Legislator Case Law & Legislation
C19961367509 DK

Tillæg til vejledning om støtte og statsgaranti for lån til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1996 13675 Historic

Tillæg til vejledning om støtte og statsgaranti for lån til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug

Tillæg til vejledning om støtte og statsgaranti for lån til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug

31. juli 1996

1. Regelgrundlag for miljøstøtteordningen

Lovbekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1992 om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Lov nr. 1108 af 21. december 1994 om ændring af lov om støtte til miljøforbedrende investeringer.

Bekendtgørelse nr. 1173 af 16. december 1992 om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Bekendtgørelse nr. 351 af 1. juni 1995 om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Bekendtgørelse nr. 237 af 27. marts 1996 om ændring af bekendtgørelse om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Vejledning om støtte og statsgaranti for lån til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Tillæg til vejledningen januar 1994 om fortolkning af miljøstøtteloven.

Tillæg til vejledningen august 1995 om den forlængede miljøstøtteordning.

2. Tillæg til vejledningen juli 1996

Dette tillæg til vejledningen omhandler behandling af ansøgninger i henhold til de særlige investerings- og ansøgningsfrister, der er fastsat ved Folketingets Finansudvalgs godkendelse af Akt nr. 219 af 20. marts 1996, og som er udmøntet i ændringsbekendtgørelse nr. 237 af 27. marts 1996.

Tillægget erstatter Strukturdirektoratets vejledning af marts 1996.

3. Forlængelse af miljøstøtteordningen

Folketingets Finansudvalgs har ved Akt nr. 219 af 20. marts 1996 givet tilslutning til, at fristen for gennemførelse af investeringer i henhold til lov om tøtte til miljøforbedrende investeringer forlænges for særlige grupper af landmænd, som i 1994 blev omfattet af den forlængede miljøstøtteordning, jf. lov nr. 1108 af 21. december 1994. De pågældende landmænd har på grund af særlige omstændigheder været afskåret fra at gennemføre de miljøforbedrende investeringer inden fristens udløb den 30. september 1995. De særlige frister, der herved er fastsat for disse landmænd, fremgår af ændringsbekendtgørelse nr. 237 af 27. marts 1996.

Desuden gives der mulighed for forlængelse af ansøgningsfristen for investeringer, der gennemføres i forbindelse med fælles biogasanlæg.

3.1 Ansøgerkreds og betingelser for støtte

I det følgende beskrives hvem der kan søge om støtte til miljøforbedrende investeringer efter den nye forlængelse, og hvilke betingelser der skal lægges vægt på ved behandlingen af sager om miljøstøtte.

3.1.1 Landmænd som har modtaget tilsagn om statsgaranti for gældssaneringslån

Denne gruppe af ansøgere omfatter de landmænd, som har søgt om statsgaranti for lån til gældssanering, og som efter den 30. september 1994 har modtaget tilsagn om statsgaranti, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 351 af 1. juni 1995 om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Det er en betingelse for at kunne opnå miljøstøtte, at tilsagnet om statsgaranti er givet så sent, at ansøger ikke har haft mulighed for at gennemføre investeringen inden for den hidtidige investeringsfrists udløb den 30. september 1995.

Tilsagnet om statsgaranti for lån til gældssanering skal derfor normalt være givet efter den 1. juli 1995.

3.1.2 Landmænd, som har indgået i planer om etablering af et nu opgivet fælles biogasanlæg

Denne gruppe omfatter de ansøgere, som inden den 31. december 1994 har indgået i konkrete planer om etablering af et fælles biogasanlæg, hvor biogasprojektet er opgivet efter den 30. september 1994, jf. § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 351 af 1. juni 1995 om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Det er dog en forudsætning for at få tilsagn om miljøstøtte, at biogasprojektet er opgivet så sent, at ansøger ikke har haft mulighed for at gennemføre en individuel investering inden for investeringsfristens udløb den 30. september 1995.

Biogasprojektet skal således normalt være opgivet efter den 1. juli 1996.

3.1.3 Landmænd, som deltager i etablering af et fælles biogasanlæg

Denne gruppe omfatter landmænd, som indgår i etableringen af opbevaringskapacitet i forbindelse med fælles biogasanlæg, hvor investeringerne ikke kan forventes afsluttet inden for den hidtil gældende frist, der er fastsat til 31. marts 1996.

Det er som hidtil en betingelse, at det samlede biogasprojekt er indgivet til kommunen til forhåndsvurdering senest den 31. december 1994.

Biogasselskaber, som ønsker en forlængelse af investerings- og ansøgningsfristen skal senest den 30. april 1996 have indgivet ansøgning om dispensation fra de nugældende frister. Denne dispensationsansøgning skal sendes direkte til Strukturdirektoratet.

Ved etapevis gennemførelse af investeringerne, vil det være en betingelse for at opnå dispensation, at første etape af investeringerne er gennemført, og at ansøgning om udbetaling af støttebeløbet hertil er indsendt til Strukturdirektoratet inden den 1. juli 1996.

Ansøgninger om støtte fra landmænd, som indgår i etableringen af opbevaringskapacitet i forbindelse med fælles biogasanlæg, behandles af Strukturdirektoratet. Ansøgningerne skal dog som hidtil indgives til kommunen, som behandler ansøgningen i henhold til § 21, stk. 2, i bekendtgørelse om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., hvorpå ansøgningerne videresendes til Strukturdirektoratet.

3.2 Investeringsfrister og ansøgningsfrister

Fristen for gennemførelse af de miljøforbedrende investeringer, der gennemføres af landmænd, som er omfattet af pkt. 3.1.1 og pkt. 3.1.2, er fastsat til 30. november 1996.

Ansøgning om støtte fra denne gruppe skal være indgivet senest 31. december 1996.

Med hensyn til investeringer, der gennemføres i forbindelse med fælles biogasanlæg, vil investeringsfristen og ansøgningsfristen blive fastsat konkret for de enkelte anlæg i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne om dispensation fra fristerne.

Der kan ikke forventes fastsat frister, der rækker ud over 31. december 1996.

4. Statsgaranti for lån

Som konsekvens af forlængelsen af investeringsperioden og ansøgningsfristen for ovennævnte ansøgere udskydes fristen for ansøgning om statsgaranti for lån til miljøforbedrende investeringer til 31. december 1996.

5. Forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen

De gældende frister for husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om etablering af tilstrækkelig opbevaringskapacitet er ikke blevet ændret.

6. Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse nr. 351 af 27. marts 1996 trådte i kraft 1. april 1996. Denne vejledning har virkning fra samme dato. Strukturdirektoratets tidligere vejledning af 27. marts 1996 ophæves herefter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →