Cirkulæreskrivelse om antagelse af faste værger

Cirkulæreskrivelse om antagelse af faste værger

1. Værgemålsloven, jf. lov nr. 388 af 14. juni 1995, træder i kraft den 1. januar 1997.

Ved loven afskaffes princippet om, at hvervet som værge er et borgerligt ombud. Det forudsættes imidlertid, at de fleste værger, der beskikkes under den nye lov, ligesom i dag vil være i familie med den, der er under værgemål, eller tilhøre en kreds af andre nære pårørende. Såfremt der ikke blandt familien eller de nære pårørende kan findes en egnet værge, kan der imidlertid være behov for at anvende en fast værge. Spørgsmålet om, hvem der kan udpeges som værge, herunder om der skal beskikkes en fast værge, må altid bero på en konkret vurdering og afhænge af, hvad formålet med værgemålet er.

Efter lovens § 23, stk. 1, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager om værgemål og værger. Der vil bl.a. efter bemærkningerne kunne fastsættes regler om en ordning med faste, professionelle værger.

Som det fremgår af det udkast til bekendtgørelse om behandlingen af sager om værgemål og værger m.v., der er sendt til høring ved Civilretsdirektoratets skrivelse af 27. september 1996, påtænkes der indført en ordning med faste værger.

En ordning med faste, professionelle værger forudsættes efter bemærkningerne administreret af statsamterne. Stillingerne vil kunne opslås eller annonceres ledige og besættes eventuelt efter indhentet udtalelser fra byretsdommerne i amtet.

Civilretsdirektoratet skal derfor anmode statsamterne og Københavns Overpræsidium om snarest muligt at indkalde ansøgninger til stillingerne som faste værger ved opslag i den lokale presse, relevante fagtidsskrifter eller på anden måde, der er egnet til at sikre, at der kan antages det fornødne antal egnede personer inden 1. januar 1997. Der vedlægges forslag til annonce.

Med henblik på fastsættelse af ansøgningsfristen henledes opmærksomheden på, at der skal være tid til eventuelt at indhente udtalelse fra dommerne i amtet vedrørende ansøgerne.

2. Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som statsamtet tildeler den faste værge.

Antagelse som fast værge sker tidsubegrænset, medmindre statsamtet i det enkelte tilfælde bestemmer andet. Der kan navnlig være grundlag for at gøre antagelsen tidsbegrænset, såfremt man ikke i forvejen har kendskab til ansøgeren. Endvidere kan statsamtet hvert femte år efter antagelsen bestemme, at et hverv som fast værge skal opslås ledigt.

Der kan som fast værge ikke antages personer, der selv er under værgemål, er fyldt 70 år, eller som har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs. Ansøgere, som agtes antaget, må derfor fremlægge en erklæring om, at de ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs. Statsamterne må endvidere sikre sig, at en fast værge ved antagelsen ikke er straffet i relevant omfang, hvorfor man forinden antagelse må anmode de pågældende om at indsende en straffeattest.

Med hensyn til vederlag til de faste værger bemærkes, at dette spørgsmål for tiden er genstand for drøftelse med bl.a. Advokatrådet.

Antagelse og aflønning sker i henhold til de kommende regler om antagelse og aflønning af faste værger. Civilretsdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at der, indtil bekendtgørelsen herom er udstedt, kan forekomme ændringer af de skitserede regler.

3. Der må i det enkelte statsamt antages et passende antal faste værger, således at man kan dække det skønnede behov. Statsamterne må i den forbindelse være opmærksomme på, at der skal antages personer til varetagelse af såvel personlige som økonomiske forhold.

Civilretsdirektoratet har ikke mulighed for at udtale sig om, hvor mange faste værger der skal antages, men af praktiske grunde skal der ikke antages under 2 i hvert statsamt. Man skal endvidere anmode statsamterne om at være opmærksomme på, at der kan være behov for faste værger med forskellig baggrund og kvalifikationer til varetagelse af henholdsvis økonomiske og personlige værgemål.

Ved fastlæggelsen af antallet af faste værger må statsamterne endvidere tage hensyn til, at det bliver muligt at opnå en ordning, hvor personer med særlig viden og interesse vil kunne tilrettelægge arbejdet med varetagelse af værgemål på en rationel måde og dermed gennem antallet af værgemål opnå den fornødne ekspertise.

Omvendt må det også sikres, at de faste værger kun har værgemål i et sådant omfang, at de kan have kendskab til de enkelte personer, der er under værgemål, og deres forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at der bl.a. er pligt til for værgen at spørge den, der er under værgemål, før der træffes beslutninger i vigtigere anliggender, jf. lovens § 26, stk. 1.

Faste værger kan efter bemærkningerne være advokater, revisorer, præster, socialrådgivere og andre, der egner sig for disse hverv. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uafklaret, om revisorer efter revisorlovgivningen må påtage sig hvervet som fast værge. Spørgsmålet er fortiden under overvejelse i Revisorkommissionen, og Civilretsdirektoratet vil underrette statsamterne om resultatet af disse overvejelser.

Med venlig hilsen

Civilretsdirektoratet

Ole Græsbøll Olesen

Ingen