Cirkulæreskrivelse om meddelelse om aktindsigt i arbejdsløshedskassens dokumenter om et bestemt medlem

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om aktindsigt i arbejdsløshedskassens dokumenter om et bestemt medlem

Kommentar mv.

Arbejdsløshedskasserne er ikke omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen og har derfor ikke pligt til at give medlemmet eller dennes repræsentant aktindsigt i de akter, som arbejdsløshedskassen er i besiddelse af vedrørende medlemmet.

DfA henstiller dog til arbejdsløshedskasserne, at man i henhold til god forvaltningsskik efter anmodning giver medlemmet aktindsigt i akterne i sin sag enten i form af, at medlemmet får lejlighed til at gennemse sagens akter, eller at medlemmet får fotokopi af sagens akter.

Meddelelse om afgørelsen

DfA traf afgørelse om, at et medlem skulle tilbagebetale i alt brutto kr. 95.275 til arbejdsløshedskassen, fordi medlemmet ikke havde oplyst om drift af selvstændig virksomhed i sin ledighedsperiode. Medlemmet skulle endvidere slettes som medlem for svig.

Medlemmets advokat klagede over denne afgørelse og anmodede samtidig om aktindsigt i alt det materiale, som arbejdsløshedskassen måtte have på sagen.

Ved sagens oversendelse til ankenævnet sendte DfA også kopi af sagens akter til medlemmets advokat og anmodede samtidig arbejdsløshedskassen om at sende kopi af de akter, som kassen i øvrigt var i besiddelse af, til advokaten.

Arbejdsløshedskassen meddelte advokaten, at man ikke var forpligtet til at sende alle sagens akter, men at man naturligvis ville sende alle akter, der havde betydning for sagen.

Arbejdsløshedskassen havde i anledning af anmodningen om aktindsigt på ny gennemgået sagen, og man havde herved konstateret, at alle bilag, der var af betydning for sagen, var blevet sendt til DfA og dermed nu var i advokatens besiddelse. Udover disse bilag indeholdt medlemmets sag beregningsbilag, rådighedsvurderinger, indplaceringsbilag, lønsedler m.v.

I sin klage til DfA fastholdt advokaten, at han ønskede samtlige akter i sagen, og han gav udtryk for, at arbejdsløshedskassens holdning bestyrkede hans klient i den formodning, at kassen havde noget at skjule.

DfA meddelte i sin afgørelse, at man ikke havde hjemmel til at pålægge arbejdsløshedskassen at udlevere de akter, som i øvrigt forelå i medlemmets sag ud over de allerede fremsendte. DfA henviste her til, at de anerkendte arbejdsløshedskasser ikke er omfattet af forvaltningsloven, jf. denne lovs § 1, stk. 2.

DfA havde sammenholdt de akter, der dannede grundlag for DfA's afgørelse i sagen, med de akter, der i øvrigt forelå i sagen. Denne sammenligning gav ikke grundlag for at formode, at arbejdsløshedskassen - som antydet af advokaten - havde noget at skjule.

I B-vejledning af 7. december 1994 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser har DfA under henvisning til god forvaltningsskik henstillet til arbejdsløshedskasserne, at medlemmerne efter anmodning bør have lejlighed til at gøre sig bekendt med akterne i deres sag i form af, at de får lejlighed til at gennemse deres sag, eller at de får fotokopi af sagens akter.

I det omfang, hvor arbejdsløshedskasserne ikke følger denne henstilling, har DfA ikke nogen mulighed for at påtvinge arbejdsløshedskasserne at give aktindsigt.

Ved oversendelsen til ankenævnet bemærkede DfA, at man som led i tilsynsvirksomheden havde adgang til at kræve samtlige dokumenter vedrørende et bestemt medlem udleveret.

I denne sag havde DfA modtaget samtlige dokumenter, der var nødvendige for at træffe afgørelse i sagen. Arbejdsløshedskassen havde herudover nærmere redegjort for, hvilke dokumenter der i øvrigt fandtes vedrørende medlemmets andre relationer til kassen. På baggrund heraf havde DfA ikke skønnet, at der var grund til at formode, at der fandtes andre dokumenter af betydning for sagen.

Da DfA's tilsynsbeføjelser ikke gav DfA adgang til at afkræve arbejdsløshedskasserne overflødige eller unødvendige oplysninger, var DfA af den opfattelse, at der ikke var hjemmel til at pålægge kassen at udlevere samtlige dokumenter til DfA og dermed til medlemmets advokat.

Ankenævnet var enig med DfA i, at der ikke var hjemmel til at pålægge arbejdsløshedskassen at udlevere samtlige akter vedrørende medlemmets relationer til kassen til medlemmets advokat. Ankenævnet tiltrådte derfor DfA's afgørelse.

Ankenævnet anmodede dog advokaten om nærmere at præcisere, hvilke dele af sagsfremstillingen der var urigtig og hvilke mangler der var ved sagsfremstillingen for at ankenævnet kunne tage stilling til, om der var behov for yderligere oplysninger eller udtalelser fra arbejdsløshedskassen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 8. maj 1996