Cirkulære om vejledende retningslinier for hold af strudsefugle

Cirkulære om vejledende retningslinier for hold af strudsefugle

Regler for opdræt af strudsefugle fremgår af bekendtgørelse nr. 821 af 12. september 1996 om opdræt af strudsefugle. Nedenståene retningslinjer skal ses dels som et supplement til bekendtgørelsen, dels som en uddybning af dele af bekendtgørelsesteksten.

I. Håndtering, tilsyn m.v.

1. Strudsefugle skal håndteres af et tilstrækkeligt antal personer, og håndteringen skal ske med omhu og under hensyntagen til fuglenes potentielle farlighed.

2. Strudsefugle må ikke bruges i væddeløb eller på anden måde anvendes som ridedyr.

3. Strudsefugle bør tilses mindst 2 gange dagligt af den ansvarlige for strudsefugleholdet. Hvis strudsefugle er syge eller kommet til skade, skal de omgående plejes og om fornødent isoleres i egnede indhusningsfaciliteter med tør og bekvem strøelse; en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt, hvis den enkelte fugl ikke viser tegn på bedring.

4. Strudsefugle må ikke udsættes for konstant kraftig støj eller pludselige, høje lyde.

5. Hvis strudsefugle udviser abnorm adfærd som f.eks. tvangsbevægelser eller fjerpilning, skal der træffes foranstaltninger til at imødegå eller stoppee denne adfærd. Hvis det konstateres, at en fugl i indhusningsfaciliteten konstant kigger op mod loftet (»stjernekigger«), skal adfærden søges afhjulpet ved snarest muligt at lade fuglen få adgang til det fri. Fjerpilning skal søges afhjulpet bedst muligt, f.eks. ved at farvlægge områder uden fjer, så de ikke fremtræder så tydeligt.

6. Strudsefugle over 6 måneder, der holdes i grupper, anses for at være af væsentlig forskelling størrelse, når det (de) mindre dyr er 50% minddre end det (de) større dyr. Strudsefugle, der er yngre end otte uger, bør ikke blandes med ældre fugle, dog med undtagelse af en ældre fugl, der fungerer som forældrefugl.

Ved transport i grupper anses fuglene for at være af væsentlig forskellig størrelse, når forskellen er mere end 30 %.

II. Indhusningsfaciliteter og indhegninger.

1. Bekendtgørelsens krav til gruppestørrelser, samt til arealer af indhusningsfaciliteter, læskure og indhegninger fremgår af følgende oversigtsskemaer for henholdsvis strudse, emuer og nanduer.

Oversigt over krav til areal og gruppestørrelse for strudse, jf. bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle.

===================================================================== Indhusnings- facilitet eller læskur Indhegning --------------------------------------- Alder Højeste mindste mindste mindste mindste antal dyr areal, areal areal, areal pr. gruppe (m2) total, (m2) total af pr. dyr indhus- pr. dyr indheg- ningsfa- ning, cilitet i (m2) eller læskur, i (m2) --------------------------------------------------------------------- > 4 dage 15. maj og under til 15. 4 uger 20 september. 5 1,5/fugl 10 1 0,5/fugl resten af året: 0,75/fugl --------------------------------------------------------------------- 4 uger - første 8 uger 40 1- 10 10 4,5/fugl 30 1,2 fugle: 1,5/fugl -------- resterende fugle: 1,0/fugl --------------------------------------------------------------------- 8 uger - første 12 uger 40 1- 10 20 20/fugl 400 1,3 fugle: 2,5/fugl -------- resterende fugle: 1,5/fugl --------------------------------------------------------------------- 12 uger - første 1- 10 6 mdr. 60 fugle: 30 50/fugl 1000 4,5 3/fugl ------ resterende fugle: 2/fugl --------------------------------------------------------------------- 6 mdr.- 14 mdr. 60 5/fugl 30 150/fugl 1000 5,6 --------------------------------------------------------------------- 14 mdr. - 20 mdr. 60 7,5/fugl 30 300/fugl 1000 6,7 --------------------------------------------------------------------- > 20 mdr. højst 10/fugl 30 første 5 1-3 1000 6,7 hanner fugle: 1000/ fugl ------ resterende fugle: 700/fugl ===================================================================== ----------------------

1 Der skal være et overdækket udendørsaral svarende til 1,5 (m2) pr fugl

2 Een af sidelængderne skal være på mindst 10 meter

3 Een af sidelængderne skal være på mindst 20 meter

4 Der skal være et overdækket udendørsareal svarende til 2 (m2) pr. fugl

5 Een af sidelængderne skal være på mindst 50 meter

6 Den korteste side må ikke være under 10 meter

7 Een af sidelængderne skal være på mindst 100 meter

Oversigt over krav til areal og gruppestørrelse for emuer, jf. bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle.

===================================================================== Indhusnings- Indhegning facilitet eller læskur --------------------------------------- Alder Højeste mindste mindste mindste mindste antal dyr areal, areal areal, areal pr. gruppe (m2) total, (m2) total af pr. dyr indhus- pr. dyr indheg- ningsfa- ning, cilitet i (m2) eller læskur, i (m2) --------------------------------------------------------------------- > 4 dage og under 4 uger 30 0,3/fugl 3 1/fugl 10 --------------------------------------------------------------------- 4 uger - første 8 uger 60 1- 10 5 2,5/fugl 25 8 fugle: 0,5/fugl -------- resterende fugle: 0,3/fugl --------------------------------------------------------------------- 8 uger - første 12 uger 60 1- 10 7,5 4/fugl 50 9 fugle: 0,75/fugl --------- resterende fugle: 0,5/fugl --------------------------------------------------------------------- 12 uger - første 6 mdr. 60 1- 10 10 30/fugl 300 10 fugle: 1,0/fugl -------- resterende fugle: 0,75/fugl --------------------------------------------------------------------- 6 mdr. - første 14 mdr. 60 1- 10 15 60/fugl 500 11,12 fugle: 2/fugl ------ resterende fugle: 1/fugl --------------------------------------------------------------------- 1 yngle- sæson: > 14 mdr. 1 han + 1 hun 10/fugl 20 250/fugl 500 11,12 -------- Uden for yngle- sæson: højst 5 hanner ===================================================================== --------------------------

8 Een af sidelængderne skal være på mindst 5 meter

9 Een af sidelængderne skal være på mindst 12 meter

10 Een af sidelængderne skal være på mindst 30 meter

11 Een af sidelængderne skal være på mindst 50 meter

12 Den korteste side må ikke være under 6 meter

Oversigt over krav til areal og gruppestørrelse for nanduer, jf. bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle.

===================================================================== Indhusnings- Indhegning facilitet eller læskur --------------------------------------- Alder Højeste mindste mindste mindste mindste antal dyr areal, areal areal, areal pr. gruppe (m2) total, (m2) total af pr. dyr indhus- pr. dyr indheg- ningsfa- ning, cilitet i (m2) eller læskur, i (m2) --------------------------------------------------------------------- > 4 dage og 30 0,2/fugl 2 0,75/fugl 7,5 under 4 uger --------------------------------------------------------------------- 4 uger - første 8 uger 60 1- 10 4 1,5/fugl 20 13 fugle: 0,4/fugl -------- resterende fugle: 0,2/fugl --------------------------------------------------------------------- 8 uger - første 12 uger 60 1- 10 6 4/fugl 40 14 fugle: 0,6/fugl -------- resterende fugle: 0,4/fugl --------------------------------------------------------------------- 12 uger første 6 mdr. 60 1- 10 8 25/fugl 225 15 fugle: 0,8/fugl -------- resterende fugle: 0,6/fugl --------------------------------------------------------------------- 6 mdr. - første 14 mdr. 60 1- 10 15 45/fugl 375 16,17 fugle: 1,5/fugl -------- resterende fugle: 0,8/fugl --------------------------------------------------------------------- > 14 mdr. højst 5 7,5/fugl 20 2000/fugl 400 16,17 hanner ===================================================================== ----------------------------

13 Een af sidelængder skal være mindst 4 meter

14 Een af sidelængderne skal være på mindst 8 meter

15 Een af sidelængderne skal være på mindst 25 meter

16 Een af sidelængderne skal være på mindst 40 meter

17 Den korteste side må ikke være under 5 meter

2. Loftshøjden i inhusningsfaciliteter til strudsefugle skal afpasses efter fuglenes størrelse. For voksne strudsefugle bør følgende retningslinjer iagttages

Strudse: Min. 3,0 meter Emuer: Min. 2,5 meter nanduer: Min. 2,5 meter

3. Indhusningsfaciliteter til strudsefugle skal holdes forsvarligt rene, og indhegninger skal dagligt gennemgås for defekter. Gødning, foderrester og lignende skal fjernes regelmæssigt. Både indhusningsfaciliteter og indhegninger skal holdes fri for fremmedlegemer, der kunne skade dyrene, hvis de spiste dem.

4. I drivhuslignende udhusningsfaciliteter eller overdækkede udendørsarealer, hvor der er risiko for meget høje temperaturer i solrige perioder, skal temperaturen i indhusningsfaciliteten eller det overdækkede areal være under regelmæssig overvågning, såfremt strudsefuglene ikke har fri adgang til udendørsaraler, der ikke er overdækkede.

5. Indhusningsfaciliteter, eller dele af disse, skal om nødvendigt kunne opvarmes, og i tilfælde af våd fjerdragt skal temperaturen være tilstrækkelig til, at tørring af fjerdragten kan finde sted inden for få timer.

6. Hegn til strudsefugle under seks måneder bør have mindst følgende højde

Kyllinger op til 3 måneder: 1,0 m. Kyllinger fra 3 til 6 måneder: 1,5 m.

7. Fælleshegn mellem grupper af voksne avlsdyr skal kunne modvirke direkte kontakt og kamp mellem forskellige avlsgrupper. Dette kan f.eks. opnås ved, at hegnet udføres som som dobbelthegn, skyggehegn eller lignende.

8. I henhold til bekendtgørelse nr. 821 af 12. september 1996 skal hegn, der støder op til offentlig vej, udføres som dobbelthegn. Ved offentlig vej forstås i bekendtgørelsen veje, gader og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, herunder private veje, der tjener som færdselsareal for andre end de personer, der er tilknyttet den ejendom, hvorpå vejen er beliggende. Yderhegnets højde og øvrige udformning skal klart markere, at uvedkommende ikke må passere det yderste hegn.

9. Anlæggets yderhegn, og hegn mellem grupper af kønsmodne fugle, skal monteres på indersiden af hegnspælene. Hegnet kan dog monteres på ydersiden af hjørnestolperne

III. Fodring.

1. Strudsefugle skal tilbydes en velafbalanceret kost. De skal tillige tilbydes grus eller småsten i en mængde, der er tilstrækkelig til at opretholde en normal fordøjelse, og med bestanddele af en passende størrelse. Grus og småsten må ikke blandes i foderet, men skal spredes ud over det tilgængelige areal. Foderet skal suppleres med mineraltilskud i nødvendigt omfang. Pludselige foderskift skal undgås, for ikke at kompromittere fuglenes fordøjelse.

2. Voksne strudsefugle skal have adgang til græsningsarealer med kort, bladrigt græs, lucerne eller lignende. I perioder, hvor mulighed for græsning ikke er til stede, skal de tilbydes en tilstrækkelig mængde grovfoder, med bestanddele af en passende størrelse, jf. skema nedenfor.

Anbefalet størrelse af enkeltbestanddele i grovfoder.

===================================================================== Strudsefuglens højde Størrelse af foder ===================================================================== < 30 cm 5 - 10 mm --------------------------------------------------------------------- 30 - 45 cm 10 - 15 mm --------------------------------------------------------------------- 45 - 60 cm 15 - 20 mm --------------------------------------------------------------------- 60 - 75 cm 20 - 25 mm --------------------------------------------------------------------- 75 cm - 1 m 25 - 30 mm --------------------------------------------------------------------- 1 - 1,5 m 30 - 35 mm --------------------------------------------------------------------- > 1,5 m 35 - 50 mm =====================================================================

IV. Yderligere retningslinjer for kyllingeopdræt.

1. Kyllinger af strudsefugle bør tilses regelmæssigt over hele dagen (12 timer), i de resterende 12 af døgnets timer bør kyllingerne have mulighed for uforstyrret hvile. Såfremt de holdes i grupper uden en voksen fugl, skal den, der passer dem, ved tilsynet opmuntre dem til at bevæge sig og æde. Det skal altid sikres, at kyllingerne går indendørs i dårligt vejr. Kyllinger over 3- dages alderen skal under normale vejrforhold opmuntres til udendørs motion mindst 4 gange dagligt, men må ikke have adgang til vandbade før de er store nok til at kunne anvende dem uden at drukne.

2. Indhusningsfaciliteter til kyllinger skal rengøres dagligt, og gødning, foderrester og lignende skal også fjernes dagligt i udendørs indhegninger til kyllinger.

3. Strøelse introduceres med omhu og først efter, at kyllingerne har lært at æde og kan skelne foder og strøelse. Der skal endvidere tages forholdsregler for at hindre, at kyllingerne af kedsomhed æder strøelse af en art eller i en mængde, der indebærer risiko for fordøjelsesforstyrrelser, især forstoppelse.

4. Indtil kyllingerne er ca. 3 måneder gamle, skal der specielt drages omsorg for, at de æder mindst 4 gange dagligt. Kyllingerne skal tilbydes kraftfoder og grovfoder, men fiberrigt grovfoder må ikke gives til kyllinger under 4 måneders alderen. Gamle foderrester skal altid fjernes, før der tildeles nyt foder. Fra 5- dages alderen skal kyllingerne tilbydes grus eller småsten i små mængder, der gradvis øges med alderen. Mineraltilskud og andre former for tilskudsfoder skal gives i nødvendigt omfang.

5. For kyllinger under 3 måneder gælder som hovedregel, at de, ligesom strudsefugle over 3 måneder, altid skal have adgang til frisk drikkevang. I tilfælde, hvor kyllingerne indtager så store mængder vand, at det kompromitterer deres fodøjelse, kan vandtildelingen dog rationeres, men den ansvarlige for kyllingeopdrættet skal i så fald nøje påse, at kyllingerne i døgnets løb tildeles tilstrækkelige mængder vand med passende intervaller.

Til kyllinger under 3 måneder skal drikkevandet være tempereret (150 - 180). Til kyllinger fra 3 til 6 måneder bør drikkevandet være tempereret.

V. Indfangning og flytning af strudsefugle.

1. Strudsefugle skal indfanges og flytts med varsomhed, og dyrene må ikke tildelse slag, spark eller lignende. Indfangning kan med fordel finde sted tidligt om morgenen, hvor fuglene endnu er i ro. Indfangning kan med fordel foregå i dæmpet belysning. Til strudse og nanduer, men ikke til emuer, kan der i forbindelse med indfangning og håndtering anvendes en hætte til beroligelse af fuglene. Hætten skal dog fjernes under eventuel transport, jf. afsnit VI om transport.

2. En strudsefugl må ikke gribes eller holdes fast i benene, i fjerene eller i en enkelt vinge. Når strudsefugle håndteres ved greb nær halsbasis, er det vigtigt at sikre sig, at man på ingen måde hæmmer vejrtrækningen ved klemning af luftrøret.

3. Mindre kyllinger løftes ved at placere en hånd under bugen således at benene hænger frit ned. Større fugle fikseres med et greb om brystet eller ved halsbasis, idet man står over skrævs, men benene placeret bag fuglens vinger.

4. Ved fiksering af voksne strudsefugle med fårehyrdekrog, skal krogen placeres lige under fuglens hovede, hvorefter hovedet kan føres ned til niveau med ryglinjen, og ikke under halsbasis, således at fuglen hindres i at sparke fremad. Fuglen kan eventuelt dirigeres op i en fangfold eller lignende ved at styre den ved halen eller begge vinger, idet man nærmer sig bagfra.

5. I anlæg til opdræt af strudsefugle, skal der forefindes fangboks eller lignende indretning til fiksering og håndtering af strudsefugle.

Fangbokse kan f.eks. udfærdiges på følgende måde (de anførte mål gælder strudse, og skal justeres, hvis boksen skal anvendes til emuer eller nanduer)

Fangboksen kan konstrueres af træ eller metal. Uanset materialets art, skal alle overflader vær glatte og boksen skal i øvrigt konstrueres således, at den ikke kan skade dyrene.

Typisk kan anvendes en fangboks, der er V-formet (set ovenfra), med en forreste åbning på ca. 45 cm, en bagerste åbning på ca. 80 cm, sidelængder på ca. 180 cm, samt sidehøjder på ca. 120 cm. Det er vigtigt, at der er luft foran den forreste åbning, således at den fikserede fugl ikke skades ved fremadrettede spark mod et fast materiale.

Siderne bør slutte helt tæt til underlaget, så det undgås, at fuglen får benene i klemme mellem sidevæg og underlag. Det kan være en fordel, hvis siderne kan hængsles af, idet fuglen så kan inspiceres fra siden.

En ca. 10 cm bred rem bag fuglenes ben og et lodret stillet flat bræt foran fuglen hindrer bevægelser bagud eller fremad. For at hindre flugt ud over sidevæggene, kan der anbringes 2 bøjler inden for og parallelt med sidevæggene, i en højde af ca. 135 cm. Fastgørelsen af bøjlerne bagtil bør være justerbar i højden, da den optimale højde afhænger af fuglens størrelse. Bøjlerne kan f.eks. fremstilles af galvaniserede jernrør.

Fangboksens underlag bør være cement eller lignende hårdt materiale, der ikke ødelægges ved det fikserede dyrs skraben.

Når fuglen er fikseret i fangboksen, skal den kunne støtte på begge sine ben; hvis fuglen ikke kan føle underlaget, vil den blive mere utryg og sparke.

Det kan eventuelt være nyttigt at fremstille en mobil fangboks, da det kan være nemmere at flytte fangboksen end fuglene. En mulighed herfor er at forsyne boksen med hjul, der kan låses fast, når boksen er placeret et ønskede sted.

VI. Transport.

Ved transport af strudsefugle skal man især være opmærksom på, at fuglene producerer meget varme og derfor stiller særlige krav til rumfanget og til en effektiv ventilation, således at temperatur og relativ luftfugtighed holdes på et tilstrækkeligt lavt niveau.

Endvidere har fuglene i forhold til andre dyr svært ved at holde balancen, kørslen skal derfor være særdeles hensynsfuld, især ved igangsætning, opbremsning og sving. Polstring af side- og skillevægge kan nedsætte risikoen for trykskader.

Som underlag kan der ved transport af ungfugle og voksne fugle anvendes et 15 - 20 cm. lag fastpresset halm, eventuelt overdækket af fast udspændt sækkelærred, eller der kan anvendes et ca. 10 cm. tykt lag spåner.

Skillevægge skal være af et solidt materiale, skillevægge af rør kan ikke anbefales. Ved langvarige transporter af fugle, der transporteres enkeltvis, kan skillevægge af brædder med vandretgående spalteåbninger være hensigtsmæssige, da de tillader fuglene at se hinanden, også når de sidder ned. Fuglene må ikke kunne få hoved eller ben igennem åbningerne, og de nederste 80 cm af skillerummet bør være uden åbninger. For at undgå skader på fuglenes ben bør skillevægge gå helt ned til gulvet, evt. åbning mellem skillevæggen og gulvet bør afdækkes med en kraftig gummilap.

Under transporten må fuglene ikke være forsynet med hætte.

Kyllinger af strudsefugle bør transporteres i mindre grupper på 3 - 4 fugle. Daggamle kyllinger transporteres bedst i papkasser, der fores med f.eks. papiruld eller snittet halm.

VII. Slagtning.

Transport af strudsefugle til slagtning bør være så kortvarig som muligt, og må ikke vare mere end 6 timer.

Ifølge gældende bestemmelser skal fuglene indleveres levende til slagtning på et godkendt/autoriseret slagteri, men der kan i enkelttilfælde søges dispensation i Veterinærdirektoratet for dette krav.

Dispensation skal søges i hvert enkelt tilfælde, hvor strudsefugle ønskes aflivet på bedriften med henblik på slagtemæssig behandling og videreformidling af kødet. Dispensationen meddeles i givet fald på en række særlige betingelser.

Ifølge § 10 i bekendtgørelse nr. 1001 af 14. december 1993 om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner gælder det, at på ejendomme, hvor der holdes opdrættet vildt (herunder strudsefugle), kan ejendommens ejer eller bruger, jf. kødlovens § 3, stk. 1, foretage slagtning til eget forbrug. Dette gælder dog ikke for offentlige og private storkøkkener, herunder hospitaler, forsørgelsesanstalter, kostskoler, pensionater hoteller og restauranter, og for slagtere, fabrikanter af kødvarer samt forhandlere af kød, slagteaffald og kødvarer. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1001.

Veterinærdirektoratet, den 19. november 1996

Birte Broberg

/Susanne K. Larsen

Ingen