Bekæmpelse af hovedlus

Bekæmpelse af hovedlus

VEJLEDNING OM BEKÆMPELSE AF HOVEDLUS

HOS BØRN I DAGINSTITUTIONER OG SKOLER

Denne vejledning erstatter Sundhedsstyrelsens meddelelse af 21. november 1984 om bekæmpelse af hovedlus hos børn i daginstitutioner og skoler.

Hovedlus

Hovedlus tilhører en lille blodsugende insektorden, hvis medlemmer alle er snyltere på pattedyr.

Bid af hovedlus kan medføre kløe og irritation i hovedbunden, men den største gene er sædvanligvis det psykiske ubehag, som mange føler ved at have lus.

Hovedlus lever kun i menneskers hovedhår og ikke i omgivelserne. Lusene er meget afhængige af det specielle klima nær hovedbunden og skal have blod et par gange om dagen. De lægger overvejende deres æg på hårene helt nede ved hovedbunden. De tomme æggeskaller bliver siddende og følger med håret, efterhånden som det vokser.

Æggene klækkes efter ca. 8 dage. Når lusene er 10 dage, kan de begynde at lægge æg. Lus lever i op til ca. 1 måned.

Supplerende oplysning om lusenes biologi kan fås ved henvendelse til Statens Skadedyrlaboratorium, Skovbrynet 14, 2800 Lyngby, telefon 45 87 80 55, der har udgivet en pjece om hovedlus.

Spredning

Lus spredes ved at kravle fra et hoved til et andet. Dette sker typisk mellem børn under leg, men voksne kan også blive smittet. Spredning gennem kamme, børster og huer anses i dag ikke at have nogen betydning.

Konstatering af lus

Lus er 2-3 mm lange, grålige insekter. De bevæger sig hurtigt i hovedbunden og er derfor vanskelige at finde. Æggene er knap 1 mm store, hvidgule og fastklæbede til håret. Æggene kan ligne skæl, men kan i modsætning til skæl ikke trækkes af hårene med fingrene. De tomme æggeskaller er mere gennemsigtige og lidt uregelmæssige i formen.

Man undersøger for lus ved at rede håret igennem med en tættekam (lusekam). Håret deles i skilninger med et par centimeters mellemrum, således at hele hovedbunden gennemses. Lus og æg findes i størst mængde i nakken og bag ørerne.

Forebyggelse

Der er ingen direkte sammenhæng mellem hygiejne og hovedlus. Selv nok så hyppig hårvask kan ikke forhindre, at man får lus eller fjerne et luseangreb i håret. Grundig kæmning af håret fra bunden kan fjerne en del voksne lus.

Hvis der er risiko for, at et barn har lus, bør hele familien undersøges. Det er vanskeligt at konstatere hovedlus kort efter smittetidspunktet, hvor der oftest kun er få lus og æg. Derfor er det meget vigtigt at gentage undersøgelsen flere gange i de nærmeste uger.

Behandling

I flere andre lande er der hos lus påvist resistens (modstandsdygtighed) over for nogle behandlingsmidler. På grund af risiko for resistensudvikling anbefales nu, at der almindeligvis alene iværksættes behandling af personer, der har fået påvist lus.

Der findes på apoteket en række præparater, som kan udrydde hovedlus. Vedrørende brugen henvises til den indlagte brugsanvisning. Det er meget vigtigt, at behandlingsmidlet anvendes i den anbefalede mængde og virker i håret i det anbefalede tidsrum. Oplysning om de behandlingsmidler, der for tiden er godkendt til brug for mennesker, fås på apoteket.

Rensning af tøj, lokaler mv.

Som anført er det yderst sjældent, at spredning af lus sker via genstande, hvorfor der kun er brug for at tage ganske få forholdsregler, fx bør kamme og børster, der er brugt af en person med lus, renses mekanisk og vaskes/lægges i sæbevand.

Der er ikke grund til foranstaltninger over for tøj, møbler eller lokaler.

Forekomst af hovedlus i daginstitutioner/skoler

Når der konstateres hovedlus i en daginstitution/skoleklasse, bør lederen/klasselæreren foranledige, at alle forældrene får meddelelse herom, så de kan undersøge børnene og de øvrige medlemmer af familien. Det kan være hensigtsmæssigt at udlevere en skriftlig vejledning om lus til forældrene.

Såfremt der er økonomiske problemer med anskaffelse af lusebekæmpelsesmiddel, eller der er vanskeligheder ved at gennemføre behandlingen, bør forældrene informeres om, at de kan rette henvendelse til kommunens social- og sundhedsforvaltning med anmodning om bistand. Der kan efter behov ydes økonomisk støtte til behandlingen, og det er muligt at få en sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske eller en medarbejder fra kommunens social- og sundhedsforvaltning til at aflægge besøg i hjemmet med henblik på at opnå, at behandlingen gennemføres.

På institutioner og skoler kan den kommunale sundhedstjeneste som faglig institution være med til at sikre koordination og behandling, fx ved at sundhedsplejersken giver oplysning og instruktion, inddrager skolens personale eller personale fra social- og sundhedsforvaltningen, eller i tilfælde af problemer aflægger hjemmebesøg.

I tilfælde af at forældrene trods flere opfordringer ikke sørger for, at børnene bliver behandlet, bør institutionslederen/den kommunale sundhedstjeneste rette henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen med henblik på iværksættelse af hjælp til at gennemføre behandling.

Børn må først modtages i institution/skole, når behandling er påbegyndt.

Embedslægeinstitutionen

Hvis det ved anvendelse af de ovennævnte retningslinier ikke lykkes at udrydde lusene i daginstitutionen/skolen, eller hvis der opstår problemer med at få behandlingsmidlet til at virke, kan der ydes rådgivning fra embedslægeinstitutionen.

Michael von Magnus

/Kirsten Kaaber