Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1690
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1690
Godkendelse af sovebus
Ved sovebus forstås personbil M2 eller M3, der er således indrettet, at alle eller nogle af passagersæderne kan omdannes til køjepladser.
Personbil M2 og M3 kan af Statens Bilinspektion godkendes som sovebus, når køretøjet - med passagersæderne i »sovestilling« - opfylder følgende bestemmelser, præciseret ud fra gældende bestemmelser i Detailforskrifter for Køretøjer
(1) Sædekonstruktionens indretning
- må ikke medføre unødig fare for fører og passagerer,
- skal være solidt fastgjort til køretøjet og
- skal være forsynet med anordninger, der på sikker måde fastholder konstruktionen i »sovestilling«
(2) Bussen skal - også med sæderne i »sovestilling« - opfylde alle bestemmelser om udgange, jf. Detailforskrifter for Krøetøjer, afsnit 9.07.
Midtergangen kan dog være mindre end 400 mm bred ved de øverste køjer, såfremt
- midtergangens bredde - såvel ved de nederste som ved de øverste køjer - er mindst 300 mm, og
- alle vinduer ud for køjerne er nødudgangsvinduer med værktøj til at knuse glasset anbragt ved hvert vindue.
(3) Foran køjepladser, der er placeret umiddelbart bag førerens plads, umiddelbart bag forrude eller umiddelbart bag trapperum eller lignende, skal der være anbragt endeværn, der kan hindre, at passagererne slynges frem ved hård opbremsning eller ved kollision.
Godkendelse som sovebus meddeles af Statens Bilinspektion på anmeldelsesblanketten som supplerende data: »20« og på bagsiden kode »20, X, Sovebus«.
Godkendelse som sovebus skal anmeldes til registrering.
På rettistreringsattesten vil godkendelsen herved blive anført som »sovebus«.
Færdselsstyrelsen agter, med virkning fra den 1. maj 1997, at indføre krav om, at busser skal være godkendt som sovebus for at kunne anvendes som sådan.
Til orientering kan det oplyses, at Færdselsstyrelsen vil udarbejde forslag til særlige bestemmelser for sovebusser, der vil indgå i arbejdet i EU.
Meddelelsen træder i kraft den 1. maj 1996.
Færdselsstyrelsen, den 18. april 1996
Ib Rasmussen
Ingen