Legislator Case Law & Legislation
C19961760109 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. vedr. gasudledningslygter

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1996 17601 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. vedr. gasudledningslygter

Gasudladningslygter

Det meddeles herved, at Detailforskrifter for Køretøjer 1997 vil indeholde følgende ændrede bestemmelser om nærlyslugter til biler. Ændringerne er markeret med en streg i margenen.

»6.02.020 BIL

(4) Nærlyslygte og lampe hertil skal være godkendt og mærket i henhold til: a) ECE-regulativ nr. 1, b) ECE-regulativ nr. 2, c) ECE-regulativ nr. 5, d) ECE-regulativ nr. 8, e) EDE-regulativ nr. 20, f) ECE-regulativ nr. 31, g) ECE-regulativ nr. 37, h) ECE-regulativ nr. 98, i) ECE-regulativ nr. 99 eller j) Rådets direktiv nr. 76/761/EØF.

Nærlyslygte godkendt i henhold til ECE-regulativ nr. 98 skal være monteret i henhold til ECE-regulativ nr. 48.«

Ændringen i bestemmelserne medfører, at der nu kan godkendes såkaldte gasudladningslygter. En sådan nærlyslygte giver et kraftigere lys på vejen, men giver ikke mere »strølys« over lys/mærkegrænsen end traditionelle nærlyslygter.

Når nærlyslygterne skal være monteret i henhold til ECE-regulativ nr. 48, indebærer dette, at lygterne skal være forsynet med lygtevasker, at lygterne skal have automatisk højdejustering (eller automatisk niveauregulering på selve bilen), og at lygterne skal forblive tændt, når fjernlyset tændes.

Disse betingelser er fastsat fordi: Beskidte lygter giver mere »strølys« (generende for modkørende), det kraftigere lys blænder mere, hvis lygterne ikke er justeret korrekt fx på grund af tungt læs, og endelig at gasudladningslamper er nogle sekunder om at komme op på fuld lysstyrke.

Detailforskrifter for Køretøjer 1997 træder i kraft den 1. april 1997 og gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang på irafttrædelsesdatoen eller senere.

Ethvert køretøj kan dog straks indrettes i overensstemmelse med ovenstående bestemmelserne.

Færdselsstyrelsen, den 4. juni 1996

Ib Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →