Legislator Case Law & Legislation
C19961795610 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om dagpengegodtgørelse ved afskedigelse af tjenestemand med svagelighedspension

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1996 17956 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om dagpengegodtgørelse ved afskedigelse af tjenestemand med svagelighedspension

Kommentar m.v.

En tjenestemand, som blev afskediget pga. 120 sygedage, med oppebærelse af svagelighedspension, var berettiget til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem var ansat som tjenestemand. Medlemmet blev afskediget på grund af 120 sygedage. Afskedigelsen skete med oppebærelse af svagelighedspension.

Medlemmets forbund var af den opfattelse, at medlemmet var berettiget til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Arbejdsgiveren afslog betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmet med den begrundelse, at medlemmet fra 1. ledighedsdag var tilkendt ordinær egenpension.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf afgørelse om, at medlemmet var berettiget til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophøret.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet var afskediget fra sin stilling, og at det forhold, at han blev afskediget med pension, ikke er omfattet af de i § 6 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse omhandlede grunde til bortfald af arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 30. oktober 1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →