Legislator Case Law & Legislation
C19961793910 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om fejlagtig afmelding på Arbejdsformidlingen ved overgang fra dagpenge til uddannelsesorlov

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1996 17939 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om fejlagtig afmelding på Arbejdsformidlingen ved overgang fra dagpenge til uddannelsesorlov

Kommentar m.v.

Et medlem afmeldte sig på dagpengekortet ved en fejl, idet han på tidspunktet for fejlafkrydsningen ikke var opmærksom på, at han skulle overgå fra et system til et andet.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem afkrydsede den 23. juli 1995 på dagpengekortet for ugerne 25-29/95 i rubrikken "Jeg skal afmeldes på AF".

Medlemmet påbegyndte uddannelsesorlov den 1. august 1995.

Medlemmet blev opmærksom på fejlafmeldingen, da han modtog et annulleret dagpengekort for ugerne 30-33/95. Han kontaktede straks herefter sin arbejdsløshedskasse, der imidlertid ikke kunne berigtige fejlen, da afmeldingen var overført til Arbejdsformidlingen.

Medlemmet vedkendte sig fejlen og anførte, at han troede, at hans senere dagpenge skulle noteres på orlovskortet.

Direktoratet fandt, at der ikke kunne dispenseres fra kravet om tilmelding til Arbejdsformidlingen, idet medlemmet havde vedkendt sig fejlen.

I klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn gjorde medlemmet gældende, at han i hele perioden stod til rådighed for arbejdsmarkedet, at han havde misforstået fra hvilken dato, han skulle modtage orlovsydelse og ikke dagpenge, at han modtog orlovskortet samtidig med dagpengekortet, som han troede var det sidste, hvorfor han satte kryds det forkerte sted, samt at han ikke var bevidst om, at han skulle overgå fra et system til et andet.

Ankenævnet fandt, at der kunne gives tilladelse til, at medlemmet fik dagpenge i perioden fra den 24. juli 1995 til den 31. juli 1995, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet på tidspunktet for fejlafkrydsningen, den 23. juli 1995, skulle overgå til uddannelsesorlov den 1. august 1995 og ikke havde været opmærksom på, at han skulle overgå fra et system til et andet.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet henvendte sig til sin arbejdsløshedskasse for at få berigtiget fejlen, så snart han konstaterede denne.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 10. maj 1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →