Cirkulæreskrivelse om meddelelse om udbetaling af refusion for sygedagpenge i relation til udbetaling af iværksætterydelse/etableringsydelse

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om udbetaling af refusion for sygedagpenge i relation til udbetaling af iværksætterydelse/etableringsydelse

Kommentar m.v.

Et medlem fik som medindehaver af en virksomhed udbetalt iværksætterydelse. Under medlemmets sygdom fik medlemmet udbetalt fuld løn af virksomheden og kommunen udbetalte refusion for sygedagpenge til virksomheden. Direktoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at der ikke kunne udbetales iværksætterydelse under medlemmets sygdom, idet den udbetalte refusion var begrundet i medlemmets sygdom.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem blev bevilget iværksætterydelse fra 1991 til 1994 til en virksomhed, hvor medlemmet skulle være medindehaver.

Medlemmet blev syg i en periode og kommunen udbetalte refusion af dagpengebeløbet til virksomheden, idet medlemmet fik fuld løn under sin sygdom. Kassen standsede udbetaling af iværksætterydelse, fordi kommunen meddelte kassen, at medlemmet modtog sygedagpenge. Iværksætterydelsesperioden blev senere forlænget med sygeperioden.

Kassen traf herefter afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte iværksætterydelse i den omhandlede sygeperiode samt en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

Direktoratet fandt i sin afgørelse, at iværksætterydelse udbetalt i medlemmets sygedagpengeperioder var udbetalt med urette, og at beløbet skulle tilbagebetales af ham, idet han havde undladt at oplyse herom uanset den ubetingede oplysningspligt, og uanset det af udbetalingserklæringen klart fremgik, at sygefraværsperioder havde betydning for udbetalingen.

Direktoratet begrundede sin afgørelse med, at uanset at det var medlemmets virksomhed, og ikke medlemmet personligt, der havde fået udbetalt sygedagpengene, var udbetalingen heraf betinget af og begrundet i medlemmets uarbejdsdygtighed, og udbetalingen havde fundet sted som refusion til arbejdsgiveren, det vil sige det selskab, som medlemmet var medejer af. Der var efter direktoratets opfattelse tale om en sådan identifikation, at sygedagpengene måtte anses for modtaget af medlemmet.

Direktoratet lagde vægt på, at udbetalingen alene var begrundet i medlemmets sygefravær, og at udbetalingen kun var sket til selskabet i stedet for til medlemmet, fordi han havde oppebåret fuld løn fra sin virksomhed under sygefraværet. Det kunne derfor ikke lægges særskilt betydning, at beløbet formelt var udbetalt som en refusion til medlemmets virksomhed.

Direktoratet fandt videre, at forholdet skulle anses for uagtsomt, således at medlemmet skulle gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer.

Medlemmets advokat anførte i sin klage til Ankenævnet, at det ikke kunne betvivles, at medlemmet hele tiden havde drevet selvstændig virksomhed, når hensås til at virksomheden kunne videreføres under dennes fravær, og når der gennem forsikring ydedes virksomheden en vis kompensation for vikarassistance eller overarbejde m.v.

Advokaten anførte endvidere, at der ikke var belæg for direktoratets identifikationsbetragtning, eftersom medlemmet ejede 25 % af det familieejede selskab, og såvel medlemmets sønner som ægtefælle havde hver en helt selvstændig interesse i virksomheden.

Det var på denne baggrund, at virksomheden havde forsikret sig mod de ansattes sygdom således, at virksomheden efter de gældende regler var berettiget til refusion, når de ansatte var syge, og under disse forhold var det vanskeligt at se, hvordan direktoratet kunne begrunde en identifikation, og det var ikke nogen formalitet at refusionsbeløbet blev sendt til virksomheden og ikke til medlemmet, da det jo var virksomheden, der havde tegnet forsikringen.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke har været berettiget til iværksætterydelse i den periode, hvor han var sygemeldt fra den 30. august 1993 til juni 1994, jf. § 94, stk. 2, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 3. marts 1993 om arbejdstilbud m.v.

Ankenævnet lagde til grund, at arbejdsgiverens krav på refusion af de udbetalte dagpenge er et krav, som er afledt af lønmodtagerens ret til sygedagpenge, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 26 og 27.

Det har således været en forudsætning for refusionen, at medlemmet har haft ret til sygedagpenge. Det forhold, at sygedagpengene er udbetalt som refusion til arbejdsgiveren, finder ankenævnet ikke er afgørende i relation til bestemmelsen i § 94, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse.

Ankenævnet henviser i den forbindelse til, at medlemmet er ansat i den virksomhed, som han har fået bevilget iværksætterydelse til under den forudsætning, at han driver virksomheden som sin hovedbeskæftigelse, og i hvilken han er direktør.

Ankenævnet er derfor enig med direktoratet i, at der er en sådan identitet mellem virksomheden og medlemmet, at sygedagpengene må anses for modtaget af medlemmet.

Ankenævnet tiltrådte den del af direktoratets afgørelse, hvorefter iværksætterydelse udbetalt til medlemmet er udbetalt med urette og skal tilbagebetales, idet medlemmet på baggrund af teksten på erklæring til brug for udbetaling af iværksætterydelse burde have været klar over, at sygedagpengene kunne have betydning for iværksætterydelsen.

Ankenævnet fandt imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at ikende medlemmet en uagtsomhedssanktion efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 3, og ændrer således denne del af direktoratets afgørelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 24. maj 1996