Cirkulæreskrivelse om meddelelse om studerendes rådighed og arbejdsvægring

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om studerendes rådighed og arbejdsvægring

Kommentar m.v.

Et studerende medlems udtalelser ved henvendelse til en arbejdsgiver var ikke tilstrækkeligt grundlag til at statuere manglende rådighed.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem blev formidlet arbejde som køkkenmedhjælper.

Arbejdsgiveren meddelte Arbejdsformidlingen, at medlemmet ikke var interesseret, idet han havde prøvet opvask før, og at det i øvrigt ville være uhensigtsmæssigt på grund af forestående eksamen.

Medlemmet har til a-kassen forklaret, at han tog telefonisk kontakt til arbejdsgiveren. På dennes indledende spørgsmål om, hvorvidt han havde lyst til arbejdet, havde medlemmet tøvet, således at arbejdsgiveren havde konkluderet, at det havde han ikke. Medlemmet havde bekræftet dette, men havde i samme åndedrag oplyst, at det ikke var afgørende, da han var forpligtet til at tage et hvilket som helst arbejde, som han blev anvist af Arbejdsformidlingen.

Medlemmet har videre oplyst, at arbejdsgiverens svar var, at hvis han ikke havde lyst til arbejdet, var arbejdsgiveren ikke interesseret i ham. Medlemmet havde understreget, at hans manglende interesse i det anviste job ikke ville indvirke på han eventuelle arbejdsindsats, hvis han fik jobbet. Dette var dog ikke nok, da arbejdsgiveren ville have en medarbejder, der ønskede at beholde jobbet i en længere periode, hvilket arbejdsgiveren ikke havde indtryk af, at medlemmet ønskede. Medlemmet bekræftede dette, og det var arbejdsgiverens begrundelse for ikke at ansætte ham.

Medlemmet har anført, at han hele tiden havde været parat til at tage et hvilket som helst arbejde, der blev ham anvist, og det var han stadig. Han deltog ikke i undervisning. Han var selvstuderende i 3 fag, som han ville gå til eksamen i, hvis han fik tid.

Arbejdsgiveren har efterfølgende præciseret, at medlemmet over for ham tilkendegav, at han havde været opvasker før, og at han ikke havde stor lyst til dette arbejde. Endvidere havde han oplyst, at det ikke passede ham særligt godt lige nu, da han hellere ville bruge tiden på at læse til eksamen. På baggrund af ovenstående havde arbejdsgiveren skønnet, at medlemmet ikke var særlig interesseret i jobbet. Medlemmet blev derfor ikke indbudt til samtale.

Direktoratet fandt, at medlemmets handlemåde i forbindelse med det formidlede arbejde måtte sidestilles med et afslag på tilbud om arbejde. Direktoratet lagde herved vægt på, at det skyldtes medlemmets egne forhold, at han ikke fik arbejdet.

Ud fra en samlet vurdering af medlemmets udtalelser sammenholdt med, at medlemmet ved ledigmeldelsen var fortsat som selvstuderende på HF-enkeltfag, var det endvidere direktoratets opfattelse, at medlemmet hellere ville være uddannelsessøgende end arbejdssøgende.

Direktoratet traf herefter afgørelse om, at medlemmet ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet, og at han først igen kunne få dagpenge, når der forelå mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, jf. § 1, § 17, stk. 1, § 21, stk. 1 og stk. 3, § 25, stk. 2 og § 27, stk. 3 i direktoratets bekendtgørelse nr. 146 af 7. marts 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at den af medlemmet udviste handlemåde ikke var tilstrækkelig til at statuere manglende rådighed, hvorfor nævnet ændrede direktoratets afgørelse.

Arbejdsmarkedets Ankenævn lagde vægt på det af medlemmet anførte om, at hans manglende interesse i det anviste job ikke ville indvirke på hans eventuelle arbejdsindsats, hvis han fik jobbet, og at han hele tiden havde været parat til at tage et hvilket som helst arbejde, der blev ham anvist af Arbejdsformidlingen. Nævnet bemærkede herved, at der ikke var væsentlig modstrid mellem medlemmets fremstilling og det, som arbejdsgiveren havde oplyst.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. august 1996