Cirkulæreskrivelse om meddelelse om rådighed efter selvforskyldt ledighed fra jobtræning

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om rådighed efter selvforskyldt ledighed fra jobtræning

Kommentar m.v.

Selvforskyldt ledighed i et jobtræningstilbud ansås ikke for at være tilstrækkeligt til at stille tvivl om medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet.

Langvarig ledighed med mange tilbud indicerer ikke i sig selv manglende rådighed, når der ikke foreligger oplysninger om, at tidligere tilbud er blevet misligholdt.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem i delperiode 2 blev den 15. august 1994 ansat i et jobtræningsforløb på 20 timer ugentligt i henhold til en handlingsplan.

Medlemmet var langtidssyg fra den 6. marts 1995 og blev den 28. marts 1995 opsagt med 3 måneders varsel.

Opsigelsen var begrundet i medlemmets indstilling til arbejdet og hendes utilfredsstillende arbejdsindsats. Medlemmet havde siden sin ansættelse været utilfreds i jobbet og havde ved flere samtaler med kontorchefen givet udtryk for dette. Hun var blevet tilbudt ændrede arbejdsopgaver og arbejdstid, og hun var blevet tilbudt et internt Windows-kursus, men dette havde tilsyneladende ikke haft hendes interesse.

Arbejdsgiver oplyste supplerende blandt andet, at medlemmet frem til den 12. januar 1995 havde haft i alt 16 sygedage, og at hun under den seneste sygeperiode tilkendegav uvilje mod at vende tilbage til arbejdspladsen. Medlemmet havde tilsyneladende haft svært ved at indgå i en social sammenhæng, og hun havde efter arbejdsgivers opfattelse haft problemer med alkohol.

Det fremgår endvidere af sagen, at medlemmet fra november 1994 havde været i 4 arbejdstilbud/ jobtræningsforløb, og at hun havde gennemført en uddannelse til EDB-assistent.

Direktoratet traf afgørelse om, at opsigelsen skyldtes medlemmets indstilling til arbejdet, således at medlemmet var selvforskyldt ledig.

Herudover fandt direktoratet, at medlemmet på baggrund af, at hun i de sidste 10 år ikke havde været i stand til selv at skaffe sig 26 ugers arbejde inden for en periode på 3 år, sammenholdt med omstændighederne ved den manglende gennemførelse af jobtræningsforløbet, havde udvist en så manglende interesse for at være i et job, herunder at videreuddanne sig, at det var tvivlsomt, om medlemmet reelt stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Direktoratet fandt således, at medlemmet ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med arbejdsophøret, jf. § 1, § 21, og § 25, stk. 2 i direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 146 af 7. marts 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Arbejdsløshedskassen oplyste efterfølgende, at medlemmet havde gennemført de 3 tidligere arbejdstilbud og uddannelsen til EDB-assistent uden bemærkninger. Kassen havde heller ikke ved samtale med medlemmet konstateret problemer som nævnt i arbejdsgivers supplerende udtalelse.

Arbejdsmarkedets Ankenævnet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med arbejsophøret den 30. juni 1995.

Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke i sagen forelå oplysninger om, at medlemmet forud for den seneste jobtræning havde udvist en adfærd, der kunne give anledning til at sætte spørgsmål ved hendes rådighed.

Ankenævnet fandt endvidere, at arbejdsgivers opsigelse af medlemmet og den givne begrundelse ikke var tilstrækkeligt til at gøre hendes dagpengeret betinget af et krav om 300 timers arbejde inden for 10 uger.

Ankenævnet fandt således, at langvarig ledighed med mange tilbud ikke i sig selv indicerer manglende rådighed, når der ikke foreligger oplysninger om, at tidligere tilbud er blevet misligholdt.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. august 1996