab til kravet om kørekort, i den konkrete situation fandt grundlag for at fortsætte formidlingen, dvs. at medlemmet skulle henvende sig personligt til arbejdsgiveren. Ved at tilkendegive, at han ikke ville efterkomme AF's opfordring, havde medlemmet uden en gyldig grund afslået arbejdet.

Direktoratet fremhævede, at det i den omhandlede situation måtte være arbejdsgiveren, der skulle vurdere, om han eventuelt ikke ønskede at ansætte medlemmet, fordi han savnede den kvalifikation, det var at have kørekort. Det var ikke medlemmet, der på forhånd skulle foretage en vurdering af egne kvalifikationer.

Det var direktoratets opfattelse, at det ikke ændrede på dette princip, at der i sagen forelå en generel erklæring fra autolakereriet om, at man altid krævede kørekort hos de ansatte.

Medlemmet gjorde i klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn blandt andet gældende, at han kendte branchen og de lokale arbejdsgivere, herunder hvor man kunne forvente ansættelse uden at have et kørekort. Han mente, at den pålagte karantæne udelukkende skyldtes, at AF ikke var klar over, at han ikke længere havde kørekort.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmet i den givne situation ikke skulle pålægges en karantæne for selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet på formidlingstidspunktet ikke havde kørekort, hvilket var en forudsætning for ansættelsen, og at denne forudsætning var særskilt bekræftet af arbejdsgiveren.

Ankenævnet lagde videre til grund, at det ikke var muligt for AF med sikkerhed at oplyse, om medlemmet på formidlingstidspunktet var registreret i AF-Match som værende indehaver af et kørekort.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 30. oktober 1996