Cirkulæreskrivelse om meddelelse om selvforskyldt ledighed ved afskedigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om selvforskyldt ledighed ved afskedigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder

Kommentar m.v.

Det fandtes ikke godtgjort, at ansvaret for arbejdsophøret væsentligst skyldtes medlemmerne.

Meddelelse om afgørelsen

To medlemmer blev efter henholdsvis 6 og 7 års ansættelse afskediget med begrundelsen længerevarende samarbejdsvanskeligheder. Arbejdsgiver meddelte samtidig, at medlemmerne af hensyn til det fortsatte arbejdsklima på virksomheden ikke skulle møde på arbejde mere, men at de ville modtage løn i opsigelsesperioden.

Arbejdsgiver oplyste supplerende, at distributionschefen i månederne forud for afskedigelsen havde haft 3 daterede samtaler med hver af de pågældende.

Medlemmerne anførte, at arbejdsgiver ikke som nævnt havde holdt personalesamtaler med advarsel om, at fortsatte samarbejdsvanskeligheder ville medføre afskedigelse. Medlemmerne henviste til deres langvarige ansættelse og påpegede, at virksomheden under den ny ledelse havde afskediget 25 medarbejdere inden for de seneste 3 år.

Kassen traf afgørelse om 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed. Kassen lagde vægt på, at medlemmerne ikke skulle møde på virksomheden efter afskedigelsen, selv om arbejdsgiveren fortsatte lønudbetalingen.

Kassen bemærkede endvidere, at virksomheden ikke havde indgået overenskomst for timelønnede medarbejdere, og at sagen var blevet vendt i den faglige afdeling, uden at kassen i denne forbindelse havde fundet anledning til at ændre sin afgørelse.

På direktoratets foranledning gav virksomhedens ledelse telefonisk udtryk for, at medlemmerne var "uromagere, der satte rygter i gang og skabte dårligt arbejdsklima". Det præciseredes, at de afholdte personalesamtaler foregik individuelt, og at det ved møderne blev påtalt, at medlemmernes kritik af virksomheden skulle rettes til ledelsen. Der var ikke uddelt skriftlige advarsler.

Direktoratet meddelte, at det efter arbejdsgivers begrundelse for afskedigelsen sammenholdt med de forudgående samtaler og efterfølgende suspension fremgik med den fornødne klarhed, at afskedigelsen væsentligst skyldtes medlemmernes egne forhold.

Direktoratet tiltrådte derfor kassens afgørelse om 5 ugers karantæne.

Arbejdsmarkedets Ankenævn lagde til grund, at medlemmerne havde været ansat i virksomheden hhv. 6 og 7 år, og at afskedigelsen var begrundet i længerevarende samarbejdsvanskeligheder, uden at der forinden var blevet givet skriftlig advarsel.

Ankenævnet fandt det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ansvaret for arbejdsophøret væsentligst skyldtes medlemmerne. Arbejdsophøret skulle derfor ikke medføre 5 ugers karantæne.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 6. marts 1996