Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1692. Ændring af Detailforskrifter for Køretøjer 1996
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1692. Ændring af Detailforskrifter for Køretøjer 1996
Det meddelses herved, at Færdselsstyrelsen den 21. juni 1996 har udstedt en bekendtgørelse om ændring af Detailforskrifter for Køretøjer 1996. Bekendtgørelsen er gengivet på bagsiden.
Til orientering kan det oplyses, at ændringen betyder, at de skærpede luftforureningskrav til dieselmororer (Euro II) indføres i to trin for små motorer. Indtil 30. september 1997 fastsættes grænseværdien for partikelemission fra motorer med slagvolumen under 0,7 dm3 pr. cylinder og et omdrejningstal ved største effekt på over 3000 o/min. til 0,25 g/kWh. i stedet for 0,15 g/kWh.
Desuden indføres et ændret princip for produktionskontrol gældende for alle godkendelser, der udstedes i henhold til dette ændringsdirektiv, og som svarer til det princip, der anvendes i luftforureningsdirektiverne for almindelig person- og varebiler.
Bekendtgørelsen indføres ikke i Lovtidende, men vil ligge til gennemsyn hos Statens Bilinspektion.
Færdselsstyrelsen, den 24. juni 1996
Ib Rasmussen
BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF DETAILFORSKRIFTER FOR KØRETØJER 1996 (*
1)
I Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 19. marts 1996 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr erstattes pkt. 7.06.022(2) med vedlagte pkt. 7.06.022(2).
ÆNDRINGER
Bekendtgørelsen medfører, at de skærpede luftforureningskrav til diesesmotorer (EURO II) indføres i to trin for små motorer. Desuden indføres ændrede regler for produktionskontrol.
Ændringerne er - bortset fra rent redaktionelle ændringer - markeret med lodret streg i margenen.
IKRAFTTRÆDEN
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1996.
Færdselsstyrelsen, den 21. juni 1996
Christian Duus / Ib Rasmussen
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 96/1/EF.EF-Tidende 1996
L 40 s. 1.
Færdselsstyrelsen j.nr. 1996-5035-56
Detailforskrifter for Køretøjer 1996
7.06.022 PERSONBIL M2
(2) For personbil M2 med dieselmotor skal motoren opfylde de tekniske krav i et af følgende regelsæt
a) Rådets direktiv nr. 88/77/EØF som ændret ved direktiv nr. 91/542/EØF og skal opfylde grænseværdierne i bilag I, pkt. 6.2.1 og pkt. 8.3.1.1, linie A (Euro I).
Dette punkt gælder kun for bil, der er typegodkendt inden den 1. oktober 1995 og registreres inden den 1. oktober 1996.
b) Rådets direktiv nr. 88/77/EØF som ændret ved direktiv nr. 96/1/EF og skal opfylde grænseværdierne i bilag I, pkt. 6.2.1, linie B og pkt. 8. (Euro II).
Ingen