Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr 1701 (Forureningkontrol af benzinmotorer ved syn)*1
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr 1701 (Forureningkontrol af benzinmotorer ved syn)*1
Forureningskontrol af benzinmotorer ved syn
1. Fra den 1. januar 1997 skal der ved periodisk syn af biler med benzinmotorer og andre motorer med styret tændning, der er registreret første gang den 1. april 1984 eller senere, foretages kontrol af kulilte i tomgang, samt for biler forsynet med 3-vejs katalysator med lambdasonde desuden kontrol af kulilte og lambda ved forhøjet tomgang.
2. Kontrollen skal desuden foretages ved andre syn af ovennævnte biler, der er underkastet periodisk syn.
3. For biler med motor med styret tænding, der ikke er forsynet med 3-vejs katalysator med lambdasonde, må kulilteindholdet i udstødningsgassen ikke overstige
a) 3,5 vol. procent for bil, der er registreret 1. gang den 1. oktober 1986 eller senere, og
b) 4,5 vol. procent for bil, der er registreret 1. gang den 1. april 1984 eller senere, men inden den 1. oktober 1986.
målt efter målemetoden i pkt. 11.02.001.
4. For biler med motor med styret tænding, der er er forsynet med 3-vejs katalysator og lambdasonde, gælder følgende
a) Ved tomgang må kulilteindholdet i udstødningsgassen ikke overstige 0,5 vol. procent målt efter metoden i pkt. 11.02.001.
b) Ved forhøjet tomgang
- må kulilteindholdet i udstødningsgassen ikke overstige 0,3 vol. procent.,
- skal lambda være 1 plus, minus 0,03, eller i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Fabrikantanvisning om afvigende lambda-værdi anvendes fx. for motorer, der ved dellast kører med stort luftoverskud (mager blanding). Fabrikantanvisning skal indtil videre medbringes ved syn hos Statens Bilinspektion, målt efter målemetoden i pkt. 11.02.003.
5. Desuden meddeles det, at Detailforskrifter for Køretøjer 1997 vil indholde følgende ændrede bestemmelser, der er markeret med en lodret streg i margenen.
Ethvert køretøj kan dog straks indrettes i overensstemmelse med nedenstående krav.