Legislator Case Law & Legislation
C19961793210 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om perioden med ret til efterløn på trin 1

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1996 17932 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om perioden med ret til efterløn på

trin 1

Kommentar m.v.

Uanset om et medlem på grund af overgangsregler har ret til dagpenge i en længere periode end 30 måneder, har medlemmet længst ret til efterløn på trin 1 i 30 måneder.

Meddelelse om afgørelsen

Hvis et medlem, der har dagpengeret ud over 30 måneder, vælger at overgå til efterløn, bliver medlemmet omfattet af bestemmelsen om, at efterløn på trin 1 længst kan oppebæres i 30 måneder. Overgår medlemmet til efterløn efter 30 måneders ledighed eller mere, går medlemmet direkte på 82 % satsen.

Medlemmer, der er indplaceret efter overgangsbekendtgørelsen, nr. 906 af 1. december 1993, og som ikke senere har erhvervet ny dagpengeret, kan have ret til dagpenge i en længere periode end 30 måneder. Ligeledes kan personer, som er blevet ledige før det fyldte 60. år, efter 1. januar 1994, men før d. 24. november 1994, have ret til en samlet dagpengeperiode på mere end 30 måneder.

Efter den nugældende formulering af lovens § 75 d, stk. 3/ § 75 e, stk. 2, som fremgår af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov nr. 1058 af 20. december 1995 kan efterløn med den individuelle sats udbetales indtil udløbet af en periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 6.

Rammen for efterløn på trin 1 - højst 30 måneder - fremgår dermed nu af lovens § 55, stk. 5.

Lovændringen på efterlønsområdet var en redaktionel ændring, der ikke havde til formål at udvide længden af trin 1 perioden for visse persongrupper.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 8. marts 1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →